Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Tæt bebyggelse i fem etager, med Nørrebroparken som eneste større åndehul, optager det meste af bydelens areal. I det tætte Ydre Nørrebro, i områderne syd for Tagensvej, er karréstrukturen dominerende. Et særligt træk er de tidligere jernbanearealer, som stadig trækker spor af ubebyggede eller lavt bebyggede arealer gennem området, og hvis forløb skaber et tydeligt skel i bydelen. Nørrebroparken ligger på en del af disse tidligere banearealer, og er et strukturgivende træk af overordentlig stor betydning for bydelen. Assistens Kirkegård i nabobydelen Indre Nørrebro har også stor betydning som friområde for Ydre Nørrebro, og kirkegårdens mur og beplantning danner en veldefineret væg langs Jagtvej. I bydelens nordlige del er bebyggelsen mere åben, men grænserne mellem den tætte og den mere åbne bebyggelse i den nordlige del af bydelen er flydende og uklare. Mod de omliggende bydele danner bydelens bebyggelse imidlertid markante fronter. Bebyggelserne der skaber fronterne er forskellige med hensyn til arkitektur og dimensioner. Denne variation hindrer et fælles bydelspræg, men er med til at give bydelens enkelte delområder en særlig identitet. Bydelens hovedområder bør derfor udvikles under hensyntagen til de enkelte områders særlige kvaliteter. 6. Ydre Nørrebro Bydelen er desuden klart afgrænset af gadeforløb med Jagtvej mod øst samt Lersø Parkallé og Ågade/Bispeengbuen mod nord og syd. Mod vest markeres en del af bydelsgrænsen af brede, åbne jernbanearealer. De klare afgrænsninger danner sammen med de store gader, som deler bydelen på tværs, Nørrebrogade og Tagensvej, et tydeligt mønster. Bydelens generelt klare afgrænsning mod syd, vest og nord må fastholdes og raffineres, og i forbindelse med den videre udvikling af områderne langs Rovsingsgade og den nordlige del af Jagtvej er det derfor væsentligt, at fremtidig bebyggelse udformes med et frontmotiv til understregning af bydelsgrænsen. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur Bydelens bebyggelse danner markante fronter langs grænserne mod de omkringliggende bydele. Meget forskellige fronter betinget af bebyggelsernes arkitektur og dimensioner, som til gengæld giver bydelens enkelte delområder en særlig identitet. 1. Nørrebroparken, 2. Assistens Kirkegård. Bydelens hovedstruktur dannes af den tætte karrébebyggelse, som dækker det meste af bydelen, den mere åbne bebyggelse i den nordligste del, de brede, åbne banearealer mod vest og Nørrebroparken. Parken ligger på en del af de tidligere banearealer, som stadig trækker deres spor gennem hele bydelen. Tidligere banetracé Banearealer Åben bebyggelse Karrébebyggelse Friområde Større gadeforløb afgrænser bydelen klart mod nord, øst og syd. Mod vest markeres bydelsgrænsen af større banearealer. Disse afgrænsninger danner et tydeligt mønster sammen med de store indfaldsveje Nørrebrogade og Tagensvej, som deler bydelen på tværs. 1. Lersø Parkallé 2. Rovsinggade 3. Tagensvej 4. Haraldsgade 5. Mimersgade 6. Nørrebrogade 7. Jagtvej 8. Lundtoftegade 9. Borups Allé. 10. Bispeengbuen Pladsen ved Nørrebro Station er præget af intens trafik. På de tre sider afgrænses byrummet af femetages bebyggelse og på den fjerde skærer højbanen sig ind. Den karakteristiske stationsbygning med tøndehvælvet tag giver stedet en særlig identitet. Mjølnerparkens bebyggelse syd for Tagensvej danner en klar bygningsfront ud mod de åbne banearealer.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Vibekevang 2. Bebyggelsen ved Hothers Plads 3. Bebyggelse ved Balders Plads 4. Fogedgården 5. Karrébebyggelse omkring Asminderødgade 6. Bebyggelse ved Lundtoftegade Bydelens pladser a. Balders Plads b. Nørrebro Station/ Lyngsies Plads c. Folmer Bendtsens Plads d. *Rungsted Plads e. Borups Plads f. Pladsen ved Landsarkivet g. Nørrebros Runddel *Plads omlagt indenfor de seneste år

