Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer på de videregående uddannelsesinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer på de videregående uddannelsesinstitutioner"

Transkript

1 {rsrapport Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer på de videregående uddannelsesinstitutioner Universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier samt kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner Februar 2017 Ministeriet 23

2 Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer på de videregående uddannelsesinstitutioner Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade København K Tel.: ufm@ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation): Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

3 Indhold 1. Indledning 4 2. Sammenfatning af kortlægning 5 Bestyrelser 5 Udviklingskontrakter 5 Tilsyn 5 Akkreditering og udbudsstyring 5 Aftagerinvolvering 6 Afbureaukratisering 6 3. Uddannelsesinstitutionernes formål og opgaver 7 4. Bestyrelse og ledelsesstruktur Bestyrelsernes ansvar over for uddannelses- og forskningsministeren Bestyrelsernes ansvar for kerneopgaverne Bestyrelsesformandens rolle og opgaver Bestyrelsernes størrelse Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsernes kompetencer Dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne Udviklingskontrakter Tilsyn Akkreditering og styring af udbud og optag Styring af udbud af nye uddannelser Styring af optag Uddannelsesregler Aftagerinvolvering Afbureaukratisering Materialeoversigt 28 Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

4 1. Indledning Regeringen har gennemført et eftersyn af de styringsmæssige rammer på de videregående uddannelsesinstitutioner. Formålet har været at afdække om uddannelsesinstitutionernes styringsmæssige rammer understøtter regeringens målsætninger om høj kvalitet og relevans i de videregående uddannelser samt effektiv ressourceudnyttelse. Som led i eftersynet har Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemført nærværende kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer for styring af de videregående uddannelsesinstitutioner. Eftersynet indeholder herudover en kortlægning af erfaringerne og perspektiverne på styringen af de videregående uddannelsesinstitutioner i praksis, samt en international landesammenligning af styring af videregående uddannelsesinstitutioner i Finland, Norge, Sverige, Holland og England. Endelig er der som led i eftersynet gennemført en afbureaukratiseringsproces i samarbejde med institutionerne med henblik på at understøtte institutionernes eget arbejde med at effektivisere. I kortlægningen har ministeriet gennemgået, hvorvidt de nuværende lovgivningsmæssige rammer understøtter regeringens målsætninger om høj kvalitet og relevans i de videregående uddannelser samt effektiv ressourceudnyttelse. Kortlægningen omfatter regelgrundlaget for bestyrelser, udviklingskontrakter, tilsyn, akkreditering, udbuds- og optagsstyring, uddannelsesregler og aftagerinvolvering. Kortlægningen samler afslutningsvis op på arbejdet med at afdække muligheder for afbureaukratisering. Kortlægningen omfatter ikke den økonomiske styring gennem bevillingssystemet, ledighedsbaseret dimensionering og visse andre styringsinstrumenter som eksempelvis censorsystemet. Disse behandles særskilt i regi af arbejdet med et nyt bevillingssystem, evaluering af dimensioneringsmodellen i 2017 og censorudvalget. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

5 2. Sammenfatning af kortlægning Kortlægningen viser, at de lovgivningsmæssige rammer for de videregående uddannelsesinstitutioner rummer et forbedringspotentiale i forhold til at understøtte regeringens målsætninger om høj kvalitet og relevans i de videregående uddannelser samt effektiv ressourceudnyttelse. Bestyrelser Bestyrelsens overordnede ansvar for kvalitet og relevans i kerneopgaverne samt prioritering af effektiv ressourceudnyttelse kan med fordel præciseres i institutionslovene og bestyrelsesformandens rolle og ansvar er ikke tydeligt beskrevet i lovgivningen. Ligeledes afspejler procedurer for udpegning af bestyrelsesformand og de øvrige eksterne medlemmer ikke med tilstrækkelig klarhed den centrale samfundsmæssige betydning af de videregående uddannelsesinstitutioner. Endelig er der på tværs af institutionslovene forskel på, hvorvidt der stilles krav om, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer skal have erfaring inden for institutionens kerneopgaver, jf. bestemmelserne om institutionernes formål og opgaver. Dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne Samspil og dialog mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren er ikke reguleret i lovgivningen. Det samme gør sig gældende for dialogen mellem bestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den systematiske og strategiske dialog mellem ministeriet og institutionerne finder i dag i høj grad sted mellem den daglige ledelse og ministeriet uden bestyrelsens involvering. Udviklingskontrakter Den nuværende lovgivning stiller ikke krav om, at udviklingskontraktens mål skal afspejle institutionens kerneopgaver. Der er i praksis ikke en systematisk strategisk dialog mellem minister og bestyrelse om udviklingskontrakternes mål og resultater. Rammerne og praksis for forhandling af kontrakterne understøtter ikke en klar forventningsafstemning mellem minister og bestyrelse om konkrete strategiske mål for kvalitet og relevans i kerneopgaverne. Tilsyn Rammerne for tilsynet er fleksible og giver mulighed for, at tilsynskonceptet kan målrettes og videreudvikles bl.a. som følge af indførelsen af institutionsakkreditering. Akkreditering og udbudsstyring Akkrediteringsloven trådte i kraft i 2013, og indtil nu har 12 institutioner gennemført en institutionsakkrediteringsproces, mens seks institutioner er i gang. Tilbagemeldingerne fra uddannelsesinstitutionerne er overordnet positive, men der peges på, at processen er omfattende for små institutioner. Herudover er der identificeret behov for en gennemgang af det nuværende uddannelsesudbud. Dette håndteres uden for eftersynet af de styringsmæssige rammer. Uddannelsesregler Uddannelsesreglerne afspejler formålet med de forskellige typer af videregående uddannelse. Der er som følge heraf forskel på de enkelte institutionstypers frihed til at tilrettelægge de nærmere regler for den enkelte uddannelse. Forskellen i reguleringstætheden skyldes bl.a. de er- Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

