Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro"

Transkript

1 Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l 20 07

2 DJ F I NTERN R A PPORT h av e b r u g n r. 5 a pr i l Sorter af blomkål 2006 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Institut for Havebrugsproduktion Kirstinebjergvej Årslev Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg: Op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 50 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 110,- Henvendelse til: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf.: Tryk:

3 Indledning I 2006 blev 2. års værdiafprøvning af sorter af blomkål gennemført. Sorterne blev afprøvet i et tidligt dækket hold (10 sorter), et sommerhold (14 sorter), og et efterårshold (19 sorter). Denne rapport viser de vigtigste resultater fra forsøgene. Sortsafprøvningens gennemførelse I tabel 1 ses en oversigt over forsøgsbetingelserne, og af tabel 2 fremgår navne og frøleverandør på de sorter der deltog i afprøvningen. Planterne blev tiltrukket ved DJF, Årslev, i speedling potter. Forsøgene blev alle plantet i Vemmelev på en fin lerblandet sandjord. Forsøgene blev vandet, gødet og sprøjtet, som i den omliggende mark. Sorterne blev høstet efter tjenlighed tre gange om ugen. Det blev tilstræbt at høste hoveder med en diameter på 13 15cm (8stk.) i hold 1, mens hold 2 og 3 blev høstet med en diameter på 15 18cm (6 stk.). Efter klargøring som til salg blev størrelsen (diameteren) og vægten af hovedet registreret. Blomkålen blev sorteret i fejlfrie, med små fejl og frasorteret. Årsager til frasortering af hovederne blev registreret. Dækkeevnen (9= hovedet er helt dækket), samt tendens til gulfarvning ( af hovedet gulfarvet) blev bedømt ved høst. Det sagkyndige udvalg for blomkål, samt de fremmødte ved Åbent Hus arrangementer bedømte vækstkraft (1-9, 9= størst), helhedsindtryk af salgsvaren (1-9, 9 = bedst) og helhedsindtryk i marken (1-9, 9 = bedst). Resultater Rapporten omfatter 11 tabeller og 4 figurer. Temperaturen i forsøgsperioden fremgår af figur 1. Sorter af blomkål, hold 1, tidlig (dækket) Det kolde forår betød at der først blev plantet den 17. april Til gengæld blev det varmt i juni måned, så selve høsten blev hurtigt overstået. I det tidlige dækkede hold var sorterne Diadom, Opaal og Witki RZ først høstklare, men de øvrige sorter lå meget tæt på. CA 770 blev ikke høstet, da den havde en alt for lang udviklingstid (tabel 3). I modsætning til afprøvningen i 2005 var skæreperioden kort. F.eks. havde Opaal en skæreperiode på 20 dage i 2005, mens den var på 10 i Temperaturen var over middel i høstperioden i 2006, mens den lå under middel i Der var ikke sikker forskel på sorternes hovedvægte der var kun 100 g mellem den letteste og den tungeste sort. Udbytte og kvalitet Opaal, Be 2607 og Diadom gav de mindste salgbare udbytter, mens sorterne Baltimore, Solis og Stargate, gav de største salgbare udbytter (figur 2). Sorterne Opaal og Bejo 2607 lå også 1

