Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde

Transkript

1 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde Årsdag i DI Bioenergi Onsdag den 6. oktober 2010

2 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10

3 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Formål Varetage industriens samlede politiske interesser i Danmark, i EU og i en større sammenhæng. Synliggøre branchens økonomiske betydning og synliggøre det potentiale i økonomisk, energimæssigt og miljømæssig forstand, som branchens produkter og ydelser byder på. For at få den fornødne gennemslagskraft bør denne indsats tilrettelægges på en sådan måde, at der i udpræget grad søges indflydelse via et samspil med myndigheder og politisk valgte i både Danmark og i EU. Understøtte virksomhederne på markederne udenfor Danmark via eksempelvis fælles eksportfremstød, opgaver for Eksportrådet etc. 3

4 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 4

5 vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på Biomasse og Klimakommission

6 KLIMAKOMMISSIONENS PRINCIPPER Vækst skal bevares Danmark er ikke en ø Uafhængighed skal opnås med størst mulig samfundsøkonomisk effektivitet Der skal ikke udpeges vinderteknologier. Markedsmekanismer frem for planøkonomi Biomasse giver muligheder men også udfordringer

7 KLIMAKOMMISSIONENS RESULTATER Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i Selvom vores energibehov vil være dobbelt så stort Teknologien eksisterer allerede i dag, men meget ny vil komme til Lille forskel i pris da fortsat afhængighed af fossile brændsler bliver en dyr fornøjelse

8 300 Vores energibehov vil stige, men der er rigelig vedvarende resurser Pct. af samlet energibehov i Vind kan dække energibehov 2½ gange Samlet energibehov Potentiale vind mv. Potentiale solvarme og varmepumper Potentiale biomasse og affald

9 STRATEGI MED TO ELEMENTER 2. Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi Ambitiøse omverden

10 kr/gj PRISEN PÅ BIOMASSE AFHÆNGER AF INTERNATIONAL EFTERSPØRGSEL Ambitiøs omverden Uambitiøs omverden 20 0

11 FORBRUG AF VEDVARENDE ENERGI 2050 (UAMBITIØS OMVERDEN) Varmepumper, solvarme m.m. Vind Affald Biomasse

12 Ambitiøs omverden Uambitiøs omverden PJ/år BIOMASSEFORBRUGET AFHÆNGER AF PRISEN OG RESSOURCEN Dansk ressource 250 PJ/år

13 AMBITIØSE OMVERDEN: BIOMASSEN SKAL BRUGES HVOR DER IKKE ER SUBSTITUTIONSMULIGHEDER I transportsektoren til fly og tunge køretøjer, som ikke kan bruge el I industrien, både som reservebrændsel når elprisen er høj og til processer hvor el ikke er hensigtsmæssigt Til elproduktion når markedsprisen er høj og de øvrige VEkilder ikke leverer Til fjernvarme i kombination med elproduktion, for at nyttiggøre varmen fra elproduktionen

14 BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (AMBITIØS OMVERDEN) Transport Individuel varme El og fjernvarme Proces Dvs. IKKE til varme produktion

15 BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (UAMBITIØS OMVERDEN) Individuel varme Transport El og fjernvarme Proces

16 BIOMASSEFORBRUGET I PJ/ÅR Ambitiøs omverden Uambitiøs omverden El og fjernvarme Proces Transport Individuel varme 5 11 I alt

17 PJ Biomasseanvendelse, fremtidsforløb A Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource

18 PJ Biomasseanvendelse, fremtidsforløb U Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource

19 vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på

20 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Anders Evald, FORCE Technology 20

21 Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Årsdag i DI Bioenergi 6. oktober 2010 Anders Evald, FORCE Technology DI Bio Årsdag 21

22 Hvem er FORCE Technology? Godkendt Teknologisk Serviceinstitut Inspektion, test, teknologiudvikling Bindeled mellem forskning og udvikling Uvildig Sat i verden for at forbedre industriens konkurrenceevne Omkring 1000 medarbejdere Omsætning 1 mia. kr./år Sammensat forretning DI Bio Årsdag 22

