Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Transkript

1 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på dagsordenen. Punkt 79, Spørgsmål til Naalakkersuisut: Har man videreført opgaverne fra Task Force udvalget i sundhedsvæsenet? Såfremt dette er tilfældet, hvad er status? Hvis der er afsat tidsfrister, hvilke opgaver og forbedringer er estimeret til gennemførelse er trukket tilbage af forslagsstiller. Der er aftalt clearing mellem medlemmer af Inatsisartut: Justus Hansen (D) og Per Berthelsen (S) Finn Karlsen (A) og Juliane Henningsen (IA) Hans Enoksen (S) og Kuupik Kleist (IA) i dagens møde. Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

2 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 117 Forslag til Inatsisartut-lov om ændring af landstingslov om konkurrence. (Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer) (tredjebehandling) Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Det er en tredjebehandling. Forslaget blev under andenbehandlingen ikke henvist til udvalgsbehandling derfor er der ingen ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er der ikke. Vi skal nu til at afslutte med tredjebehandlingen. Der er ikke kommet ændringsforslag til tredjebehandlingen, og derfor skal vi til afstemning med den i foreliggende form til tredjebehandling. Jeg beder venlig om at I afgiver jeres stemme. Der er 22 tilstedeværende stemmeberettigede til stede. 22 går ind for forslaget, ingen stemte imod eller undlod at stemme. Dermed er er forslag til Inatsisartut-lov om ændring af landstingslov om konkurrence vedtaget. Og nu går vi over til punkt 123.

3 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 123 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. (medlem af Naalakkersuisut for Finanser) (tredjebehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev under andenbehandlingen ikke henvist til udvalgsbehandling, derfor går vi over til tredjebehandlingen i den i andenbehandlingen forelæggene form. Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut ønsker ordet. Karl Lyberth (S) Tak. I denne forbindelse har vi fra Siumut ellers ønsket og stadig ønsker at denne dagsordenspunkt bliver udskudt til næste forårssamling, dette har vi også ønsket i udvalget. Grunden til dette er at vi mener at de givne manglende oplysninger kan blive mere konkrete samt at EU i denne forbindelse som bekendt har besluttet at importafgifter for rejer, eksempelvis fra Canada skal ophæves, og i forlængelse heraf er vi bange for at rejepriserne vil opleve et stort dyk, således de hjemmehørende trawlerejere på denne måde får endnu et byrde. Vi skal også huske på at trawlerejerne også skal have råd til fornyelser af deres trawlere, derfor har vi ønsket og stadig ønsker at dagsordenspunktet udskydes til forårssamlingen, fordi som nævnt at vi i Siumut betragter de given oplysninger for mangelfulde. Derfor vil vi fra Siumut ved denne tredjebehandling af rejeafgiften stemme imod. Tak og nu medlem Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut.

4 Siverth K. Heilmann (A) Tak. Da jeg kun vil gengive den forrige ordførers ord vil jeg kun sige at vi er enige i de fremførte, derfor vil vi under tredjebehandlingen af dette punkt stemme imod fra Atassut. Tak. Der er ikke andre, der ønsker at tage ordet. Således skal vi til at færdigbehandle tredjebehandlingen af forslaget. Der har ikke været fremlagt ændringsforslag til tredjebehandlingen, og således skal vi endelig stemme om lovforslaget som det foreligger ved tredjebehandlingen. Jeg skal anmode medlemmer af Inatsisartut om at stemme. Der er 22 stemmeberettige til stede. Der er 14 for ændringsforslaget, og otte imod. Der er ingen, der undlod at stemme. Således er forslaget til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om afgift på rejer vedtaget af Inatsisartut. Nu er vi kommet punkt 8.

5 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 8. Forslag til Landstingslov om tillægsbevilling for (medlem for Naalakkersuisut for Finanser) (tredjebehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Efter et enigt udvalgs anbefaling har Naalakkersuisut her fremkommet med et ændringsforslag til tredjebehandlingen. Er der nogen der ønsket tage ordet? Det er ikke tilfældet. Således er der fremkommet et ændringsforslag til tredjebehandlingen og nu skal vi stemme om ændringsforslaget. Jeg skal anmode medlemmer af Inatsisartut om at stemme. Jeg ved ikke når I trykker på knappen om dette bliver registreret. I henhold til aftale er 21 stemmeberettige, men der står fortsat at 22 har stemt. Hvem er det der indgår i aftalen? Hans Aronsen, Justus Hansen og Per Berthelsen, Finn Karlsen, Juliane Henningsen, Hans Enoksen og Kuupik Kleist. Der er 22 stemmeberettigede til stede og der er 22 for og der er ingen der undlod at stemme. Der er heller ingen der stemte imod. Dermed er landstingslov om tillægsbevilling for 2008 blevet vedtaget af et enigt Inatsisartut. Vi er nået til punkt 94.

6 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 92. Forslag til: Inatsisartutforordning nr. xx af xx, xx 2009 om ændring af landstingsforordning om folkeskolen (overdragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning til kommunerne. (medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) (tredjebehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således ikke til tredjebehandlingen afgivet betænkning om forslaget. Der er ingen der har bedt om ordet. Vi skal derfor til at have afsluttet vores tredjebehandling af forslaget. Der er ikke til tredjebehandlingen fremsat ændringsforslag, vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved tredjebehandlingen forelæggene form. Jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Der er 22 stemmeberettigede til stede, der er 22 for og der er ingen der undlod at stemme og der er ingen der stemte imod og dermed er forslaget blevet vedtaget. Og så er det tal nr. 41, det er andenbehandling.

