Skolernes Kvalitetsrapport 2019 ISHØJ KOMMUNE

Transkript

1 Sernes Kvalitetsrapport 2019 ISHØJ KOMMUNE

2 Indledning Sernes kvalitetsrapport er et dokumt, der i tal og figurer beskriver, hvordan sevæset i Ishøj Kommune klarer sig på række parametre. Kvalitetsrapport bliver i Ishøj Kommune anvdt som et styrelsesdokumt, der i samspil med andre dataformer leder kvalitetsudvikling lokalt på serne. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på sit møde d 13. februar 2018, at sernes kvalitetsrapport ikke længere skal udarbejdes hvert år, m derimod hvert andet år (jf. Bekdtgørelse om kvalitetsrapporter i folkes 9.), og at rapport i ulige kalderår skal indeholde kortere oritering om sernes resultater. Dne rapport giver således kort oritering om sevæset i Ishøj Kommune med fokus på resultater og progression i dansk og matematik.

3 Forsøg på overordnet konklusion Kvalitetsrapport viser store forskelle serne imellem, m gerelt betragtet kan det konkluderes, at serne i Ishøj Kommune formår at løfte sine elever som forvtet! Kun i ganske få tilfælde ligger serne i Ishøj Kommune under d socioøkonomiske referce. Serne i Ishøj formår i nog grad at løfte sine elever i dansk, m der tegner sig ikke et tydigt billede, når der ses på progression i dansk. Omvdt er der tydelig tds for progression i matematik progression i matematik er gerelt set bedre i Ishøj d for landsplan. Serne i Ishøj er i høj grad lykkedes med at løfte sine elever i matematik. Vi skal som minimum kunne forvte, at vi ligger på vores socioøkonomiske referce, og det skal vi nå gnem vores evne til at løfte eleverne. I seåret 2017/2018 er d gerelle tds, at serne klarer sig så godt, som man kan forvte ud fra deres elevpopulation.

4 PROGRESSION I DANSK DE NATIONALE TEST Når man ser på progression i de nationale test, følger man de samme elever over tid. Det betyder, at vi kan følge elevernes faglige udvikling på forskellige klassetrin. Progression vises i dne rapport kommunalt for de forskellige klassetrin. Progression i dansk vises for 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Progressionsfigurerne indeholder information om, hvordan progression ser ud i Ishøj Kommune og på landsplan. De store søjler viser andel i Ishøj ind for giv kategori (f.eks. andel af elever med gode resultater i læsning), ms de tynde vandrette streger viser andel på landsplan for d samme kategori. Talle imellem søjlerne viser, om der har været stigning eller et fald i andel af elever, der eksempelvis er gode i læsning. På d måde kan man følge progression et skridt ad gang. Over figur er der klammepartes, der opsummerer d samlede progression for eleverne i d tidsperiode, man har data for.

5 Løfteevne i dansk ( / ) Progression for andel af gode elever i læsning i nationale test Landsgnemsnit 0 %point Ishøj 3 %point 80% 73% 68% 70% 60% 57% Landsgnemsnit -7 %point Ishøj 2 %point 73% 68% 54% 50% 73% 71% 65% 53% 57% 55% Progression 4. klasse, Progression Ishøj Kommune Landsgns. 6. klasse, 41% klasse, 2013/14-9 %point %point 8. klasse, 9 %point 6. klasse, -1 %point 4. klasse, 2013/14-11 %point 2. klasse, 2011/12-6 %point 9 %point -8 %point 0% 62% 46% 5 %point 0 %point 10% -4 %point 20% -5 %point 30% 64% 60% 45% 40% Landsgnemsnit -9 %point Ishøj 19 %point 2. klasse, 4. klasse, Progression POINTER Efter et dyk i år er det i lykkedes at hæve niveauet for både de elever, som gik i 8. klasse og 6. klasse i. Progression er her bedre d på landsplan, særligt for 6. klassetrin i, som har oplevet fremgang, ms niveauet på landsplan er gået lidt ned. Når man ser på, hvordan det går eleverne i i forhold til første gang de blev testet, ses det, at andel af elever i Ishøj, der er gode til at læse, er faldet lidt fra 2. til 8. klassetrin, ms andel på landsplan er status quo. De elever, som i gik i 6. klasse i Ishøj Kommune har til ggæld ikke oplevet så stort et fald i andel som er gode til læsning som på landsplan. Både på landsplan og i Ishøj er andel af gode elever faldet fra 2. klasse i til 4. klasse i, m faldet er dog større i Ishøj d på landsplan. Det skal bemærkes, at resultaterne dækker over store forskelle serne imellem.