6 hvervs- og professionsrettede uddannelsers landsdækkende karakter og meget veldefinerede arbejdsmarked. Uddannelsesreglerne indgår i den løbende dialog med institutionerne. Aftagerinvolvering Aftagerinvolvering er reguleret i institutionslovene. Herudover udføres en lang række ikke lovregulerede aktiviteter, der involverer aftagerne på institutionerne. Det skal undersøges nærmere, hvorvidt den formelle regulering er den mest effektive styringsmæssige tilgang til aftagerinvolvering og understøttelse af match mellem uddannelser og arbejdsmarked. Afbureaukratisering Dialogen mellem ministeriet og institutionerne peger på, at de primære potentialer for afbureaukratisering ligger i at styrke sammenhængen mellem styringsinstrumenterne og mindske kompleksiteten i styringen. Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

7 3. Uddannelsesinstitutionernes formål og opgaver Der er 37 videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, som fordeler sig på otte universiteter, otte professionshøjskoler (herunder Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), ni erhvervsakademier, ni maritime uddannelsesinstitutioner samt tre kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Hver institutionstype har et selvstændigt lovgrundlag, hvilket betyder, at institutionerne ikke er underlagt ens rammebetingelser på alle områder. Universiteterne har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for deres fagområder samt samarbejde og udveksle viden med det omgivende samfund og kan udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening. FORMÅL OG OPGAVER, UNIVERSITETERNE Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne, jf. dog 33, stk. 2. Stk. 5. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning. Kilde: Universitetslovens 2. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelse i den region eller den del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

8 Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og merkantile fagområde og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud af videregående tekniske og merkantile uddannelser i den region eller den del heraf, som uddannelses- og forskningsministeren fastsætter som erhvervsakademiet geografiske dækningsområde. FORMÅL OG OPGAVER, PROFESSIONSHØJSKOLERNE Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Kilde: Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 3. FORMÅL OG OPGAVER, ERHVERVSAKADEMIERNE Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og merkantile fagområde og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Kilde: Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser 3 De kunstneriske institutioner skal på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag tilbyde landsdækkende kunstneriske uddannelser, udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og drive forskning inden for definerede kunstneriske områder. De maritime uddannelsesinstitutioner har til opgave at udbyde uddannelser inden for søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder. Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs- og professionsbasering. De maritime uddannelsesinstitutioner udbyder både videregående maritime uddannelser og grundlæggende maritime uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

9 FORMÅL OG OPGAVER, KUNSTNERISKE STATSINSTITUTIONER Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur, design, konservering og restaurering indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering. Kilde: Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner 2 og Arkitektskolen Aarhus har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitektur. Kilde: Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner 2a. Uddannelses- og Forskningsministeriet 9

10 4. Bestyrelse og ledelsesstruktur De videregående uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner med undtagelse af to kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som er statsinstitutioner. De statsfinansierede selvejende institutioner er kendetegnet ved en selvstændig bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren har ikke instruktionsbeføjelser over institutionerne og kan kun via særskilt lovhjemmel fastsætte regler for institutionerne. SELVEJENDE INSTITUTIONER Institutionerne er placeret over hele landet og varierer betydeligt i såvel størrelse som form. Fælles for de selvejende institutioner er dog, at de organisatorisk er placeret uden for det ministerielle hierarki, og at en bestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede virksomhed og opgavevaretagelse. Den relevante minister har således ikke en ulovbestemt instruktionsbeføjelse over for de selvejende institutioner og kan følgelig ikke uden lovhjemmel gribe ind over for beslutninger truffet af institutionernes bestyrelse, ændre disse eller give institutionen påbud om en bestemt sags løsning. Kilde: Selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet, Finansministeriet, 2009, side 9. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Kilde: Universitetslovens 1, stk. 2. De statsfinansierede selvejende institutioner er institutioner inden for den offentlige forvaltning og er blandt andet omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, lov om Folketingets Ombudsmand og lov om ligestilling af kvinder og mænd. Bestyrelsen er institutionens øverste myndighed og skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af institutionen. Den daglige drift varetages af en ansat leder (rektor) inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. 4.1 Bestyrelsernes ansvar over for uddannelses- og forskningsministeren Bestyrelsen for de videregående uddannelsesinstitutioner er over for ministeren ansvarlig for institutionens virke, herunder forvaltningen af institutionens samlede ressourcer. Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens forvaltning af de statslige tilskud og den samlede varetagelse af opgaverne inden for institutionens formål. Uddannelses- og forskningsministeren har pligt til at føre tilsyn med hele sit ressortområde, jf. afsnit om tilsyn. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage således, at en ny bestyrelse nedsættes. Endvidere fremgår det, at hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer insti- Uddannelses- og Forskningsministeriet 10