7 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 41. Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse til Inatsisartut om behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden Redegørelsen skal fremlægges på EM10. (medlem af Inatsisartut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Der er fremsat ændringsforslag af et mindretal i udvalget bestående af Siumut. Jeg skal spørge, om der er nogen, der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Undskyld medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Vær så god. Hans Enoksen (S) Tak formand. Ja her med hensyn til at man bygger almennyttige boliger i de 4 største byer og forslaget, og at der laves en redegørelse for perioden 2010 til 2020 den er vi i princippet enige i, også at der er meget stort behov for boliger i de største byer. Men vi går ikke ind for at der laves en redegørelse for perioden 2010 til 2020, den er vi i princippet enige, også at der er meget stort behov for boliger i de 4 største byer. Men vi går ikke ind for, at man i de resterende lande, derfor har vi forslået at man også inddrage den resterende del og inddrager de mindre byer, bygder og yderdistrikter samt behovet for boliger er meget stort det, at de også bliver medtaget. Det vil vi gerne have sikret. Fordi man blandt andet i betænkningen sagde, at det er man opmærksom på fra Naalakkersuisuts side, men da man skal følge forslagets overskrift, derfor vil vi gerne have sikret om Naalakkersuisut vil deltage i denne sikring. Fordi vi går ikke ind for at man forskelsbehandler den resterende befolkning i den resterende del af landet, og de blive

8 betegnet som noget der er arbejdsløse, der er blevet lavet. Der er nogen folk der bor i de resterende del af landet, der gerne ville være med i udviklingen blandt befolkningen, at der er også mange, som også er private og dette ville også medføre, at der er private næringsdrivende der blot vil gå i stå, og der vil komme flere arbejdsløse, og det er vi bange for. Men ikke mindst at man i yderdistrikterne og bygderne med hensyn til dem der bor i de dårlige boliger, de vil gerne have at man sikre boliger til dem. Derfor selvom vi går i princippet ind for forslaget så vil vi stemme imod forslaget. Fordi man kan ikke lave forskelsbehandling her i landet. Fordi man må betragte hele befolkningen under et her. Ja tak. Så er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Ja tak. Jeg skal lige fremlægge min besvarelse. Naalakkersuisut skal indledningsvis takke Infrastruktur- og Boligudvalget for deres betænkning og grundige overvejelser. Naalakkersuisut skal indledningsvis fremhæve, at Udvalget ligeledes har bemærket, at flertallet i Inatsisartut, under første behandlingen af forslaget, gav deres støtte til forslaget. Naalakkersuisut skal derudover fremhæve, at Udvalget bemærker, at der ikke var uenighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse, eller at denne redegørelse skal fremlægges for Inatsisartut på forårssamlingen i år Udvalget bemærker yderligere helt korrekt, at der derimod ikke var fuld enighed om forslagets geografiske afgrænsning, dvs. om redegørelsen alene skulle inddrage de 4 største byer. Naalakkersuisut kan fuldt ud tilslutte sig Udvalgsflertallet der støtter forslaget med den begrundelse, at det er i de 4 største byer, at behovet er størst. Det er ligeledes i også her, at erhvervsudviklingsmulighederne og dermed beskæftigelsesmulighederne er størst. I lighed med Udvalgsflertallet mener Naalakkersuisut, at en undersøgelse, der eventuelt udvider det geografiske område, vil være naturligt at foretage men, at en sådan undersøgelse bør ske særskilt. Det kan i den forbindelse nævnes, at i en række af de øvrige byer, som ikke er omfattet af denne undersøgelse, er der rent faktisk boligoverskud og vanskeligheder ved at udleje boliger. En undersøgelse og afdækning af denne problemstilling vil være en naturlig udløber af

9 undersøgelsen i de 4 byer. Med disse bemærkninger kan Naalakkersuisut anbefale at beslutningsforslaget nyder fremme. Vi siger tak til medlemmet at Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik. Så er det medlem af Inatsisartunut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit der har fremsat forslaget til beslutningsforslaget. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Ja dette forslag og da jeg stillede, så vidste jeg også, også fra Inuit Ataqatigiit eller hele Inatsisartut, vi vil alle sammen få nogen i den resterende del af landet. Som Hans Enoksen sagde, der bor også nogen andre lande i den resterende del af landet. Meningen med dette er at man på landbasis med hensyn til flytninger og med hensyn til de boliger, der er blevet bygget i de seneste 30 år, de er blevet bygget i størst mulig omfang i de byer eller udviklingen er sket i de 4 nævnte byer, og derudover så er boligbyggeriet været meget lille i løbet af disse 30 år i disse 4 byer. Og derfor med hensyn til at man tænker på flytninger og at de 4 byer er uddannelsesbyer, så er det også helt sikkert, at behovet for boliger og behovet er meget stort. Og på baggrund deraf, så er der i løbet af disse 10 år, hvor stort behovet ville vokse, så er det nødvendigt at få det undersøgt. Og det er så det hensigten er, det er så hensigten der har været i forslaget. Det er ikke sådan, at der ikke skal bygges boliger eller udviklingen i andre byer. Det er ikke hensigten. Og den skal heller ikke forstås sådan, mit forslag. Så er det medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraterne. Justus Hansen (D) Tak for det. Som formand for boliger og infrastrukturudvalget har vi også sagt som allerede sagt fra Naalakkersuisutmedlemmet, at der er kommet med en mindretalsudtalelse fra Siumut og Atassut, at komme med en særskilt redegørelse for resten af landet. Og som allerede sagt af Inatsisartutmedlemmet Olga Poulsen Berthelsen er behovet størst i de 4 største byer. Derfor skal denne redegørelse gælde dem her først og fremmest. Men som sagt igen, der kommer en særskilt redegørelse senere til forårssamlingen 2010 med hensyn til resten af kysten.