23 FORCE Technology og biomasse Vores produkter Akkrediterede brændselsanalyser Markedsanalyser Tekniske og økonomiske feasibility studier Anlægsprojektering Produktudvikling Investor-udredninger Trouble shooting Træning og uddannelse Vores fokus i forskning og udvikling Samproduktion af kraft og varme Korrosion og nye materialer Nye brændslers egenskaber Strømningsmekanik og varmeovergang Anlægssimulation DI Bio Årsdag 23

24 Temaer 1. Stigende efterspørgsel 2. Nuværende forsyning og import 3. Forsyningsmuligheder fremover 4. Priser 5. Konklusion 6. Bæredygtighed DI Bio Årsdag 24

25 1. Efterspørgsel DI Bio Årsdag 25

26 RED konklusioner og forudsætninger Øget efterspørgsel efter VE ca. 110 PJ (ca. 13 % af DK bruttoenergiforbrug) Heraf ca. 60 PJ fra biomasse og affald Stigningen svarer til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris af 2-4 mia. kr. Case: der skulle bygges 80 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 15 mia kr. Øget efterspørgsel efter VE ca PJ (ca. = 10 gange DK s bruttoenergiforbrug) Heraf ca PJ mere fra biomasse og affald Stigningen svarer til 220 mio. ton tørt træ til en pris af mia. kr. Case: der skulle bygges anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring mia. kr. Modellen er robust overfor selv store fejlskøn i den forventede udbygning af hydro, vind og andet. Maribo/Sakskøbing: ton tør biomasse/år. Investering = 0,2 mia. kr DI Bio Årsdag 26

27 2. Nuværende forsyning og import DI Bio Årsdag 27

28 Hvor kommer biomassen fra i dag, PJ Halm Brænde Skovflis Dansk Importeret Træpiller Træaffald Affald, bio DI Bio Årsdag 28

29 Import af træpiller Rusland Sverige 7% Andre 5% 4% Finland 5% Canada 6% Baltikum 50% Production Import Tyskland 18% Polen 5% DI Bio Årsdag 29

30 3. Forsyningsmuligheder fremover DI Bio Årsdag 30

31 Energiproduktion på DK s areal 250 GJ pr. ha Rodfrugter T oppe 200 Roer m.m. Græs i omdrift Kvadratet svarer til 100 PJ Korn, vintersæd 150 Raps Græs uf. omdrift 100 Halm Korn, vårsæd Andre afgrøder Brak Løvskov Kilde:: FORCE T echnology 50 Græs Halm Halm Halm m.m. Brænde m.m. Nåleskov Hede, klit, overdrev Flis m.m. Vådområder Kerne Kerne Frø Græs Frø, frugt m.m. Gavntræ Gavntræ Søer m.m. Byer, veje m.m km DI Bio Årsdag 31

32 Ressourcer ifølge den nationale VE-plan DI Bio Årsdag 32

33 Scenarier for landbrugsdelen PJ Total Uffe Jørgensen I dag (2008) National VE-plan Bud, 2020 Halm Biogas af husdyrgødning Energiafgrøder Hvorfor så pessimistisk? Halm: Vækst = ¼ af de foregående 30 års resultat, d.v.s. en lidt fladere vækstkurve fremover (p.g.a. stigende priser m.m.) Biogas: Vækst til 3 gange nuværende anvendelse (utilstrækkelige rammebetingelser) Energiafgrøder: 5-dobling fra ha til ha (begrænsede støtteordninger, høj pris og tidsforsinkelse i etableringen) DI Bio Årsdag 33

34 Skovdække i Europa DI Bio Årsdag 34

35 Skove i Europa de meget store linjer Skovareal: 155 mio. ha (= 37 % af landareal) Stående vedmasse: 23 mia. m 3 træ sv. til PJ Årlig tømmer vækst: 700 mio. m 3 træ sv. til PJ Årlig tømmer hugst: 500 mio. m 3 træ sv. til PJ Årlig tømmer akkumulering: 200 mio. m 3 træ sv. til PJ Omkring 30 % væksten bliver stående på roden Europas skove er underudnyttede Note: Tallene er ekskl. europæisk Rusland DI Bio Årsdag 35