6 Løfteevne i dansk ( / ) Progression for andel af de allerdygtigste elever i læsning i nationale test Landsgnemsnit 6 %point Ishøj 5 %point Landsgnemsnit -4 %point Ishøj 1 %point Landsgnemsnit 0 %point Ishøj 2 %point Både i Ishøj Kommune og på landsplan er andel af de allerdygtigste elever i læsning steget betragteligt fra 2. klassetrin i 2011/12 til 8. klasse i (5 proctpoint i Ishøj Kommune og 6 proctpoint på landsplan). På både 2., 4. og 6. klassetrin var andel af de allerdygtigste elever i læsning 1 % i Ishøj, ms andel på 8. klassetrin i var 6 %. Det svarer til, at der på 8. klassetrin i er ca. fem gange så mange af de allerdygtigste elever i læsning. 16% 13% 14% 12% 10% 8. klasse, 2. klasse, 2013/14 Progression 4. klasse, Progression Ishøj Kommune Landsgns. 4% 3% 6. klasse, -2 %point 6. klasse, 4% 8% 0 %point 4. klasse, 2013/14-1 %point 2. klasse, 2011/12-4 %point 0% 4% 2 %point 2% 8% 8% 0 %point 1% 6% 5 %point 1% 5% 8 %point 1% 0 %point 2% -3 %point 4% 0 %point 6% 8% 8% 1 %point 8% 7% 2. klasse, POINTER 2% 4. klasse, Progression Fra 2. klassetrin i 2013/14 til 6. klassetrin i er andel af de allerdygtigste læsere steget med 1 proctpoint i Ishøj Kommune, ms d er faldet med 4 proctpoint på landsplan. Andel af de allerdygtigste læsere blandt elever, som gik i 4. klasse i år er faldet sid 2. klassetrin i Ishøj Kommune, ms andel er status quo på landsplan.

7 Løfteevne i dansk ( / ) Progression for andel af elever med dårlige resultater i læsning i nationale test POINTER Landsgnemsnit -3 %point Ishøj 0 %point Landsgnemsnit 1 %point Ishøj -3 %point Landsgnemsnit 6 %point Ishøj 9 %point 30% 27% 25% 25% 20% 18% Progression 4. klasse, Progression Ishøj Kommune Landsgns. 11% 8% 6. klasse, 9 %point 2. klasse, 2013/14 14% 6 %point 8. klasse, 15% -6 %point 6. klasse, -2 %point 4. klasse, 2013/14 13% 3 %point 2. klasse, 2011/12 10% 3 %point 0% 8% 18% 18% -7 %point 6 %point 1 %point 5% 10% -2 %point 10% 11% 18% -1 %point 11% 0 %point 15% 21% 19% 2. klasse, 4. klasse, Progression Fra 6. til 8. klassetrin og fra 4. til 6. klassetrin i er andel af elever med dårlige resultater i læsning i Ishøj Kommune faldet ganske pænt og med et større fald d på landsplan. Fra 2. klassetrin i 2011/12 til 8. klassetrin i er andel af elever med dårlige resultater i Ishøj Kommune status quo, ms der er sket et fald på landsplan. Til ggæld er andel af elever med dårlige resultater i læsning faldet i Ishøj Kommune fra 2. klasse i 2013/14 til 6. klasse i, ms d er steget lidt på landsplan. Andel af elever som er dårlige til læsning nærmer sig dermed landsgnemsnittet for 6. klasse i efter at have ligge noget højere de andre år. Både i Ishøj Kommune og på landsplan er andel af elever med dårlige resultater steget fra 2. klassetrin til 4. klassetrin for elever, som gik i 4. klasse i. I Ishøj er andel steget med 9 proctpoint, ms d på landsplan er steget med 6 proctpoint. Ig skal det bemærkes, at resultaterne dækker over store forskelle serne imellem.

