Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
|
|
- Jeppe Toft
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l 20 07
2 DJ F I NTERN R A PPORT h av e b r u g n r. 5 a pr i l Sorter af blomkål 2006 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Institut for Havebrugsproduktion Kirstinebjergvej Årslev Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg: Op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 50 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 110,- Henvendelse til: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf.: Tryk:
3 Indledning I 2006 blev 2. års værdiafprøvning af sorter af blomkål gennemført. Sorterne blev afprøvet i et tidligt dækket hold (10 sorter), et sommerhold (14 sorter), og et efterårshold (19 sorter). Denne rapport viser de vigtigste resultater fra forsøgene. Sortsafprøvningens gennemførelse I tabel 1 ses en oversigt over forsøgsbetingelserne, og af tabel 2 fremgår navne og frøleverandør på de sorter der deltog i afprøvningen. Planterne blev tiltrukket ved DJF, Årslev, i speedling potter. Forsøgene blev alle plantet i Vemmelev på en fin lerblandet sandjord. Forsøgene blev vandet, gødet og sprøjtet, som i den omliggende mark. Sorterne blev høstet efter tjenlighed tre gange om ugen. Det blev tilstræbt at høste hoveder med en diameter på 13 15cm (8stk.) i hold 1, mens hold 2 og 3 blev høstet med en diameter på 15 18cm (6 stk.). Efter klargøring som til salg blev størrelsen (diameteren) og vægten af hovedet registreret. Blomkålen blev sorteret i fejlfrie, med små fejl og frasorteret. Årsager til frasortering af hovederne blev registreret. Dækkeevnen (9= hovedet er helt dækket), samt tendens til gulfarvning ( af hovedet gulfarvet) blev bedømt ved høst. Det sagkyndige udvalg for blomkål, samt de fremmødte ved Åbent Hus arrangementer bedømte vækstkraft (1-9, 9= størst), helhedsindtryk af salgsvaren (1-9, 9 = bedst) og helhedsindtryk i marken (1-9, 9 = bedst). Resultater Rapporten omfatter 11 tabeller og 4 figurer. Temperaturen i forsøgsperioden fremgår af figur 1. Sorter af blomkål, hold 1, tidlig (dækket) Det kolde forår betød at der først blev plantet den 17. april Til gengæld blev det varmt i juni måned, så selve høsten blev hurtigt overstået. I det tidlige dækkede hold var sorterne Diadom, Opaal og Witki RZ først høstklare, men de øvrige sorter lå meget tæt på. CA 770 blev ikke høstet, da den havde en alt for lang udviklingstid (tabel 3). I modsætning til afprøvningen i 2005 var skæreperioden kort. F.eks. havde Opaal en skæreperiode på 20 dage i 2005, mens den var på 10 i Temperaturen var over middel i høstperioden i 2006, mens den lå under middel i Der var ikke sikker forskel på sorternes hovedvægte der var kun 100 g mellem den letteste og den tungeste sort. Udbytte og kvalitet Opaal, Be 2607 og Diadom gav de mindste salgbare udbytter, mens sorterne Baltimore, Solis og Stargate, gav de største salgbare udbytter (figur 2). Sorterne Opaal og Bejo 2607 lå også 1
4 blandt de sorter med lille salgbart udbytte i 2005, og tilsvarende lå Baltimore blandt de bedste. Hovedårsagerne til frasortering var hoveder der var løse, mossede og/eller deforme (tabel 4). Bejo 2607 havde som den eneste sort en stor andel mossede hoveder (38 pct.). Bedømmelserne Af tabel 5 ses at der kun blev registreret lille tendens til gulfarvning af hovederne. Det fremgår også at der ikke var sikker forskel på sorternes dækkeevne. I 2005 havde Opaal en meget lille dækkeevne, mens den var langt bedre i De 3 tidligste sorter blev bedømt til at have den mindste vækstkraft (4/4,5). Sorterne Diadom og Opaal fik den dårligste bedømmelse af helhedsindtrykket i marken og af salgsvaren, mens Solis fik den bedste bedømmelse. Sorter af