Læseundersøgelse 2009

Transkript

1 Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August

2 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på klassetrin. Der indgår også resultater fra to private skoler i kommunen. Der er kommet resultater fra kommunens normalklasser, og undersøgelsen er lavet på baggrund af disse. Når man laver en gruppelæseprøve, vil der være børn, for hvem den alderssvarende test vil være alt for svær. Disse elever beskrives som ikke prøvet og er indregnet i gruppen af opmærksomhedskrævende elever. Ud over denne samlede vurdering, vil hver enkelt skole få en skriftlig vurdering af skolens resultat på de enkelte årgange, så det indsamlede materiale kan bruges som et pædagogisk værktøj for den daglige læseundervisning. Konklusion: kommune ligger i år over landsnormen på samtlige klassetrin. Dette resultat skyldes først og fremmest de mange dygtige lærere, der dagligt gør en stor indsats for vore elever i kommunen. Bedst ser det ud på klassetrin, hvor vi som kommune ligger i den øverste fjerdedel både for gruppen af hurtige og sikre læsere samt gruppen af opmærksomhedskrævende læsere, mens klassetrin tager et dyk til næstnederste fjerdedel. Læseundersøgelsen kan således bruges som dokumentation for, at vi er særdeles dygtige til at lære eleverne at læse, men at vi skal blive bedre til at vedligeholde og udvikle læsningen. Læseundersøgelsen maj 2008: I det følgende er opstillet læseresultater for kommune sammenholdt med landsnormen. 1. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS64 maj samt landsnormen Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 2

3 597 elever er prøvet. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og opmærksomhedskrævende 1. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm Vurdering: Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har i en stor gruppe sikre og hurtige læsere og en meget lille gruppe usikre og opmærksomhedskrævende læsere i forhold til landsnormen. Vi har således på dette klassetrin knap 80 % af alle elever, der læser hurtigt og sikkert. Samtidig er gruppen af elever, der læser sikkert - men langsomt reduceret med ca. 1/3 i forhold til landsnormen. Endnu flottere ser det ud, når vi ser på de usikre og opmærksomhedskrævende elever, idet denne gruppe er reduceret med mere end 50 % i forhold til landsnormen. 2. klasse: Tabellen viser opgørelse for OS120 maj samt landsnormen Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til OS-kategorierne. 591 elever er prøvet. 2 elever er ikke prøvet. Hurtigt og sikkert Langsomt og sikkert Usikkert og opmærksomhedskrævende 2. klasse A1,B1 C1 B2,B3,C2,C3 Landsnorm Vurdering: Også på 2.klassetrin ligger kommuneresultaterne flot i forhold til landsnormen. På dette klassetrin læser ca. 75 % af eleverne hurtigt og sikkert. Gruppen af elever, der læser sikkert - men langsomt, er ligeledes reduceret med ca. 1/3 i forhold til lands- 3

4 normen og gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever er også på 2. klassetrin reduceret med ca. 50% i forhold til landsnormen. 3. klasse: Tabellen viser opgørelse for SL60 maj samt landsnormen Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 613 elever er prøvet. 1 elev er ikke prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt evt. opmærksomhedskrævende Noget usikkert og upræcist evt. opmærksomhedskrævende Usikkert og opmærksomhedskrævende 3. klasse A,B C D E,F Landsnorm Vurdering: Tallene taler igen deres tydelige sprog. Resultatet af læseundersøgelsen viser, at eleverne også på dette klassetrin læser langt bedre end landsgennemsnittet. Vi har også på dette klassetrin langt færre elever, hvis læsning er præcis men langsom eller usikker og opmærksomhedskrævende klasse: Tabellen viser opgørelse for SL40 maj samt landsnormen Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne. 668 elever er prøvet. Sikkert og hurtigt Noget usikkert og omstændigt evt. opmærksomhedskrævende Noget usikkert og upræcist evt. opmærksomhedskrævende Usikkert og opmærksomhedskrævende 4. klasse A,B C D E,F Landsnorm

