19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

Transkript

1 19. mødedag, onsdag den 12. november, Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre og den islandske regering til at aftale, at landene opretter officielle konsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer også Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre til at oprette repræsentationskontorer i hinandens lande. Landene opfordres til i videst muligt omfang at benytte fælles kontorfaciliteter ved oprettelsen af disse. (Ruth Heilmann, Delegationsformand) (1. behandling) Mødeleder: Jens B. Frederiksen, Suppleant til 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Så skal vi til næste punkt. Det er punkt 142. Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre og den islandske regering til at aftale, at landene opretter officielle konsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer også Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre til at oprette repræsentationskontorer i hinandens lande. Landene opfordres til i videst muligt omfang at benytte fælles kontorfaciliteter ved oprettelsen af disse. et er delegationsformanden Ruth Heilmann, der fremlægger. Vær så god. Ruth Heilmann, Delegationsformand, Siumut. De vestnordiske nationer har en lang tradition for et positivt og omfattende samarbejde. De er hinandens nærmeste og tætteste naboer, og har i århundreder haft et nært venskabs- og naboforhold. Desuden har landenes befolkninger i vid udstrækning flyttet mellem landene, arbejdet og boet i de øvrige lande. Forholdet og samarbejdet mellem landene bliver stadigt mere omfattende og der findes vilje i landene til at forstærke det endnu mere. Vestnordisk råd har i en årrække arbejdet for at forholdet og samarbejdet mellem landenes myndigheder, befolkninger samt erhvervsliv og arbejdsmarkeder bliver forøget. 1

2 Stater opretter ofte konsulater, ambassader eller repræsentationer i lande, til hvem de har tæt forhold, omfattende samarbejde og/eller handel med. Da det ikke er alle medlemmer af Vestnordisk Råd som er selvstændige nationer, kan det være nødvendigt, at benytte sig af en anden status end egentlige konsulater. Vestnordisk råd finder imidlertid, at der er et stort behov for en gensidig repræsentation af officiel art mellem alle de vestnordiske lande for at styrke såvel de samfundsmæssige som kulturelle bånd. Såvel i forretningsmæssige som personlige forhold, vil det være af stor værdi for de tre landes borgere, såfremt de kan henvende sig til en egentlig officiel repræsentation i det land de ønsker at besøge eller handle med. Det vil også gøre det lettere for arbejdskraften at flytte og arbejde i de øvrige lande. Ligeledes vil det være en betydelig hjælp i bestræbelserne for at styrke det vestnordiske erhvervslivs muligheder for at operere mellem landene. Endelig vil det hjælpe med at sikre de vestnordiske borgeres rettigheder og interesser hvis de flytter mellem landene. Vestnordisk råd mener, at det ville være en naturlig fortsættelse af landenes lange og positive traditioner for vestnordisk samarbejde hvis landene opretter handelsråd eller konsulater i hinandens lande, og opfordrer derfor landenes regeringer til at forhandle oprettelsen af repræsentationskontorer eller konsulater på plads. Nu er det Landsstyremedlem for Finanser og Udland, vær så god. Per Berthelsen, Landsstyremedlem for Finanser og Udland, Siumut. Det var så Landsstyremedlem for Finanser og Udland. Den næste taler er Jonathan Motzfeldt på Siumuts vegne. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Vestnordisk Råds Delegationsformand Ruth Heilmann fremsætter et forslag om at der bliver oprettet officielle konsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Dette emne har allerede været oppe før i tinget, og Landsstyret indstillede til at man ventede med oprettelsen til et andet tidspunkt, med henvisning til at der burde arbejdes for at der oprettes repræsentationer ifølge den nuværende udenrigspolitiske kompetence. 2