blomkål, hold 2, sommer (udækket) Sorten Arizona var langt den tidligste (72 dage), og er derfor svær at sammenligne med de øvrige sorter som havde en udviklingstid mellem 76 og 83 dage (tabel 6). Blandt de afprøvede sorter havde Summerpearl de letteste hoveder (934g), mens Limbaro havde de tungeste (1223g). Skæreperioden for de enkelte sorter var kort pga. det varme vejr mellem 7 og 10 dage. Udbytte og kvalitet Chambord og Clapton gav det største salgbare udbytte, mens sorterne Amsterdam, Aviso og Navigator gav de mindste udbytter (figur 3). Hovedårsagerne til frasortering var hoveder, der var løse, frønnede, uudviklede og/eller deforme (tabel 7). Arizona var den eneste sort som havde mange deforme hoveder. Der kan godt være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på sammen hoved. Chambord havde tendens til at få tipburn på bladene, og i nogle tilfælde var det også på dækbladene. Det betyder at høstarbejdet bliver mere besværligt. Bedømmelserne Resultatet af bedømmelserne ses i tabel 8. Generelt dækkede sorterne godt, og det betød at hovederne var pænt hvide. Sorten Arizona havde med 6,2 pct. af hovedet gulfarvet den største tendens til gulfarvning. Det var også den sort som dækkede hovederne mindst (6,1). Nogle af sorterne dækkede næsten hovederne for godt, idet det kunne være svært at se hvornår de skulle høstes. Sorterne Chambord og Clapton havde en dækkeevne på 8,8, hvor 9 betyder at hovedet er helt dækket. Vækstkraften blev bedømt til at ligge mellem 4,0 (Arizona) og 8,5 (Hermon). Det er svært at give en bedømmelse af helhedsindtrykket, og det sås tydeligt i tallene, som ikke viste nogen sikker forskel på sorterne med hensyn til helhedsindtryk i marken og helhedsindtrykket af salgsvaren. Sorter af blomkål, hold 3, efterår Udviklingstiden (tabel 9) varierede fra 71 dage (Sevilla) til 50 pct. af sortens hoveder var høstet til 86 dage (CA 748). Skæreperioden lå mellem 6 (Armstrong) og 11 dage (Delfino, Fremont, Navigator og Summerpearl). Hovedvægtene lå mellem 860 g(sevilla) og 1221 g (Armstrong). 2
5 Udbytte og kvalitet Det salgbare udbytte var generelt stort bortset fra sorterne Bejo 2650, CA748, Navigator og Summerpearl, fik alle sorter registreret mere end 80 pct. salgbare hoveder(figur 4). Hovedårsagerne til frasortering i dette hold skyldtes hoveder der var løse, havde åbne buketter og/eller var uudviklede (tabel 10) Bedømmelserne Dækkeevnen lå mellem 5,9 (Fremont) og 8,8 (Clapton) se tabel 11. Der var også stor forskel på vækstkraften, således fik Snowpearl en karakter på 4,3, mens Aviso blev bedømt til at være størst (8,0). Bedømmelsen foregik sent i forsøgsperioden og derfor var det ikke muligt at bedømme helhedsindtrykket. Afprøvning i 2007 I 2007 bliver der også lavet en værdiafprøvning af blomkålssorter. Det bliver kun to hold, mod 3 hold i 2006, og det er fordi der også skal være plads til at afprøve et enkelt hold broccoli i Kan også findes via internetadressen: 3
6 Tabel 1. Forsøgsoversigt Hold 1 Tidlig Hold 2 Sommer Hold 3 Efterår Dækket Udækket Udækket Forsøgssted Klaus Klausen, Vemmelev Jordtype Fin lerblandet sandjord (JB4) Såtidspunkt 2. februar 21. marts 16. juni Speedling potter 2,5 x 2,5 x 4 cm (spids) 2,3 x 5 cm (cylinderformet) Plantetidspunkt 17. april 10. maj 13. juli Planteafstand, cm 54 x x x 55 Tildelt N-gødning, kg/ha Fiberdug aftaget 18. maj - - Høstperiode (50 høst) 24. juni 30. juni 21. juli 1. august 22. september 7. oktober 4
7 Temperatur ( C) Flakkebjerg Normal Årslev Figur 1. Lufttemperatur i 2 meters højde. Flakkebjerg Dato