5 Vurdering: Det ses af tabellen, at kommune befinder sig over landsnormen i såvel gruppen af sikre og hurtige læsere som i gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere. Dette er i sig selv er tilfredsstillende, og ser man lidt nøjere på tallene, kan det ses, at gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere er reduceret med ca. 1/3 i forhold til landsnormen. Grupperne af evt. opmærksomhedskrævende læsere ligger omkring landsnormen. Dette betyder, at vi har nogle elever, hvis læseudvikling er gået i stå og måske er blevet opmærksomhedskrævende. Den enkeltfaktor, der betyder mest, er ordafkodningen, men også faktorer som sproglige kundskaber, viden om ord og hukommelse for tekst har indflydelse på læseresultaterne på disse klassetrin. For at fastholde den gode udvikling fra indskolingen er det af allerstørste betydning, at man på mellemtrinnet fortsætter den individtilpassede daglige læsning og skrivning, så det enkelte barn har mulighed for at udvikle sine skriftsproglige kompetencer i det tempo, det er muligt med de forudsætninger, hver især er i besiddelse af. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at faglærerne involveres i dette arbejde, idet læsning ikke kun er en sag for dansklæreren. Endelig mener jeg, det på et tidligt tidspunkt er væsentligt at fokusere på inklusion af elever med meget store læsevanskeligheder. Samlet vurdering: Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve måler og sammenholde det med, hvad vi ved om den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi være klar over, at det målbare ikke altid er det vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling. Læseudvikling er en livslang proces og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a. afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have viden om verden, at have viden om forskellige teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig måde og at have evnen til at kunne indleve sig i en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og anvende diverse værktøjer hensigtsmæssigt i forhold til den aktuelle tekst. Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den enkelte og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces. Ser vi nærmere på de læseprøver, vi tager, er der progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OS-prøverne, der består i afkodning/læsning 5

6 af enkeltord. Senere i skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne gradvist, så læseopgaven i prøven SL40 både består i afkodning af ord og det at kunne huske og forstå lange og komplekse sætninger. Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og ældste klassetrin. Dette betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne. Ser vi på vore læseresultater, viser de, at læseresultaterne for klassetrin ligger i den øverste fjerdedel i forhold til landsfordelingen både når det gælder de sikre og hurtige læsere og gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever. Dette kan måske begrundes med den målrettede indsats igennem bl.a. Læseskub på 1. klassetrin. Der er ingen tvivl om, at den målrettede indsats, der foregår på den enkelte skole for at løfte de elever, der er opmærksomhedskrævende, betyder meget for dette flotte resultat. Det er ligeledes af uvurderlig betydning, at mange skoler arbejder målrettet med forebyggende og foregribende læseundervisning i hele indskolingsområdet. Endelig har det også stor betydning for de gode læsere, at der er individuel læsetræning med afsæt i den enkelte elevs læsekompetence og interesse. Umiddelbart må læseresultaterne pege på, at læseindsatsen i indskolingen, hvor fokus er på at lære eleverne at læse - ordafkodning, er lykkedes i vor kommune. Resultaterne for 3. og 4. klassetrin ligger over landsgennemsnittet både mht de sikre og hurtige læsere og mht de usikre og opmærksomhedskrævende elever. Vi ligger på disse klassetrin i den næstøverste fjerdedel mht begge grupper, og da målet er den øverste fjerdedel, må vi analysere disse resultater lidt nærmere. Grupperne af evt. opmærksomhedskrævende læsere ligger omkring landsnormen. Dette betyder, at vi har nogle elever, hvis læseudvikling er gået i stå og måske er blevet opmærksomhedskrævende. Den enkeltfaktor, der betyder mest, er ordafkodningen, men også faktorer som sproglige kundskaber, viden om ord og hukommelse for tekst har indflydelse på læseresultaterne på disse klassetrin. For at fastholde den gode udvikling fra indskolingen er det af allerstørste betydning, at man på mellemtrinnet fortsætter den individtilpassede daglige læsning og skrivning, så det enkelte barn har mulighed for at udvikle sine skriftsproglige kompetencer i det tempo, det er muligt med de forudsætninger, hver især er i besiddelse af. På en konference om Reading Recovering i 2001 blev det fremført af læseforskeren Erik Håkonsson, at der altid vil være en gruppe på 2-4 % af vore elever, der vil have store og specifikke læsevanskeligheder. Vort mål må derfor være, at opnå denne pro- 6

