Indledning. Privatiseringsprocessen

Transkript

1 Indledning Selvom jeg kun har været med i bestyrelsen og formand i et år, vil jeg gøre et forsøg på at tegne billedet af hele processen fra privatiseringen startede til i dag. Da jeg selv kom ind i bestyrelsen for ca. et år siden var alt dette nyt for mig, og jeg tror at mange af jer andre forældre har det på samme måde. Man kan sige, at det er tid til at gøre status over hvor vi er nu og hvor vi er på vej hen i fremtiden. Og i processen med at skrive talen her har jeg faktisk indset, at vi er kommet ret langt. Det kan godt være svært at se, når man står overfor dagligdagens udfordringer, og netop derfor er det også i denne sammenhæng vigtigt at stoppe op og se sig tilbage. Jeg vil også forsøge at beskrive de opgaver bestyrelsen sidder med lige nu, for nok ligger der referater på hjemmesiden, men jeg tror at der med fordel kan knyttes et par ekstra ord til dem. Privatiseringsprocessen Det er i disse dage tre år siden, at et stort flertal af handlekraftige politikere i Furesø Byråd gav grønt lys for privatisering af seks institutioner som havde ansøgt om det. Det var dengang - og sådan opfatter vi det også i dag - et bevis på Furesø Kommunes ønske om mangfoldighed. I Furesø skulle det være muligt for forældrene at have flere valgmuligheder, herunder muligheden for at vælge et lille privat fritidshjem til sine børn. Det skal vi huske at holde politikerne op på. Vi skal også huske den oprindelige bekymring, som lå bag ønsket om privatisering nemlig at vores dejlige oase ville blive nedlagt i slipstrømmen af kommunens planer om først områdeledelse og derefter at samle alle fritidsordningerne i FFO'er på skolerne. Beslutningen tilbage i 2009 var dog kun starten på en lang række af forhandlinger med kommunen om vilkårene for privatisering. Håbet var at blive privat fritidshjem pr. 1. januar Først for godt

2 et år siden, den 1. august 2011, blev Solhøjgård en privat institution. årsagen til at det har trukket så længe ud skyldes som antydet ikke politisk modstand, men en næsten endeløs række af forhandlinger med den kommunale forvaltning. Ja, den er faktisk så endeløs at vi ikke er færdige med forhandlingerne endnu. Den daværende bestyrelse havde under hele forløbet Frie Børnehaver & Fritidshjem med ved forhandlingsbordet. Frie Børnehaver & Fritidshjem er den paraplyorganisation, som Solhøjgård alle årene har været medlem af, og som varetager en del af de administrative opgaver. Det var Frie Børnehaver & Fritidshjem, som tilbage i 1968 var med til at skabe Solhøjgård Fritidshjem som en selvejende institution i disse bygninger. Status ved overgangen til privat institution Solhøjgård var som nævnt i udgangspunktet en selvejende institution, dvs. med et selvstændigt budget, en forældrebestyrelse og på Solhøjgård har man altid selv ansat leder og personale. Det betyder dog ikke, at overgangen til privat institution var uden udfordringer. En betydningsfuld ændring var, at vi nu selv skulle rekruttere nye børn, og altså ikke længere hørte under den kommunale pladsanvisning, som sørgede for tilstrømningen af nye børn. Konkret betød privatiseringen også, at vi som fritidshjem kunne fortsætte på dagtilbudslovens grundlag, modsat de nyetablerede fritidsordninger /FFO, som hører under skoleloven og som er skolelederens ansvar. En ikke uvæsentlig detalje som har bl.a. betyder at man kan proppe mange flere børn ind i en kommunal FFO pr. voksen. En anden forskel er at der ikke er loft over forældrebetalingen i FFO En væsentlig forskel i forhold til FFO hvilket jeg også har hørt fra forældre på eksempelvis Blæksprutten er at der er blevet betydeligt længere fra forældrene eller børnenes hverdag om man vil, til der

