Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne
|
|
- Monika Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne har her haft kontakt til de kommunale embedsmænd og en tredjedel til politikerne inden for de seneste to år. Det er blot en af de fordele, som gør, at man trods klare udfordringer også finder et godt erhvervsklima i yderkommunerne. Af konsulent Henrik Boesgaard og konsulent Nikolaj Pilgaard Tættere kontakt i yderkommunerne Som en del af den årlige undersøgelse er virksomhederne Lokalt Erhvervsklima 2015 blevet spurgt om deres kontakt til kommunen. Der viser sig her et mønster, hvor de kommunale politikere og embedsmænd i yderkommunerne er markant bedre til at dyrke den nære kontakt til virksomhederne. Tæt kontakt til politikere og embedsmænd Ca. 83 pct. af virksomhederne i yderområderne angiver, at de har haft kontakt til kommunen inden for de sidste to år, i de øvrige kommuner er det godt 80 pct. Heraf har 34 pct. af virksomhederne haft kontakt til kommunalpolitikerne, mens det i de øvrige kommuner kun er 25 pct. Godt 49 pct. har haft kontakt med embedsmændene i yderkommunerne, mens det kun er 43 pct. i resten af landet. Tabel 1: Har du/din virksomhed inden for de seneste to år haft kontakt med kommunen, pct. (flere svar mulige) Yderkommuner Øvrige kommuner Ja, med embedsmand 49,2 42,9 Ja, vi har fået information på mail, pr. brev e.l. 39,8 41,8 Ja, har haft besøg af kommunen 35,7 29,7 Ja, med politiker 34,1 25,3 Ja, via kommunens hjemmeside 19,3 20,5 Nej 17,2 20,3 Ja, anden 11,9 9,2 Sagsnr.:
2 I yderkommunerne har flere haft besøg af kommunen I tråd med en højere grad af nærkontakt til politikerne og embedsmændene i landets yderkommuner, har knap 36 pct. af virksomhederne her haft besøg af kommunen de seneste to år. Det er godt seks procentpoint højere i forhold til gennemsnittet for resten af landet. Derimod har virksomhederne i de danske yderkommuner i lidt mindre grad kontakt til kommunen via hjemmeside, brev eller mail. I de øvrige kommuner er der samtidig flere virksomheder, som slet ikke har haft kontakt til kommunen de seneste år. Definition af yderkommune Der findes ingen fast definition af hvilke kommuner, der regnes som yderkommuner. I denne analyse anvendes Skatteministeriets opgørelse, dvs. en yderkommune er defineret som en kommune med forhøjet befordringsfradrag for pendlere i 2015, og hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst over de sidste tre år er under 90 pct. af landsgennemsnittet. Skatteministeriet har udpeget 25 kommuner, der opfylder kriterierne. Der er 24 kommuner i Lokalt Erhvervsklima 2015 (markeret med gråt), der kan betegnes som yderkommune: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Dertil kommer Læsø, som ikke indgår i DI undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. 2
3 11 yderkommuner går frem i årets undersøgelse Yderkommuner i fremgang og tilbagegang Ud af de 24 yderkommuner er 11 gået frem i årets undersøgelse. Størst er fremgangen i Slagelse, der er gået hele 27 pladser frem til en samlet 26. plads i Lokalt Erhvervsklima Bornholm og Faaborg-Midtfyn beholder sidste års placering. Samtidig har 11 yderkommuner forværret placeringen i årets undersøgelse. Største tilbagegang er for Morsø, der ender på en 46. plads. Tabel 2: Yderkommuner med fremgang i Lokalt Erhvervsklima Kommune Placering 2015 Forbedring ift Slagelse Aabenraa Vordingborg Svendborg Tønder Struer Samsø Frederikshavn 53 7 Odsherred 89 4 Vesthimmerland 25 4 Hjørring 62 3 Aabenraa bedst placeret yderkommune på en 14. plads Udfordringer i yderkommunerne Styrker i yderkommunerne Ingen dækningsafgift i yderkommunerne Markant bedre score ved de kommunale skatter Undersøgelsens to laveste placeringer udgøres af de to yderkommuner Ærø og Sønderborg, som er henholdsvis nr. 95 og nr. 96. Men andre yderkommuner opnår gode placeringer i årets erhvervsklimaundersøgelse, f.eks. opnår Aabenraa en 14. plads, Vesthimmerland en 24. plads og Slagelse får en plads som nr. 26. Yderkommunernes styrker og udfordringer Som følge af deres geografiske placering er yderkommunerne på visse områder mere udfordret end de øvrige kommuner i Lokalt Erhvervsklima. Det gælder især inden for kategorierne kommunens image, infrastruktur og arbejdskraft. Yderkommunerne får her væsentligt dårligere placeringer end resten af landet. Men der er også områder, hvor yderkommunerne ligger markant bedre placeret end de øvrige kommuner. Det gælder især inden for kategorien skatter, afgifter og gebyrer samt den kommunale sagsbehandling. I begge tilfælde opnår yderkommunerne en score, der ligger betydeligt bedre end resten af landet. Yderkommunerne klarer sig i særdeleshed bedre end de øvrige kommuner med hensyn til erhvervsskatterne. Det skyldes i høj grad, at ingen af de 24 yderkommuner opkræver dækningsafgift, hvilket 42 af landets øvrige kommuner gør. Forskellen i placeringen under de kommunale skatter, afgifter og gebyrer afspejler, at virksomhederne i yderkommunerne gennemsnitligt har svaret, at de er marginalt mere tilfredse end util- 3