8 DELKONKLUSION PROGRESSION I DANSK NATIONALE TEST I klarede eleverne i Ishøj Kommune sig gerelt dårligere i læsning i nationale test, d de gjorde da de blev testet på tidligere klassetrin. I er det dog lykkedes kommun at løfte eleverne ig, i de fleste tilfælde med større progression d på landsplan. Udover det er progression dog ikke tydigt bedre i Ishøj Kommune d på landsplan, da d i nogle tilfælde er flottest i kommun og i andre tilfælde er flottest på landsplan. Eleverne i Ishøj Kommune klarer sig over hele linj betydeligt bedre i de nationale test i læsning i år d de gjorde i. En undtagelse er dog eleverne, som i år gik i 4. klasse. Disse elever har fået et tilbagefald i testresultaterne, hvilket også afspejles i landsgnemsnittet, om d det ikke er et lige så stort tilbagefald på landsplan. Det er vigtigt at huske, at resultaterne er gnemsnit over alle serne, som i de fleste tilfælde dækker over store udsving serne imellem. Når resultaterne f.eks. ikke ser så flotte ud på kommunalt niveau, er det ofte kelte ser, der trækker gnemsnittet ned og dermed ikke tds for samtlige ser i Ishøj.

9 KARAKTERGENNEMSNIT 9. KLASSE DANSK

10 Karaktergnemsnit i dansk, 9. klasse Normalklasser - 0,4 Alle elever - 0,3 Normalklasser - 0,6 Alle elever - 0, POINTER Ishøj Kommune Landsgnemsnit Normalklasseelever Alle elever Både i Ishøj Kommune og på landsplan er gnemsnittet i 9. klasses afgangseksam i dansk gået lidt ned for hvert seår sid. Dette gælder både, når man kigger på alle elevers karaktergnemsnit og når man kun kigger på normalklasseelevernes gnemsnit.

11 Karaktergnemsnit i dansk, 9. klasse Karaktergnemsnit i dansk fordelt på ser POINTER 12 Fra år til er karaktergnemsnittet i 9. klasses afgangseksam i dansk steget på Strandgårds, Vejlebros og Vibeholms, ms det er faldet på de andre ser Landsgnemsnit Gildbros Strandgårds Karaktergnemsnit Karaktergnemsnit No rm alk las se ele ver Ishøj Kommune gnemsnit Vibeholms Vejlebros Strandgårds Karaktergnemsnit All e ele ver Ishøj Se Gildbros 0 Ishøj Se og Vibeholms opnår begge et karaktergnemsnit som er højere d kommunegnemsnittet, ms Strandgårds og især Vejlebros kommer tæt på. I år er det kun Vibeholms, der har et karaktergnemsnit, som er lige så højt som landsgnemsnittet. Både det kommunale gnemsnit samt gnemsnittet på Gildbros og Strandgårds er højere, når man udelukkde kigger på resultaterne for normalklasseelever.

12 Socioøkonomisk referce i dansk Socioøkonomisk referce Karaktergnemsnittet i afgangsprøv Dansk læsning er i som forvtet på alle serne i Ishøj Kommune. Karaktergnemsnit -0,2 Signifikansniveau , ,6 0,0-0, ,6 Vej leb ros 6.2 1,0* 8.2-0, ,7 0,7 0,0 Str an dg ård sko l -0,2 Ish øj Sk ole -0,4-0, , Gil db ros 0,5 Vib eh ol ms ,4-0, ,3 Vej leb ros 4.5 Karaktergnemsnit -0,1-0,3-0, ,4 0, Ish øj Sk ole 5.6-0,4 0, ,5-0,5 0,1 Str an dg ård sko l 0,4 Gil db ros Dansk Vib eh ol ms Socioøkonomisk referce mundtlig Socioøkonomisk referce Dansk læsning Socioøkonomisk referce Karaktergnemsnittet i afgangsprøv Dansk mundtlig er i som forvtet på alle andre ser d Strandgårds, hvor gnemsnittet er signifikant højere d d socioøkonomiske referce. * ud for talle i figurerne viser, om d pågældde ses karaktergnemsnit er signifikant højere eller lavere d d socioøkonomiske referce. En forskel, der ikke er signifikant, kan skyldes statistisk usikkerhed. I sådan et tilfælde kan man ikke formode, at der ikke er nog forskel. Forklaring på socioøkonomisk referce fra Undervisningsministeriet: D socioøkonomiske referce for grundsekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som ss elever har klaret afgangsprøverne.