11 tutionens videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat. BESTYRELSENS ANSVAR OVER FOR MINISTEREN, PROFESSIONSHØJSKOLERNE 15. Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for professionshøjskolens samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v. Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, eller 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt. Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer professionshøjskolens videreførelse i fare, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt. Kilde: Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Bestyrelsernes ansvar for kerneopgaverne Bestyrelsen er institutionens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for institutionens virke, herunder institutionens kerneopgaver. Bestyrelsens ansvar for kerneopgaverne fremstår forskelligt i regelgrundlaget for de forskellige institutionstyper. I lovgivningen for universiteterne samt de kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner følger bestyrelsens ansvar for kerneopgaverne af det generelle ansvar for institutionens virke. Det fremgår ikke specifikt af lovens kapitel om bestyrelserne, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for kerneopgaverne, herunder kvalitet og relevans, jf. institutionernes formål. I lovgivningen for professionshøjskoler og erhvervsakademier fremgår det af lovgivningens kapitel om bestyrelsen, at bestyrelsen skal sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af institutionen. Det følger endvidere af reglerne, at professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes bestyrelser skal godkende studieordninger. Bestyrelsen kan dog bemyndige rektor til at godkende studieordningerne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 11

12 BESTYRELSENS ANSVAR, UNIVERSITETERNE Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Kilde: Universitetslovens 10, stk. 1. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål. Kilde: Universitetslovens 10, stk. 3. BESTYRELSENS ANSVAR, PROFESSIONSHØJSKOLERNE Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af professionshøjskolen. Kilde: Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 12, stk. 1. Det fremgår af lovgivningen for alle institutionstyper, at bestyrelserne har ansvar for institutionernes virke og at institutionernes midler forvaltes effektivt. Det er ikke præciseret i lovgivningen, at bestyrelserne i forvaltningen af midlerne også skal varetage samfundsmæssige hensyn. 4.3 Bestyrelsesformandens rolle og opgaver Der stilles på hovedparten af institutionerne krav om, at bestyrelsesformanden vælges af bestyrelsen blandt bestyrelsens eksterne medlemmer. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen i Aarhus udpeges bestyrelsesformanden af uddannelses- og forskningsministeren. De nærmere regler for udpegning af bestyrelsesmedlemmer varierer mellem de forskellige institutionstyper, jf. tabel 4.1. Bestyrelsesformændene på de selvejende institutioner tildeles ikke bestemte opgaver eller en særlig rolle i lovgivningen for de enkelte institutionsområder. En enkelt undtagelse er, at det fremgår af universitetsloven, at bestyrelsesformanden kan disponere over institutionens ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsesformændene på de videregående uddannelsesinstitutioner har dermed ikke en særlig lovbestemt rolle eller opgave, hverken i forhold til at tilrettelægge bestyrelsesarbejdet eller i forhold til at gå i dialog med ministeren, ministeriet eller omverdenen i øvrigt. Bestyrelsesformændenes rolle og opgaver er typisk beskrevet i den enkelte institutions vedtægter eller bestyrelsens forretningsorden. BESTYRELSESFORMANDENS OPGAVER, UNIVERSITETERNE: Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Kilde: Universitetslovens 10, stk. 4. Uddannelses- og Forskningsministeriet 12

13 4.4 Bestyrelsernes størrelse Der er fastsat krav til bestyrelsernes størrelse i lovgivningen for alle de videregående uddannelsesinstitutioner med undtagelse af Designskolen Kolding, hvor bestyrelsens størrelse reguleres af institutionens vedtægter, som er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. På universiteter skal bestyrelsen have mindst 9 medlemmer. I praksis varierer antallet af bestyrelsesmedlemmer på universiteterne mellem 9-11 medlemmer. På professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan bestyrelsen have hhv. mellem medlemmer og 9-14 medlemmer. På erhvervsakademier kan bestyrelsen have 9-13 medlemmer. På de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, dvs. Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen i Aarhus, kan bestyrelsen have hhv. 6, 13 og 9 medlemmer. På de maritime uddannelsesinstitutioner kan bestyrelsen have 5-9 medlemmer. Der henvises til tabel 4.1. Tabel 4.1 Rammer for antal bestyrelsesmedlemmer på de videregående uddannelsesinstitutioner Udpegningsform UNI PH DMJX EA DK KADK AAA MAR Interne bestyrelsesmedlemmer Valgt af og iblandt de studerende Mindst Valgt af og iblandt medarbejderne Mindst Eksterne bestyrelsesmedlemmer Af udpegningsberettigede organisationer Af bestyrelsen (selvsupplering) Via indstillings- og udpegningsorganer Mindst Af uddannelses- og forskningsministeren Af institutionens repræsentantskab Antal bestyrelsesmedlemmer i alt Mindst Note: Tabellen omfatter universiteterne (UNI), professionshøjskolerne (PH), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), erhvervsakademierne (EA), Designskolen Kolding (DK), de kunstneriske statsinstitutioner, dvs. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) og Arkitektskolen i Aarhus (AAA) og de maritime uddannelsesinstitutioner (MAR). 4.5 Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer Det er fastsat i lovgivningen for alle de videregående uddannelsesinstitutioner, at bestyrelserne skal sammensættes med et flertal af eksterne medlemmer. Herudover stilles der i lovgivningen for universiteter, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademier og de kunstneriske statsinstitutioner krav om, at de studerende og ansatte skal repræsenteres i bestyrelsen. På universiteterne foretages rekrutteringen af de eksterne bestyrelsesmedlemmer af faste indstillings- og udpegningsorganer. De to organer kan ikke alene bestå af medlemmer af bestyrel- Uddannelses- og Forskningsministeriet 13

