Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Transkript

1 September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne har her haft kontakt til de kommunale embedsmænd og en tredjedel til politikerne inden for de seneste to år. Det er blot en af de fordele, som gør, at man trods klare udfordringer også finder et godt erhvervsklima i yderkommunerne. Af konsulent Henrik Boesgaard og konsulent Nikolaj Pilgaard Tættere kontakt i yderkommunerne Som en del af den årlige undersøgelse er virksomhederne Lokalt Erhvervsklima 2015 blevet spurgt om deres kontakt til kommunen. Der viser sig her et mønster, hvor de kommunale politikere og embedsmænd i yderkommunerne er markant bedre til at dyrke den nære kontakt til virksomhederne. Tæt kontakt til politikere og embedsmænd Ca. 83 pct. af virksomhederne i yderområderne angiver, at de har haft kontakt til kommunen inden for de sidste to år, i de øvrige kommuner er det godt 80 pct. Heraf har 34 pct. af virksomhederne haft kontakt til kommunalpolitikerne, mens det i de øvrige kommuner kun er 25 pct. Godt 49 pct. har haft kontakt med embedsmændene i yderkommunerne, mens det kun er 43 pct. i resten af landet. Tabel 1: Har du/din virksomhed inden for de seneste to år haft kontakt med kommunen, pct. (flere svar mulige) Yderkommuner Øvrige kommuner Ja, med embedsmand 49,2 42,9 Ja, vi har fået information på mail, pr. brev e.l. 39,8 41,8 Ja, har haft besøg af kommunen 35,7 29,7 Ja, med politiker 34,1 25,3 Ja, via kommunens hjemmeside 19,3 20,5 Nej 17,2 20,3 Ja, anden 11,9 9,2 Sagsnr.:

2 I yderkommunerne har flere haft besøg af kommunen I tråd med en højere grad af nærkontakt til politikerne og embedsmændene i landets yderkommuner, har knap 36 pct. af virksomhederne her haft besøg af kommunen de seneste to år. Det er godt seks procentpoint højere i forhold til gennemsnittet for resten af landet. Derimod har virksomhederne i de danske yderkommuner i lidt mindre grad kontakt til kommunen via hjemmeside, brev eller mail. I de øvrige kommuner er der samtidig flere virksomheder, som slet ikke har haft kontakt til kommunen de seneste år. Definition af yderkommune Der findes ingen fast definition af hvilke kommuner, der regnes som yderkommuner. I denne analyse anvendes Skatteministeriets opgørelse, dvs. en yderkommune er defineret som en kommune med forhøjet befordringsfradrag for pendlere i 2015, og hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst over de sidste tre år er under 90 pct. af landsgennemsnittet. Skatteministeriet har udpeget 25 kommuner, der opfylder kriterierne. Der er 24 kommuner i Lokalt Erhvervsklima 2015 (markeret med gråt), der kan betegnes som yderkommune: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Dertil kommer Læsø, som ikke indgår i DI undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. 2

3 11 yderkommuner går frem i årets undersøgelse Yderkommuner i fremgang og tilbagegang Ud af de 24 yderkommuner er 11 gået frem i årets undersøgelse. Størst er fremgangen i Slagelse, der er gået hele 27 pladser frem til en samlet 26. plads i Lokalt Erhvervsklima Bornholm og Faaborg-Midtfyn beholder sidste års placering. Samtidig har 11 yderkommuner forværret placeringen i årets undersøgelse. Største tilbagegang er for Morsø, der ender på en 46. plads. Tabel 2: Yderkommuner med fremgang i Lokalt Erhvervsklima Kommune Placering 2015 Forbedring ift Slagelse Aabenraa Vordingborg Svendborg Tønder Struer Samsø Frederikshavn 53 7 Odsherred 89 4 Vesthimmerland 25 4 Hjørring 62 3 Aabenraa bedst placeret yderkommune på en 14. plads Udfordringer i yderkommunerne Styrker i yderkommunerne Ingen dækningsafgift i yderkommunerne Markant bedre score ved de kommunale skatter Undersøgelsens to laveste placeringer udgøres af de to yderkommuner Ærø og Sønderborg, som er henholdsvis nr. 95 og nr. 96. Men andre yderkommuner opnår gode placeringer i årets erhvervsklimaundersøgelse, f.eks. opnår Aabenraa en 14. plads, Vesthimmerland en 24. plads og Slagelse får en plads som nr. 26. Yderkommunernes styrker og udfordringer Som følge af deres geografiske placering er yderkommunerne på visse områder mere udfordret end de øvrige kommuner i Lokalt Erhvervsklima. Det gælder især inden for kategorierne kommunens image, infrastruktur og arbejdskraft. Yderkommunerne får her væsentligt dårligere placeringer end resten af landet. Men der er også områder, hvor yderkommunerne ligger markant bedre placeret end de øvrige kommuner. Det gælder især inden for kategorien skatter, afgifter og gebyrer samt den kommunale sagsbehandling. I begge tilfælde opnår yderkommunerne en score, der ligger betydeligt bedre end resten af landet. Yderkommunerne klarer sig i særdeleshed bedre end de øvrige kommuner med hensyn til erhvervsskatterne. Det skyldes i høj grad, at ingen af de 24 yderkommuner opkræver dækningsafgift, hvilket 42 af landets øvrige kommuner gør. Forskellen i placeringen under de kommunale skatter, afgifter og gebyrer afspejler, at virksomhederne i yderkommunerne gennemsnitligt har svaret, at de er marginalt mere tilfredse end util- 3