10 Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Ja tak formand. Med forslagsstilleren så kom hun, at hun med sine overvejelser også har kendskab til det der sker i den resterende del af landet, ja det er korrekt og jeg er overbevist om, at du ved det. Men med hensyn til det når man ser på finanslovsforslaget for 2010, så er den resterende byggeri den resterende del af landet, der er blevet beskåret meget. Men det er heller ikke korrekt som Olga Poulsen Berthelsen, at man har tilsidesat anlægsbyggeriet i de 4 største byer, det er ikke korrekt. Der er blevet bygget meget store anlægsopgaver i de 4 byer. Men i den resterende del af landet, så er byggeriet meget mindre i forhold til disse 4 byer. Da vi kom her og vi holdt møde her i 1995 hvor der er bygget halvdelen af Nuussuaq, og Nuussuaq er nu blevet større end Nuuk og Qinngorput har måske samme befolkningsantal som Upernavik, derfor kan man ikke sige, at der er blevet tilsidesat byggeri den store by. Og jeg vil også lige sige med hensyn til medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen, det er tredje gang du sagde, du gav mig 2 gange tilsagn fra talerstolen, at du vil komme med en besvarelse omkring boligbyggeri af bygder, for den tredje gang, så jeg gerne høre, om jeg vil få nogen besvarelse derpå vil jeg komme med en klage til formandskabet, da du allerede har givet tilsagn fra talerstolen med hensyn til at du ikke har talt ordentligt og korrekt, som medlem af Naalakkersuisut. Jeg skal lige erindre om, at det man diskuttere i henhold til forslagsstilleren, nemlig forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse til Landstinget om behovet for almennyttige boliger. Så er det medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Og det bliver ganske kort. Vi har ikke noget medlemskab i udvalget og selvom de og med hensyn til vore faldne bemærkninger og ud fra Siumuts begrundelse, så vil vi stemme sammen med Siumut og stemme imod dette forslag.

11 Ja tak Siverth K. Heilmann. Så er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Ja tak. Og så skal jeg lige udtale til medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, at spørgsmålet der ikke er blevet besvaret, at det ser ud som om det er sådan, og derfor og det ser ud som om der ikke er noget, og der vil være sådanne fejltagelse. Men jeg kan sige, at du vil få en skriftlig besvarelse i morgen, om hvad der er sket eller hvad det er for nogen tiltag, der er blevet lavet i forbindelse der. Den vil jeg sørge for, og du vil få en skriftlig besvarelse i morgen. Så vil jeg lige rette følgende: at formanden for udvalget sagde, at denne undersøgelse, at der vil blive lavet en redegørelse for de andre byer til forårssamlingen Mit svar skal ikke forstås sådan, at det er det vi vil gerne fremlægge at det er udgangspunktet af dette forslag, at man i de 4 største byer laver denne undersøgelse og det er den redegørelse, der vil blive fremlagt til forårssamlingen 2010, og den anden, den vil jeg sørge for, men man regner med at den vil blive færdiggjort på et senere tidspunkt. Og jeg skal også lige udtale følgende, det er korrekt at med hensyn til Qinngorput og andre bydele her i Nuuk, der har været meget stort boligbyggeri, men så er det jo kun især ejerne og andelsboligerne, der har bygget. Vi fra Naalakkersuisut finder det meget vigtigt, at dem der står på venteliste med hensyn til almennyttige lejeboliger, at vi får nedsat ventelisten, og det er så at vi har til hensigt at bygge mange lejligheder, som kan udlejes, og det er det vi har hensigt på fra Naalakkersuisut. Så er der medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Ja tak. Først så havde jeg ikke regnet med, at der vil afstedkomme en ny debat her, men hensigten med forslaget og det vigtigste er, at man med hensyn til byggeri af almennyttige boliger, det er det man er ude efter. Og her i de almennyttige boliger, det er nogen personer, der i mange mange år har stået på ventelisten, og som ikke har råd til at købe deres egne boliger som for eksempel i Qinngorput,

12 det er dem der ikke kan købe, der vil blive placeret der. Det er det man er ude efter her i dette forslag. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt at få at vide, at redegørelsen i den tid, så er det Naalakkersuisuts visioner og hvilket indhold vi alle sammen skal vente på, fordi med hensyn til kommende lejere i de almennyttige boliger kan se og i forbindelse med anlægsbyggeriet, hvor store omkostninger vi har behov for. Derfor mener vi, at et problem som vi alle sammen er interesseret i, at det vil blive påvist at den vil blive løst. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Da forslagsstilleren Olga Poulsen Berthelsen hun sagde, at det er lejerne der ikke kan købe lejligheder, det er dem der skal have fortrinsret. Ja vi vil gerne have at man også sikre det samme til personer i den resterende del af landet som har boet i meget dårligere boliger i mange år. Vi må have en forpligtelse til at få dem sikret. Det er også dem vi arbejder alvorligt for. Og så det som Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen i sin bemærkninger til Justus Hansen udvalget formand for udvalget, så sagde han, så anmodede jeg om jeg vil citere noget lidt fra betænkningen? Redegørelsen, udvalget har bemærket, at man ikke har noget imod, at der laves en redegørelse, så fremlæggelse på forårssamlingen 2010, der var derimod ikke enighed om forslagets geografiske afgrænsning om det vil sige om redegørelsen alene skulle inddrage de 4 største byer. Det er så flertallet i Inatsisartuts udvalg, der har taget beslutningen om at man inddrager samtlige byer i denne redegørelse. Og det er det som Naalakkersuisut skal følge. Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Ja tak. Det er Naalakkersuisut for boliger i sin besvarelse sagde, at da vi lavede nogen særskilt