36 Konklusion forsyning i EU Øget behov for biomasse 2020 Mere affald og restprodukter fra landbrug Mere resttræ fra pleje og tyndinger i skov Mere resttræ fra træindustri Øget energihugst på bekostning af gavntræ Mere udnyttelse af hugstaffald Konklusion: EU kan akkurat nå målene med egne ressourser, men det forudsætter: Stor udbygning af forsyning fra skovbruget: Resttræ i form af hugstaffald Plejetræ fra tyndinger m.m. Træ på grænsen til industritræ (kvalitet, diameter) Vækst i træindustri med tilhørende spin-off af restprodukter Og stor vækst i affaldsforbrænding m. energiproduktion Og det er sandsynligt, at mange lande pga. logistik og pris vil købe træ uden for EU (USA, nordvestlige Rusland, Canada, Sydamerika, Sibirien... ) DI Bio Årsdag 36

37 4. Priser DI Bio Årsdag 37

38 Dansk Fjernvarme: priser 2. kv kr./mwh DI Bio Årsdag 38

39 Træpiller, international prisudvikling DI Bio Årsdag 39

40 Global træpris i celluloseindustrien 100 USD/odmt ~ 36 kr./gj DI Bio Årsdag 40

41 DKK pr. GJ, faste 2007-kroner Prisprognoser Halm (ENS) Halm (Green-X Træflis (ENS) Træflis (Green-X) Træpiller (ENS) Energiafgrøder (ENS) DI Bio Årsdag 41

42 Fremtidige priser, kommentarer Energistyrelsens model Halm: potentiale for effektiviseringer er udtømt, derfor Ikke længere faldende real-priser Pris på halm og træ: koblet til olie/naturgas (med tidsforsinkelse), derfor Stigende priser Green-X-modellen Tilgængelig ressource og forbrug balanceres (cost-ressource-kurver) Stigende priser Halm og pil kan ikke blive dyrere end flis (hvis markedet får lov at bestemme) Træ giver færre problemer på anlæggene Træ giver højere virkningsgrad på mange anlæg Træprisen er reference International handel Stort stabiliserende marked for cellulose, fiberplader, tømmer osv. Vi får generelt stigende priser, og især for træpiller fluktuerende priser DI Bio Årsdag 42

43 Prisstigninger i vente Det er sandsynligt, at stigende efterspørgsel efter biomasse i hele EU vil drive priserne noget op Træpillemarkedet kan komme til at svinge meget Meget store fabrikker er under opførelse (0,9 mio. ton i Vyborg, RU, 0,8 mio. ton i sydøst USA, 0,5 mio. ton i Norge ) Vækst i kraftværkssektoren i EU er (bortset fra DK, BE, NL og UK) usikker, idet rammebetingelserne for samfyring eller substitution med kul endnu ikke er på plads Uforudsigelighed Loft: substitutionspriser for kul inkl.co2-kvoter DI Bio Årsdag 43

44 5. Konklusion DI Bio Årsdag 44

45 Hovedpointer Efterspørgslen kommer til at stige Meget! Ikke bare i Danmark Danmarks areal er ikke nok Øget konkurrence På pris og kvalitet Fra andre anvendelsessektorer Mellem halm og træ Import bliver svær at undgå DI Bio Årsdag 45

46 Konklusion Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år Væksten bliver i en størrelsesorden omkring 60 PJ svarende til 3-4 mio. ton tørt træ Udredninger om det danske ressourcegrundlag Ignorerer gerne egne forbehold m.h.t. ressourcens mulige udnyttelse Ignorerer i særdeleshed prisrelationen Fastholder fokus på dansk produceret biomasse Publicerer høje tal uden tilstrækkelige forbehold Potentialerne fra landbrug, skovbrug, affald m.m. er sådan set tilstrækkelige til at dække de kommende 10 års vækst Men det er ikke sandsynligt, at behovet vil blive dækket med dansk biomasse, fordi: Halmen fra de sidste marker bliver dyrere Træ fra skovbruget er begrænset i volumen Træ uden for skovbruget er i store træk i brug til brænde Biogas fra husdyrgødning ikke støttes nok Energiafgrøder er for dyre i forhold til kvaliteten Danmarks bliver (endnu mere end i dag) storimportør af biomasse DI Bio Årsdag 46