4 fredse med disse. Modsat er virksomhederne i de øvrige kommuner samlet set lidt mere utilfredse end tilfredse med de kommunale skatter, afgifter og gebyrer Gns. placering Yderkommunerne får god placering på skatter og sagsbehandling Den gennemsnitlige placering på hovedområder i Lokalt Erhvervsklima Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2015 Yderkommuner Øvrige kommuner Der er dog stadig meget, der kan gøres på skatte- og afgiftsområdet. På tværs af alle de år, undersøgelsen er foretaget, har virksomhederne givet denne kategori en af de laveste tilfredshedsgrader. Høj score vedr. bygge- og sygedagpengesager Den kommunale sagsbehandling er et andet område, hvor yderkommunerne gør det relativt godt i forhold til de øvrige kommuner. På sagsbehandlingsområdet scorer yderkommunerne højere på tilfredsheden ved de to spørgsmål om henholdsvis byggeog sygedagpengesager. Derimod ligger yderkommunerne på niveau med resten af landet vedrørende sagsbehandling på miljøområdet. I yderområderne er tilfredsheden med sagsbehandlingen i byggesager eksempelvis oppe på 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 3 angiver, at man hverken er tilfreds eller utilfreds, og 4 angiver, at man er tilfreds. På miljø- og sygedagpengesager er tilfredsheden henholdsvis på 3,3 og 3,6. Til sammenligning er tilfredsheden med byggesagsbehandlingen i de øvrige kommuner 3,2, mens den på henholdsvis miljøog sygedagpengesager er hhv. 3,3 og 3,5. Yderkommunernes udfordringer ønskes i fokus Virksomhederne prioriterer forbedring af yderkommunernes infrastruktur, arbejdskraft og image Virksomhederne har vurderet yderkommunernes performance lavest i forhold til de øvrige kommuner i kategorierne infrastruktur, image og arbejdskraft. Det er også disse tre områder, som virksomhederne prioriterer højest i forhold til, hvad kommunen skal have i fokus for at forbedre virksomhedernes vækstmuligheder. 4

