1.s.e.Trin. 22.juni Vinderslev kl Hinge kl Vium kl.11.00

Transkript

1 1.s.e.Trin. 22.juni Vinderslev kl Hinge kl Vium kl Salmer: Vinderslev kl.8.30: / Hinge kl.9.30: / Vium kl.11: / Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu ved din hellige Ånd, så vi må se vejen, vi skal følge og vælge det, som er godt og rigtigt. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: En i skaren sagde til Jesus:»Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.«men han svarede:»menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?«og han sagde til dem:»se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«og han fortalte dem en lignelse:»der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«Luk 12,13-21 Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selvom det har overflod, siger Jesus. 22/ Prædiken v/frede Møller 1

2 Nej, men det er nu lettere sagt end gjort! For de fleste af os vil nu gerne have det sådan, så vi ikke behøver at vende hver femøre, hvis sådan én stadig fandtes. Stod valget mellem et liv uden penge eller uden Gud, så tror jeg da, en hel del af os godt kunne komme i tvivl, for hvor gør det dog ondt i hjertet, når man ser de stakkels flygtninge fra Syrien eller Irak, som ikke har andet end det, de går og står i. I huj og hast har de måttet forlade alt, og nu har de bogstavelig talt ingenting Nej, vist er penge og de materielle goder ikke det hele, men det er nu alligevel ikke at foragte. Det er godt nok at have disse ting, så der ikke mangler mad på bordet eller en stol at sidde i. Alligevel bliver vi altså her i dag mindet om, at det ikke er det, som er det vigtigste. Tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den, siger apostlen Paulus og minder i samme åndedrag om, at kærlighed til penge er roden til alt ondt. Drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. Lignelsen om den rige bonde taler sit eget stærke sprog. Han var en mand, der blev lagt mærke til. En dygtig, driftig landmand, som var i stand til at få det til at fungere. Der blev lagt mærke til det, da han gik i gang med at rive de gamle lader ned og bygge nye. Det er den slags folk, der er brug for i samfundet. Både med hensyn til kapital og arbejdspladser. Hvad skal jeg gøre? spurgte han sig selv, da han så, hvor godt kornmarkerne så ud. Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Når vi i sin tid på universitetet skulle huske, hvor den lignelse stod, var det nemt, for den står i Lukas 12, og 12 det er jo det samme som et dusin. Et dusinmenneske det er én, der er som de fleste. De 22/ Prædiken v/frede Møller 2

3 går 12 af den slags på dusinet. Derfor er det nok værd at huske, at lignelsen her er ikke ment som et spejl, du skal hænge på for andre. Nej, det er en lignelse, du skal spejle dig selv i. Spørg dig selv, om det er dig, der ligner den rige bonde? Om det er dig, der indretter dig, så dit liv og din evighed afhænger af det, der står på bankbogen? Om det er dig, der lever dit liv på en sådan måde, så du ikke har noget, du kan tage med dig herfra? Jamen, det er der jo ingen, der kan, lyder indvendingen. Der er ingen lommer i ligklæder. Tomhændet kom vi vil verden, og tomhændet skal vi gå ud af den, siger apostlen, og sådan er det jo. Jo, i en vis forstand. Penge, hus og hjem, bil og campingvogn og den slags det kan vi ikke tage med os, det er sandt nok. Netop derfor er det dumt, hvis det hele kun handler om den slags. Så er det, Gud selv siger: Din tåbe til sådan et menneske, og er det slemt at få den besked af andre, så er det dog langt, langt værre at få den besked af ham, der har vor fremtid og vor evighed i sine hænder. Men der er altså noget, der hedder at være rig hos Gud. Vist er der meget, vi ikke kan tage med os, men her er der noget, som er så vigtigt, så afgørende som intet andet. Her er der noget, som gør, at ikke engang døden får det sidste ord! En mand kommer til Jesus, fordi han gerne vil have det sidste ord i en arvestrid. Det er ikke hverken første eller sidste gang, det er sket. Hvor har den slags dog ikke kunnet splitte og ødelægge! I min egen familie tilbage i mine forældres generation skabte et dødsfald et skel, som aldrig blev lægt igen. Der opstod en konflikt mellem min far og hans søskende, som gjorde, at de aldrig besøgte hinanden mere. Jo, det kunne da være rart med lidt himmelsk bistand i sådan en situation! Et indgreb fra Jesus, så den forurettede bror fik den arv, han havde ret til. Men det er ikke det, Jesus er kommet for. 22/ Prædiken v/frede Møller 3