4 fredse med disse. Modsat er virksomhederne i de øvrige kommuner samlet set lidt mere utilfredse end tilfredse med de kommunale skatter, afgifter og gebyrer Gns. placering Yderkommunerne får god placering på skatter og sagsbehandling Den gennemsnitlige placering på hovedområder i Lokalt Erhvervsklima Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2015 Yderkommuner Øvrige kommuner Der er dog stadig meget, der kan gøres på skatte- og afgiftsområdet. På tværs af alle de år, undersøgelsen er foretaget, har virksomhederne givet denne kategori en af de laveste tilfredshedsgrader. Høj score vedr. bygge- og sygedagpengesager Den kommunale sagsbehandling er et andet område, hvor yderkommunerne gør det relativt godt i forhold til de øvrige kommuner. På sagsbehandlingsområdet scorer yderkommunerne højere på tilfredsheden ved de to spørgsmål om henholdsvis byggeog sygedagpengesager. Derimod ligger yderkommunerne på niveau med resten af landet vedrørende sagsbehandling på miljøområdet. I yderområderne er tilfredsheden med sagsbehandlingen i byggesager eksempelvis oppe på 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 3 angiver, at man hverken er tilfreds eller utilfreds, og 4 angiver, at man er tilfreds. På miljø- og sygedagpengesager er tilfredsheden henholdsvis på 3,3 og 3,6. Til sammenligning er tilfredsheden med byggesagsbehandlingen i de øvrige kommuner 3,2, mens den på henholdsvis miljøog sygedagpengesager er hhv. 3,3 og 3,5. Yderkommunernes udfordringer ønskes i fokus Virksomhederne prioriterer forbedring af yderkommunernes infrastruktur, arbejdskraft og image Virksomhederne har vurderet yderkommunernes performance lavest i forhold til de øvrige kommuner i kategorierne infrastruktur, image og arbejdskraft. Det er også disse tre områder, som virksomhederne prioriterer højest i forhold til, hvad kommunen skal have i fokus for at forbedre virksomhedernes vækstmuligheder. 4
5 Flest ønsker bedre infrastruktur Arbejdskraft ønskes i fokus af 35 pct. Yderområder skal prioritere bedre image Godt 40 pct. af virksomheder i yderkommunerne mener, at infrastruktur og transport er det vigtigste, hvormed det giver en førsteplads på deres prioritetsliste. Det er dog en anelse lavere end prioriteringen i landets øvrige kommuner, hvor ca. 44 pct. af virksomhederne har dette øverst på ønskesedlen. Infrastruktur har samlet set hvert år været prioriteret højest siden Lokalt Erhvervsklima første gang målte virksomhedernes prioriteringer i Arbejdskraft er på andenpladsen, da godt 35 pct. af virksomhederne prioriterer en forbedring af kommunens performance på dette område. Det er betydeligt højere end i de øvrige kommuner, hvor kun 29 pct. af virksomhederne prioriterer dette område. I yderområderne går tredjepladsen til kommunens image, som ønskes prioriteret af 22 pct. af virksomhederne. Det ligger markant længere nede på ønskelisten i landets øvrige kommuner, idet kun 13 pct. her ønsker dette område i fokus. Den største forskel i ønskerne mellem yderkommunerne og de øvrige kommuner er dog inden for skatter og afgifter. I yderkommunerne, hvor tilfredsheden på dette spørgsmål er væsentligt højere end resten af landet, er det kun 17 pct. af virksomhederne, som ønsker dette i fokus. I landets øvrige kommuner indtager skatter og afgifter en klar tredjeplads på ønskesedlen, idet hele 27 pct. af virksomhederne i disse kommuner ønsker, at kommunen prioriterer dette område. Godt erhvervsklima betaler sig i yderkommunerne Selvom yderkommunerne grundet deres geografiske placering generelt har vanskeligt ved at tiltrække virksomheder, betaler det sig at have fokus på kommunens erhvervsvenlighed. Et godt erhvervsklima gør det nemlig lettere at tiltrække flere nye virksomheder til kommunen også i yderkommunerne. 5
6 Færre nye virksomheder i yderkommunerne Yderkommunerne har generelt sværere ved at tiltrække nye virksomheder, end det er tilfældet for landets øvrige kommuner. Mens alle kommunerne i gennemsnit kunne fostre 3,9 nye virksomheder pr indbyggere sidste år, så var der blot 2,7 nye virksomheder pr personer i yderkommunerne. De yderkommuner, der klarer sig bedst i Lokalt Erhvervsklima, har imidlertid fået betydeligt flere nye virksomheder end de yderkommuner, der klarer sig mindre godt. Flere nye virksomheder i yderkommuner med godt erhvervsklima I de otte yderkommuner, der ligger i den bedste halvdel af Lokalt Erhvervsklima 2015, var der i gennemsnit 3,1 nystartede virksomheder pr indbyggere sidste år, mens der i de øvrige yderkommuner i gennemsnit var 2,6. Generelt ser man en tendens til, at der skabes fleres nye virksomheder yderkommunerne med det bedste erhvervsklima. Flere nye virksomheder i yderkommuner med godt erhverhvsklima Nystartede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i yderkommuner fordelt på placeringer i Lokalt Erhvervsklima Virksomheder pr indbyggere 4 y = -0,0144x + 3,6334 R² = 0,3174 3,5 3 2,5 2 1, Placering i Lokalt Erhvervsklima Kilde: CVR, Danmarks Statistik og Lokalt Erhvervsklima 2015 I de yderkommuner, hvor virksomhederne er mere tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed, skaber og tiltrækker man altså flere nye virksomheder. Det kan således godt betale sig for yderkommunerne at sikre en tæt kontakt deres virksomheder og have fokus på erhvervslivets vilkår. I de bedst placerede yderkommuner i Lokalt Erhvervsklima er virksomheder da også mere tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder til at etablere sig i kommunen. Over halvdelen af virksomhederne vil anbefale en yderkommune Virksomhederne anbefaler også yderkommuner Til trods for de mange fordomme om yderkommunerne, vil de virksomheder, der er etableret i yderkommunerne, samlet set i lige så stort omfang anbefale kommunen til andre virksomheder, som virksomhederne i landets øvrige kommuner. 62,5 pct. af virksomhederne i yderkommunerne vil anbefale kommunen til andre, mens 62,1 pct. vil gøre det i landets øvrige kommuner. 6