4 Mellem Nørrebrogade og Nørrebroparken ligger lange, smalle boligkarreer. Gadernes indramning af bebyggelse med ensartet højde og proportionering skaber helstøbte byrum, som her i Jægersborggade. Området mellem Nørrebrogade og Tagensvej er sammensat af delområder med forskellig karakter. Kingos Kirke for enden af Bragesgade fungerer som lokalt vartegn i området. Borups Allé - Hornbækhus til venstre i billedet - er med sin allébeplantning og indramning af velproportionerede bygninger et markant byrum. I baggrunden ligger Telefonhuset som vartegn. Jagtvej markerer bydelens sydlige grænse. Den tætte karrébebyggelse i Jægersborggade-området danner en markant front over for Assistens Kirkegårds beplantning. Bebyggelsen. Mellem Nørrebrogade og Tagensvej, hvor den første udbygning fandt sted, bestod bebyggelsen oprindeligt af en blanding af randbebyggelse med boliger samt delvis fritliggende fabriksbyggeri. En del af fabriksbebyggelsen er fjernet og erstattet med nye bygninger med et mere neutralt udtryk, hvorved områdets oprindelige karakter brydes. Flere steder har fornyelserne medført, at der er opstået usammenhængende og diffuse rumdannelser med en ufærdig karakter. Efter byfornyelse, hvor dele af karreerne ved Allersgade og Thorsgade er fjernet, indgår disse gader således i et større grønt byrum, som mangler en klar afgrænsning. I området mellem Nørrebroparken, Jagtvej og Nørrebrogade er karreerne lange og smalle, bestående af enkeltbygninger opført af forskellige bygherrer. Kvarteret har på trods af fornyelserne bevaret en oprindelig Nørrebrokarakter med veldefinerede byrum med en helstøbt karakter. Bygningerne er i 5 etager med velformede og varierede facader, og de lange lige gader, placeret i de oprindelig markskel, fremstår som skåret ned i bygningsmassen, især Jægersborggade fremtræder med et karakterfuldt vejbillede. Fra gaderne er der kig både mod Nørrebroparken og Assistens Kirkegård, hvis grønne beplantning giver et tilskud til gaderummene. Bebyggelsen mellem Nørrebroparken, Borups Allé og Lundtoftegade er opført efter en samlet plan omkring et grønt gade- og pladsforløb, Sandbjerggade - Rungsted Plads. Bebyggelsen består af lukkede karreer og enkelte etagehusstokke i fem etager og fremtræder meget homogen med varieret bygningsudformning og mange smukke detaljer. Helhedspræget og de særlige kvaliteter, som dannes af gaderne, pladserne og de grønne friarealer i området må søges fastholdt. Vest for Lundtoftegade danner den nyere boligbebyggelse med fritstående blokke i op til tolv etager en markant, bygningsmæssig afgrænsning af bydelen mod vest. Området nord for Tagensvej er oprindeligt udviklet som industriområde med en blanding af små og store produktionsanlæg. Fornyelser har medført, at området fremstår som mindre, forskellige enklaver, hvor industribebyggelserne er erstattet af boligbebyggelse med en åben struktur. I et større område omkring Titangade er erhvervsbebyggelsen i vid udstrækning fastholdt. Områdets lavere bebyggelse har en ustruktureret og selvgroet karakter opstået ved bygningsmæssige ændringer som følge af virksomhedernes behov gennem årene. Den særlige diagonalgadestruktur i området bør bibeholdes. Grænserne mellem dette område og omgivelserne er flere steder uklare, og en videre planlægning af området må bl.a. indeholde overvejelser om, hvordan ny bebyggelse kan formidle overgangen fra den tætte karréstruktur i den sydlige del af bydelen til Vibekevangs rækkehuskvarter. Arealerne mellem jernbanen og Rovsingsgade er kun delvis udbygget, og bebyggelsen består overvejende af lave erhvervsbygninger, som muliggør udsigt ind over det grønne parkbælte i bydelen Bispebjerg. Det er væsentligt, at bebyggelsen her holdes lav, og at de væsentlige udsigtsmuligheder mod Bispebjerg fortsat sikres. Mod Lersø Parkallés sydlige del ligger det lille, karakteristiske boligområde Vibekevang, som med sin stokbebyggelse i to etager opført efter en stram bebyggelsesplan danner front mod alleen. 