47 6. Bæredygtighed DI Bio Årsdag 47

48 Biomasse VE på betingelser DI Bio Årsdag 48

49 Tak for opmærksomheden! Anders Evald force.dk, tlf DI Bio Årsdag 49

50 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Danmark skal bruge masser af bioenergi Claus Felby, Københavns Universitet 50

51 Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

52 Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden -Ja men ikke for enhver pris, det kommer ikke af sig selv Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

53 Biomasse til energi? Biomasse er i dag vores største fornybare energiressource 13% af verdens energi kommer fra biomasse Klimakomissionen (og næsten alle andre): Vi SKAL bruge biomasse svarende til 30% - 70% af vores enrgiforbrug Men Der kommer stadig flere mennesker Vi spiser globalt mere kød Stor miljøbelastning fra landbrugsproduktionen Der skal laves mad og energi til 9 milliarder mennesker

54 Masser af teknologi og viden om konvertering af biomasse Kraft/varme Gæring til fuels og kemikalier Biogas Forgasning BtL Forskning og udvikling giver resultater Højere effektivitet 2G teknologi Afkobling af food/fuel

55 Diskussionen om mad eller energi dominerer debatten

56 Udfordringen: Biomasse er den mest anvendelige fornybare energiressource Faste brændsler Til kraft og varme Flydende brændsler til transport Gas brændsler til Transport og kraft/varme Kemikalier og materialer Fødevarer og foder!

57 Vi har kun en planet hvad bør målene være for biomasse til energi i 2050? Vi skal både lave mad og energi fra det samme areal af land- og skovbrug Ikke en ekstra m 2! Alle affaldsressourcer skal udnyttes

58 Hvorfra får verden idag biomasse til energi? Mark Affald Skov 2007 Globalt forbrug af biomasse til energi ca. 2,5 Gton

59 Tonnes Hvor meget ligger der på marken idag? 1,40E+09 1,20E+09 1,00E+09 8,00E+08 6,00E+08 4,00E+08 2,00E+08 0,00E+00 Wheat Corn Rice Soy bean Barley Rape Sugar Cane Sugar beet Totalt 1.6 Gton cellulose, 0.8 Gton hemicellulose, 0.6 Gton lignin Tallene inkluderer ikke Afrika og Australien En tilsvarende mængde findes som i skoven Bentsen & Felby 2010

60 Bioenergi i Danmark 13% af energiforsyningen kommer fra bioenergi Det svarer til ca. 6 mill tons biomasse hvert år Lille produktion af biodiesel fra raps og slagteri affald Større udvikling indenfor 2 generation bioethanol og biogas Affald Biogas Halm Træ Bioenergi Fordeling Ca. 30% importeres

61 Tons Hvor ligger vi i forhold til energi- og klimamål? 3,20E+07 2,80E+07 2,40E+07 2,00E+07 1,60E+07 1,20E+07 8,00E+06 4,00E+06 0,00E+00? Nu Potentiale Behov Affald Biogas Træ Halm Hvordan? egen produktion? import? (resten af verden har fået samme ide)

62 Produktion af biomasse kræver et areal!

63 Mennesker husdyr og energi Økosystem Mennesker Husdyr Mennesker Energi Energi Husdyr Globalt landbrugsareal 2008

64 Hvordan løser vi konflikten med arealanvendelse? Teknologi Ny teknologi til konvertering af biomasse til energi 2 generation biobrændsler 3 generation på vej... Biomasse produktion Mere effektivt land- og skovbrug Højere udbytte Nye dyrkningssystemer Tilpasse animalsk produktion Nye afgrøder Nye biomasser (alger) Gøre som vi plejer (ikke en mulighed) OG...