13 undersøgelse, det er meget utilfredsstillende. Og det er ærgerligt at han ikke kan sige hvornår den end kan blive færdiggjort, og det er meget ærgerligt. Og til forslagsstilleren til Olga Poulsen Berthelsen, så skal jeg udtale, at i mange år masse og så er der også nogen andre på kysten som har ventet og stået på venteliste. Og de har også ventet der, dem der bor der. Med hensyn til renovering af deres boliger, det er også det, de har ventet på i masser af år. Dem der bor der, de er også mennesker, det er også dem vi må tænke på. Ja tak. Så er det medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Ja afsluttende. Det er jeg glad for, at det kan også siges fra Siumut at man i mange år med hensyn til kysten, at udover de 4 nævnte byer og at andre byer, så er der mange, hvor man ikke har gennemført renoveringen af boliger. Da det kan siges, jeg mener, at det er godt fordi grunden dertil er, at man i de år, at man politisk i forbindelse med arbejdet fra landstingets arbejde her, det er de konsekvenser, det kan afstedkomme. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi tænker nyt her, og at det skal være fremadrettet på sigt at lave at have en ordentlig arbejde ud fra en ordentligt oversigt over nogen der er blevet planlagt. Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Ja tak formand. Det er med hensyn til sidste ordfører og henhold til den, så er det ligesom om, der ikke er sket noget i de forrige år. Ja der er blevet lavet moderniseringer, jamen uanset det, så har vi ikke fået udarbejdet noget fyldestgørende, det kan man også fornemme. Samtlige boliger er ikke blevet bygget, og det her vi også lagt mærke til her. Og man skal heller ikke glemme de forskellige ting, der allerede er blevet bygget, der er lavet nogen moderniseringer i Sydgrønland, Sisimiut og alle mulige steder, også her alle disse må heller ikke glemmes. Det vil sige, at selvom der er blevet udarbejdet noget, så er det forskellige opgaver som vi ved, der ikke er blevet bygget. Det er det der ikke kan modsiges, og man må så lave en undersøgelse på en anden måde med hensyn til de offentliges boliger,

14 ikke kun her i Nuuk, ikke kun i Sisimiut, ikke kun i Qaqortoq, ikke kun i Ilulissat, nej, det er dem der også bor i resterende kysten, det må vi også undersøge. Der er også mange der står på venteliste, så er det ligesom om, at dem der bor i Salliarnartaq i Maniitsoq, de har i hvor mange år har de ventet på renoveringen, vi må færdiggøre sagen. Derfor må vi have afdækket alle disse og afdækket alle byerne. Og nu er det medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg vil blot støtte forslagsstilleren i det vigtige omkring at vi får lavet en redegørelse for boligbehov i de 4 største byer på almennyttige boligområde. Der er så mange mennesker der står på venteliste og jeg synes ikke at vi kan være andet bekendt over for de mennesker, der ønsker at få tag over hovedet og få en almindelig hverdag. Så det kan vi kun støtte. Ja tak. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Ja tak formand. Det er forslagsstilleren Olga B. Berthelsen sagde, at i mange år, så er det planlægningen, den må gennemføres. Det er ikke det vi skændes om, der er også blevet lavet nogen planer som for eksempel som Kim Kielsen kom ind på, at med hensyn til dem der bor på blokke der skal renoveres i Maniitsoq, Salliarnartaq som allerede er blevet planlagt, og som Naalakkersuisut nu har stoppet. Fordi man i de 4 største byer, det er det byggeri, der skal have fortrinsret, men vi skal heller ikke glemme, at de resterende del af landet, at dem der bor i byerne, de har nogen boligmæssige problemer. At de skal ikke opfattes som at der er nogen andre, der skal have fortrinsret. De bor lige så alvorligt med hensyn til boliger, og de vil gerne have løst deres boligproblem. Derfor at man får ændret allerede planlagte ting, det er meget alvorligt for de berørte personer. Vi har ikke noget imod planlægning, allerede igangsatte behandlinger, at de bliver stoppet, det er meget vanskeligt at acceptere, fordi der er nogen personer der ligesom alle andre bor i Maniitsoq, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat de har problemer med deres boliger, ligesom dem der står på venteliste.

15 Tak. Jeg regner med at debatten i udvalget har været meget seriøs. Og med hensyn til flertallets og mindretallets udtalelse idet der blev nævnt i betænkningen, det ville allerede blive fremlagt. Derfor vil jeg bede jer Inatsisartut venligst, at dem der har ønsket at sige noget, så skal vi gå videre til næste punkt. Og nu er det medlem for Naalakkersuisut for boliver og infrastruktur og trafik. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Ja, det jeg sagde lige før, så er det hvad for en mening udvalget har taget, det er på baggrund deraf, at jeg har udtalt mig. Og her er det selvfølgelig flertallets beslutning i udvalget, fordi det er dem der plejer at sige noget, hvis jeg kan citere noget her, og det ud fra det jeg har sagt noget, og den blev fordrejet i andet henseende. At man kan lave nogen undersøgelser og inddrage andre områder, men denne undersøgelse må laves særskilt, det mener flertallet. Og i forbindelse med dette forslag med hensyn til Naalakkersuisut, dette kan være i forlængelse af Naalakkersuisuts redegørelse i nærværende forslag eller i en anden sammenhæng for eksempel Naalakkersuisut fremtidige sektorstrategiarbejde. Derfor sagde jeg, og jeg fik også rettet formanden for udvalgets bemærkninger, det er ikke sådan, at vi til forårssamlingen 2010 vil komme med en redegørelse om andre byer. Det er udgangspunktet i dette forslag, det er at man i de 4 største byer der skal laves en redegørelse, det er det der vil blive taget udgangspunkt med i forbindelse med at det vil blive fremlagt til forårssamlingen Så er det medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit. Isak Hammond (IA) Tak formand. Med hensyn til vores politiske arbejde, og når man så kigger tilbage, som Inuit Ataqatigiit har været med til også med hensyn til anlægsopgaverne med hensyn til almennyttige boliger, hvor man så særskilt har set på de 4 største vækstbyer. Det er man opmærksom på fra befolkningen og med hensyn til yderdistrikterne, hvor man i de tidligere år og hvor Inuit Ataqatigiit har deltaget, hvor de ligesom ved har skræntet med boligbyggeri disse steder, hvor der er så bygget mindre end i forhold til andre.