6. Ydre Nørrebro Rungsted Plads danner sammen med den allébeplantede Sandbjerggade i pladsens akse et markant rumligt forløb i den velplanlagte boligbebyggelse mellem Lundtoftegade og Nørrebroparken. Omkring Titangade ligger et større område med erhvervsbebyggelse, fritliggende eller sammensatte bygninger i forskellige dimensioner. Området har overvejende en ustruktureret, tilfældig karakter. Ågades store bredde og slyngede forløb gør gaden til et markant, afgrænsende element. Mod syd ligger grønne friarealer og mod nord danner bebyggelsen en klar front mod gaden. Lersø Parkallé danner et grønt bælte med store allétræer og brede grønne midterrabatter. Stokbebyggelsen Vibekevang optræder mod vest med sine fint proportionerede huse som vægge langs alleen.

5 Nørrebroparken ligger på en del af det oprindelige baneareal. Grænsen mod vest dannes af en let buet bygningsfront, som markerer banens oprindelige kurvede forløb. Parkens græsklædte areal afgrænses af trærækker, og stier med allébeplantning opdeler den i flere enheder. Trafikarealerne. Af gaderne langs bydelens grænser er Lersø Parkallé og Ågade de mest markante. Lersø Parkallé danner et fint byrum med parkagtig karakter med sit grønne bælte med store allétræer og brede, grønne rabatter indrettet til ophold. Ved Haraldsgade erstattes de grønne opholdsarealer af frodigt beplantede skråninger. Ågade/Bispeengsbuens slyngede forløb, store bredde og Bispeengsbuens dominerende betonkonstruktion gør denne gade til et markant afgrænsende element, og bebyggelsen på Nørrebrosiden (bl.a. Hornbækhus) danner en klar front mod vejen. Af de andre store gader har særlig Nørrebrogade, den oprindelige udfaldsvej fra København, et veldefineret forløb. Gaden afgrænses på størstedelen af forløbet fra Jagtvej af den karakteristiske brokvartersbebyggelse i sit lige forløb og ender med en let krumning, inden den passerer under jernbanen. I tilknytning til vejen og som orienteringspunkter for ind- og udgangen til bydelen ligger også to pladser, som er en væsentlig del af bydelens identitet: Nørrebros Runddel og pladsen ved Nørrebro Station. Den rumligt veldefinerede Nørrebros Runddel afgrænses mod nord, øst og vest af 5-etages buet randbebyggelse prydet med tårne og spir, og mod syd danner Assistens Kirkegårds mur og høje træer væg i rummet. Kvaliteten svækkes dog af, at trafikarealerne optager hele pladsarealet. Lundtoftegade set mod syd med Telefonhusets tårn som vartegn. Den nyere boligbebyggelse med fritstående blokke i op til 12 etager danner foruden en præcis afgrænsning af gaden en markant afslutning af bydelen mod vest. Pladsen ved Nørrebro Station er også mest anvendt som trafikareal i dag, men har et stort potentiale som bymæssig plads. Den har en veldefineret afgrænsning af femetagers bebyggelse på de tre sider og på den fjerde skærer højbanen sig ind gennem den tætte bebyggelse. Beliggenheden for enden af Lundtoftegade bidrager yderligere til denne pladsdannelses særlige betydning, og stationsbygningen markerer sig med sin skulpturelle udformning som et vigtigt lokalt vartegn bl.a. set fra Lundtoftegade. Jagtvej, anlagt som kongevej i 1600-tallet, skærer sig gennem bydelen fra sydvest Den tætte randbebyggelse langs vejen danner en markant front på strækningen over for Assistens Kirkegård, der med sin mur og beplantning danner en lige så veldefineret væg. Vejen markeres desuden af rækker af træer. Tagensvej er især karakteriseret ved det relativt markante fald fra Haraldsgade og frem til viadukten over Ringbanen. Rovsingsgade adskiller sig fra de andre større gader som en åben forbindelse mellem Hans Knudsens Plads og Tagensvej. Nyere bebyggelse på de tidligere industrigrunde langs gaden har sammen med den oprindelige bebyggelse skabt en bygningsfront, som markerer og fremhæver bydelens visuelle grænse mod de åbne jernbanearealer og bydelen Bispebjerg. I forbindelse med den videre udvikling af områderne

6 6. Ydre Nørrebro Nørrebros Runddel afslutter Nørrebrogades forløb gennem denne bydel. Pladsen er rumligt veldefineret - femetages, buet randbebyggelse afgrænser pladsen mod vest, nord og øst, og mod syd danner Assistens Kirkegårds mur og beplantning væg i rummet. langs Rovsingsgade og den nordlige del af Jagtvej er det vigtigt, at fremtidig bebyggelse udformes med et frontmotiv til understregning af bydelsgrænsen. Bydelens lokale gader afspejler bydelens udvikling. Syd for Tagensvej dominerer gader med typisk brokvartersprofil billedet, og i området mellem Nørrebrogade og Tagensvej er gaderne overvejende smalle med et knækket eller krumt forløb. Det er vigtigt, at en genskabelse af kvalitetsprægede gade- og rumforløb sikres i den videre planlægning, bl.a. som en videreføring af eksisterende pladsdannelser. Friområderne. Nørrebroparken er et strukturgivende træk af overordentlig stor betydning for bydelen, og er bydelens eneste byrum af overordnet betydning. Det ligger på tidligere bane- og stationsareal, hvilket afspejler sig i parkens let krumme forløb. Nørrebroparken er klart afgrænset af ensartede bygningsfronter i fem etager og af rækker med store træer. I forlængelse af Nørrebroparken danner Hørsholmparken syd for Stefansgade et langstrakt, smalt byrum. Strækningen fra Hillerødgade og nordpå henligger i dag med en blandet anvendelse og en række erhvervsbygninger af vekslende kvalitet. Det er vigtigt, at det grønne strøg, der er planlagt på hele strækningen, udvikles som bydelens rekreative rygrad med størst mulige rumlige kvaliteter og tilgængelighed. Nørrebrogade er hovedgade på Ydre Nørrebro fra Nørrebros Runddel til Nørrebro Station. Gaden har store bymæssige kvaliteter med sit fine varierede og alligevel homogene gadebillede. Friområdet langs Lersø Parkallé er det andet store grønne område i bydelen. Det har mere karakter af et åbent, grønt parkstrøg, og er stærkt præget af sin funktion som hovedfærdselsåre. Bydelen rummer endvidere en række mindre, grønne områder som enten indgår i gadeforløb eller er placeret på ryddede grunde i ældre karreer, bl.a. ved Allersgade/ Thorsgade og ved Rådmandsgade. Var artegn. Ud til Ågade ligger Telefonhuset, som på grund af sin størrelse og placering opfattes som et vartegn af overordnet betydning. Bygningens karakteristiske antennetårn kan ses fra store dele af København. Lundtoftegade og Borups Allé danner endvidere ramme om sigtelinier hen mod Telefonhusets tårn. Enkelte bygninger fungerer som lokale vartegn. Nørrebro Stations markante bygning opleves især fra Lundtoftegade og fra Lygten. Inde i området mellem Nørrebrogade og Tagensvej markerer Kingos Kirke sig som et lokalt vartegn som point de vue for enden af Bragesgade. Lidt tilbagetrukket fra Nørrebrogade i området mellem Nørrebroparken og Nørrebrogade ligger Stefans Kirke, der med sit lille grønne anlæg virker som et lokalt orienteringspunkt i området.