3 hvor de vigtige beslutninger træffes. Forældrenes mulighed for indflydelse er blevet mindre med den udvikling som er sket i kommunalt regi. Overgangen til privat institution betød, at vi som en del af aftalen med kommunen fik mulighed for at blive i de nuværende fysiske rammer. Vi fortsatte altså lejemålet med kommunen om de her bygninger. Nogle af bestyrelsens store opgaver i 2012 Noget af det vi efterfølgende har bokset med kommunen om, er at få overblik over vores forpligtelser i forhold til bygningernes indvendige stand. Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket udgangspunkt man bliver enige om. Noget andet har været at forstå bestanddelene i det underskud, som vi slæbte med os fra den selvejende institution. Vi kom ud af 2011 med et underskud, eller med andre ord en gæld til kommunen. Det ser ud til at vi får vendt underskud til et lille overskud, samtidig med at vi formentlig påbegynder en tilbagebetaling af gælden til kommunen. Vi er ikke færdige eller klar til at slå den sidste streg i sandet efter skæringsdatoen 1. august 2011, men det kommer forhåbentligt inden årets udgang, når vi har haft endnu et møde med forvaltningen. Bestyrelsens kompetencer De udfordringer som jeg lige har nævnt, kræver at ledelsen og bestyrelsen er helt oppe på dupperne. Vi har ikke længere noget sikkerhedsnet. Vi skal klare det hele selv. for et år siden efterlyste Peter en forældre som kunne 2-tabellen og lidt til. Det er stadig tilfældet. Vi har stadig brug for sådan en profil, for det er af afgørende betydning at vi har fuldt overblik over økonomien til hver en tid. Økonomien er jo den ramme, vi har at navigere indenfor, og som bestemmer de muligheder vi har for at

4 igangsætte aktiviteter, at forny os og fortsat være et attraktivt alternativ til FFO tid og overskud til bestyrelsesarbejdet er alfa og omega. Bestyrelsen mødes kun fire gange om året, men arbejdet ind imellem møderne skal bestemt ikke undervurderes. I løbet af året er der mange forskellige ting, som vi som bestyrelse skal forholde os til Bestyrelsens kompetencer skal ideelt set være såvel økonomiske, juridiske og vi skal fra tid til anden forholde os til pædagogiske spørgsmål. Det kan også være sociale relationer, sikkerhedsmæssige problemstillinger, de løbende forældrehenvendelser og meget meget mere. Det er svært at sammensætte en frivillig bestyrelse med alle disse kompetencer, og som året er gået er det blevet endnu tydeligere at bestyrelsen i fællesskab sikrer grundlaget for en stabil drift af Solhøjgård. Det er også blevet tydeligt hvor vigtigt det er med ressourceforældre, som bestyrelsen fx har benyttet sig af i forbindelse med økonomiopfølgningen. Visioner visionssætningen Solhøjgård vil skabe læring for det enkelte barn gennem fri tid, som et vigtigt omdrejningspunkt for et godt familieliv, forankret i samarbejdet med lokalsamfundet. Denne sætning udtrykker essensen af det, som den nuværende bestyrelse mener at Solhøjgård skal være nu og i fremtiden. Den er fremkommet under et arbejdsmøde, som bestyrelse og personale havde under kyndig vejledning af en konsulent en kaospilot - fra Frie Børnehaver & Fritidshjem. Derfor afspejler den vores holdninger og visioner som de var på det tidspunkt, og det er vigtigt at retningen og visionerne for stedet her til stadighed udfordres og diskuteres, så vi driver Solhøjgård i overensstemmelse med de familier og det samfund, som vi udgør en del af. Netop nu er det mere vigtigt end nogensinde at vi italesætter en vision for Solhøjgård og finder vores egne fødder i det samfund, som