13 Socioøkonomisk referce i dansk Karaktergnemsnit Socioøkonomisk referce Karaktergnemsnittet i afgangsprøv Dansk retskrivning er i som forvtet på alle andre ser d Strandgårds, hvor gnemsnittet er signifikant lavere d d socioøkonomiske referce. Karaktergnemsnit , ,1* -0,3 Vib eh ol ms -2,1* 0, ,2 Vej leb ros 6.1 0, ,9* 5.5 0,1 Dansk Str an dg ård sko l Ish øj Sk ole ,6-0,8* -0,3-0,4-1,0* 0, Gil db ros 6.6 0, , , ,3-1,3* 0,3-0,9* Vej leb ros 5.9-0, Ish øj Sk ole Gil db ros ,2-0,5-0, ,0-0,6 Str an dg ård sko l 0,6 1,4* Socioøkonomisk referce skriftlig Dansk Vib eh ol ms Socioøkonomisk referce retskrivning Socioøkonomisk referce Karaktergnemsnittet i afgangsprøv Dansk skriftlig er i som forvtet på alle serne i Ishøj Kommune. Signifikansniveau * ud for talle i figurerne viser, om d pågældde ses karaktergnemsnit er signifikant højere eller lavere d d socioøkonomiske referce. En forskel, der ikke er signifikant, kan skyldes statistisk usikkerhed. I sådan et tilfælde kan man ikke formode, at der ikke er nog forskel. Forklaring på socioøkonomisk referce fra Undervisningsministeriet: D socioøkonomiske referce for grundsekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som ss elever har klaret afgangsprøverne.

14 DELKONKLUSION KARAKTERGENNEMSNIT I DANSK 9. KLASSES AFGANGSEKSAMEN OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE Både på landsplan og i Ishøj Kommune er karaktergnemsnittet faldet sid, dog lidt mere i Ishøj d på landsplan. Gnemsnittet er fra til faldet på Ishøj Se, Strandgårds og Vejlebros, ms det er steget på Vibeholms og er status quo på Gildbros. Dog skal det bemærkes, at gnemsnittet er steget på Strandgårds, Vejlebros og Vibeholms fra år til. Ser man på de socioøkonomiske refercer, ligger serne i Ishøj Kommune i år som forvtet (dvs. hverk signifikant højere eller lavere d de socioøkonomiske refercer). En kelt undtagelse er, at Strandgårds ligger signifikant højere i mundtlig dansk og signifikant lavere i retskrivning.

15 PROGRESSION I MATEMATIK DE NATIONALE TEST Når man ser på progression i de nationale test, følger man de samme elever over tid. Det betyder, at vi kan følge elevernes faglige udvikling på forskellige klassetrin. Progression vises i dne rapport kommunalt for de forskellige klassetrin. Progression i matematik vises for 3., 6. og 8. klassetrin. Progressionsfigurerne indeholder information om, hvordan progression ser ud i Ishøj Kommune og på landsplan. De store søjler viser andel i Ishøj ind for giv kategori (f.eks. andel af elever med gode resultater i matematik), ms de tynde vandrette streger viser andel på landsplan for d samme kategori. Talle imellem søjlerne viser, om der har været stigning eller et fald i andel af elever. På d måde kan man følge progression et skridt ad gang. Over figur er der klammepartes, der opsummerer d samlede progression for eleverne i d tidsperiode, man har data for.

16 Løfteevne i matematik ( / ) Progression for andel af gode elever i matematik i nationale test Landsgnemsnit 11 %point Ishøj 36 %point 80% 70% 73% 71% 62% 73% 71% 66% 60% 60% Landsgnemsnit 2 %point Ishøj 9 %point 62% 53% 50% 0% 3. klasse, 2012/13 6. klasse, 9 %point 10% 6 %point 30 %point 20% 2 %point 30% 2 %point 30% 9 %point 40% 8. klasse, Progression 3. klasse, 2014/15 6. klasse, Progression Ishøj Kommune Landsgns. POINTER Fra 3. klasse i 2012/13 til 8. klasse i er andel af elever i Ishøj Kommune, som er gode til matematik steget med 36 proctpoint og har således mere d fordoblet sig. I samme periode er eleverne på landsplan steget med 11 proctpoint. Fra 6. til 8. klassetrin er andel steget med 6 proctpoint i Ishøj, ms d er steget med 2 proctpoint på landsplan. Andel af gode elever i matematik for de elever, som gik i 6. klasse i, er sid de gik i 3. klasse i 2014/15 steget med 9 proctpoint i Ishøj Kommune, ms d er steget med 2 proctpoint på landsplan.