16 Og det viser sig helt klart, at der er et ønske om at befolkningen skal informeres om de faktiske forhold, selvom der forår eller møde, forslaget så er det så promoveringen af sin egen person, så vidt jeg kan høre på de faldne bemærkninger, selvom jeg er for, så skal vel tage hensyn til mindretalsudtalelserne og få flertalsbeslutningerne. Derfor er det meget vigtigt at vi skal informere befolkningen således at vi kan inddrage hele befolkningen med hensyn til vore beslutninger og fordi befolkningen skal have at vide, hvilke begrundelser vi har med hensyn til vores politiske beslutninger og konsekvenser eventuelt kan få for kommunerne. Også fordi kommunerne skal have kendskab til disse initiativer af hensyn til deres egen planlægning. Og ærede formand, selvom det har været behandlet seriøst i udvalget, og har været, og at vi så stemmer om forslaget. Og nu er det medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen (S) Ja, der er stor boligmangel i de store byer helt op til 20 års ventetid for nogens vedkommende. Derfor er det koalitionen der gentager sig hele tiden, at de almennyttige boliger skal antallet af disse forøges, og derfor har jeg meget svært ved at forstå, hvad med disse andelsboliger som ellers skulle udbydes til almennyttige boliger er blevet ændret sådan så de kommer til at lyde, at de almindelige borgere der bor i disse, de er ligesom ikke længere har muligheden, og så det er ligesom om at man prøver på at udelukke lønmodtagere der er under SIKoverenskomsten. Det er så en forskelsbehandling der allerede startet fra den nuværende koalition. Jeg skal anmode jer om og så hen at i henholder jer til overskriften under andenbehandlingen, derfor skal jeg anmode de medlemmer, der gerne ville sige noget, at henholde sig til selve overskriften. Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Tak formand. Selvfølgelig bliver man varmet op her engang imellem her i salen. Og det kan være trættende engang imellem.

17 Og med hensyn til den stillingtagen i udvalget og de udtalelser fra Siumut og de bliver besvaret fra medlemmet af Naalakkersuisut der er for, at der ikke længere grund til at skulle snakke om det. Men hvis Naalakkersuisuts besvarelse, de har allerede sagt det, de gerne ville sige, så har det måske ikke været nødvendigt at komme med disse bemærkninger, og selvfølgelig er jeg ikke i tvivl om med hensyn til de boliger man snakker om her i Maniitsoq, hvor man vil overfor disse hvor man så vil udskifte den store blok P her i Nuuk, og det er ikke noget der ligesom har været godt. Og derfor fastholder Atassut ligesom Siumut at vi går ind for mindretalsudtalelsen. Tak. Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Jeg har ellers tænkt mig at sige noget andet, men jeg skal nok rette mig efter dig. At vi skal blot gentage fra Siumut, at Siumut ikke kan gå ind for en planlægning kun for de 4 vækstbyer, at der man derfor vil inddrage resten af landet i denne planlægning. Tak. Tak. Medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Jeg vil ikke gentage det der allerede blev sagt. Men begrundelsen for at jeg har trykket på knappen, det er medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut at have sagt, at vi skal henholde os til overskriften og ligesom afleder os i at sige noget. Og det er derfor synes jeg at vi skal stemme om forslaget på nuværende tidspunkt. Tak. Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Tak. Hvis vi kan ikke kigge på overskriften, så er det 4 storbyer vi snakker om, det har slet ikke noget imod fra Siumut. Men det vi finder, hvad med at inddrage resten af landet, det er bare det der skal ske en forskel også fordi behovet findes også i andre byer.

18 Hvad er begrundelsen for at I ikke vil gå med til vores ønske? Med hensyn til vores ønske fra Siumut og med hensyn til afslaget af den, den forstår jeg således, at partierne Demokraterne, Kattusseqatigiit Partiiat og Inuit Ataqatigiit, de går helhjertet ind for koalitionens politik hvor de 4 vækstbyer kun skal opbygges, og det er beklageligt at høre disse, det er meget forstået. Og hvis vi kigger på koalitionens målsætninger, der ser det jo også sådan ud, at så er resten af landet udelukket i boligbyggeriet udover de 4 vækstbyer. Det er Inuit Ataqatigiit der også går ind for det. Og jeg håber, at hele befolkningen vil have forståelse for dette og til sidst skal jeg da lige anmode formanden om at når medlemmer af Naalakkersuisut, at de ligesom laver grimasser mod os, når vi snakker, Ane Hansen må jeg sige, jeg må nok nævner ved navns nævelse, at Ane Hansen har lige gjort det, det er meget beklageligt. De sidste talere skal jeg erindre om, at vi skal tage hensyn til udvalgets seriøse arbejde med og har sat deres underskrifter, betænkningen er allerede underskrevet og det står helt klart, hvad det bliver til og vi skal så vidt muligt lade være med at påpege hinanden her i salen. Medlem af udvalg, formanden. Justus Hansen (D) Jeg vil udtrykke mig ordentlig i første indlæg her. Men om jeg må citere fra betænkningen fra boligudvalget? et flertal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne skal om forslaget bemærke, flertallet støtter forslaget med den begrundelse, at de 4 største byer da behovet er størst, det er ligeledes at I også her at erhvervsudviklingsmulighederne og derved beskæftigelsesmulighederne er størst. Flertallet i udvalgets undersøgelse der eventuelt udvide det geografiske område ville være naturligt at foretage, men at en sådan undersøgelse bør ske særskilt og nu komme det vigtigt det der kan ske i forlængelse af Naalakkersuisuts redegørelse til nærværende forslag i en anden sammenhæng for eksempel Naalakkersuisuts fremtidssektorstrategiarbejde, flertallets støtte til forslag i de nuværende form, skal derfor ikke forstås som et udtryk for at resten af landet er glemt, men et udtryk for at ønske om en samlet prioritering på området. Tak. Ja tak. Så er det medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