7 Tabel 3: Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen, pct. Yderkommuner Øvrige kommuner Helt sikkert/ sikkert 62,5 62,1 Måske 25,5 27,8 Næppe/bestemt ikke 12,0 10,2 Godt erhvervsklima findes også i yderkommunerne Meget tyder således på, at selvom yderkommunerne på grund af deres geografiske placering har klare udfordringer primært vedrørende infrastruktur, image og adgangen til arbejdskraft, er det muligt at have et godt erhvervsklima trods en væsentlig distance til landets urbane centre. En tættere kontakt til politikerne og embedsmændene, en smidigere sagsbehandling eller gunstigere erhvervsskatter kan være nogle af de fordele, der er ved at etablere sig i en yderkommune. Det er i hvert fald områder, hvor yderkommunerne scorer højere end landets øvrige kommuner. 7
KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE
September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereStore virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima
September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens
Læs mereVirksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet
September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereSamlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012
September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereFire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima
Thorbjørn Baum thob@di.dk, 2328 9685 SEPTEMBER 2019 Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima I år er tiende år, DI gennemfører undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. På de ti år, er andelen af virksomheder,
Læs mereKommunalpolitikere slår folketingspolitikere i erhvervsvenlighed
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 NOVEMBER 2018 Kommunalpolitikere slår folketingspolitikere i erhvervsvenlighed Virksomhederne oplever, at kommunalpolitikerne er meget mere erhvervsvenlige
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereDe fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse
September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode
Læs mereKommunerne leverer historisk godt erhvervsklima
Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereGodt erhvervsklima giver arbejdspladser
September 2012 Godt erhvervsklima giver arbejdspladser AF KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereINDLEDNING 3 SAMLET PLACERING 6 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN 7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT 8 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING 11
» HOVEDRAPPORT 2019 INDHOLD 2 INDLEDNING 3 OVERSIGTSTABEL 4 SAMLET PLACERING 6 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN 7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT 8 ARBEJDSKRAFT 9 UDDANNELSE 10 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING
Læs mereOdsherred som erhvervskommune
Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereVirksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur
DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især
Læs mereFire små kommuner gør det godt
Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima
Læs mereSAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Nordfyns Samlet placering 12 SAMLET Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Nordfyns bedste placering er som nummer
Læs mereJylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, 2328 9685 SEPTEMBER 2018 Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner Vinderen af Lokalt Erhvervsklima 2018 er Ikast-Brande. Kommunen er på podiet i fire
Læs mereSAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Vordingborg Samlet placering 71 SAMLET Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Vordingborgs bedste placering er
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDHOLD INDHOLD... 2 INDLEDNING... 2 OVERSIGTSTABEL... 3 SAMLET PLACERING 2018... 5 OVERORDNET VURDERING
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen
Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereSAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Billund Samlet placering 26 SAMLET Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Billunds bedste placering er som nummer 1
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mereSAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Odder Samlet placering 18 SAMLET Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Odders bedste placering er som nummer 13 i kategorierne
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereByrådene skal have mere fokus på at skabe arbejdspladser