8 Tabel 2. Sorter, frøleverandør og vedligeholder Frøleverandør (vedligeholder) Hold I Hold II Hold III Dækket Udækket Udækket Snowpearl Summerpearl CA 748 EGV- Dæhnfeldt CA 770 Snowpearl Summerpearl CA 773 Garta (Vilmorin=V Nickerson Zwaan=NZ) Olssons Frö (Clause) CLX Fastnet Baltimore Rijk Zwaan Opaal 1) SeedCom (Bejo) Seminis Semenco (Sluis & Groot) 1) Målesort Witki RZ Bejo 2607 Diadom Stargate Solis Amsterdam NZ Locris V Aviso 1) Navigator Delfino Chambord RZ Sevilla Hermon Limbaro Arizona Clapton Amsterdam NZ Brasilia NZ Lisabona NZ Boris V Aviso 1) Navigator Delfino Chambord RZ Dexter RZ Sevilla Bejo 2650 Bejo 2626 Fremont 1) Limbaro Armstrong (RS 5584) Clapton LSD.95 : Hvis forskellen mellem to sorter er større end værdien anført ud for LSD.95 siges forskellen at være sikker, da der er 95 sandsynlighed for at forskellen er reel og ikke skyldes tilfældigheder. Er forskellen mellem sorterne mindre end 95 sikker, er der anført i.s. (ikke signifikant). 6
9 Tabel 3. Sorter af blomkål, hold 1, dækket. Udviklingstid, skæreperiode og vægt af salgbare hoveder Sort Diadom Witki RZ Opaal Bejo 2607 CLX Solis Baltimore Fastnet Stargate CA 770 Gennemsnit LSD.95 Udviklingstid1) dage > Skæreperiode2) dage Hovedvægt g i.s. 1) Antal dage fra plantning til 50 pct. af sortens hoveder er høstet. 2) Antal dage fra 10 pct. til 90 pct. af sortens hoveder er høstet. 7
10 Sort Diadom Witki RZ Opaal Bejo 2607 CLX Solis Baltimore Fastnet Stargate Fejlfrie Små fejl Salgbare (LSD. 95 = 25,6) Procent Figur 2. Sorter af blomkål, hold 1, dækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal planter
11 Tabel 4. Sorter af blomkål, Hold 1, dækket. De vigtigste frasorteringsårsager i procent af det totale antal planter Sort 1) Løse Mosset Deform Diadom Witki RZ Opaal Bejo CLX Solis Baltimore Fastnet Stargate Gennemsnit LSD ) Der kan være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på samme hoved. Tabel 5. Sorter af blomkål, hold 1, dækket. Tendens til gulfarvning, samt bedømmelser (skala 1-9) Sort af 1) Dækkeevne 1) 9= Hovedet er helt dækket Vækstkraft Helhedsindtryk i marken 9=bedst Helhedsindtryk af salgsvare 9=bedst hovedet gulfarvet 9=størst Diadom 2,5 5,9 4,0 5,3 5,3 Witki RZ 4,0 6,4 4,5 5,7 7,0 Opaal 1,5 6,1 4,5 5,0 5,3 Bejo ,7 7,2 6,3 6,0 6,7 CLX ,1 6,5 6,8 6,7 7,0 Solis 7,9 7,1 7,3 7,7 8,3 Baltimore 2,3 6,0 6,8 7,0 i.b. Fastnet 4,4 6,8 6,0 6,3 6,0 Stargate 0,0 7,3 7,3 i.b. 2) i.b. Gennemsnit 2,9 6,6 6,0 6,2 6,5 LSD. 95 i.s. i.s. 1,2 1,2 1,6 1) Bedømt ved høst. 2) i.b. = ikke bedømt. Hovederne var ikke klar på bedømmelsestidspunktet 9
12 Tabel 6. Sorter af blomkål, hold 2, udækket. Udviklingstid, skæreperiode og vægt af salgbare hoveder Sort Udviklingstid 1) dage Skæreperiode 2) dage Hovedvægt g Arizona Chambord Navigator Sevilla Locris Hermon Snowpearl Amsterdam Delfino Aviso Summerpearl CA Limbaro Clapton Gennemsnit LSD i.s ) Antal dage fra plantning til 50 pct. af sortens hoveder er høstet. 2) Antal dage fra 10 pct. til 90 pct. af sortens hoveder er høstet. 10
13 Sort Arizona Chambord Navigator Sevilla Locris Hermon Snowpearl Amsterdam Delfino Aviso Summerpearl CA 773 Limbaro Clapton Fejlfrie Små fejl Salgbare(LSD. 95 = 18) Procent Figur 3. Sorter af blomkål, hold 2, udækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal planter
14 Tabel 7. Sorter af blomkål, Hold 2, udækket. De vigtigste frasorteringsårsager i procent af det totale antal planter Sort 1) Løse Frønnet Uudviklet Deform Arizona Chambord Navigator Sevilla Locris Hermon Snowpearl Amsterdam Delfino Aviso Summerpearl CA Limbaro Clapton Gennemsnit LSD i.s. 5 1) Der kan være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på samme hoved. Tabel 8. Sorter af blomkål, hold 2, udækket. Tendens til gulfarvning, samt bedømmelser (skala 1-9) Sort af 1) Dækkeevne 1) 9= Hovedet er helt dækket Vækstkraft Helhedsindtryk i marken 9=bedst Helhedsindtryk af salgsvare 9=bedst hovedet gulfarvet 9=størst Arizona 6,2 6,1 4,0 6,0 5,5 Chambord 2,4 8,8 8,0 7,0 7,5 Navigator 1,6 7,5 8,0 6,0 4,5 Sevilla 3,0 7,0 7,5 7,0 6,5 Locris 0,3 8,2 7,0 6,0 5,5 Hermon 0,9 7,9 8,5 7,0 7,0 Snowpearl 3,9 8,3 8,0 6,0 6,0 Amsterdam 0,0 8,6 7,5 6,0 6,5 Delfino 0,4 7,2 6,0 6,0 8,0 Aviso 0,9 8,6 7,5 6,5 6,5 Summerpearl 0,0 8,0 7,5 6,0 7,0 CA 773 0,2 7,7 5,5 6,0 7,0 Limbaro 1,1 8,3 5,5 5,5 6,0 Clapton 0,7 8,8 6,0 6,0 7,0 Gennemsnit 1,5 7,9 6,9 6,2 6,4 LSD. 95 1,7 0,7 2,4 i.s. i.s. 1) Bedømt ved høst. 12