19 Olga Poulsen Berthelsen (IA) Først med hensyn til Naalakkersuisuts politik, hvor Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat er blot ved at følge den, med hensyn til at der laves en udvikling i de 4 byer og hvor Karl Lyberth sagde, dem går vi overhovedet ikke ind for, og det kan vi ikke overhovedet ikke blive enige i. Vi ved ikke om Naalakkersuisut vil lave nogen udvikling alene i disse 4 byer og denne udvikling der er fremsat, som det siges. Dette forslag er omkring krav om redegørelse og denne redegørelse vil så blive fremlagt til forårssamlingen 2010 og vil vedrører de 4 største byer. I forbindelse med behandlingen i udvalget, så har man ikke skændes om den, og man blev enige om den. Og i forbindelse med førstebehandlingen af denne, så er det også meget udtalt i forbindelse med førstebehandlingen af den sag, det vi skændtes lidt om, det er at den behandling de resterende byer får, og jeg mener, at der er meget stort behov i de 4 største byer, som værdsætter vi, at de får fortrinsret, vi værdsætter også at man efterfølgende i de resterende byer som ikke er blevet kan også fra vores side at der laves en løsning på et senere tidspunkt til dem. Og det er også det som Naalakkersuisut har sagt, den vil blive realiseret i sit svarnotat. Derfor med hensyn til om man har tålmodig eller utålmodig der, det er måske grunden dertil. Ja tak. Der må ikke siges mere. Vi skal derfor til at afsluttet andenbehandlingen af forslaget. Der er stillet ændringsforslag, et mindretal i udvalget bestående af Siumut, ændringsforslaget har følgende ordlyd: forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at udarbejde en redegørelse i Landstinget om behovet for almennyttige boliger i hele landet i perioden Redegørelsen skal fremlægges på forårssamlingen Vi går først til afstemning om ændringsforslaget, og jeg skal gøre opmærksom på at da der kun er fremsat et enkelt ændringsforslag vil vedtagelse af ændringsforslaget som endelig vedtagelse af beslutningsforslaget i den ændrede form. Jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Og det er så ændringsforslaget som vi stemmer for nu, det er så Siumuts ændringsforslag som vi stemmer om nu. Der er 23 stemmeberettigede. Dem der stemmer for er 9, dem der er imod, det er 14. Dermed er ændringsforslaget blevet forkastet. Vi går nu til endelig afstemning om beslutningsforslaget, og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Dem der er for, det er 14, dem der er imod er 9.

20 Og dermed er beslutningsforslaget altså betænkningen blevet vedtaget. Og vi er nu nået til punkt 37.

21 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 37. Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at oprette en støtte- og behandlingscenter for ofre for seksuel misbrug. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Og der er heller ikke nogen der har markeret og ville sige noget. Undskyld, så er det medlem af Inatsisartut, Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Ja fra Siumut er vi glade for at på vegne af forslagsstilleren Aleqa Hammond, at forslaget med henvisning til udvalg, så er der blevet udarbejdet en betænkning, og det er så et enigt udvalg, og derfor da forslagsstilleren ikke er til stede, så siger jeg tak på vegne af hende, at forslaget er blevet godkendt. Det vi behandler her, det er fremsat af medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit som vi behandler nu. Og vi skal jo have særskilt afstemning om disse 2 punkter. Og dermed har jeg allerede kommenteret det næstkommende punkt. Vi skal derfor til at afslutte vores andenbehandling af forslaget og der stemmes nu om forslaget, og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Dem der er for er 22, der er ingen imod, der er heller ingen der undlod at stemme. Dermed er forslaget i punkt 37 blevet vedtaget. Og så er vi først nu nået til punkt 49.

22 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 49 Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til at oprette et behandlingscenter for personer der har været udsat for seksuelle overgreb. (medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Der er heller ikke noget der har markeret og vil sige noget. Og vi skal derfor til at afslutte vores andenbehandling af forslaget. Jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Dem der er for er 22, der er ingen der er imod, og heller ingen der undlod at stemme. Dermed er dagsordenspunkt 49 blevet vedtaget. Og vi er nået til punkt 31.

23 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 31 Forslag til beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge forslag til, at der gives vaccination til børn mod sygdommen hepatitis B i forbindelse med de ordinære vaccinationer af børn. (medlem af Inatsisartunut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Og der er heller ikke nogen der har markeret og vil sige noget. Vi skal derfor til at afslutte vores andenbehandling af forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Afstemningen er færdig, dem der stemmer for er 23 og der er heller ingen der undlod at stemme eller stemte imod. Og dermed er forslaget i enighed blevet vedtaget. Og nu er vi nået til dagsordenspunkt 87.

24 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 87 Beslutningsforslag om at Grønlands Selvstyre tiltræder Danmarks godkendelse af konvention om klyngeammunition og samtykker til udfærdigelse af Danmarks tiltrædelsesinstrument, der deponeres hos FN's generalsekretær. (Formanden for Naalakkersuisut) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Forslaget blev under førstebehandlingen tilslutning, der er ikke fremsat ændringsforslag. Og der er heller ikke nogen, der har markeret eller ville sige noget. Vi skal derfor til at have afsluttet vores andenbehandling af forslaget. Jeg beder medlemmerne af Inatsisartunut om at afgive deres stemmer. I forbindelse med afstemningen, der er 23 for og der er ingen der stemte imod eller undlod at stemme. Dermed er punkt 87 færdigbehandlet. Så skal man meddele overfor Danmark at det er blevet vedtaget at Grønland stemmer for konventionen.

25 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 Dagsordenens punkt 15 Redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden for (Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit Så er vi nået til behandlingen af en redegørelse. Her skal jeg lige gøre opmærksom på, at når der er tale om en almindelig behandling af Inatsisartuts arbejde, så er der ellers en redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden der ellers plejer at blive fremsat til forårssamlingen, den har en overskrift. Og den vil blive fremlagt af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Tak på Naalakkersuisuts vegne fremlægger jeg hermed redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden for På Naalakkersuisuts vegne fremlægger jeg hermed Redegørelse for Anlægs- og Renoveringsfonden for I Budgetloven er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Anlægs- og Renoveringsfonden blev oprettet i 2000, for at gøre procedurerne omkring bevilling af midler til anlægsopgaver mere smidig. Selvstyret afsætter hvert år et beløb til anlægs- og renoveringsopgaver på Inatsisartuts Finanslov, den såkaldte anlægsramme.