65 Justering af landbrugsproduktionen (Uffe Jørgensen DJF) Energiafgrøder på 15% af kornareal Mere træ fra skoven Fordobling af halmmængden Halm fra raps Permanent græs høstes til biogas 75% udnyttelse af gylle til biogas Kød og benmel + animalsk fedt Ialt ca. 6 millioner ekstra tons

66 Vækst i Dansk biomasse ressource PJ PJ Halm Træ Biogas Affald Halm Træ Biogas Affald Klimakommissionen opererer med mellem PJ biomasse i 2050

67 Et alternativt scenarie -100% økologisk produktion i PJ PJ Halm Træ Biogas Affald Økologisk produktion på hele landbrugsarealet med en typisk 5 årig afgrøde cyklus. Halm Træ Biogas Affald samt 60% reduktion af fødevareproduktion fra det samlede areal

68 Nyt landbrug, nye afgrøder Mad og energimarker (CFE): KU s forsøgsgård i Tåstrup

69 Biomassen er ikke en fast størrelse

70 Hkg / ha Mere biomasse hvordan? Areal anvendelse Optimeret husdyrhold alle dyr på stald. Global frigørelse af 2 GHa areal Energiafgrøder som en del af eksisterende land- og skovbrug? Pil Miscanthus Flerårige græsser Højere udbytte fra eksisterende afgrøder og træer. Forædling af sorter med højere biomasse (halm) udbytte Hurtigvoksende træarter Nye planter! Viscount Ambition Mariboss JB Asano +20% halm med samme kerneudbytte Straw Grain Wheat variety

71 t/ha Hvor meget højere udbytte skal vi bruge? -Extra udbytte/ha sammenlignet med gennemsnitlig Europæisk hvede udbytte 14 Biomasse mængde: 20% Transport: 420 mill t 50% Skibsfart: 490 mill t 100% Luftfart: 620 mill t Land Ship Air Wheat today Der skal ikke meget til

72 tons/ha Ren teori hvad er det maksimalt mulige udbytte fra fotosyntesen? 250 Vi kan ALDRIG nå 100%, men der er plads til forbedring Danmark Sortehavet Ækvator Gennemsnit DK Læs mere om praktiske og teoretiske biomassepotentialer på

73 Vi skal koble bioenergi, fødevarer og miljø! Vi skal overalt hvor det er muligt lave både mad og energi fra det samme areal Vi skal dyrke biomassen bæredygtigt Vi skal vedligeholde og øge jordens kulstofressource Vi skal matche udbygning af bioenergi med investering i den 3 de verdens landbrug og fødevareforsyning.

74 Foderproduktion fra biofuels -hvad betyder det for arealforbruget? Areal (ha) Foderproduktionen fra biofuels bidrager til landbrugets produktioen 1 0,6 Netto arealforbrug for 1 ha landbrugsjord anvendt til: Energiafgrøder 0,2 Hvede; 1 og 2G bioethanol -0,2 Energiafgrøde -kraft/varme 1G Ethanol hvede 2G Ethanol hvede Negativt arealforbrug betyder frigivlse af landbrugsareal -0,6 Bentsen et al. 2009

75 Integration af bioenergiformer giver mere plads til at dyrke biomasse Bioethanol fra halm giver melasse og proteinfoder. Potentiel synergi med fødevareproduktion Foderproduktion fra 2G bioethanol kan frigive areal til energiafgrøder Bevar protein Biogas kun til affald og gylle 210 PJ Potentiale 2019 Halm Træ Biogas Affald

76 Blå bioteknologi Alger har potentielt 30 gange mere effektiv fotosyntese Kun påviset i lab-skala Masser af hype og venture kapital Vi har ingen erfaring med stor skala produktion af alge biomasse Stadig på forsøgsplan, men...

77 Hvor er vi i 2050? De sikre forandringer Vi laver meget andet end ethanol Jet fuels Shipping fuels Kemikalier Kraft/varme fra biomasse er reduceret Game changers Effektiv lagring af strøm og et regionalt intelligent grid Blå biomasse Voldsomme klimaændringer

78 Biomasse hvor meget, hvordan og til hvad? De næste 10 år er der masser af biomasse Kort til mellemlangt sigt: Tilpas land- og skovbrug Integrer bioenergi og fødevarer Brug biomassen optimalt (ikke kun varme!) Invester i den 3de verdens landbrug Langt sigt Mere effektiv arealudnyttelse Nye planter Ny teknologi Game changers...

79 HUSK! Biomasse forsyning afhænger af vejret. De fleste år er der en stabil produktion +/- 5% En gang imellem er der en god høst (+10%) En gang omellem er der en meget dårlig høst (>-10%) Forbered energisystemet på de dårlige høstår Brug skoven som buffer Biomasse til mad og energi bliver en strategisk ressource. Vi skal opbygge bedre lagre for at sikre stabil forsyning og priser.