14 sen. Sammensætningen af udpegnings- og indstillingsorganerne er fastsat i universitetets vedtægter og udgøres typisk af enten bestyrelsen, repræsentantskabet eller bestyrelsen suppleret af medlemmer udpeget af repræsentanter for aftagerne, de ansatte eller de studerende. Indstillings- og udpegningsorganerne blev indført på universiteterne i 2011 i forbindelse med en række ændringer af universitetsloven. UDPEGNING AF EKSTERNE BESTYRELSESMEDLEMMER, UNIVERSITETERNE Universitetet nedsætter et organ, der indstiller de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer (indstillingsorganet). Universitetet nedsætter et andet organ, der udpeger de udefrakommende medlemmer (udpegningsorganet). Indstillings- og udpegningsorganerne må ikke være identiske. Indstillings- og udpegningsorganerne skal sikre, at de udefrakommende medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. Bestyrelsen fastsætter procedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet. Kilde: Universitetslovens 12, stk. 4. Det følger af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme i forening udpeger to medlemmer til bestyrelsen. De resterende eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af et antal organisationer med udpegningsret til bestyrelsen eller i begrænset omfang ved selvsupplering. Professionshøjskolerne skal fastsætte i vedtægten, hvilke organisationer eller institutioner, der er udpegningsberettigede til bestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsupplering. Selvsupplering betyder, at de bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til den tiltrædende bestyrelse i forening udpeger et antal eksterne medlemmer af bestyrelsen. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udpeges bestyrelsesformanden af uddannelses- og forskningsministeren, mens de øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges af udpegningsberettigede organisationer efter vedtægtens bestemmelser herom. På erhvervsakademierne udpeges bestyrelsens eksterne medlemmer af udpegningsberettigede organisationer. Bestyrelsen kan herudover i begrænset omfang udpege eksterne bestyrelsesmedlemmer ved selvsupplering. Erhvervsakademierne skal fastsætte i vedtægten, hvilke organisationer eller institutioner, der er udpegningsberettigede, herunder og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsupplering. De eksterne bestyrelsesmedlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. På de kunstneriske statsinstitutioner udpeges bestyrelsen af uddannelses- og forskningsministeren, og et enkelt medlem udpeges af Statens Kunstråd. På Designskolen Kolding, som er en selvejende institution, udpeges bestyrelsen af Designskolens repræsentantskab. På de maritime uddannelsesinstitutioner udpeges de eksterne medlemmer af bestyrelsen efter bestemmelserne i bekendtgørelse om standardvedtægt for maritime uddannelsesinstitutioner enten af den siddende bestyrelse (selvsupplering) eller af udpegningsberettigede organisationer. Uddannelses- og Forskningsministeriet 14

15 De to metoder for udpegning af de eksterne bestyrelsesmedlemmer kan ikke kombineres, og det skal fremgå af vedtægten efter hvilken metode, medlemmerne udpeges. 4.6 Bestyrelsernes kompetencer Der stilles i lovgivningen forskellige krav til bestyrelsernes kompetencer på de forskellige institutionstyper, herunder i hvor høj grad de eksterne bestyrelsesmedlemmer skal have erfaring inden for institutionens kerneopgaver, jf. bestemmelserne om institutionernes formål og opgaver. Kompetencekravene er typisk opdelt i krav til den samlede bestyrelse og krav til de eksterne medlemmer. Der stilles for alle institutionstyper krav til de eksterne bestyrelsesmedlemmers kompetencer inden for ledelse, organisation, økonomi og regnskab. På universiteterne skal bestyrelsens sammensætning afspejle universitetets samlede opgaver, og bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling mv. BESTYRELSENS KOMPETENCER, UNIVERSITETERNE Bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter 2, stk. 4 Kilde: Universitetslovens 12, stk. 2. På professionshøjskolerne skal bestyrelsens medlemmer have erfaring og indsigt i videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner samt have indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet videregående uddannelse. Bestyrelsesmedlemmerne skal fortrinsvis være fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hører hjemme. På erhvervsakademierne skal bestyrelsens medlemmer have erfaring med og faglig indsigt i de tekniske og merkantile områder og kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. De eksterne medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. På de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal bestyrelsens sammensætning afspejle institutionens samlede opgaver, og bestyrelsen skal samlet have indsigt i uddannelse, forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, videnformidling, samt de ansættelsesområder og erhverv, som institutionen uddanner til. På de maritime uddannelsesinstitutioner skal bestyrelsens medlemmer tilsammen have de fornødne kompetencer til at fremme uddannelsesinstitutionens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, og der skal være medlemmer med kendskab til de maritime erhverv. Uddannelses- og Forskningsministeriet 15

16 BESTYRELSENS KOMPETENCER, MARITIME UDDANNELSESINSTITUTIONER Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at fremme uddannelsesinstitutionens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, og der skal være medlemmer med kendskab til de maritime erhverv. Kilde: Lov om maritime uddannelser 9 a, stk Dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne Samspil og dialog mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren er ikke reguleret i lovgivningen. Det samme gør sig gældende for dialogen mellem bestyrelsen og Uddannelses- og forskningsministeriet. Kontakten med bestyrelsen sker primært i forbindelse med indgåelse af udviklingskontrakterne, som bestyrelsen indgår med uddannelses- og forskningsministeren. I praksis involverer de konkrete kontraktforhandlinger kun i få tilfælde direkte bestyrelserne, da forhandlingerne typisk er uddelegeret til rektor og selve opfølgningen på målrapporteringen i årsrapporterne foregår tilsvarende i dialog med den daglige ledelse. Den systematiske og strategiske dialog mellem ministeriet og institutionerne finder i høj grad sted mellem den daglige ledelse og ministeriet uden bestyrelsens involvering. Det sker f.eks. i regi af rektorkollegierne, direktørmøder, tilsynsmøder mv. Uddannelses- og Forskningsministeriet 16