26 Det skal understreges, at Anlægs- og Renoveringsfonden er en budgetteknisk fond, der ikke kan søges midler fra. De midler, der er registeret i fonden, er bundet til konkrete projekter. Skal der rokeres midler fra Anlægs- og Renoveringsfonden, skal dette ske ved at aflyse eller ændre et givent projekt, hvilket kræver politisk godkendelse af Inatsisartut i forbindelse med behandling af forslag til Inatsisartuts finanslov eller løbende ved konkret godkendelse i Inatsisartuts Finansudvalg. Jeg vil ikke her gå i detaljer, men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen. I 2007 blev der overført 792 mio. kr. til brug i I 2008 er der blevet tilført anlægsområdet yderligere 969 mio. kr. til fortsættelse af projekter og igangsætningen af nye projekter. I 2008 er der dermed mio. kr. til disponering på de konkrete projekter, hvoraf der er forbrugt 864 mio. kr. Dermed er Anlægs- og Renoveringsfonden blevet forøget med 105 mio. kr. i løbet af 2008, således fonden ultimo 2008 udgør 880 mio. kr. på de 373 igangværende projekter. Et af Naalakkersuisuts indsatsområder i det forløbne år har været at få afsluttet projekter. Det kan derfor med glæde konstateres, at der er afsluttet 110 projekter og aflyst 8 projekter. Til sammen har disse 118 projekter medført en nedskrivning af fonden med 17 mio. kr. Disse projekter er derfor udtaget fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Naalakkersuisut vil fortsat prioritere at få afsluttet projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden. I finansloven for 2008 prioriterede Inatsisartut ligesom i 2007 størsteparten af anlægsmidlerne til områderne skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme. Det er derfor glædeligt, at det er inden for disse områder, der har været det største forbrug. For privat boligbyggeri gælder, at der overføres 248 mio. kr. til Dette viser imidlertid ikke et reelt billede af aktiviteten på området. Bevillingerne bliver nemlig ikke udbetalt løbende, som det gælder for andre anlægsopgaver, men udbetales først, når byggeriet er færdiggjort. Jeg håber, at Inatsisartut har fået udbytte af at læse redegørelsen og ser frem til en god debat.

27 Med disse ord vil jeg overlade Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008 til Inatsisartuts velvillige behandling. Finn Karlsen, tredje næstformand (A) Vi siger tak til Medlem af Naalakkersuisut for Boliger. Og nu går vi videre til partiernes ordførere, først er det Inuit Ataqatigiit. Anders Olsen (IA) På lige fod med de tidligere år, viser redegørelsen, at de afsatte midler for fonden i 2008 langt fra er blevet brugt. Fonden havde mio. kr. til disponering, hvoraf der er ble-vet brugt 864 mio. kr. Der er således forbrugt lige under halvdelen af fondens midler. Vi må indrømme, at de pr. ultimo 2008 igangværende 373 projekter er virkelig mange projekter der kører, og vi er glade for, at Naalakkersuisut vil prioritere at få afsluttet disse igangværende projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden. Ambitionsniveauet for kapitaltilførsel til Anlægs- og Renoveringsfonden har været meget højt gennem årene siden fondens oprettelse i Vi kunne tænke os, at Naalakkersui-sut med kritiske øjne vil gennemgå hvert enkelt projekt i fonden, hvorved der kan vurderes om projektet er tidssvarende eller kan sammenkobles med andre projekter. Nu er året 2009 snart omme og bevægelserne i fonden i indeværende år, som vi endnu ikke kender, vil forhåbentlig blive forlagt Inatsisartut på et noget tidligere tidspunkt i 2010, end tilfældet er det for i år. Vi vil dog bruge redegørelsen til en kritisk gennem-gang. Vi vil afslutningsvis, ligesom Naalakkersuisut fremhæver, glæde os over, at størsteparten anlægsmidlerne er blevet brugt til områderne skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme. Med disse bemærkninger tager vi Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008 til efterretning.

28 Finn Karlsen, tredje næstformand (A) Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Anders Olsen. Og der er heller ikke nogen der ønsker at kommentere den, derfor siger vi tak til ham. Og den næste der vil sige noget, det er Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Siumut er glad for Landsstyrets, sædvanen tro har skrevet en gennemarbejdet redegørelse om Anlægs- og renoveringsfonden. Det er nu for 9. gang, vi har fået forelagt sådan en redegørelse, hvor Landstinget har mulighed for at sætte de mange penge på de rigtige projekter og sikre, at pengene bruges som anbefalet og dertil også vurdere stadiet af de almindelige bygge- og renoveringsprojekter. Siumut har i årenes løb, med glæde arbejdet med i disse sager, og vi har i år også grund til at modtage redegørelsen med glæde. Set redegørelsen som helhed, må man sige, at byggeriet sidste flere år er rettet positivt op, idet vi må konstatere, at i forhold til byggeriet I 2007 blev der overført 792 mio. kr. til brug i I 2008 er der blevet tilført anlægsområdet yderligere 969 mio. kr. til fortsættelse af projekter og igangsætningen af nye projekter. I 2008 er der dermed mio. kr. til disponering på de konkrete projekter, hvoraf der er forbrugt 864 mio. kr. Dermed er Anlægs- og Renoveringsfonden blevet forøget med 105 mio. kr. i løbet af 2008, således fonden ultimo 2008 udgør 880 mio. kr. på de 373 igangværende projekter. Alle det gode resultater skal uden tøven reklameres. Var der nogen der sagde, at der aldrig skete noget! Disse fakta er uden tvivl bemærket af folk, der arbejder til daglig med disse ting. Siumut ønsker at Landsstyret sikrer, at der opnås lige så gode eller bedre resultater for i år, for det må være målet, at pengene skal arbejde i stedet for at blive gemt i mølposen. Det har gennem årene været landstingets mål, at man færdiggør bestemte arbejder godt og med tilhørende gode regnskaber. Siumut har med glæde bemærket, at der i de sidste år er kommet frem, at man betragter disse arbejder med forståelse og med entusiasme. Under debatten vedrørende emnet sidste år ønskede og regnede Siumut med, at man i 2008 kommer frem til bedre resultater i forhold til foregående år, og da dette faktisk blev resultatet