September 2013 Byrådene skal have mere fokus på at skabe arbejdspladser Mere end hver femte virksomhed mener, at byrådets beslutninger i denne valgperiode har haft negativ indflydelse på skabelsen af arbejdspladser
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereHver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland
September 2013 Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland Hver femte virksomhed i Region Sjælland vil ikke anbefale kommunen som et sted at etablere sig til andre virksomheder.
Læs mereFredericia - resultater
OVERSIGTSNOTAT Fredericia - resultater SAMLET 17 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 16 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 29 2. Arbejdskraft 29 3. Uddannelse 22 4. Kommunal sagsbehandling 28 5. Skatter,
Læs mereBallerup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ballerup - resultater SAMLET 43 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 33 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 17 2. Arbejdskraft 67 3. Uddannelse 53 4. Kommunal sagsbehandling 70 5. Skatter,
Læs mereGlostrup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Glostrup - resultater SAMLET 56 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 61 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 7 2. Arbejdskraft 61 3. Uddannelse 80 4. Kommunal sagsbehandling 56 5. Skatter,
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereOdder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed
OVERSIGTSNOTAT Odder - resultater SAMLET 16 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 10 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 72 2. Arbejdskraft 5 3. Uddannelse 37 4. Kommunal sagsbehandling 67 5. Skatter,
Læs mereIkast-Brande - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ikast-Brande - resultater SAMLET 1 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 1 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 15 2. Arbejdskraft 2 3. Uddannelse 2 4. Kommunal sagsbehandling 8 5. Skatter,
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereTil orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:
Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereMange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne
September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Service på Rådhusets kontorer (herunder Borgerservicecentret): På spørgsmål vedrørende servicen på Rådhusets kontorer er det kun de borgere, der har tilkendegivet,
Læs mereCAMPINGKOMMUNERNES PRISER PÅ BORTSKAFFELSE AF AFFALD 2014
CAMPINGKOMMUNERNES PRISER PÅ BORTSKAFFELSE AF AFFALD 2014 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode 3 Store forskelle fra kommune til kommune 4 Privat vs kommunal løsning 5 Alle 58 kommuner fra undersøgelsen 6
Læs mereMålrettet erhvervsindsats
Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereMålrettet erhvervsindsats
Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereAfgrænsning af yderområder
11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:
Læs mereHovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014
Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere
Læs mereBilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen
Økonomiforvaltningen NOTAT 27. marts 2006 Bilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen BRF Kredit har udarbejdet en oversigt over den disponible indkomst for en familie på to voksne og
Læs mereDet går tilbage for den tidlige jobindsats
Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle
Læs mereDET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereLokalt Erhvervsklima
Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereDI's erhvervsklimaundersøgelse 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereErhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014
Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015
Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 21. november 2017. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med Håndværker- og industriforeningen
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 84%
Viborgvej beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 213 Svarprocent: 84% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 1 Kommune har i perioden oktoberdecember 213 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mere9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger
1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereErhvervseffekter kan de måles?
Vejen til vækst 31. aug. 16 Erhvervseffekter kan de måles? v/ Branchedirektør Michael Svane Infrastruktur står højt på ønskesedlen Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 75%
Skanderborgvej beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2013 Svarprocent: 75% Om rapporten OM RAPPORTEN Rapportens opbygning 01 Kommune har i perioden oktoberdecember 2013 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt
Læs mereBefordringsfradrag for pendlere i yderkommuner
- 1 Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Som et led i Vækstaftalen fra 2. juli 2014 er det tanken at give forhøjet befordringsfradrag til pendlere
Læs mere