17 Løfteevne i matematik ( / ) Progression for andel af de allerdygtigste elever i matematik i nationale test Landsgnemsnit 2 %point Ishøj 1 %point 9% Landsgnemsnit 2 %point Ishøj -1 %point 8% 8% 8% 7% 6% 6% 5% 4% 3. klasse, 2012/13 1% 6. klasse, 4% 2% 3% -1 %point 0% 1 %point 1% 0 %point 2% 2 %point 3% -2 %point 4 %point 4% 1% 6% 8. klasse, 3. klasse, 2014/15 Progression 6. klasse, Progression Ishøj Kommune Landsgns. POINTER Andel af de allerdygtigste elever i matematik er steget med 1 proctpoint fra 3. til 8. klasse (fra 2012/13 til ) i Ishøj Kommune, ms det er steget med 2 proctpoint på landsplan. Bemærk, at det for Ishøj Kommune svarer til fordobling. Fra 6. til 8. klassetrin er andel af de allerbedste elever i matematik steget 1 proctpoint i Ishøj Kommune, ms d på landsplan er faldet med 2 proctpoint. Fra 3. klassetrin i 2014/15 til 6. klassetrin i er andel af de allerdygtigste elever i matematik faldet med 1 proctpoint i Ishøj Kommune, ms d er steget med 2 proctpoint på landsplan i samme periode.

18 Løfteevne i matematik ( / ) Progression for andel af elever med dårlige resultater i matematik i nationale test Landsgnemsnit - 8 %point Ishøj - 11 %point 25% Landsgnemsnit -3 %point Ishøj -9 %point POINTER 24% 23% 20% 15% Andel af elever med dårlige resultater i matematik i Ishøj Kommune er halveret fra eleverne gik i 6. klasse til de gik i 8. klasse i. På landsplan er andel lidt over halveret fra 6. klassetrin til 8. klassetrin. 20% 14% 13% 3. klasse, 2012/13 6. klasse, -9 %point 0% 6% -12 %point 1 %point 5% 11% 9% -3 %point -7 %point -1 %point 10% 12% 12% 8. klasse, 3. klasse, 2014/15 Progression 6. klasse, Progression Ishøj Kommune Landsgns. Andel af elever med dårlige resultater i matematik er for de elever der gik i 6. klasse i næst halveret sid de gik i 3. klasse i 2014/15 (fra 20 % til 11 %), ms andel på landsplan er faldet fra 12 % til 9 %. Hermed ligger andel af elever på 6. klassetrin i Ishøj Kommune, som har dårlige resultater i matematik, meget tæt på landsgnemsnittet i seåret.

19 DELKONKLUSION PROGRESSION I MATEMATIK NATIONALE TEST Der har i Ishøj Kommune været meget flot progression for eleverne på 6. og 8. klassetrin i. Andel af elever der er gode til matematik er steget betragteligt, ligesom andel af elever med dårlige resultater er faldet betragteligt. Andel af elever, som er gode til matematik, og andel af de allerdygtigste elever til matematik er fordoblet fra eleverne gik i 3. klasse i 2012/13 til de gik i 8. klasse i. Ligeledes er andel af elever med dårlige resultater i matematik halveret for samme årgang i period fra 3. til 8. klassetrin. Ishøj Kommune har på flere områder formået at hæve elevernes resultater betydeligt højere d på landsplan.

20 KARAKTERGENNEMSNIT 9. KLASSE MATEMATIK

21 Karaktergnemsnit i matematik, 9. klasse Normalklasser + 0,1 Alle elever + 0,1 Normalklasser + 0,0 Alle elever + 0, POINTER Ishøj Kommune Landsgnemsnit Normalklasseelever Alle elever Karaktergnemsnittet i matematik er ved i afgangseksam i det samme, som det var i, både hvad angår normalklasseelever og alle elever samlet. På landsplan er gnemsnittet steget med 0,1 karakterpoint i samme periode.