17 5. Udviklingskontrakter Alle 37 videregående uddannelsesinstitutioner indgår udviklingskontrakter med uddannelsesog forskningsministeren. Af institutionslovgivningen for universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier fremgår det, at bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren. UDVIKLINGSKONTRAKTER, UNIVERSITETER: Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål. Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt. Kilde: Universitetslovens 10, stk. 8. UDVIKLINGSKONTRAKTER, PROFESSIONSHØJSKOLER: Bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kilde: Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 12, stk. 2. UDVIKLINGSKONTRAKTER, ERHVERVSAKADEMIER: Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt, jf. 11, og indgår en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kilde: Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser 12, stk. 2. Der er ingen bestemmelser om udviklingskontrakter mellem ministeren og institutionerne omfattet af lov om kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner. De tre kunstneriske institutioner indgår som de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner en udviklingskontrakt. For de maritime institutioner fremgår det af lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger. Lovgivningen for de enkelte institutionsområder fastsætter ikke specifikke krav til, at kontrakterne skal afspejle kerneopgaverne. Udviklingskontrakterne er en ramme for den formelle forventningsafstemning mellem ministeren og bestyrelserne om de overordnede politiske mål for de videregående uddannelsesinstitutioner samt en måde at synliggøre og dokumentere institutionernes præstationer og resultater for omverdenen. Uddannelses- og Forskningsministeriet 17

18 Udviklingskontrakterne er dermed det resultat- og målstyringsinstrument, der skal understøtte en forpligtende dialog mellem minister og de videregående uddannelsesinstitutioners bestyrelser om institutionens strategiske udvikling og konkrete udfordringer, herunder om de samfundsmæssige forventninger til kvalitet og relevans i uddannelserne. Konceptet for udviklingskontrakterne har udviklet sig over tid, men for alle institutionstyper er udviklingskontrakterne indrettet som et individuelt målstyringsinstrument. Udviklingskontrakterne anvendes ikke som redskab til benchmarking på tværs af institutionerne. Kontrakterne er i dag 3-årige. Der er i det nuværende koncept ikke knyttet økonomiske incitamenter til udviklingskontrakterne. Kontrakterne har i stigende grad på alle institutionsområder skulle indarbejde mere specifikke politiske målsætninger og justeringer i løbet af kontraktperioden. Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet har for kontraktperioden for første gang en parallel kontraktperiode. Siden 2011 har universiteternes udviklingskontrakter indeholdt 3-5 pligtige mål udmeldt af uddannelses- og forskningsministeren og 3-5 selvvalgte mål udpeget af det enkelte universitet. Opdeling i selvvalgte og pligtige mål i udviklingskontrakten er anvendt for alle institutioner i udviklingskontrakterne for De konkrete udviklingskontrakter viser dog en væsentlig forskellighed. Ligeledes er institutionernes valg af antal mål og målenes strategiske karakter varierende. Ansvaret for indgåelse af kontrakter samt målopfølgning er på alle institutionsområder uddelegeret til rektor. Den systematiske skriftlige opfølgning på udviklingsrapporterne foretages i institutionernes årsrapporter. Der er således ikke en systematisk strategisk dialog mellem minister og bestyrelse om udviklingskontrakternes mål og resultater. Uddannelses- og Forskningsministeriet 18

19 6. Tilsyn Det følger af institutionslovgivningen, at uddannelses- forskningsministerens skal føre tilsyn med de videregående uddannelsesinstitutioner. Tilsynet er uddelegeret til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Rigsrevisionen påser, som Folketingets uafhængige revision og som en del af den parlamentariske kontrol, at ministeren fører et tilfredsstillende tilsyn. Den konkrete udformning af tilsynet er ikke lovbestemt og tilpasses løbende den aktuelle styring og udvikling i den videregående uddannelsessektor. Et centralt element i ministeriets tilsyn er det systematiske tilsyn, som både dækker institutionernes økonomi og faglige aktiviteter. Dette tilsyn udføres årligt i forlængelse af, at institutionerne har afleveret deres årsrapport. Det økonomiske element i tilsynet består af en gennemgang af institutionernes årsrapporter og revisionsprotokollater. Det faglige element af tilsynet består af en gennemgang af institutionernes målrapportering på udviklingskontrakten samt en række udvalgte nøgletal, som ministeriet udarbejder. Aktuelt følges ledighed, tilgang, frafald, studietid og undervisningstimer. For at øge gennemsigtigheden og lette administrationen på institutionerne offentliggøres de data, der anvendes i tilsynet, så institutionerne kan anvende de samme data i deres interne styring og kvalitetssikringssystemer. Herudover udgiver ministeriet en årlig rapport om de overordnede tendenser for sektorens udvikling og resultater. Ministeriets tilsyn og dokumentationskrav tilpasses løbende den samlede styring af de videregående uddannelsesinstitutioner. Et eksempel herpå er, at akkrediteringsinstitutionen og ministeriets tilsyn i dag anvender de samme kendte og konsoliderede nøgletal. Uddannelses- og Forskningsministeriet 19