5 Flest ønsker bedre infrastruktur Arbejdskraft ønskes i fokus af 35 pct. Yderområder skal prioritere bedre image Godt 40 pct. af virksomheder i yderkommunerne mener, at infrastruktur og transport er det vigtigste, hvormed det giver en førsteplads på deres prioritetsliste. Det er dog en anelse lavere end prioriteringen i landets øvrige kommuner, hvor ca. 44 pct. af virksomhederne har dette øverst på ønskesedlen. Infrastruktur har samlet set hvert år været prioriteret højest siden Lokalt Erhvervsklima første gang målte virksomhedernes prioriteringer i Arbejdskraft er på andenpladsen, da godt 35 pct. af virksomhederne prioriterer en forbedring af kommunens performance på dette område. Det er betydeligt højere end i de øvrige kommuner, hvor kun 29 pct. af virksomhederne prioriterer dette område. I yderområderne går tredjepladsen til kommunens image, som ønskes prioriteret af 22 pct. af virksomhederne. Det ligger markant længere nede på ønskelisten i landets øvrige kommuner, idet kun 13 pct. her ønsker dette område i fokus. Den største forskel i ønskerne mellem yderkommunerne og de øvrige kommuner er dog inden for skatter og afgifter. I yderkommunerne, hvor tilfredsheden på dette spørgsmål er væsentligt højere end resten af landet, er det kun 17 pct. af virksomhederne, som ønsker dette i fokus. I landets øvrige kommuner indtager skatter og afgifter en klar tredjeplads på ønskesedlen, idet hele 27 pct. af virksomhederne i disse kommuner ønsker, at kommunen prioriterer dette område. Godt erhvervsklima betaler sig i yderkommunerne Selvom yderkommunerne grundet deres geografiske placering generelt har vanskeligt ved at tiltrække virksomheder, betaler det sig at have fokus på kommunens erhvervsvenlighed. Et godt erhvervsklima gør det nemlig lettere at tiltrække flere nye virksomheder til kommunen også i yderkommunerne. 5

6 Færre nye virksomheder i yderkommunerne Yderkommunerne har generelt sværere ved at tiltrække nye virksomheder, end det er tilfældet for landets øvrige kommuner. Mens alle kommunerne i gennemsnit kunne fostre 3,9 nye virksomheder pr indbyggere sidste år, så var der blot 2,7 nye virksomheder pr personer i yderkommunerne. De yderkommuner, der klarer sig bedst i Lokalt Erhvervsklima, har imidlertid fået betydeligt flere nye virksomheder end de yderkommuner, der klarer sig mindre godt. Flere nye virksomheder i yderkommuner med godt erhvervsklima I de otte yderkommuner, der ligger i den bedste halvdel af Lokalt Erhvervsklima 2015, var der i gennemsnit 3,1 nystartede virksomheder pr indbyggere sidste år, mens der i de øvrige yderkommuner i gennemsnit var 2,6. Generelt ser man en tendens til, at der skabes fleres nye virksomheder yderkommunerne med det bedste erhvervsklima. Flere nye virksomheder i yderkommuner med godt erhverhvsklima Nystartede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i yderkommuner fordelt på placeringer i Lokalt Erhvervsklima Virksomheder pr indbyggere 4 y = -0,0144x + 3,6334 R² = 0,3174 3,5 3 2,5 2 1, Placering i Lokalt Erhvervsklima Kilde: CVR, Danmarks Statistik og Lokalt Erhvervsklima 2015 I de yderkommuner, hvor virksomhederne er mere tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed, skaber og tiltrækker man altså flere nye virksomheder. Det kan således godt betale sig for yderkommunerne at sikre en tæt kontakt deres virksomheder og have fokus på erhvervslivets vilkår. I de bedst placerede yderkommuner i Lokalt Erhvervsklima er virksomheder da også mere tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder til at etablere sig i kommunen. Over halvdelen af virksomhederne vil anbefale en yderkommune Virksomhederne anbefaler også yderkommuner Til trods for de mange fordomme om yderkommunerne, vil de virksomheder, der er etableret i yderkommunerne, samlet set i lige så stort omfang anbefale kommunen til andre virksomheder, som virksomhederne i landets øvrige kommuner. 62,5 pct. af virksomhederne i yderkommunerne vil anbefale kommunen til andre, mens 62,1 pct. vil gøre det i landets øvrige kommuner. 6

7 Tabel 3: Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen, pct. Yderkommuner Øvrige kommuner Helt sikkert/ sikkert 62,5 62,1 Måske 25,5 27,8 Næppe/bestemt ikke 12,0 10,2 Godt erhvervsklima findes også i yderkommunerne Meget tyder således på, at selvom yderkommunerne på grund af deres geografiske placering har klare udfordringer primært vedrørende infrastruktur, image og adgangen til arbejdskraft, er det muligt at have et godt erhvervsklima trods en væsentlig distance til landets urbane centre. En tættere kontakt til politikerne og embedsmændene, en smidigere sagsbehandling eller gunstigere erhvervsskatter kan være nogle af de fordele, der er ved at etablere sig i en yderkommune. Det er i hvert fald områder, hvor yderkommunerne scorer højere end landets øvrige kommuner. 7