3 Med disse ord vil jeg udtale, at det stadig tættere samarbejde med de Vestnordiske lande fortsætter og udbygges. Der er en del arbejde i en Repræsentation, og driften er dyr. Derfor vil der være en nødvendighed i at skulle afsætte driftsmidler i fremtidige finanslove, og da der ikke er afsat midler til sådanne formål for næste år på finansloven, skal Siumut indstille forslaget til senere drøftelse, vi er nemlig af den mening, at vi kan opnå langt mere ved at oprette repræsentationer. Island har en generalkonsul i Grønland, og vi er vidende om, at Island finder dette meget vigtigt. Det er nødvendigt, at vort land opretter repræsentationer, blandt andet med tanke på syge, uddannelsessøgende, foreninger o.l. Med disse ord synes Siumut, at der er behov for en grundig vurdering før forslaget andenbehandles under forårssamlingen Ja, vi siger tak til Jonathan Motzfeldt. Den næste taler er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Fra året 1986 etablerede de nordiske lande, kongerierne eller republikstaterne Norge, Sverige, Island og Finland generalkonsulater eller konsulater, og senere fulgte Canada, Storbritannien, Frankrig, Holland, Tyskland og Belgien efter. Generalkonsulerne og konsulerne har titel som honorær, hvilket betyder en æres- og ulønnet stilling, og indsættes fra de individuelle lande, udfra en indstilling fra Landsstyret, som indstiller på baggrund af forespørgsel fra det pågælde lands regering, der på vegne af deres overhovede forespørger via Det danske Udenrigsministerium. De hidtil udnævnte har forskellige hverv. Konsulaterne opgaver er, at repræsentere deres udsenderlands interesser også de forretningsmæssige og ikke mindst at servicere udsenderlandenes medborgere. De lande der, udfra Vestnordisk Råd s forslag, mangler at repræsentere sig er Grønland i Island, Grønland på Færøerne og Færøerne i Grønland. Grønland har allerede nogle repræsentationer, en i EU og en i Danmark, derfor kan vi ikke se et problem i at oprette nogen på Island og på Færøerne, siden det også anbefales, at vi så vidt det er muligt bruger fælles kontorfaciliteter. 3

4 Da punktet omhandler repræsentation i udlandet, er det Inuit Ataqatigiits forestilling, når det gælder repræsentation i Island, at der skal indhentes tilladelse fra Den danske Regering, hvis repræsentationen skal være officiel og godkendt. Hvordan repræsentationen med Færøerne skal indordnes, må afklares i forbindelse sagsbehandlingen. De vestnordiske nationer har en lang tradition for et positivt samarbejde, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker repræsentationer i form af konsulater, på ligefod de general-konsulat og konsulatordninger vi har i Grønland, for at stadfæste vort forhold. Med disse ord henviser vi punktet til behandling i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen. Tak Vi siger tak til Kuupik Kleist. Den næste taler er Emilie Olsen, Atassut. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre og den islandske regering til at aftale, at landene opretter officielle konsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Ligeledes opfordrer Rådet Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre til at oprette repræsentationskontorer i hinandens lande. Det er vigtigt for os i ATASSUT, at være med til at sikre at vort lands samarbejde med andre lande og internationale organisationer fordomsfrit bliver vedligeholdt, derfor er vi altid klar til at være med til at drøfte hvordan vores samarbejdsrelationer kan forbedres og styrkes. I en tid, hvor vi bestræber os på at mindske samfundets administrationsforbrug og omkostninger og i en tid hvor vi fordres til at føre en stram økonomisk politik og dermed gennemføre benhårde prioriteringer, derfor havde vi fra ATASSUT gerne set Landsstyrets vurdering af forslaget, men vi bemærker at Landsstyret denne gang har valgt ikke at fremkomme med svarnotat til forslaget. I den grønlandsk-danske selvstyrekommissions betænkning lægges der op til at grønland fremover kan benytte sig af de danske ambassader og konsulater, der hvor Grønland har interesse og samarbejdsrelationer, det er derfor nærliggende for os i ATASSUT at, såfremt befolkningen i Grønland stemmer for at loven om Grønlands Selvstyre skal blive gældende i Grønland, at vi derfra vurderer om det vil være mest hensigtsmæssigt at benytte os af de nye muligheder der opstår, og 4

5 dermed målrettet arbejde for at samarbejdsrelationerne med vores Vestnordiske nabolande bliver styrket ad denne vej. Dette skal ikke forstås som at vi i ATASSUT har noget imod vores samarbejdsrelationer med vores Vestnordiske nabolande, men vi finder det nødvendigt fra ATASSUT, endnu engang at påminde vores Vestnordiske Delegation om at vi tidligere er fremkommet med ønske om at Vestnordisk Råd, forud for fremsættelser af rekommandationer, først undersøger hvilke lovgivningsmæssige, økonomiske og øvrige samarbejdsmæssige forhold de enkelte lande er bundet til samt at have føling med hvilke prioriteringer der er taget i de pågældende lande, og vi skal endnu engang opfordre Vestnordisk Råd til at tage højde for disse ønsker. Med disse ord, og med henvisning til det forhold at vi i Grønland må føre en stram økonomisk politik, skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi ikke uden videre kan tilslutte os nærværende forslag. Vi siger tak til Emilie Olsen-imut, Atassut. Næste taler er Jørgen Ole N. Nielsen, Demokraterne. Jørgen Ole N. Nielsen, Demokraternes ordfører. Vanen tro har vi her et forslag fra Vestnordisk Råd, som ikke er finansieret og som vil skabe en masse ekstra administration. Havde der været behov for sådanne konsulater, så ville de for længst have været oprettet og deres gavnlige effekt ville have været åbenbaret for enhver. Vores samhandel med Island og Færøerne er forsvindende lille, og vi har i de tre lande ikke en produktion af varer, som er efterspurgte endsige en mangelvare, hvorfor deciderede handelskonsulater vil være det rene spild af penge. De kulturelle argumenter i forslaget mener Demokraterne fuldt ud dækkes i Vestnordisk Råds regi, og derfor kan vi på ingen måde tilslutte os det foreliggende forslag, som vi hermed anbefaler forkastes. Vi siger tak til Jørgen Ole N Nielsen. Næste taler er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 5