22 Karaktergnemsnit i matematik, 9. klasse POINTER Fra år til er karaktergnemsnittet i 9. klasses afgangseksam i matematik steget på alle ser med undtagelse af Gildbros Ishøj Se, Vejlebros og Vibeholms ligger over det kommunale gnemsnit i. I er det kun Ishøj Se, der har et karaktergnemsnit, som er lige så højt som landsgnemsnittet Landsgnemsnit Strandgårds Gildbros Karaktergnemsnit No rm alk las se ele ver Vibeholms Karaktergnemsnit All e ele ver Ishøj Kommune gnemsnit Vejlebros Karaktergnemsnit Strandgårds Ishøj Se Gildbros 0 Det kommunale gnemsnit samt gnemsnittet på Gildbros er lidt højere, når man udelukkde kigger på resultaterne for normalklasseelever, ms det til ggæld bliver lidt lavere på Strandgårds.

23 Socioøkonomisk referce i matematik Socioøkonomisk referce Matematik ud hjælpemidler Karaktergnemsnittet i afgangsprøv Matematik med hjælpemidler er i som forvtet på Ishøj Se, Vejlebros og Vibeholms. På Gildbros og Strandgårds er gnemsnittet signifikant lavere d d socioøkonomiske referce. Karaktergnemsnit , , , ,1 Ish øj Sk ole 4.2-0,9* -0, , ,7-0,3-1,0* Vib eh ol ms 0,3 0,1 Vej leb ros 0,7 Socioøkonomisk referce 4.6 1,0* 5.7-1,1* Gil db ros ,1-0, ,5 Vib eh ol ms Karaktergnemsnit , Str an dg ård sko l 5.7 Gil db ros ,0* -0,9* -1,1* -0,6-0, ,5-0,8* -0,7 Vej leb ros 0,2 1,7* Ish øj Sk ole -1,2* Str an dg ård sko l Socioøkonomisk referce Matematik med hjælpemidler Socioøkonomisk referce Karaktergnemsnittet i afgangsprøv Matematik ud hjælpemidler er i som forvtet på alle andre ser d Gildbros, hvor gnemsnittet er signifikant lavere d d socioøkonomiske referce. Signifikansniveau * ud for talle i figurerne viser, om d pågældde ses karaktergnemsnit er signifikant højere eller lavere d d socioøkonomiske referce. En forskel, der ikke er signifikant, kan skyldes statistisk usikkerhed. I sådan et tilfælde kan man ikke formode, at der ikke er nog forskel. Forklaring på socioøkonomisk referce fra Undervisningsministeriet: D socioøkonomiske referce for grundsekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som ss elever har klaret afgangsprøverne.

24 DELKONKLUSION KARAKTERGENNEMSNIT I MATEMATIK 9. KLASSES AFGANGSEKSAMEN OG SOCIOØKONOMISK REFERENCE I Ishøj Kommune ligger karaktergnemsnittet i i matematik som det gjorde i, ms det er steget med 0,1 på landsplan i samme periode. Gnemsnittet er fra til faldet på Ishøj Se og Vibeholms, ms det er steget på Vejlebros og er status quo på Gildbros og Strandgårds. Dog skal det bemærkes, at gnemsnittet er steget på alle andre ser d Gildbros fra år til. De socioøkonomiske refercer viser, at serne i gerelt ligger som forvtet. Dog ligger Gildbros signifikant under d socioøkonomiske referce i både prøv med og ud hjælpemidler, ms det samme gør sig gældde for Strandgårds i prøv med hjælpemidler.

25 ORDBLINDHED

26 Udvikling i andel af ordblinde elever i Ishøj 16% 6% 4.8% 5% 4.8% 4.0% 4% 4% 3% 2% 3.0% 2.8% 3% 2% 3.5% 3.3% 14.5% 14.9% 14% 5% 3.4% 14.7% 2.6% 2.3% 12% 3.8% 10% 2.8% 2.7% 8% 2.2% 2.2% 2.1% 1.6% 1.4% 6% 4% 0.9% 0.9% 1% 10.7% 2% 1% 0% Gildbros, ud ordblindeklasser Ishøj Se Strandgårds Vejlebros Vibeholms 2019 På to af serne er andel af ordblinde elever faldet sid 2016 (Strandgårds og Vibeholms), ms andel er steget på de resterde tre ser. Anm: Talle skal tages med det forbehold, at det ikke har været muligt at hte data fra det samme tidspunkt af året de forskellige seår. 0% Ishøj Kommune På kommunalt plan er andel af ordblinde elever steget fra 10,7 % i 2016 til 14,9 % i 2019.