7 centdel for vore elever på 3. klassetrin. Dette mål er nået, hvilket vi har god grund til at være stolte af. Samtidig bør vi også være opmærksomme på, at der på 4. årgang er 7% af vore elever, som har store og specifikke læsevanskeligheder. Forklaringerne kan som beskrevet ovenfor være mange, men vi må ikke se bort fra, at gruppen af evt. opmærksomhedskrævende elever kan dække over elever, der har afkodningsproblemer. På denne baggrund anser jeg det for vigtigt fortsat at have fokus på afkodning på det tidlige mellemtrin ligesom det er af allerstørste betydning samtidig at kompensere for en evt. afkodningsvanskelighed. Jeg anser det også for væsentligt, at vi har fokus på den løbende evaluering af læsningen, idet vi hele tiden bør tilpasse vores indsats med henblik på den fortsatte udvikling af den enkeltes skriftsproglige kompetencer. Vi bør ligeledes have få fokus afkodning på det tidlige mellemtrin og inklusion af elever med store læsevanskeligheder, så de kan være en del af klassens almindelige undervisning. Hvor langt er vi så med disse indsatser? I kommunen har vi nu som udgangspunkt en læsevejleder på hver skole. Denne person er uddannet specielt med henblik på at rådgive sine kolleger på læseområdet. Læsevejlederne kan således være sparringspartnere med det enkelte lærerteam og med den enkelte lærer. Læsevejlederne har som opgave bl.a. at støtte implementeringen af LUS(LæseUdviklingsSkemaet) som læseevalueringsværktøj. De er ligeledes uddannet til at være pædagogiske sparringspartnere i forhold til inklusion af elever med ITrygsæk. Med henblik på inklusion af elever med IT-rygsæk vil lærerteamet i forbindelse med elevens første kursus i læseklassen deltage i en kursusrække i brugen af ITrygsækken. Herudover har den enkelte lærer mulighed for at deltage i en kursusrække på Pæd. Center i anvendelsen af IT-programmerne i den daglige undervisning, ligesom det er muligt for lærere at komme på kursus en eftermiddag sammen med en elev med IT-rygsæk. De seneste 2 skoleår har det været muligt for alle kommunens læsevejledere, dansk-, og specialundervisnings-lærere, PPR-personale og andre interesserede at deltage i en fælleskommunal kursusrække i læseevalueringsværktøjet LUS. På Pæd. Center har vi opslået inspirations- og opfølgnings-kurser i læsning på de forskellige områder. I år er der fokus på, Fælles Mål II, læsning for 0. klasse, opfølg- 7

8 ningskurser for læseskublærere, faglig læsning og afkodningsstrategier på mellemtrinnet. Faglig læsning: På 5. klassetrin er det for første gang muligt at lave en samlet vurdering for kommunen. Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Den anvendte læseprøve LÆS5 består af to fagtekster og en læserselvevaluering. De to fagtekster måler læseforståelse og hastighed, hvor de andre læseprøver måler læseafkodning og hastighed. Denne læseprøve er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet og den er et godt udgangspunkt for at have fokus på faglig læsning, hvor samarbejdet mellem forskellige fag er nødvendigt. Den er et godt udgangspunkt for en indsats overfor den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og specialundervisning med afsæt i prøveresultatet. LÆS5 er en gruppeprøve, som er beregnet til at danne baggrund for en læsesamtale med den enkelte elev, men jeg vil alligevel forsøge at drage nogle konklusioner af de resultater, jeg har fået indsendt. Da det i denne prøve er læseforståelsen, som er i fokus, har vi i kommunen teksterne i tilgængelige som Word-dokumenter. Det er således muligt for den enkelte elev at læse med ørerne, hvis det er nødvendigt. Tabellen viser opgørelse for LÆS5 februar 2009 samt en standardisering af prøven. Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til LÆS5-kategorierne. Det har ikke været muligt at få resultater fra en skole, en anden skole har ikke indsendt resultaterne korrekt og der mangler resultater fra 2 klasser på en tredje skole. I alt er 574 elever med prøvet med Uroksen og 565 elever med Malmbanen. God læseforståelse med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståele med langsomt tempo evt. opmærksomhedskrævende Nogenlunde god læseforståelse evt. opmærksomhedskrævende Usikker læseforståelse - opmærksomhedskrævende Uroksen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardisering

9 God læseforståelse med hurtigt eller jævnt tempo God læseforståele med langsomt tempo evt. opmærksomhedskrævende Nogenlunde god læseforståelse evt. opmærksomhedskrævende Meget usikker læseforståelse - opmærksomhedskrævende Malmbanen K1,K2 K3 K4,K5,K6 K7,K8,K9 Standardisering Vurdering: Ser vi på resultaterne fra Uroksen,som er den tekst, der vurderes at være lettest at forstå, ligger vi i kommunen omkring standardiseringen på alle grupper med en overvægt af de elever, der evt. er opmærksomhedskrævende på grund af en nogenlunde god læseforståelse. Vi bør her se lidt nærmere på denne gruppe for at kunne vurdere en evt. indsats. Hvis man ser på de elever, der læser med en nogenlunde god læseforståelse læser 11% af eleverne i med højt tempo mod 4% i standardiseringen. Gruppen af elever, der læser med en nogenlunde god forståelse samtidig med, at de læser i jævnt tempo ligger på 13% mod 14% i standardiseringen. Endelig udgør gruppen af elever, der læser med en nogenlunde god forståelse samtidig med, at de læser langsomt 6% i mod 8 % i standardiseringen. Den gruppe, der adskiller sig mest fra standardiseringen er den gruppe af elever, der læser hurtigere end de egentlig magter eller de har fået indtryk af, at de skal læse hurtigt. Indsatsen overfor disse elever må være at lære at sætte tempoet ned i forhold til forståelsen altså undervisning i, hvornår man skal læse på hvilken måde. Resultaterne af Malmbanen, som er en vanskeligere tilgængelig tekst, hvis man ikke er vant til at læse fagbøger, viser de samme tendenser. I har vi flere elever i grupperne af hurtige læsere og læsere af jævnt tempo samtidig med, at eleverne læser med en nogenlunde god læseforståelse. Herudover viser resultaterne af denne prøve, at vi har flere elever, der har en opmærksomhedskrævende læsning overfor en svær fagtekst. 9

10 Idet vort mål er at ligge bedre end standardiseringen også i denne måde at læse på, må faglig læsning et vigtigt indsatsområde i de næste år. Faglig læsning indebærer bl.a. et samarbejde på tværs af fagene mht at undervise i f.eks. viden om verden ordkendskab viden om forskellige teksttyper og hvordan man læser dem træning i at gennemskue en tekst og i at anvende den mest hensigtsmæssige læsemåde kendskab til det danske sprog og dets finurligheder træning i hukommelse for tekst nye afkodningsstrategier Herudover er der også mange andre faktorer, som efterhånden får en større betydning for elevens læsning og forståelse altså for det at lære ved at læse Hvordan bliver den kommende indsats på området? I det kommende år vil have fokus på Faglig Læsning på mellemtrinnet. Indledningsvist vil læsevejlederne have en læsevejlederdag, hvor vi har en gæstelærer, som underviser os i Læseforståelsens 6 komponenter. Herefter vil der på Pæd. Center være et kursus i Faglig Læsning. Kurset er åbent for alle mellemtrinnets dansk- og faglærere i kommunen. Efterfølgende skal læsevejledernetværket have Fokus på Faglig læsning på mellemtrinnet og vi skal bl.a. finde ud af, hvordan der er fokus på emnerne læsning i alle fag og læselyst hvordan det ser ud med indsatsen på disse områder på den enkelte skole. Herfra planlægges den videre indsats på området. Vi har også et lille forsøg med nye afkodningsstrategier i det kommende skoleår. Vi sammenligner to metoder Lydmetoden og VAKS (VælgAfKodningsStrategi). Metoderne afprøves på hver to skoler i kommunen på 3. årgang for at afdække, om de evt. kan være en mulighed for de elever, hvis afkodning er opmærksomhedskrævnede. Når forsøget er færdigt, er der et kursus, hvor på Pæd. Center, hvor interesserede lærere kan melde sig til at få en orientering om de to metoder. Karen Kappel 10