KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Kragelundskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Kragelundskolen 842 Elever 71,3% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 10,3% Af skolens elever har dansk som andetsprog Kragelundskolen Parkvej Højbjerg Tlf.: Skoleleder: Lene Mols lemol@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Kragelundskolen er den lokale folkeskole i Højbjerg, hvor en stor del af distriktets børn går,samt en del 5.stk 8 elever fra Søndervangskolens distrikt. har i mange år lidt under dårlige fysiske rammer, men med udgangen af 2012 vil skolen være udbygget og moderniseret, så en stor del af lokalerne lever op til kravene til en moderne folkeskole. s struktur er, at personalet arbejder i 7 selvstyrende team - 4 team arbejder med elever fra årgang - i disse indgår pædagogerne på lige fod med lærerne - og i overbygningnen arbejdes i 3 årgangsteam. Hele skolens virke - såvel undervisning som SFO - bygger på et fælles fundament - respekt, disciplin, selvstændighed og glæden ved at gå i skole. Dette fundament suppleres med et princip om, at alt skal følges til dørs. Arbejdet med dette fundament sker i et samarbejde mellem personale, forældre og elever. s personale er veluddannet og arbejder løbende med at uddanne studerende både i undervisning og SFO. Personalet er i meget høj grad engagerede og udviklingsorienterede både på egne og institutionens vegne. Der arbejdes systematisk med pædagogisk refleksion, som fælles referenceramme for pædagogisk tænkning. s elever kommer for en stor dels vedkommende fra hjem med uddannelsesforventninger. Derfor opnår eleverne, trods forskellige baggrunde og vilkår, generelt gode resultater. Der er ca 130 flere drenge end piger på skolen. Der er en høj grad af trivsel blandt eleverne, og de har generelt et tillidsfuldt forhold til deres betydningsfulde voksne på skolen. s forældre understøtter i høj grad arbejdet med elevernes læring og trivsel. De orienteres på det første møde i børnehaveklassen om det fælles fundament og bidrager positivt til at opbygge fællesskaber for børnene. Der er en stor forståelse i forældregruppen for fællesskabets betydning, hvilket kommer til udtryk både i form af praktiske handlinger og en positiv holdning til inklusion. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. RULL 2. Kost og bevægelse 3. Læring, vil gerne beskrive, hvordan et samlet fokus på læring, gennem arbejde med forskningsbaseret teori og de professionelles praksis, kan medvirke til at skabe læring hos såvel elever som OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Fået etableret et stort nybygnings - og ombygningsprojekt. 2. Implementeret B og U-kortet til vores madudsalg og fået etableret en ny Mælkebøtte i det nye byggeri, som giver mulighed for en anden og bedre madkultur. Vi har et stadigt fokus på bevægelsesdelen både i undervisning og SFO. 3. Fortsat arbejdet med pædagogisk refleksion, der bygger på evidensbaseret teori og påbegyndt arbejdet med en fælles IT-læringsforståelse. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Et helt nyt byggeri, der tages i brug i februar og en stor ombygningsplan, der gennnemføres i løbet af En ny mulighed for at skabe bedre madkultur i det nye madudsalg, mange elever, lærere og pædagoger arbejder med at inddrage bevægelse i elevernes dagligdag. Det er f.eks. løbebånd, optjening af computertid gennem bevægelse af SFO, fælles løbehold for lærere og elever, idrætsprojekt på 7. årgang m.m. 3. Vi har et personale, der, for en stor dels vedkommende, er optagede af deres professions indhold og muligheder, hvilket kommer til udtryk i engagerede møder, refleksionsaftener, nyudvikling m.m. Vi har medvirket i en film om evidensbaseret skoleudvikling, som er lavet for Skolelederforeningen og ansøger i øjeblikket om at deltage i et fælles RULL-projekt i område 8 - Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle rum. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At det er vigtigt, at forældrene ved, hvordan vi tænker om børns trivsel og læring. At vi fortæller, at vi mener at trivsel og et velfungerende arbejdsfællesskab er hinandens forudsætninger. At personalet informerer tilstrækkeligt og professionelt om såvel arbejdet i klassen, som de enkelte elevers udvikling. Når det er påkrævet med særlige indsatser, er det væsentligt for os, at alle parter oplever et respektfuldt samarbejde - lærere, forældre og elever. Vi laver den tidligst mulige indsats - arbejder forebyggende og tænker forældrene som medspillere og vigtige aktører også i børnenes skoleliv - lige meget hvor de bor og hvilken nationalitet, de har. Som resultat ser vi, at... Forældre i meget høj grad møder skolen med tillid. Samarbejdet med forældre til elever i problemer fungerer oftest også i en tillidsfuld atmosfære, hvor skole og forældre i fællesskab forsøger at finde den bedst mulige indsats for det pågældende barn. Det gode forældresamarbejde viser sig også på fælles forældremøder, hvor forældre og skolens personale i fællesskab kan tale om og tage ansvar også for løsningen af vanskelige problemstillinger. Når forældre oplever noget, de mener ikke er i orden i forhold til deres barn eller klasse, henvender de sig oftest til klassens lærere, og ledelsen inddrages, hvor det skønnes nødvendigt. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 79,0% 79,9% 87,2% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 65,1% 67,6% 71,2% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,2% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,9% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,6% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 44,5% 58,2% 63,8% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 84,0% 89,7% 92,3% 79,5%...SFO samlet set 83,0% 86,3% 91,2% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At børn er forskellige - men at de altid indgår i fællesskaber. Vi arbejder på mange forskellige måder både i forhold til enkeltelever med særlige behov og til grupper af elever. Det kan være matematik for nørder, English for geeks - eller et særligt tilbud til enkelte særligt begavede børn. Det er vores udgangspunkt, at alle børn har brug for nogen, de hører sammen med - og vi forsøger at styrke klasse - årgangs - og teamsammenholdet på forskellige måder. På 2.,4.,6. og 8.årgang gennemfører AKT-teamet et etikforløb - så eleverne udfordres til refleksion over egen og andres betydning for velfungerende fællesskaber. Vi arbejder i klasse tæt sammen om børnene - lærere og pædagoger hjælper i høj grad hinanden med at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling. Det kan være SFO laver særlige forløb for børn, der ikke selv kan finde legekammerater, det kan være pigeaktiviterer på tværs af klasser m.m. Det er væsentligt for os, at vi hele tiden udviser så meget pædagogisk fantasi som muligt, når vi skal undervise og udvikle alle elever. I personalet har vi i år haft fokus på undervisningsdifferentiering - med oplæg, pædagogisk reflektion m.m. - som hele det pædagogiske personale arbejder med. Som resultat ser vi, at... At vi har rigtig mange elever, der er glade for at gå i skole. De elever, der i særlig grad har brug for vores hjælp i deres (skole)liv - får en særlig opmærksomhed i form af særlige tiltag - ofte på tværs af forskellige tilbud i huset - hvis det er det, der er bedst. Vi har mange elever, som opnår gode faglige resultater, og vi ser elever, som på trods af store vanskeligheder med forskellige fag, gennemfører dele af afgangsprøverne med værdighed. Vi ser mange elever, der klarer endog svære udfordringer, som f,eks, af lave projektopgave på engelsk i 8.kl. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,5 6,7 7,1 8,2 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,6 6,9 7,4 8,3 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,6 5,9 6,7 8,5 6,6 Dansk skriftlig orden 7,2 5,1 6,1 8,9 6,0 Dansk mundtlig 8,5 8,7 8,1 9,2 7,6 Matematik færdigheder 8,1 9,8 9,1 8,9 7,0 Matematik problemløsning 6,7 9,1 8,8 8,5 6,3 Engelsk mundtlig 8,0 7,7 7,2 8,8 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,7 6,2 5,6 6,7 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 9,6 8,6 7,7. 7,0 Tysk mundtlig 5,7 6,1. - 6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig ,9 7,2 Samfundsfag mundtlig ,9 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,6 8,8 7,0 8,8 7,4 Biologi skriftlig 6,7 7,1 8,7 8,6 7,6 Geografi skriftlig 7,0 7,7 9,1 9,4 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,3 7,4 7,5 8,5 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,5 4,4 5,2 6,9 4,9 2,8 3,2 4,4 2,6 11,3 11,3 11,9 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 65,9% 70,2% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 89,6% 92,5% 89,7% 92,1% 1. klassetrin 96,7% 98,7% 93,7% 92,4% 2. klassetrin 100,0% 97,1% 97,5% 94,4% 3. klassetrin 93,9% 97,9% 98,5% 94,3% 4. klassetrin 94,5% 96,3% 95,2% 92,5% 5. klassetrin 93,6% 96,0% 91,1% 89,7% 6. klassetrin 93,3% 96,3% 93,3% 90,7% 7. klassetrin 86,6% 83,3% 92,4% 87,2% 8. klassetrin 81,8% 88,2% 88,0% 86,4% 9. klassetrin 75,8% 84,7% 90,3% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 34,4% 27,5% 33,3% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 65,6% 71,0% 56,1% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 93,2% 93,7% 92,8% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 66,5% 71,4% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... De rettetheder, Jan Tønnesvang beskriver som vitale for alle elever at blive på mødt på.det er rettethed mod at blive set, som du er, det er rettethed mod fællesskab, mod idealer og muligheden for at benytte evner og færdigheder. Udfra værdierne i vores fælles fundament, tager de voksne børnene alvorligt og hjælper dem med at blive gode til at håndtere vanskeligheder, konflikter m.m. Vi skaber tilbud, der udfordrer eleverne fysisk og mentalt - og sikrer dem alle betydningsfulde voksne at gå til på skolen. Som resultat ser vi, at... Mange børn er glade for at gå i skole, der er mange velfungerende klasser, der er et tillidsfuldt forhold mellem elever og de professionelle på skolen. Næsten alle børn på skolen har mindst en ven - og har voksne, de kan tale med. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,5% 92,3% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 98,7% 97,5% 97,0% 98,4% 1. klassetrin 100,0% 97,4% 97,5% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 98,6% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 97,3% 100,0% 98,8% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,3% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 98,9% 99,1% 98,7% 99,0% 7. klassetrin 98,5% 100,0% 98,1% 98,5% 8. klassetrin 98,5% 97,1% 98,7% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 98,3% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 93,2% 95,1% 98,8% 95,1% 5. klassetrin 97,2% 98,7% 98,7% 93,2% 6. klassetrin 94,4% 97,2% 94,7% 92,8% 7. klassetrin 94,0% 90,5% 93,3% 91,0% 8. klassetrin 87,9% 92,6% 93,3% 90,5% 9. klassetrin 83,9% 91,7% 90,5% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 100,0% 91,4% 94,0% 93,6% 5. klassetrin 98,2% 94,6% 92,4% 94,7% 6. klassetrin 97,8% 98,1% 96,0% 94,8% 7. klassetrin 98,5% 94,0% 94,3% 92,4% 8. klassetrin 96,9% 92,6% 97,3% 93,7% 9. klassetrin 93,4% 94,9% 96,8% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,7 2,5 2,7 3,1 0,8 0,4 0,7 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,5 7,5 6,2 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,1 10,4 9,6 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 11,1% 11,5% 10,7% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 24,6 30,9 9,8 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 3,7% 1,2% 0,5% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 70,1% 43,2% 72,1% 70,6% 1. klassetrin 95,0% 86,1% 77,2% 76,2% 2. klassetrin 92,4% 90,0% 82,5% 80,1% 3. klassetrin 91,5% 91,5% 90,9% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 97,3% 96,3% 98,8% 94,0% 5. klassetrin 97,2% 94,7% 96,2% 94,6% 6. klassetrin 97,8% 99,1% 97,2% 95,6% 7. klassetrin 97,0% 96,4% 98,1% 95,2% 8. klassetrin 97,0% 97,0% 93,3% 92,9% 9. klassetrin 95,2% 98,4% 96,8% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 6,4% 6,0% 11,1% 6. klassetrin - 9,8% 7,1% 16,8% 9. klassetrin - 13,6% 14,3% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 1,0% 1,0% 8. klassetrin 4,5% 0,0% 1,3% 2,2% 9. klassetrin 12,9% 6,5% 1,6% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 1,2% 1,0% 0,6% 8. klassetrin 7,6% 4,5% 4,0% 3,3% 9. klassetrin 43,5% 16,1% 14,3% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 63,5% 66,7% 62,5% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 9,6% 2,4% 3,4% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At udfordre og udvikle de voksnes tænkning om børn. Vi udvikler løbende skolens organisation, så vi kan tilbyde individuelle og differentierede tilbud til enkeltelever og grupper af børn. Som udgangspunkt hører barnet til i sin klasse, og lærere og pædagoger kan få sparring og hjælp i skolens specialcenter, hos AKT, i det faglige støttecenterm.m. Vi beholder elever - både med store faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder - så længe det er værdigt for dem, og vi arbejder løbende sammen med forældre og andre involverede parter om dette. Som resultat ser vi, at... Vi kan fastholde elever med værdighed i dele af eller i hele skoleforløbet. At forståelsen af, at inklusion er et fælles anliggende deles af langt størstedelen af elever, forældre og personale. Dette viser sig såvel i forældretilfredshedsundersøgelsen, som i personalets sprogbrug og handlinger i forhold til elever med særlige udfordringer og deres forældre - og i mange elevers rummelige adfærd i hverdagen. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 100,0% 93,8% 98,5% 97,8% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 97,8% 2. klassetrin 98,9% 97,1% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 98,8% 100,0% 97,0% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 96,4% 99,0% 5. klassetrin 99,1% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 98,9% 100,0% 98,7% 99,2% 7. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 95,5% 97,1% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 96,8% 95,0% 98,4% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,0% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,3% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,9% 75,3% 5. klassetrin ,4% 71,5% 6. klassetrin ,3% 75,1% 7. klassetrin ,1% 73,5% 8. klassetrin ,0% 75,2% 9. klassetrin ,7% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 98,7% 95,1% 95,5% 95,6% 1. klassetrin 96,7% 100,0% 96,2% 96,2% 2. klassetrin 100,0% 94,3% 97,5% 96,4% 3. klassetrin 97,6% 98,9% 97,0% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 5,4% 2,5% 1,2% 6,2% 5. klassetrin 4,6% 1,3% 1,3% 4,5% 6. klassetrin 1,1% 1,9% 1,3% 3,3% 7. klassetrin 0,0% 1,2% 1,9% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 5,9% 1,3% 2,6% 9. klassetrin 1,6% 5,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 82,0% 76,9% 79,3% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 3,1% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen noterer med stor tilfredshed, at Kragelundskolen er en velfungerende skole kendetegnet ved et højt niveau på stort set alle de indikatorer, der bliver givet i kvalitetsrapporten på såvel trivsel som fagligt niveau. Vi ser en veldrevet skole, der formår løbende at lave forbedringer imod et stadigt højere niveau. Dette gælder såvel sammenligningen med tidligere år som i en sammenligning med andre skoler. Kragelundskolen kan forventes at skabe gode resultater, idet de sociale baggrundsfaktorer, der er af betydning for elevers mulighed for at klare sig godt og trives, generelt er meget gunstige for skolens elever. Skolebestyrelsen ser det som en vigtig opgave for ledelsen dels at fastholde de forbedringer, der er opnået dels finde de rigtige indsatser i de fortsatte bestræbelser, der er nødvendige for at Kragelundskolen bidrager på et meget højt niveau til at 95 % målsætningen samlet for Danmark opnås. Kragelundskolens fysiske rammer har været på et ringe niveau, men med det igangværende byggeri, er der sket nogle nødvendige og positive forbedringer, der indhenter noget af efterslæbet på rammerne for skolen som arbejdsplads for lærere og elever. Vi har set et meget stort engagement fra ledelse og medarbejdere i planlægningen og gennemførelsen af byggeriet.vi tror, at det vil betyde indfrielse af de ambitioner, der ligger i RULL. Alle ser med glæde frem til det færdige resultat ved udgangen af Områder, der set fra skolebestyrelsen fortsat kræver opmærksomhed: For at bidrage til 95 % målsætningen, skal der gøres en endnu større indsats, for at forberede den lille gruppe, der fortsat ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse. Ligesom frafaldet på ungdomsuddannelserne skal forebygges igennem årene i folkeskolen, ved at hjælpe eleverne til at opnå den vedholdenhed, der kræves for at gennemføre. For at få det maksimale udbytte for alle elever, skal der gøres en forstærket indsats for, at det udtrykte mål i forhold til at sikre skabelse af tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn, kan indfries. Den stigende andel af områdets børn, der går på privatskole. s resultater vidner om høj kvalitet. Dette bør resultere i en faldende og lille andel, der vælger alternativer til områdets skole. Lærere med linjefag i bl.a. natur og teknik skal prioriteres ved rekruttering, ligesom det bør overvejes om der vil kunne skaffes en større andel timer til undervisning, ved en mere rationel anvendelse af anden tid. Skolebestyrelsen har aftalt foreløbig tre kampagner, der skal bidrage til dele af ovenstående: 1. Læs 20 min om dagen hjemme. 2. Møde til og starte til tiden. Dette gælder både lærere, elever og forældre, som har ansvaret hjemme. 3. Elevers vedholdenhed/ robusthed... Deltagelse i fællesskabet. Afslutningsvist ønsker skolebestyrelsen, at der fra Børn og Unge gøres en samlet indsats for at videnstilegnelse og -formidling via IT får større prioritering i såvel investeringer, som i opmærksomhed i nærværende rapport. Ligeledes vil en forbedring af kommunikationsplatformen mellem skole og forældre, være en hjælp til at sikre, at samspillet mellem skole og forældre gøres mere tidssvarende. Marts 2012 Carl Aage Grosen Skolebestyrelsesformand