27 ELEVFRAVÆR

28 Elevfravær Gnemsnitligt fravær i Ishøj og på landsplan fordelt på fraværskategorier Gnemsnitligt elevfravær i Ishøj og på landsplan 5% 6% 8.0% 7.6% 7.0% 5.7% 5.6% 4% 6.0% 3.4% 3.3% 3.1% 3.0% 3% 3.7% 3.1% 2.2% Landsgns. Der har sid 2015/2016 været stigning på 1,0 proctpoint i det gnemsnitlige elevfravær i Ishøj Kommune. Elevfraværet i Ishøj (8,0 %) ligger 2,0 proctpoint over det gnemsnitlige elevfravær på landsplan (6,0 %). Ishøj Kommune gns. Landsgns. 2015/2016 Ul ovl igt fra væ r Ishøj Kommune gns. 2017/ / / / / /2016 0% Syg efr av ær 0% 1.0% 1.0% 1.0% 2017/2018 1% 2016/2017 2% 2.6% 1.5%1.6% 1.7%1.8% 1.5% 1.5% 2015/2016 2% Fra væ r me d till ad els e 4% 2.6% 2017/2018 8% 2016/ % Det gnemsnitlige ulovlige fravær er i Ishøj Kommune væstligt højere d på landsplan. Der er derfor igangsat undersøgelse, der skal udforske fraværsproblematikk fra elevernes perspektiv. Derudover åbnes der op for dialog om sernes registreringspraksis, så vi sikrer sartethed.

29 Elevfravær på siveau Gnemsnitligt fravær fordelt på ser og fraværskategorier Gnemsnitligt elevfravær fordelt på ser og på landsplan 16% 15.2% 14.6% 14% 10% 8.0% 8% 12% 10% 8.5%8.9% 8% 5.8%6.2% 6% 8.2% 7.4% 6% 7.8%7.9% 7.1%7.3% 8.0% 6.0% 4% 4% 2% 1.8% 1.7% 2% 1.1% 4.5% 4.5% 2.5% 1.8% 1.9% 3.7% 3.7% 2.4% 0.8% 0.8% Det gnemsnitlige fravær på Ishøj Se liger på niveau med landsgnemsnittet, ms de resterde sers gnemsnitlige elevfravær er højere d landsgnemsnittet. Elevfraværet er særligt højt på Ishøjgård. Af de fem folkeser har Gildbros det højeste fravær. Ishøjgård Vibeholms Vejlebros Strandgårds Gildbros Ishøjgård Ishøj Se Ul ovl igt fra væ r Landsgns. Vibeholms Vejlebros Strandgårds Ishøj Se Syg efr av ær Gildbros Ishøjgård Vibeholms Vejlebros Strandgårds Ishøj Se Lo vlig t fra væ r Gns. fravær pr. elev Landsgns. Gildbros rd Ish øj sk ho lm be Vi os k br jle Ve Gns. fravær pr. elev Ishøj Kommune gns. gå n ol e n ol e ol St ra nd gå rd sk Sk Ish øj ol sk br o ld Gi ol e 0% 0% 3.8% 3.5% 3.5% 3.7% Det lovlige fravær ligger i Ishøj overordnet set på niveau med landsgnemsnittet. Sygefraværet er i Ishøj lidt højere d på landsplan, med undtagelse af Strandgårds, der har et lavere fraværsgnemsnit for sygefravær. Det ulovlige fravær ligger på Gildbros, Strandgårds, Vejlebros og Ishøjgård betragteligt højere d gnemsnittet for ulovligt fravær på landsplan.

30 DELKONKLUSION ELEVFRAVÆR Lovligt fravær: Alle serne, på nær Ishøjgård, ligger på eller under landsgnemsnittet i lovligt fravær. Sygefravær: Strandgårds har som d este se mindre sygefravær d landsgnemsnittet. På Ishøjgård ligger det del over landsgnemsnittet, ms det for de resterde ser ligger lidt over landsgnemsnittet. Ulovligt fravær: Ishøj Se og Vibeholms ligger under landsgnemsnittet i ulovligt fravær, ms de resterde ser i varierde grad ligger noget eller del over landsgnemsnittet.