5 i de kommende år vil være præget af megatendenser i form af større og større institutioner - ny nordisk skole og/eller en helhedsskole, hvad det så end indebærer. Uanset hvad så virker det for mig uklart, hvad ideen er med det. Med Solhøjgård har vi en unik mulighed for at sætte vores eget præg og en mulighed for at bestemme selv over vores børns fritid, en ganske stor del af deres vågne tid. Frivilligt arbejde råstoffet på Solhøjgård Langt hen ad vejen tror jeg at de forældre, som foretager det aktive valg det er at vælge Solhøjgård, har lyst til at deltage og engagere sig i frivilligt arbejde. De ønsker at præge deres børn fritid. Det ser vi her på stedet i form af de mange aktive forældre, som flittigt vedligeholder græsplæne og gårdsplads, hjemmeside, Facebook, søger fonde, engagerer sig i åbent husarrangementer og i dialogen med Stavnsholtskolen om den meningsfulde klassedannelse. Det sidste skal vi høre mere om lidt senere, hvor Stine vil give en kort introduktion til problematikken. Vi håber at flere af jer vil deltage en den lille arbejdsgruppe, som arbejder imod det at vores til tider lille børnegruppe skal splittes imellem klasserne på en årgang. Kort fortalt handler det om at skolen igennem mange år efterhånden har splittet selv små Solhøjgård årgange imellem to eller endda tre klasser. Denne praksis betyder at vores børn her fra Solhøjgård ikke har samme muligheder for at skabe venskabsrelationer, som de børn fra Pilehuset og Blæksprutten som jo kan følges med deres klassekammerater over på fritten efter skoletid og fortsætte den gode leg. Tilbage til det frivillige arbejde... Det findes jo allerede i høj grad på Solhøjgård. Det er skønt at være en del af et sted, hvor man i så høj grad springer til, når der er behov for det. Peter har allerede nævnt et par eksempler på det. Noget af det som den nuværende bestyrelse har drøftet, men som vi ikke rigtigt fik taget hul på, var at systematisere dette frivillige arbejde. Jeg mener at det er noget, som skal være et varemærke, vi skal være kendt for det at på Solhøjgård deltager alle familier (som har overskud til det) i en form for frivilligt arbejde. Det skal selvfølgelig afspejle de ressourcer man

6 har, og den tid som er i hverdagen, som ofte er sparsom. Heldigvis er der mange mindre opgaver som det giver mening at forældre hjælper med. Et scenarie kunne være, at hver familie hver årets start vælger de 2-3 opgaver, som den vil hjælpe med, ud fra en liste som bestyrelsen og personalet har lavet. Opbakningen fra baglandet, dvs. hjælpen fra forældre og andet familie er simpelt hen en forudsætning for at vi fortsat kan udvikle Solhøjgård som attraktivt alternativ til FFO'erne. Det er et råstof med en kæmpe værdi. Værdien er noget af det vi kan sælge os selv på overfor nye forældre nemlig at det bare giver super god mening at forældrene er en aktiv del af børnenes fritid. Det giver mening i et børneliv og det giver sammenhold og en ganske særlig stemning, når familierne begynder at kende hinanden. Jeg tror det betyder stor tryghed for børnene. Det virker helt vildt fjollet, at vi ikke skal benytte os af de kompetencer som vores forældre og familier har. Og selvfølgelig skal vi det. Forældreindsats har tidligere resulteret i vores flotte folder og ophæng af opslag om åbent hus over en stor radius. Det er noget som gør en forskel. Peter har fortalt mig, at kommunen nu har ansat et filmhold, og ideen er at der skal produceres små filmklip eksempelvis om Skolelandbruget til at lægge på kommunens hjemmeside. Hvorfor skal vi ikke kunne det? Vi har allerede takket være ivrige forældre en flot fortælling på både hjemmeside og på Facebook. Jeg vil gerne sige tak til alle jer, som i årets løb har givet en hjælpende hånd. Det har været helt uundværligt. Jeg synes det er ret sejt at vi forældre og personale kan forvalte mindst lige så godt som det kommunale apparat, oven i købet i en hverdag med kortere vej til indflydelse og uden de snærende bånd, som kommunens institutioner mærker. Det skal vi være stolte af. Jeg vil gerne lige slutte af med at takke personalet og Peter for at være et fantastisk omdrejningspunkt i vores børns trygge og spændende fritid. Jeg synes det er utroligt, hvor meget I evner at være nærværende og lave målrettede aktiviteter til forskellige børnegrupper.

7 Der er simpelt hen en fantastisk stemning her i huset og det har I en stor stor andel i. Tak for det.