6 Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordførera. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Vestnordisk Råd s forslag således: Grønlands samarbejde med Færøerne samt Island er altid i Kattusseqatigiit Parti s interesse, hvorfor det er vigtigt for os at samarbejdet imellem disse lande, i alle henseender, styrkes. Hvorfor der bør oprettes konsulater i samarbejdets navn indbyrdes disse lande, såfremt man ønsker at styrke samarbejdet i højere grad. Kattusseqatigiit Parti er klar over at der er påpasseligheder vedrørende direkte delegation i andre rige, mens vort land hører under rigsfællesskabet. Kattusseqatigiit Parti opfordrer derfor undersøgelse af oprettelse af konsulat i Island på grundlag af fuldmagtsloven, godkendt af Folketinget i Danmark. Med disse bemærkninger på vegne af Kattusseqatigiit Parti indstiller jeg sagen til behandling i delegationsudvalget for Vestnordisk Råd inden anden behandling. Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Næste taler er delegationsformand Ruth Heilmann. Ruth Heilmann, Delegationsformand, Siumut. Tak til Formanden. Jeg siger tak til ordførerne og især de, der støtter forslaget, mange tak til dem, hvor Atassut og Demokraterne var de eneste der ikke støttede forslaget, og jeg siger mange tak til støtterne. Nu har jeg på Vestnordisk Råds vegne noget godt nyt at bringe frem. Jeg vil også sige tak til Landsstyrets svar. Ifølge vores forretningsorden, har vi hidtil ellers kørt sådan, og jeg ved ikke om det skal ændres. Sådan lød det på svaret fra Landsstyret ved 1. behandling. Derfor må man regne med, at det fortsat skal være sådan inden man kommer med et forslag til en anden forretningsorden, eller om denne skal fortsætte inden man vedtager noget andet. Jeg skal dog sige, at vi i Vestnordisk Råd og i Formandskabet gentagne gange især har talt om, hvorledes vores nuværende forretningsorden kan organiseres mere fleksibelt, og har også talt om, at man måske kan køre det mere rationelt. Jeg håber, vi på en eller anden måde kan opnå noget i den retning. 6

7 Jeg siger også tak til partiernes ordførere. Først vil jeg takke Jonathan Motzfeldt, Siumut, der fuldt ud støtter forslaget og det er meget tydeligt, at man har stor forståelse for det. I denne forbindelse er det sikkert, at Grønland, der er på vej til selvstyre, også med hensyn til samarbejde med andre lande, selv får muligheder for at gøre noget selv i denne forbindelse. Men for det første er vores situation som den er i dag, og naturligvis endnu er afhængig af det danske Folketing. Deri bliver vi opfordret til at forhøre os først og lave undersøgelser. Det er sikkert, at vi skal sørge for disse ting, hvis vi ikke skal lave fejltagelser. I forbindelse med arbejdet med denne her sag, har vi besøgt Island og har set, eller rettere, at de har etableret et konsulat for to år siden. Når vi besøgte det, var det meget misundelsesværdigt, og fordi de sagde, at det bliver besøgt af grønlændere, idet rejsende dertil manglede et sted at gå hen til og henvende sig til, og heldigvis ved de nu efterhånden, at Færøerne har en ambassade i Island. De har ellers sagt til os, at der er gode og store rum, at vi måske kunne være fælles om disse, og eventuelt etablere en ambassade der. Derfor kunne man, måske ikke bare tænke på at mangle et sted at være eller et sted at henvende sig til, kan man ikke komme uden om de behov som Siumut nævnte her. Vi har allerede etableret et samarbejde med hensyn til Island, også patienter og studerende, foreninger, turisme eller studierejsende, ikke mindst studerende samt ældre, der er meget glade for at kunne besøge Island. Derfor kan man forestille sig, at der kan etableres et meget større samarbejde i denne forbindelse. Jeg siger også tak til Inuit Ataqatigiit. Det der blev sagt her er også meget rigtige. Her blev der sagt, at vi må henvende os til den danske regering om at få lov til at får etableret en ambassade eller konsulat. Hvis man accepterer grundlaget, vil det også være mere nærliggende, at man herfra kan regne med at vi skal spørge om det. Jeg skal naturligvis også sige tak til Atassut indlæg. Her var der mere tale om det økonomiske. Men for øjeblikket er der ikke afsat noget på finansloven, og det er vi også klar over. Hvis man er enig i det principielle, er der mulighed for at komme videre med, og undersøge udgifter, og hvordan det skal se ud, og når disse er undersøgt, vil men finde ud af, hvor meget udgifterne vil blive. Vi har allerede forestillet os, at man ikke kan afsætte noget på finansloven, når man ikke ved det. 7

