Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi

Transkript

1 Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København

2 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i antallet af borgere fra 2018 til % 4% Kilde: Danmarks Statistik (2018) 3% 2% 1% 0% -1% 2

3 Flere ældre flere med demens Fastholdes samme incidens så stiger antallet af demente i takt med stigningen i alder. Tyder dog på at incidesen falder Men prævalensen vil med stor sikkerhed stige 3

4 Demens koster i kommunen 4

5 Ikke den store udfordring i det regionale sundhedsvæsen 5

6 Flere penge på vej - inkl kommunen. Ca. 1% vækst Tæt på demografien Regeringens 2025 plan 0,3% vækst i off. omk.. V: 0,65% Ca. 2% for at følge med udviklingen på sygehusene 6

7 Vi har ændret styringsfilosofi på sygehusene vi kan ikke producere os ud af problemerne Aftalte økonomiske forudsætninger på sygehusområdet i økonomiaftalerne Kilde: Højgaard, Kjellbeg og Beck (2018), Sundhedsdatastyrelsen (2018) 7

8 ForløbsLEAN Færre kontakter mindre specialisering Nærhedsfinansiering, VBHC, PRO, Prioritering. Hvem er reelt interesseret i den udvikling? ForløbsLEON - Mere til det nære sundhedsvæsen Danmark bruger relativt meget på sygehusene 0 flere i almen praksis Kommunerne?! Ingen gode data Det gratis Sundhedsvæsen. 8

9 Store forventninger til den nære kapacitet Sundhedsreform færre indlæggelser & færre ambulante besøg 3%-4% af aktiviteten på sygehusene Sundhedsstyrelsen vurderer, at pct. af de planlagte ambulante sygehuskontakter for både KOL-patienter og patienter med diabetes 2 kan flyttes ud til de praktiserende læger. For patienter med hjerte-karsygdomme er tallet pct.

10 Hvordan skal vi komme i mål 8½ mia i nærhedsfonden. Ca. ½ delen af nærhedsfonden går til 35 nye moderne sundhedshuse Ca. ¼ til uddannelse af flere sygeplejersker og almen læger 120 mio. kr. til at sygehusene understøtter praksis mv. 3 timer telefontid for 1 speciallæge per akutsygehus per hverdag Resten til fysioterapi, flere lægeambulancer mv. 10

11 Sundhedsfællesskaber som motor Sundhedsfællesskaberne er reelt en tom skal Kræver tålmodighed at opnå konkrete resultater i løst koblede fællesskaber Ambitionen er ikke ny Praksiskommissionen foreslog i 2008 ca. det samme Nye huse gør det ikke alene 11

12 Kender vi reelt problemstillingen? Der findes ingen Bermudatrekant Der er mennesker og systemer der ikke koordinerer og kvalitetssikre deres arbejde i tilstrækkelig grad Problemstillingerne ser meget forskellige ud forskellige steder Stor tiltro til at justeringer i overordnede politiske og ledelsesmæssig strukturer ændre klinisk praksis.

13 Samskabelse!!! Integrated Care Partnerskab mellem Odense Kommune og Region Syddanmark Almen praksis, sygehus og kommune Fagprofessionelle i tværsektorielle teams skulle give en koordineret og sammenhængende indsats til Ældre medicinske patienter Personer med stress, angst og depression.

14 Akutteam i Esbjerg kommune Meget godt at sige Men ikke færre indlæggelser Endnu 14

15 Kommunerne har størstedel af omkostningerne for de ældre Demens, hjertesygdom, diabetes og KOL.

16 Omkostning per ældre i hjemmeplejen I perioden er den gennemsnitlige samlede udgift per ældre i kommunerne på landsplan faldet fra til Spænd: kr. per borger 16

17 Det bliver svært at gøre det nært. Vi har ikke gode evidensbaserede løsninger som vi hemmeligholder Analysen er klar Civilsamfund mere i spil? Uagtet hvem der vinder næste valg så består problemet med færre ressourcer per ældre/patient. Behov for en udligningsreform Pas på opgaveglidning og grønthøsterbesparelser. 17