80 Udvikling Virkeligheden overgår fantasien... Where a calculator on the ENIAC is equipped with 18,000 vacuumtubes and weighs 30 tons, computers in the future may have only 1,000 vaccuum tubes and perhaps weigh 1.5 tons. Popular Mechanics, March 1949 There is no reason for any individual to have a computer in his home. Ken Olsen ( ), President, Digital Equipment, 1977 I det 21 århundrede kommer biologien til at levere mange løsninger, også dem vi slet ikke har forestillet os!

81 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 PAUSE 81

82 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 DEBAT 82

83 Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Bioenergiens rolle i EU Jean-Marc Jossart, AEBIOM 83

84 Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans Jean-Marc Jossart Copenhagen, 6 October 2010

85 About AEBIOM European Biomass Association Represents and promotes interests of bioenergy stakeholders 30 national associations about 80 companies Activities: lobbying, workshops, newsletters, European projects, working groups, etc. Based in Brussels Renewable Energy House Member of EREC AEBIOM annual report 2009 available on web site

86 Evaluation of NREAP State of play Definitions Growth of biomass supply Biomass vs final energy Cross Border Bioenergy Conclusion

87 State of play (5 Oct.) 21 NREAP submitted + draft provided to AEBIOM : BE, PO + unknown : EE, HU, LV, SK English : GR, IR, MT, UK, SE, NL, DK, FI Rest in national languages translation should come soon Transparency platform:

88 Definitions Reg 1099/2008 on energy statistics Eurostat Production/ indigenous production Primary production Gross consumption Gross inland consumption Confusion was clearly possible for member states for table 7 and 7a!

89 ktoe Availability of biomass Comparison NREAP and Eurostat figures for Eurostat 2006 REAP AT BE BG CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IE IT LV LT LU MT NL PL PT RO SK SI ES SE UK Figures of table 7 should be taken with caution! Source of differences : data sources, conversion into ktoe, template asks for feedstock while Eurostat accounts the final processed biofuels

90 ktoe Growth of biomass availability Denmark : Comparison Eurostat figures for and DK REAP for ! How to explain a difference of 30% between Eurostat and the Danish plan for 2006?

91 ktoe Growth rate of biomass availability Comparison of annual growth rate (%) from 2000 to 2007 (Eurostat) with growth rate of (NREAP) 35% Annual growth rate Eurostat Annual growth rate NREAP 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% AT BE BG CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IE IT LV LT LU MT NL PL PT RO SK SI ES SE UK -5% Growth of biomass looks disappointing in many countries (AT, CZ, DK, DE, SE) compared with recent years growth Reason for decreased growth : targets not ambitious, controversy about biomass (food/materials)

92 ktoe Biomass increase Increase of biomass from forest, agriculture and waste Forest Agriculture Waste AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Total without na Many members states are counting on a substantial increase of agriculture (IT, PO, FR, DK, ES, RO but not SE)

93 Is biomass availability sufficient? Table 7 a, 7 Table 7 a, 7 Gross Understanding inland consumption energy statistics is essential to analyse the Final action energy plans consumption (220 Mtoe) 20 Mtoe 227 TWh Table 10 a, for solid, biogas, bioliquid Table Table Table Table Mtoe 45 Mtoe Eurostat biomass statist

94 ktoe Is biomass availability sufficient? Comparison final energy consumption / gross inland biomass for Denmark, 2005 and 2020, ktoe Gross inland biomass consumption! Biofuels Biomass for heat and bioheat Bioelectricity Denmark has underestimated the amount of biomass needed to reach its targets!! Same conclusion for PO, BU, ES, CZ, etc.!! Or targets are overestimated!!

95 Mtoe In this sufficient? Comparison NREAP (EU22) and AEBIOM targets for NREAP for EU 23 AEBIOM Bioelectricity Biomass for heat and bioheat (Mtoe) Biofuels (Mtoe) Targets for bioelectricity and biofuels are in line with AEBIOM target, while the heat sector is underestimated.