20 7. Akkreditering og styring af udbud og optag Det fremgår af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at en uddannelsesinstitution gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet. Ved institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel, der sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen ud fra fem centralt fastlagte kriterier. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelses- og institutionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. Det fremgår af loven, at en positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt. En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt seks år. Det fremgår endvidere, at en betinget positiv institutionsakkreditering medfører, at alle nye uddannelser og uddannelsesudbud efter prækvalifikation og godkendelse skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Akkrediteringsrådet fastlægger, hvor længe en betinget positiv institutionsakkreditering gælder, dog maksimalt to år. Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at uddannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan. Indtil en uddannelsesinstitution har opnået institutionsakkreditering er uddannelsesinstitutionens uddannelser underlagt reglerne for uddannelsesakkreditering, dog sættes turnusakkrediteringen af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud for den enkelte uddannelsesinstitution i bero i forbindelse med institutionsakkrediteringen. Det fremgår af bemærkningerne til akkrediteringsloven, at alle ministeriets uddannelsesinstitutioner skal have gennemført en institutionsakkreditering inden seks år fra lovens ikrafttræden. Akkrediteringsloven trådte i kraft i 2013, og indtil nu har 12 institutioner gennemført en institutionsakkrediteringsproces, mens seks institutioner er i gang. Tilbagemeldingerne fra uddannelsesinstitutionerne er overordnet positive, men der peges på, at processen er omfattende for små institutioner med få eller kun én uddannelse. Uddannelses- og Forskningsministeriet 20

21 INSTITUTIONSAKKREDITERING En uddannelsesinstitution omfattet af 1, stk. 1, gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. (Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner 6). Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet. Kilde: Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner 6, stk Styring af udbud af nye uddannelser I forhold til styring af udbuddet af nye uddannelser vurderes relevansen af nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser i forbindelse med prækvalifikation. Som første led i prækvalifikationen vurderes ansøgningerne af det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), der er nedsat af ministeren. RUVU vurderer ansøgningerne i forhold til kriterier om behov, relevans og sammenhæng i uddannelsessystemet. Uddannelsesog forskningsministeren træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud. Der er identificeret behov for en gennemgang af det nuværende uddannelsesudbud. Dette håndteres uden for eftersynet af de styringsmæssige rammer (Kvalitetsudvalget 2015). 7.2 Styring af optag Med effekt fra 2015-optaget blev der indført et loft over optaget på uddannelser med systematisk og markant overledighed. Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel omfatter universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Loftet indebærer, at uddannelser dimensioneres, hvis der blandt dimittenderne kan konstateres en systematisk og markant højere ledighed end gennemsnittet for dimittender fra de videregående uddannelser samlet set. Foruden den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel findes der forskellige andre former for dimensionering og regulering af optaget på enkelt uddannelser. På uddannelserne medicin, journalist, tandlæge, dyrlæge og biomekanik bliver det maksimale årlige optag fastsat på finansloven. Herudover findes der på professions- og erhvervsakademiområdet en praksis, hvor optaget på enkeltuddannelser reguleres fra centralt hold under hensyn til fordelingen af det forventede behov for uddannet arbejdskraft, institutionens mulighed for at skaffe praktikpladser samt eventuelle økonomiske konsekvenser og regionale hensyn. Denne dimensionering anvendes typisk på uddannelserne rettet mod det offentlige arbejdsmarked, såsom sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, jordmoder mv. Optaget på disse uddannelser fastsættes årligt. Særligt på pædagogområdet fastsættes optaget efter indstilling fra de fem kommunale kontaktråd (KKR). En godkendelse af en stigning i et optag godkendes, hvis det kan sandsynliggøres, at der er efterspørgsel blandt aftagere (regioner, kommuner mv.) og under forudsætning af, at det fornødne antal praktikpladser kan skaffes. Uddannelses- og Forskningsministeriet 21

22 Specifikt på læreruddannelsen fastsættes et regionalt optag (ikke loft) på baggrund af indstilling fra professionshøjskolernes rektorkollegium. På det maritime område fastsættes optag på maskinmesteruddannelsen og navigatøruddannelserne efter indstilling fra det maritime rektorkollegium. Uddannelses- og Forskningsministeriet 22

23 8. Uddannelsesregler Med reglerne i uddannelseslovgivningen fastlægges de centrale rammer, inden for hvilke institutioner kan udbyde uddannelser. Institutionerne fastsætter i studieordningerne de interne regler for den enkelte uddannelse inden for de rammer, der fastsættes i den relevante uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen. Universiteterne bestemmer inden for universitetslovens rammer selv, hvilke uddannelser de vil udbyde. For universiteterne gælder herunder en større frihed til at fastlægge de nærmere regler for og indholdet af de uddannelser, der udbydes, end tilfældet er for de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Universiteterne har fagligt selvstyre, men de er dog i forbindelse med fastlæggelse af indholdet af uddannelser forpligtet til at tage en drøftelse med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder og relevante organisationer samt sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser. De retlige rammer i love og bekendtgørelser for erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser fastlægger uddannelsernes landsdækkende karakter og dermed, at uddannelsernes indhold er ensartet uanset udbudsstedet. Uddannelserne har et meget veldefineret arbejdsmarked med tætte relationer til aftagerne, der har veldefinerede og ensartede kompetencebehov. Det følger af lovgivningen for professionshøjskoler og erhvervsakademier, at bestyrelsen nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, der afgiver indstillinger om de institutionsspecifikke dele af studieordninger til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne. Herudover følger det af uddannelseslovgivningen, at Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser har til opgave at rådgive ministeren om uddannelserne, herunder bl.a. uddannelsernes formål og strukturelle rammer. På universiteterne er det rektor, der fastsætter eventuelle fælles regler for uddannelserne inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, f.eks. regler om tilmelding til fag og prøver, orlov m.m. Andre regler om uddannelserne, f.eks. regler om indhold, tilrettelæggelse m.m., fastsættes i en studieordning. Studienævnet udarbejder i henhold til universitetsloven forslag til studieordning, der normalt godkendes af dekanen efter delegation fra rektor. Rammer for studieordningernes indhold fastlægges i uddannelsesbekendtgørelsen. På det kunstneriske område, som omfatter Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding, fremgår det af lovens bestemmelser, at ministen efter samråd med institutionerne beslutter, hvilke uddannelser institutionerne skal udbyde. Rammerne for uddannelserne, herunder uddannelsernes indhold og varighed fastsættes i bekendtgørelse. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i de respektive studieordninger. På det maritime område følger det af lovens bestemmelser, at ministeren tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder. Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft. De nærmere regler for uddannelserne er fastsat i bekendtgørelse under iagttagelse af bindende internationale bestemmelser Uddannelses- og Forskningsministeriet 23