8 Vi skal også sige mange tak til Kattusseqatigiit Partiiat, idet det er meget tydeligt, at det som de plejer anser det som vigtigt, at der skal være et samarbejde og styrke samarbejde endnu mere i Vestnordisk Råd, som det vil deltage i. tak. Vi siger tak til delegationsformand Ruth Heilmann. Nu er det Emilie Olsen, Atassut, der har ordet. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Flertallet anbefaler, at sagen bliver udvalgsbehandlet, hvorfor vi naturligvis fra Atassut også vil anbefale, at sagen går videre til udvalget, så vi kan deltage mere i dialogen. Imidlertid holder vi fast i vores udtalelser, men når der kommer mere uddybende debat i udvalget, vil vi naturligvis deltage i det. Tak. Det sagde Emilie Olsen, Atassut. Den næste taler er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. Som bekendt behandler vi forslaget mindst for anden gang her i Landstinget. Jeg mener også, at denne har udgangspunkt i, at der i de Vestnordiske lande er ønsker om, at man samarbejder mere på det finansielle område, hvilket også har som formål til at give hinanden økonomiske fordele, og som også har til formål at finde udveje dertil. Foruden vores støtte, vil jeg nævne, at realiseringen ikke synes at være lige om hjørnet. Det er jo også ønskeligt, at udvalget for udland og sikkerhed, kommer med forslag om, hvorledes Grønland med et konsulat skal gebærde sig. Når man hører partiernes ordførere, er det mærkbart, at der skal prioriteres, og at i hvilke lande, det bedre kan betale sig og med prioriteringer, at man bør diskutere, i hvilke lande, der er mere behov for at have et konsulat. Derfor anser vi det som ønskeligt, at der foruden diskussionen af dette forslag, også diskuterer, hvor det vil være mest almindeligt at have et konsulat. Det var Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Den næste taler er Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. 8

9 Tak. Vi regner heller ikke med, at alle disse ting bliver lavet til morgendagen. Men fakta er, at vores samarbejde med Island skal styrkes meget mere i dag. Jeg glemte i min første tale, at kommunerne i Sydgrønland også vil være meget interesserede i trafikken. Samarbejde med Island, ikke bare på turismeområdet, vil kommunerne i Sydgrønland, vil være mere interesseret i tætte samarbejde med Island, men også passagertransport hører også med der. Derfor mener jeg, at vi må sige, at vi må arbejde for at strukturere de eksisterende fakta. Naturligvis har partierne lov til at være uenige, men fakta er, at samarbejdet allerede er i gang og kan ikke blive mindre i fremtiden. Det sagde Jonathan Motzfeldt. Den næste taler uden for partiernes ordførere er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Grunden til, at vi vil udskyde viderebehandling af forslaget til foråret er, at vi kan afsætte penge gennem finansloven til år Det siger jeg også, fordi vi også kan forberede os på forslaget til foråret. Tak. Nu er det delegationsformanden, der skal holde tale for tredje gang, Ruth Heilmann. Ruth Heilmann, Delegationsformand, Siumut. Det er korrekt, at de økonomiske forhold ikke kan afsættes nu og her. Derfor er jeg enig med Esmar Bergstrøm fra Inuit Ataqatigiit. Det er jo bedre at sætte sig mål og sætte en deadline op, hvornår man kan realisere dem. Derfor er jeg tilfreds med, at han nævnte årstallet 2010, hvor vi skal sætte som mål. Tak. Det var de afsluttende bemærkninger fra delegationsformand Ruth Heilmann. Dermed slutter behandlingen af punkt 142. Det blev foreslået, at anden behandling af forslaget sker til foråret. Siumut og Inuit Ataqatigiit foreslår, at punkt 142 bliver behandlet i udvalget for udland og sikkerhed, hvilket vil blive realiseret. 9