96 Cross Border Bioenergy Full title : Cross-border markets for the European bioenergy industry AEBIOM project to help companies to evaluate markets in Europe and support their decision making process to invest in other countries. Activities 5 Market sectors Biogas Small scale heat DH CHP Biofuels Criteria for market attractiveness Data collection and dissemination B2B, etc. Join 9 focussed countries + others Austria Germany Denmark Finland Hungary Italy Latvia Sweden Slovak Republic + Other EU27 Become member of the Working Groups Participate to workshops And more Project supported by

97 GWh Where are expected new markets? Bioelectricity : increase from 2005 to 2020 (GWh) Incrase (GWh) AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Large new bioelectricity markets in DE, UK, FR, IT, PO, NL TWh for 22 countries

98 ktoe Where are expected new markets? Biomass for heat and bioheat (DH, CHP) : increase from 2005 to 2020 (ktoe) Increase AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Large heat markets (households, DH) in FR, DE, IT, UK, SE + 31 Mtoe for 22 countries

99 ktoe Where are expected new markets? Biofuels for transport : increase from 2005 to 2020 (ktoe) Increase of which 2G AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Large new biofuels markets in UK, DE, FR, ES, IT + 25 Mtoe for 22 countries Advanced biofuels 10% of market in 2020

100 Conclusion Preliminary conclusions as some REAPs are still missing, and translation takes time. Growth of biomass availability looks disappointing, but are the figures soundly established? Biomass from agriculture is expected to grow much more than forest biomass measures expected Biomass availability and bioelectricity/heat/biofuels targets do not match, also for Denmark! EC reaction expected The heat market looks underestimated once again!! Be involved in the Cross Border Bioenergy project to evaluate export markets.

101 Thank you for your attention Jean-Marc Jossart AEBIOM agenda Working Group sustainability 14 October Workshop at European parliament on sustainability 10 November

102 Return on Knowledge Alternativ energi investeringer efter finanskrisen Lars Skovgaard Andersen Danske Capital 6. oktober 2010

103 Klima og energi er ikke noget nyt i Danske Bank De seneste syv år har vi: - Dækket temaet via investeringsmuligheder i enkeltaktier og produkter med kapitalgaranti - Skrevet omkring temaet i bladet Investering - Holdt over 100 kundemøder omkring temaet - Videolinks til rådgiver og kunder - Holdt indlæg overfor læreanstalter, interessegrupper i øvrigt og deltaget i den offentlige debat i diverse medier 104

104 Dagsorden Vores syn på energi/alternativ energi Klimasektor - før og efter klimatopmøde og finanskrise Hvad skal der til, før vi investerer? 105

105 Return on Knowledge Hvorfor fokus på energi/alternativ energi?

106 Vi kan pt. ikke klare høje råvarepriser De globale økonomier er pt. ikke i stand til at håndtere en oliepris i USD 100. Høje råvarepriser kan føre til nye dyk i væksten. Nouriel Roubini (alias Dr. Doom) 107

107 Er der energi nok? 108

108 Energisikkerhed? 110

109 Et uundgåeligt scenarie Vi er nødt til at forlade olien, før den forlader os Dr. Birol, cheføkonom i Det International Energiagentur 111

110 Klimaændringer er sikkerhedspolitik Den største trussel mod Europas sikkerhed er ikke Osama bin Laden eller Al-Qaeda, men klimaforandring, da disse kan føre til massive flygtningestrømme fra syd mod nord. EU s udenrigspolitiske chef Javier Solana 112

111 Hvorfor fokus på energi/alternativ energi? Energisikkerhed Tilstrækkelig energi til global vækst Klimaændringer 113

112 Return on Knowledge Klimasektor - før og efter klima topmøde og finanskrise

113 Grøn boble? 115

114 Alternativ energi før topmødet 116

115 Alternativ energi efter topmødet 117

116 Missede vi muligheden 118

117 Return on Knowledge Hvad skal der til, før vi investerer?

118 Hvad skal der til, før vi investerer? Vi skal være ude af en periode med unormal lav vækst Vi vil se efter, om der gøres noget ved infrastrukturen Vi har brug for langsigtet støtte og store visioner, der bliver fulgt til dørs 120

119 Return on Knowledge Modsætninger mødes politikerne vil overraske!