29 er vi i Siumut aldeles tilfredse med udfaldet. Ved en gennemgående vurdering af planerne for 2008, har Siumut bemærket at kommunerne de sidste år er opfordret til at tage flere og flere byggerier, og det har resulteret, at kommunerne tager ansvaret for flere og flere byggearbejder. Da dette også er kommissionens hensigt ved dannelsen af de fire storkommuner, opfordres vi de kommuner, der har kræfter og økonomiske muligheder at fortsætte med at tage byggearbejder. Siumut er ikke i tvivl om, at kommunerne ved tage ansvar kan gøre arbejdet endnu bedre. Det er værd at bemærke selvbyggerier og støttede byggerier bliver flere og flere de sidste år, og det er Siumut tilfreds med. For Siumut vurderer, at det er en god udvikling at flere og flere tager ansvar og bygger deres egne boliger, og opfordrer Landsstyret i ikke at forhale men at fortsætte med dette arbejde. Vi har bemærket, at byggerier der stammer fra anlægs- og renoveringsfonden i de første år af dens eksistens, var noget nyt og arbejdet derved kunne være forkrampet, med det resultat, at byggerier blev skudt tilbage og ikke gøres færdigt efter planerne. Dette problem er blevet løst bedre og bedre det kan også resultat af, at embedsfolket har vænnet sig til at arbejde med fonden.. Til sidst gør Siumut opmærksom på, at man hele tiden skal arbejde for resultat forbedringer på anlægsområdet. Fra Siumut skal vi opfordre Naalakkersuisut, om at tage hensyn til hele landet i forbindelse med udmøntning af anlægsbevillinger, og ikke mindst bygder og mindre byder. En stor og velgennemført redegørelse tages til efterretning af Siumut. Finn Karlsen, tredje næstformand (A) Vi siger tak til Siumuts ordfører. Og der er ikke nogen der har ønsket at bemærke noget til hans ordførerindlæg, så siger vi tak. Og den næste der vil sige noget, det er Justus Hansen, Demokraterne. Justus Hansen (D)

30 Demokraterne har med stor interesse læst Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for I tabel 3.4 kan det ses, at der i fonden er registreret 880 millioner kroner. Demoraterne er vidende om, at dette er et rent budgetteknisk, men det giver alligevel et godt indtryk af, at vi har rigeligt med offentlige midler til at sikre masser af byggeri og gennem offentlige investeringer afbøde nogle af de virkninger, som den globale finanskrise har haft. En ting der er vigtig for Demokraterne er, at de forbrugte midler bruges bredt og dermed dækker så mange områder og formål som muligt og at man samtidig sikrer, at midlerne anvendes til projekter, som kan skabe de fornødne rammer for et velfungerende Grønland, hvis udvikling nu skal til at tage fart. Ophobning af midler i fonde er dog ikke ønskeligt, da midlerne skal ud at arbejde så at sige. Derfor er det glædeligt for Demokraterne, at medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik i redegørelsen skriver, at der i fremtiden skal arbejdes på at færdiggøre og afslutte projekter. Denne udmelding falder naturligvis godt i tråd med udmeldingerne fra medlem af Naalakkersuisut for Finanser, som i forslag til Finanslov for 2010 netop budgetterer med et øget flow af midler fra Anlægs og Renoveringsfonden. Dermed viser Naalakkersuisut igen at der er sammenhæng mellem det planlagte, det udtalte og det udførte. Demokraterne har tidligere talt for, at man ved vedtagelse af en decideret anlægslov, ville kunne planlægge og udfører byggerier i et mere passende flow, således at der sikres flere helårsarbejdspladser og formentlig til en lavere pris, hvorved man igen vil kunne få mere byggeri for pengene. Dertil vil jeg gerne spørge Naalakkersuisut, hvor langt man er med planerne om en evt. udfærdigelse af en anlægslov? Fremtidens projekter bør rette fokus på bestræbelserne efter øget økonomisk selvbårenhed, øget velfærd for borgerne, øget udvikling og øget indsats overfor miljøforbedringer. Dette betyder, at mange midler bør gå til uddannelsesområdet, boligtyper til alle behov, fortsatte investeringer i sundhedsvæsnet og etableringen af forbrændingsanlæg i byerne samt

31 en begyndende implementering af affaldshåndteringsplanen. Når etableringen af vandkraftværket ved Ilulissat er udført, så vil der igen være økonomisk råderum til større infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Derfor vil Demokraterne gerne opfordre til, at man allerede nu får opdateret diverse projekter om havneudvidelser, større vejanlæg samt at man får lavet nogle konkrete trafikscenarier, som ville kunne skabe et vidensgrundlag for en fremtidig debat om vores trafikstruktur. Demokraterne skal her også opfordre til, at de fire Storkommuner tages med i alt anlægsplanlægning, således at en koordineret anlægsindsats kan blive så effektiv som mulig. Dertil bør man også inddrage byggebranchen, så man gennem bedre planlægning, kan sikre både arbejdspladser, men lige så vigtigt også praktikpladser for vores unge mennesker, som skal udgøre fremtidens arbejdskraft. Slutteligt skal Demokraterne lige påpege, at termen Grønlands Hjemmestyre bruges mange steder i redegørelsen og at dette fremadrettet skal ændres til Grønlands Selvstyre, de dette er den rette betegnelse. Med disse bemærkninger tager Demokraterne redegørelsen til efterretning og vi vil udtale, at vi løbende vil holde øje med udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden. Tak for ordet. Finn Karlsen, tredje næstformand (A) Vi siger tak til Demokraternes ordfører Justus Hansen. Og den næste der vil bemærke noget, det er Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Til Demokraternes ordfører, og til det som han sagde som det sidste, det vil jeg lige citere: Sluttelig skal Demokraterne lige påpege, at ser man Grønlands Hjemmestyre bruges mange gange steder i redegørelsen, og at dette fremadrettet skal rettes til Grønlands Selvstyre, da dette er den rette betegnelse. Vi må huske på at redegørelsen vedrører 2008, derfor at min ros til at jeg var medlem af