4 blandt de sorter med lille salgbart udbytte i 2005, og tilsvarende lå Baltimore blandt de bedste. Hovedårsagerne til frasortering var hoveder der var løse, mossede og/eller deforme (tabel 4). Bejo 2607 havde som den eneste sort en stor andel mossede hoveder (38 pct.). Bedømmelserne Af tabel 5 ses at der kun blev registreret lille tendens til gulfarvning af hovederne. Det fremgår også at der ikke var sikker forskel på sorternes dækkeevne. I 2005 havde Opaal en meget lille dækkeevne, mens den var langt bedre i De 3 tidligste sorter blev bedømt til at have den mindste vækstkraft (4/4,5). Sorterne Diadom og Opaal fik den dårligste bedømmelse af helhedsindtrykket i marken og af salgsvaren, mens Solis fik den bedste bedømmelse. Sorter af blomkål, hold 2, sommer (udækket) Sorten Arizona var langt den tidligste (72 dage), og er derfor svær at sammenligne med de øvrige sorter som havde en udviklingstid mellem 76 og 83 dage (tabel 6). Blandt de afprøvede sorter havde Summerpearl de letteste hoveder (934g), mens Limbaro havde de tungeste (1223g). Skæreperioden for de enkelte sorter var kort pga. det varme vejr mellem 7 og 10 dage. Udbytte og kvalitet Chambord og Clapton gav det største salgbare udbytte, mens sorterne Amsterdam, Aviso og Navigator gav de mindste udbytter (figur 3). Hovedårsagerne til frasortering var hoveder, der var løse, frønnede, uudviklede og/eller deforme (tabel 7). Arizona var den eneste sort som havde mange deforme hoveder. Der kan godt være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på sammen hoved. Chambord havde tendens til at få tipburn på bladene, og i nogle tilfælde var det også på dækbladene. Det betyder at høstarbejdet bliver mere besværligt. Bedømmelserne Resultatet af bedømmelserne ses i tabel 8. Generelt dækkede sorterne godt, og det betød at hovederne var pænt hvide. Sorten Arizona havde med 6,2 pct. af hovedet gulfarvet den største tendens til gulfarvning. Det var også den sort som dækkede hovederne mindst (6,1). Nogle af sorterne dækkede næsten hovederne for godt, idet det kunne være svært at se hvornår de skulle høstes. Sorterne Chambord og Clapton havde en dækkeevne på 8,8, hvor 9 betyder at hovedet er helt dækket. Vækstkraften blev bedømt til at ligge mellem 4,0 (Arizona) og 8,5 (Hermon). Det er svært at give en bedømmelse af helhedsindtrykket, og det sås tydeligt i tallene, som ikke viste nogen sikker forskel på sorterne med hensyn til helhedsindtryk i marken og helhedsindtrykket af salgsvaren. Sorter af blomkål, hold 3, efterår Udviklingstiden (tabel 9) varierede fra 71 dage (Sevilla) til 50 pct. af sortens hoveder var høstet til 86 dage (CA 748). Skæreperioden lå mellem 6 (Armstrong) og 11 dage (Delfino, Fremont, Navigator og Summerpearl). Hovedvægtene lå mellem 860 g(sevilla) og 1221 g (Armstrong). 2

5 Udbytte og kvalitet Det salgbare udbytte var generelt stort bortset fra sorterne Bejo 2650, CA748, Navigator og Summerpearl, fik alle sorter registreret mere end 80 pct. salgbare hoveder(figur 4). Hovedårsagerne til frasortering i dette hold skyldtes hoveder der var løse, havde åbne buketter og/eller var uudviklede (tabel 10) Bedømmelserne Dækkeevnen lå mellem 5,9 (Fremont) og 8,8 (Clapton) se tabel 11. Der var også stor forskel på vækstkraften, således fik Snowpearl en karakter på 4,3, mens Aviso blev bedømt til at være størst (8,0). Bedømmelsen foregik sent i forsøgsperioden og derfor var det ikke muligt at bedømme helhedsindtrykket. Afprøvning i 2007 I 2007 bliver der også lavet en værdiafprøvning af blomkålssorter. Det bliver kun to hold, mod 3 hold i 2006, og det er fordi der også skal være plads til at afprøve et enkelt hold broccoli i Kan også findes via internetadressen: 3

6 Tabel 1. Forsøgsoversigt Hold 1 Tidlig Hold 2 Sommer Hold 3 Efterår Dækket Udækket Udækket Forsøgssted Klaus Klausen, Vemmelev Jordtype Fin lerblandet sandjord (JB4) Såtidspunkt 2. februar 21. marts 16. juni Speedling potter 2,5 x 2,5 x 4 cm (spids) 2,3 x 5 cm (cylinderformet) Plantetidspunkt 17. april 10. maj 13. juli Planteafstand, cm 54 x x x 55 Tildelt N-gødning, kg/ha Fiberdug aftaget 18. maj - - Høstperiode (50 høst) 24. juni 30. juni 21. juli 1. august 22. september 7. oktober 4

7 Temperatur ( C) Flakkebjerg Normal Årslev Figur 1. Lufttemperatur i 2 meters højde. Flakkebjerg Dato

8 Tabel 2. Sorter, frøleverandør og vedligeholder Frøleverandør (vedligeholder) Hold I Hold II Hold III Dækket Udækket Udækket Snowpearl Summerpearl CA 748 EGV- Dæhnfeldt CA 770 Snowpearl Summerpearl CA 773 Garta (Vilmorin=V Nickerson Zwaan=NZ) Olssons Frö (Clause) CLX Fastnet Baltimore Rijk Zwaan Opaal 1) SeedCom (Bejo) Seminis Semenco (Sluis & Groot) 1) Målesort Witki RZ Bejo 2607 Diadom Stargate Solis Amsterdam NZ Locris V Aviso 1) Navigator Delfino Chambord RZ Sevilla Hermon Limbaro Arizona Clapton Amsterdam NZ Brasilia NZ Lisabona NZ Boris V Aviso 1) Navigator Delfino Chambord RZ Dexter RZ Sevilla Bejo 2650 Bejo 2626 Fremont 1) Limbaro Armstrong (RS 5584) Clapton LSD.95 : Hvis forskellen mellem to sorter er større end værdien anført ud for LSD.95 siges forskellen at være sikker, da der er 95 sandsynlighed for at forskellen er reel og ikke skyldes tilfældigheder. Er forskellen mellem sorterne mindre end 95 sikker, er der anført i.s. (ikke signifikant). 6

9 Tabel 3. Sorter af blomkål, hold 1, dækket. Udviklingstid, skæreperiode og vægt af salgbare hoveder Sort Diadom Witki RZ Opaal Bejo 2607 CLX Solis Baltimore Fastnet Stargate CA 770 Gennemsnit LSD.95 Udviklingstid1) dage > Skæreperiode2) dage Hovedvægt g i.s. 1) Antal dage fra plantning til 50 pct. af sortens hoveder er høstet. 2) Antal dage fra 10 pct. til 90 pct. af sortens hoveder er høstet. 7

10 Sort Diadom Witki RZ Opaal Bejo 2607 CLX Solis Baltimore Fastnet Stargate Fejlfrie Små fejl Salgbare (LSD. 95 = 25,6) Procent Figur 2. Sorter af blomkål, hold 1, dækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal planter

11 Tabel 4. Sorter af blomkål, Hold 1, dækket. De vigtigste frasorteringsårsager i procent af det totale antal planter Sort 1) Løse Mosset Deform Diadom Witki RZ Opaal Bejo CLX Solis Baltimore Fastnet Stargate Gennemsnit LSD ) Der kan være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på samme hoved. Tabel 5. Sorter af blomkål, hold 1, dækket. Tendens til gulfarvning, samt bedømmelser (skala 1-9) Sort af 1) Dækkeevne 1) 9= Hovedet er helt dækket Vækstkraft Helhedsindtryk i marken 9=bedst Helhedsindtryk af salgsvare 9=bedst hovedet gulfarvet 9=størst Diadom 2,5 5,9 4,0 5,3 5,3 Witki RZ 4,0 6,4 4,5 5,7 7,0 Opaal 1,5 6,1 4,5 5,0 5,3 Bejo ,7 7,2 6,3 6,0 6,7 CLX ,1 6,5 6,8 6,7 7,0 Solis 7,9 7,1 7,3 7,7 8,3 Baltimore 2,3 6,0 6,8 7,0 i.b. Fastnet 4,4 6,8 6,0 6,3 6,0 Stargate 0,0 7,3 7,3 i.b. 2) i.b. Gennemsnit 2,9 6,6 6,0 6,2 6,5 LSD. 95 i.s. i.s. 1,2 1,2 1,6 1) Bedømt ved høst. 2) i.b. = ikke bedømt. Hovederne var ikke klar på bedømmelsestidspunktet 9

12 Tabel 6. Sorter af blomkål, hold 2, udækket. Udviklingstid, skæreperiode og vægt af salgbare hoveder Sort Udviklingstid 1) dage Skæreperiode 2) dage Hovedvægt g Arizona Chambord Navigator Sevilla Locris Hermon Snowpearl Amsterdam Delfino Aviso Summerpearl CA Limbaro Clapton Gennemsnit LSD i.s ) Antal dage fra plantning til 50 pct. af sortens hoveder er høstet. 2) Antal dage fra 10 pct. til 90 pct. af sortens hoveder er høstet. 10

13 Sort Arizona Chambord Navigator Sevilla Locris Hermon Snowpearl Amsterdam Delfino Aviso Summerpearl CA 773 Limbaro Clapton Fejlfrie Små fejl Salgbare(LSD. 95 = 18) Procent Figur 3. Sorter af blomkål, hold 2, udækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal planter

14 Tabel 7. Sorter af blomkål, Hold 2, udækket. De vigtigste frasorteringsårsager i procent af det totale antal planter Sort 1) Løse Frønnet Uudviklet Deform Arizona Chambord Navigator Sevilla Locris Hermon Snowpearl Amsterdam Delfino Aviso Summerpearl CA Limbaro Clapton Gennemsnit LSD i.s. 5 1) Der kan være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på samme hoved. Tabel 8. Sorter af blomkål, hold 2, udækket. Tendens til gulfarvning, samt bedømmelser (skala 1-9) Sort af 1) Dækkeevne 1) 9= Hovedet er helt dækket Vækstkraft Helhedsindtryk i marken 9=bedst Helhedsindtryk af salgsvare 9=bedst hovedet gulfarvet 9=størst Arizona 6,2 6,1 4,0 6,0 5,5 Chambord 2,4 8,8 8,0 7,0 7,5 Navigator 1,6 7,5 8,0 6,0 4,5 Sevilla 3,0 7,0 7,5 7,0 6,5 Locris 0,3 8,2 7,0 6,0 5,5 Hermon 0,9 7,9 8,5 7,0 7,0 Snowpearl 3,9 8,3 8,0 6,0 6,0 Amsterdam 0,0 8,6 7,5 6,0 6,5 Delfino 0,4 7,2 6,0 6,0 8,0 Aviso 0,9 8,6 7,5 6,5 6,5 Summerpearl 0,0 8,0 7,5 6,0 7,0 CA 773 0,2 7,7 5,5 6,0 7,0 Limbaro 1,1 8,3 5,5 5,5 6,0 Clapton 0,7 8,8 6,0 6,0 7,0 Gennemsnit 1,5 7,9 6,9 6,2 6,4 LSD. 95 1,7 0,7 2,4 i.s. i.s. 1) Bedømt ved høst. 12

15 Tabel 9. Sorter af blomkål, hold 3, udækket. Udviklingstid, skæreperiode og vægt af salgbare hoveder. Gennemsnit af steder Sort Udviklingstid 1) dage Skæreperiode 2) dage Hovedvægt g Sevilla Navigator Snowpearl Fremont Chambord Amsterdam Delfino Brasilia Aviso Armstrong Clapton Dexter Limbaro Boris Lisabona Bejo Bejo Summerpearl CA Gennemsnit LSD i.s ) Antal dage fra plantning til 50 pct. af sortens hoveder er høstet. 2) Antal dage fra 10 pct. til 90 pct. af sortens hoveder er høstet. 13

16 Sort Sevilla Navigator Snowpearl Fremont Chambord Amsterdam Delfino Brasilia Aviso Armstrong Clapton Dexter Limbaro Boris Lisabona Bejo 2626 Bejo 2650 Summerpearl CA Fejlfrie Små fejl Salgbare(LSD.95 = 16,3) Procent Figur 4. Sorter af blomkål, hold 3, udækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal planter

17 Tabel 10. Sorter af blomkål, Hold 3, udækket. De vigtigste frasorteringsårsager i procent af det totale antal planter Sort 1) Løse Åbne buketter Uudviklet Sevilla Navigator Snowpearl Fremont Chambord Amsterdam Delfino Brasilia Aviso Armstrong Clapton Dexter Limbaro Boris Lisabona Bejo Bejo Summerpearl CA Gennemsnit LSD i.s. i.s. 1) Der kan være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på samme hoved. 15

18 Tabel 11. Sorter af blomkål, hold 3, udækket. Bedømmelser (skala 1-9) Sort Dækkeevne 1) 9= Hovedet er helt dækket Vækstkraft 9=størst Sevilla 6,3 i.b. 2) Navigator 6,7 6,3 Snowpearl 6,3 4,3 Fremont 5,9 7,0 Chambord 7,9 7,0 Amsterdam 7,0 5,7 Delfino 6,2 6,3 Brasilia 6,5 6,0 Aviso 7,6 8,0 Armstrong 7,2 5,7 Clapton 8,8 6,3 Dexter 8,0 6,7 Limbaro 8,0 6,3 Boris 8,3 6,3 Lisabona 7,2 7,3 Bejo ,2 6,3 Bejo ,0 6,7 Summerpearl 6,0 5,3 CA 748 8,5 7,3 Gennemsnit 7,2 6,4 LSD. 95 1,1 1,0 1) Bedømt ved høst. 2) i.b. = ikke bedømt 16

19

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter

Læs mere

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Intern rapport Maj 2003 nr. 180 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport nr. 180 Maj 2003

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Sorter af gule spiseløg

Sorter af gule spiseløg Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.

Læs mere

Gamle danske sorter af hvidkål

Gamle danske sorter af hvidkål Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige

Læs mere

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Gamle danske sorter af kålroe

Gamle danske sorter af kålroe Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige

Læs mere

Rød cikoriesalat (Radicchio)

Rød cikoriesalat (Radicchio) Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat

Læs mere

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok

Læs mere

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Udvalgte sorter Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder. Kai Grevsen Danmarks JordbrugsForskning

Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder. Kai Grevsen Danmarks JordbrugsForskning Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder Kai Grevsen Danmarks JordbrugsForskning Miljøprojekt Nr. 997 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Sortsforsøg rapport 2010

Sortsforsøg rapport 2010 Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter

Læs mere

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

To af to mulige til Vuka

To af to mulige til Vuka sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2017

TOMATSORTSFORSØG 2017 TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der

Læs mere

Nye højtydende triticalesorter på vej

Nye højtydende triticalesorter på vej sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Screening af herbicider i juletræer

Screening af herbicider i juletræer Screening af herbicider i juletræer Udført 2006-2007 af DJF Flakkebjerg med finansiel støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning 21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med

Læs mere

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017 Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager Anne Darre-Østergaard CGIAR: BIG FACTS Introduction to the project and overall project outline

Læs mere