24 for uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i de respektive studieordninger. Uddannelses- og Forskningsministeriet 24

25 9. Aftagerinvolvering De videregående uddannelsers relevans og dimittendernes erhvervsparathed understøttes bl.a. ved tæt og systematisk kontakt mellem institutionerne og aftagere. Aftagerinvolvering er reguleret i lovgivningen i forhold til: Prækvalificering af nye uddannelsesudbud Akkreditering, jf. kriterium vedr. relevans Censorkorps med repræsentanter fra aftagerside (aftagercensorer) Lovbestemt aftagersamarbejde med aftagerpaneler og uddannelsesudvalg Retlige rammer for praktik og projektorienterede forløb Mulighed for at skrive projekter og større opgaver i samarbejde med offentlige eller private virksomheder Kompetencekrav til de eksterne bestyrelsesmedlemmers erfaring og kendskab til det aftagende arbejdsmarked, jf. afsnit om bestyrelsesmedlemmernes kompetencer Aftagerorganisationer har udpegningsret til bestyrelserne på flere institutionstyper, jf. afsnit om udpegning af de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Universiteterne nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Formålet er at etablere dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, herunder ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Medlemmerne af et aftagerpanel skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademier skal nedsætte uddannelsesudvalg, som varetager opgaven med at rådgive bestyrelse, rektor og øvrig ledelse om uddannelsernes kvalitet og relevans og om den regionale uddannelsesdækning. Der skal nedsættes et udvalg for hvert uddannelsesområde, som er rådgivende i forhold til udvikling af nye og eksisterende uddannelser og ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalgenes medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. UDDANNELSESUDVALG, ERHVERVSAKADEMIERNE Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser og ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Kilde: Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser 20, stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet 25

26 På de kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner stilles der ikke formelle krav om nedsættelse af aftagerpaneler eller uddannelsesudvalg. Aftagerinvolvering er i stedet forankret i bestyrelserne enten ved, at der stilles krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetence eller ved, at aftagerorganisationer har udpegningsret til bestyrelsen. Herudover er der igangsat initiativer, som skal medvirke til at etablere et bedre match mellem nyuddannede og arbejdsmarkedet. Det drejer sig bl.a. om dimensionering, Uddannelseszoom og mål i udviklingskontrakter for om relevans. Endelig udføres en lang række ikke lovregulerede aktiviteter, der involverer aftagerne på institutionerne. Akkrediteringsinstitutionen har i analyserapporten Veje til viden om fremtidens kompetencebehov fra 2015 vist, at det kan være en udfordring at finde personer med de rette kompetencer til aftagerpanelerne og uddannelsesudvalgene. Samtidig er der en udfordring i, at aftagerpaneler på universiteterne ikke har tilstrækkelig viden om den enkelte uddannelses erhvervssigte. Endelig viser analyserapporten, at aftagere ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang i forhold til et mere langsigtet strategisk perspektiv på henholdsvis efterspørgslen efter dimittender og deres kompetencer. Det skal undersøges nærmere, hvorvidt den formelle regulering er den mest effektive styringsmæssige tilgang til aftagerinvolvering og understøttelse af match mellem uddannelser og arbejdsmarked. Uddannelses- og Forskningsministeriet 26

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083

LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083 LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 203 Bilag 1 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 203 Bilag 1 Offentligt Forskningsudvalget 2016-17 L 203 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse) 1. Indledning har i perioden fra den 24.

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af universitetsloven

Udkast til Forslag. Lov om ændring af universitetsloven Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 64 Offentligt Udkast til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse) I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer

Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd

Læs mere

Kommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole

Kommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole Kommissorium for Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole Indhold Det formelle... 2 Uddannelsesudvalgene er rådgivende... 2 Medlemmer

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Bestyrelsen inviterer derudover sædvanligvis alle uddannelsesudvalgene på UC Syddanmark til et årligt fælles møde i september.

Bestyrelsen inviterer derudover sædvanligvis alle uddannelsesudvalgene på UC Syddanmark til et årligt fælles møde i september. Dato 26.03.2019 Journal nr. 4-14-01-1/2018 Reference mkhv Forretningsorden Uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen for Medie- og sonokommunikation og tilknyttede efter- og videreuddannelser

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven Bestyrelsesmøde nr.92, d. 11. dec. 2017 Pkt. 5, bilag 5 Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. april 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Aarhus er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aarhus Kommune i Region

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KAPITEL1: NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (på engelsk: Danish School of Media and Journalism) er en selvejende institution

Læs mere

Bekendtgørelse om standardvedtægt for professionshøjskoler for videregående uddannelser

Bekendtgørelse om standardvedtægt for professionshøjskoler for videregående uddannelser BEK nr 192 af 27/02/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: 28-02-2014 Uddannelses- og Forskningsministeriet Vis mere... Ændrer i/ophæver BEK nr 675 af 30/06/2009 Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Standardvedtægt

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Sjælland.