4 Menneske, hvem har sagt mig til at dømme eller skifte mellem jer? siger han, og så er det, han advarer mod griskhed og fortæller lignelsen om den rige bonde. For at vi skal forstå, at der er noget, vi ikke kan tage med os herfra, og så er der noget, som gør, at et menneske kan kaldes rig hos Gud. Når jeg sådan tænker tilbage på 40 års præstegerning, så har jeg da truffet en del af disse mennesker. Selvfølgelig ved jeg da godt, at man ikke kan skue hunden på hårene, og at der er gode muligheder for at tage fejl her. Men der er alligevel visse ansigter, som dukker op i hukommelsen, når jeg hører udtrykket rig hos Gud. Mens jeg var præst i Nexø på Bornholm, havde vi den skik, at jeg i julemåneden kørte ud med en julestjerne til mennesker, som var ensomme, - mennesker, som havde mistet o.l. Det var oplagt at besøge dem, som havde mistet en ægtefælle i årets løb, men så var der også de små, som gemte sig rundt omkring, og hvor det var en særlig oplevelse at komme med sådan en lille blomst. Jeg havde lagt mærke til et lille hus, som lå ude i nærheden af lossepladsen, og jeg vidste, at her boede der en ældre mand. Ingen lukkede op, da jeg bankede på, men jeg forsøgte flere gange, og til sidst lykkedes det. Jeg blev budt indenfor. Vi kravlede op ad en stige og fulgte en smal gang gennem et loftsrum, som var fyldt af gamle aviser og blade. På et lille værelse i gavlen havde han sit hjem, og her sad vi og snakkede, og han fortalte mig så, hvordan han hver eneste aften bad Fadervor, før han lagde sig til at sove. Han er en af dem, jeg tænker på, når jeg hører ordet rig hos Gud. En anden var den gamle kone, hvis mand var den første, jeg begravede, da jeg kom til øen i Fra den dag sad hun søndag efter søndag i kirken. Da hun ikke kunne gå mere, blev kørestolen pakket ned i en taxa, og så sad hun på gulvet og strålede som en lille 22/ Prædiken v/frede Møller 4

5 sol. Hun forærede mig et lille broderi med ordene Gud kan, og det står i mit vindue hjemme i præstegården. Jamen, det var ikke materiel rigdom, som dominerede her, og alligevel vil jeg mene, at hun var rig. Rig hos Gud, sådan som det menneske er, der ejer et liv, som rækker ud over død og grav. Rig hos Gud det er den, som tror på Jesus Kristus som frelser og Herre, og som dermed har en regning, der er betalt. Med sit eget dyrebare blod har Jesus Kristus slettet mit fortvivlede regnskab ud, så der ikke mangler noget. Når apostlen Paulus derfor taler om, at vi skal stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed, og at vi skal stride troens gode strid og gribe det evige liv, så er det jo det, han sigter til. Han ved, hvordan han selv i sin tid blev standset af Gud og fik del i alt dette. Han ved, at her er der noget, som overgår alt. Det var det, han selv blev kaldet til, og det samme gælder nu for hans unge ven Timotheus. Grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. Det er denne rigdom, vi i dag bliver mindet om, og det er denne rigdom, vi får alt i verden må eje. De fleste af os har jo nok på et eller andet tidspunkt oplevet, hvad det vil sige at gå glip af noget, vi havde sat næsen op efter. Som barn husker jer så tydeligt en bestemt episode. Jeg var ofte med min far på arbejde. Han var elektriker, og det var spændende at være med og se, hvad han arbejdede med. Det var jeg også en dag, hvor der skulle være film nede på kroen. Det var dengang, der var én, der hed Jørgen Bitsch, som rejste omkring og viste film fra Afrika og den slags, og det ville jeg frygtelig gerne se. Men arbejdet trak ud, så vi nåede det ikke, og den dag i dag kan jeg mærke, hvor hårdt det var at gå glip af sådan en oplevelse. 22/ Prædiken v/frede Møller 5

6 Jo, men det betyder jo i virkeligheden intet som helst, når det kommer til stykket. Den negative oplevelse sidder der måske resten af livet, og det er der så ikke noget at gøre ved. En anden gang var det en skoleudflugt, som jeg gik glip af, fordi jeg blev syg. Sådan har vi det jo alle. Måske også begivenheder og oplevelser, som var langt større og vigtigere? Men intet er dog vigtigere end den frelse og evighed, som er kommet med Jesus Kristus. Og intet er dog værre end en dag at høre det fra Gud selv: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Det kan godt være, en og anden synes, det er hård tale, når man kommer i kirke og hører den slags. Det kan også være, der er nogle, som vil sætte et bestemt mærkat på sådan en tale, så det på den måde kan lade sig gøre at afvise det. Dommedagsprædiken, Helvedesprædikant, mørkemand, missionsmand Jo, men hvad nu, hvis det til syvende og sidst er sandheden, vi på den måde fejer til side? Til syvende og sidst er det jo Jesus, der siger disse alvorsord. Det er udtryk for en bestemt kirkelig retning! Gå nu hjem og tænk over det. Gå hjem og lær den sætning udenad: Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af det, han ejer, selvom han har overflod. Kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. Og så et citat her til sidst: De sørgeligste forsamlinger, jeg kommer i, er, hvor folk har for mange penge. Der er de nemlig alle bange for miste nogen af dem. Det var daværende statsminister Viggo Kampmann, som engang sagde sådan. 22/ Prædiken v/frede Møller 6

7 Gad vidst, om han så vidste, hvor de rigeste og dejligste forsamlinger er? Hvor det er alt andet end sørgeligt at komme? Hvor vi hver især ejer et liv, som døden ikke kan tage fra os? Det er det, vi skal synge om nu. Lad os alle bede 22/ Prædiken v/frede Møller 7