15 Tabel 9. Sorter af blomkål, hold 3, udækket. Udviklingstid, skæreperiode og vægt af salgbare hoveder. Gennemsnit af steder Sort Udviklingstid 1) dage Skæreperiode 2) dage Hovedvægt g Sevilla Navigator Snowpearl Fremont Chambord Amsterdam Delfino Brasilia Aviso Armstrong Clapton Dexter Limbaro Boris Lisabona Bejo Bejo Summerpearl CA Gennemsnit LSD i.s ) Antal dage fra plantning til 50 pct. af sortens hoveder er høstet. 2) Antal dage fra 10 pct. til 90 pct. af sortens hoveder er høstet. 13
16 Sort Sevilla Navigator Snowpearl Fremont Chambord Amsterdam Delfino Brasilia Aviso Armstrong Clapton Dexter Limbaro Boris Lisabona Bejo 2626 Bejo 2650 Summerpearl CA Fejlfrie Små fejl Salgbare(LSD.95 = 16,3) Procent Figur 4. Sorter af blomkål, hold 3, udækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal planter
17 Tabel 10. Sorter af blomkål, Hold 3, udækket. De vigtigste frasorteringsårsager i procent af det totale antal planter Sort 1) Løse Åbne buketter Uudviklet Sevilla Navigator Snowpearl Fremont Chambord Amsterdam Delfino Brasilia Aviso Armstrong Clapton Dexter Limbaro Boris Lisabona Bejo Bejo Summerpearl CA Gennemsnit LSD i.s. i.s. 1) Der kan være registreret flere årsager til kvalitetsfejl på samme hoved. 15
18 Tabel 11. Sorter af blomkål, hold 3, udækket. Bedømmelser (skala 1-9) Sort Dækkeevne 1) 9= Hovedet er helt dækket Vækstkraft 9=størst Sevilla 6,3 i.b. 2) Navigator 6,7 6,3 Snowpearl 6,3 4,3 Fremont 5,9 7,0 Chambord 7,9 7,0 Amsterdam 7,0 5,7 Delfino 6,2 6,3 Brasilia 6,5 6,0 Aviso 7,6 8,0 Armstrong 7,2 5,7 Clapton 8,8 6,3 Dexter 8,0 6,7 Limbaro 8,0 6,3 Boris 8,3 6,3 Lisabona 7,2 7,3 Bejo ,2 6,3 Bejo ,0 6,7 Summerpearl 6,0 5,3 CA 748 8,5 7,3 Gennemsnit 7,2 6,4 LSD. 95 1,1 1,0 1) Bedømt ved høst. 2) i.b. = ikke bedømt 16
19
Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter
Læs mereIntern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport Maj 2003 nr. 180 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport nr. 180 Maj 2003
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereGamle danske sorter af kålroe
Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereGamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGrøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard
Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereNet-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder. Kai Grevsen Danmarks JordbrugsForskning
Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder Kai Grevsen Danmarks JordbrugsForskning Miljøprojekt Nr. 997 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereScreening af herbicider i juletræer
Screening af herbicider i juletræer Udført 2006-2007 af DJF Flakkebjerg med finansiel støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mere23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereStivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Læs mereInnovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning
2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereInnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard
InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager Anne Darre-Østergaard CGIAR: BIG FACTS Introduction to the project and overall project outline
Læs mere