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Sjælland. Vedtægt for Professionshøjskolen Absalon Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen Absalon er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Sorø Kommune

Læs mere

På vej mod et nyt koncept

På vej mod et nyt koncept På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde:

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde: Notat UDKAST Indhold Introduktion til prækvalifikation... 1 Hvornår skal der søges om prækvalifikation... 1 Hvad menes med uddannelse og uddannelsesudbud?... 2 Hvornår er en uddannelse ny?... 2 Genansøgning...

Læs mere

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering

Læs mere

Notat. Vedtægt for UCL erhvervsakademi og professionshøjskole

Notat. Vedtægt for UCL erhvervsakademi og professionshøjskole Notat Oprettet af OLSJ Oprettelsesdato 30-01-2018 Dokumentnavn Vedtægt for UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Vedtægt for UCL erhvervsakademi og professionshøjskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre

Læs mere

Kapitel 1. Juridisk status og opgaver. 1. Universitetet Ilisimatusarfik er en selvstændig offentlig institution.

Kapitel 1. Juridisk status og opgaver. 1. Universitetet Ilisimatusarfik er en selvstændig offentlig institution. xx. xxx. 2017 FM 2018/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx. 2018 om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Juridisk status og opgaver 1. Universitetet Ilisimatusarfik er en selvstændig offentlig institution.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement ved Nordjyllands Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-585/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud af videregående uddannelser

Vejledning til prækvalifikation af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud af videregående uddannelser Vejledning Vejledning til prækvalifikation af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud af videregående uddannelser Indhold Introduktion til prækvalifikation... 1 Hvornår skal der søges om prækvalifikation...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-549/CMO DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012 Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 449 af 10/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften LOV nr 745 af 08/06/2018

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser 2010/1 LSV 39 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006522 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 29. oktober 2012 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Jnr. 2008-473/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Forslag. 1. Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Lovforslag nr. L 137 Folketinget

Forslag. 1. Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Lovforslag nr. L 137 Folketinget Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2012-13 Fremsat den 6. februar 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om akkreditering af videregående

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse Bestyrelsesmøde nr. 93, d. 30. januar 2018 Pkt. 4. Bilag 1 Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse I medfør af 176, stk. 2 i vedtægt for Københavns Universitet fastsættes herved følgende

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen i Roskilde Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-519/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vedtægt for Aarhus HF og VUC

Vedtægt for Aarhus HF og VUC Vedtægt for Aarhus HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Aarhus HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aarhus Kommune, Region Midtjylland,

Læs mere

Styrke relevansen af uddannelsesudvalgenes arbejde ved at sikre eksternerepræsentanternes indflydelse på mødernes dagsorden og mødeformen

Styrke relevansen af uddannelsesudvalgenes arbejde ved at sikre eksternerepræsentanternes indflydelse på mødernes dagsorden og mødeformen Bilag 6.1.1 20160614 Dato 7. juni 2016 Initialer Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Koncept

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation

Vejledning til prækvalifikation Vejledning til prækvalifikation Introduktion til prækvalifikation Alle nye videregående uddannelser under Kulturministeriet skal fremover gennemgå prækvalifikation, før de kan oprettes, jf. lov om akkreditering

Læs mere

Udkast til høring. 3. december 2010. Forslag

Udkast til høring. 3. december 2010. Forslag Udkast til høring Ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 3. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen. Sted: Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus 2, lokale 35.26

Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen. Sted: Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus 2, lokale 35.26 Dagsorden Journalnr.: U0200-7-04-34-12 Ref.: LEFO Dato: 02-04-2014 Mødeforum: Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen Dato: 10. april 2014 Tid: Kl. 14.00-17.00 Sted: Campus Aarhus N, Hedeager 2,

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

I medfør af 10, stk. 6 i Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes:

I medfør af 10, stk. 6 i Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes: CB-møde nr. 17, bilag 3b 29-05-2007/PHH VEDTÆGT FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET I medfør af 10, stk. 6 i Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes: KAPITEL 1. 1. Københavns

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AU s ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Vedtægt for Nordfyns Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordfyns Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordfyns Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordfyns Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Nordfyns Kommune Region Syddanmark,

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Vedtægt for SOSU Nykøbing Falster.

Vedtægt for SOSU Nykøbing Falster. Vedtægt for SOSU Nykøbing Falster. KAPITEL 1: NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1. SOSU Nykøbing Falster er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Guldborgsund Kommune, Region

Læs mere

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-483/SPN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af professionsbachelor i spiludvikling

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium Vedtægt for Marselisborg Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Marselisborg Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Århus Kommune, Region Midtjylland

Læs mere

Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud

Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0086/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Københavns Universitet Att. Rektor Henrik C. Wegener Nørregade 10 Postboks 2177 DK-1017 København K Sendt

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 36 Folketinget

Forslag. Lovforslag nr. L 36 Folketinget Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13 Fremsat den 24. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Afgørelse. Copenhagen Business School Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelse. Copenhagen Business School   Godkendelse af ny uddannelse Afgørelse Copenhagen Business School E-mail: cbs@cbs.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Copenhagen Business Schools (herefter:

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Vedtægt for Tårnby Gymnasium & HF udkast Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Tårnby Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Tårnby Kommune, Region

Læs mere

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde:

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde: Notat Indhold Introduktion til prækvalifikation... 1 Hvornår skal der søges om prækvalifikation... 1 Hvad menes med uddannelse og uddannelsesudbud?... 2 Hvornår er en uddannelse ny?... 3 Genansøgning...

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,

Læs mere

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse Aarhus Universitet au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU) ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere