Det peger op for renten

Transkript

1 Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været at få gang i europæisk økonomi efter to hårde kriser. Missionen er ved at lykkes. Siden 2013 har europæisk økonomi budt på solid fremgang, og beskæftigelsen er steget med godt 11 millioner personer i EU. Det har medført et markant fald i ledigheden, som igen har ført til højere lønstigninger. På et tidspunkt vil dette løfte inflationen, så virksomhederne får dækket nogle af deres stigende omkostninger. Det bliver gradvist nemmere, da stigende efterspørgsel i økonomien mindsker virksomhedernes behov for at konkurrere på prisen. Tænk bare på den travle håndværker, som forsøger sig med et højt pristilbud, når ordrebogen er fyldt. Denne analyse er udarbejdet af: Anders Høyer Cheføkonom tlf ah@sparkron.dk Analysen er færdiggjort d. 17 september 2018 Når ECB er sikker på, at inflationen på sigt kommer nærmere deres mål, vil centralbanken slippe foden lidt fra speederen ved at hæve renten. På samme måde som den amerikanske centralbank i juli hævede renten for syvende gang siden slutningen af finanskrisen. Dette gør, at vi anbefaler boliglån med fast rente. Inflationen styrer renteudviklingen Hvordan Den Europæiske Centralbank, ECB, fastsætter den europæiske rente, er det klart vigtigste pejlemærke for renteudviklingen i Danmark, jf. figur 1. Det skyldes, at Folketinget har valgt at fastlåse værdien af kronen til euroen. Hermed skal Nationalbanken sætte en rente, der læner sig op ad den europæiske. ECB fastsætter renten efter udviklingen i inflationen (stigningen i priserne), da centralbankens opgave er at holde inflationen i euroområdet tæt ved, men lige under to procent. Figur 1: Ledende rente fra ECB og rente på 1-årigt flekslån 1 af 5

2 Det nuværende meget lave renteniveau skyldes, at Europa blev ramt hårdt først af finanskrisen og derefter gældskrisen i Det fik ledigheden til at stige markant, og lønvæksten gik i stå. Det betød uændrede omkostninger for virksomhederne, og salgspriserne kunne holdes i ro. For at få gang i økonomien og løftet inflationen sænkede ECB renten. Krisens dybde gjorde, at de sænkede den væsentligt mere end normalt og helt ned til -0,4 procent. Formålet var at løfte efterspørgslen i økonomien. En lavere rente gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i maskiner, det bliver mere fordelagtigt at forbruge i forhold til at spare op, og personer med gæld får større købekraft, da rentebetalingerne falder. Fra krise til højkonjunktur lønnen er på vej op Patienten overlevede, og missionen er godt på vej til at lykkes. Europæisk økonomi er kommet i omdrejninger, og der har været fremgang siden starten af Det har medført en markant stigning i beskæftigelsen, som vokser med 1½ procent om året. Optimismen hos både forbrugere og virksomheder er tårnhøj. Det bekræftes af en solid vækst i virksomhedernes investeringer. Der er fremgang i alle europæiske lande, hvilket forstærker opsvinget, da landene handler meget med hinanden. Samtidig lever ingen af landene over evne længere, hvorved risikoen for en ny krise er lavere. Der er fx kommet mere styr på offentlige budgetter og privat gældssætning. Ledigheden er faldet fra over 12 procent i 2013 til knap 8 procent. Det betyder, at virksomhederne nu skal kæmpe hårdere om arbejdskraften, og lønvæksten er derfor begyndt at stige, jf. figur 2. Hvor arbejdstagerne i midten af 2016 måtte nøjes med en årlig fremgang i lønningerne på cirka 1 procent, var lønvæksten i 2. kvartal 2018 over 2¼ procent. Stigende lønninger giver husholdningerne en større købekraft, og dermed løftes efterspørgslen på virksomhedernes produkter yderligere. Figur 2: Sammenhæng mellem ledighed og lønvækst pr. medarbejder. i euroområdet I takt med at behovet for arbejdskraft stiger de kommende år, fortsætter lønvæksten op. Det høje tempo på økonomien gør, at ledigheden falder med et procentpoint om året. 2 af 5

3 Lønvæksten skal omsættes til højere inflation Det eneste, der nu mangler for, at ECB for alvor ændrer kurs, er, at lønvæksten delvist bliver omsat i stigende salgspriser. Traditionelt er der en fin sammenhæng mellem lønudviklingen og inflationen i euroområdet, jf. figur 3. Det er dog normalt, at inflationen reagerer forsinket i forhold til lønnen. I takt med at opsvinget har bidt sig fast, oplever virksomhederne større afsætningsmuligheder, og dermed er det nemmere at hæve priserne. Figur 3: Lønvækst pr. medarbejder og inflation i euroområdet De seneste par år har budt på svagt stigende inflation i de fleste lande. Det har gjort, at ECB gradvist er begyndt at ændre kurs, og vejen er snart banet for den første rentestigning. ECB venter, at den tidligst kommer efter sommeren Derfor virker september 2019 som et oplagt bud for den første rentestigning. Med tanke på styrken af arbejdsmarkedet, herunder den relativt høje lønvækst, forventer vi, at ECB kommer med flere rentestigninger i tiden efter, jf. figur 4. Ligesom det er sket i USA. Figur 4: Ledende rente fra den Europæiske Centralbank og lønvækst 3 af 5

4 I USA er renten hævet syv gange siden finanskrisen Ser vi over Atlanten til USA, hævede den amerikanske centralbank i juli renten for syvende gang siden krisen; nemlig til to procent. Sammen med den stærke økonomiske fremgang i USA har det løftet renterne i USA. I sommeren 2016 var renten på en 2-årig amerikansk statsobligation 0,6 procent, mens den nu er 2,6 procent. Det viser, hvor stærkt det kan gå med renterne, når centralbankerne begynder at normalisere dem. De lange renter stiger før de korte Et boliglån med en fast rente i 30 år (lang rente) afspejler i høj grad, hvad markedet forventer, at den 1-årige boligrente bliver de næste 30 år. Venter markedet, at de korte renter bliver højere i fremtiden, begynder de lange renter at stige her og nu. Det er derfor, at renten på en 10-årig renteswap er steget de seneste par år, jf. figur 5. Det er dog ikke sket for renten på et 30-årigt fastforrentet boliglån. Det skyldes, at udlandet i større grad har fået øjnene op for danske realkreditobligationer. Risikopræmien, som investorer forlanger for at påtage sig noget risiko ved at investere i det danske boligmarked, er nemlig faldet. I 2018 har risikopræmien været omtrent uændret. Går det, som vi forventer, og det bliver mere og mere åbenlyst, at ECB kommer til at hæve renten fremadrettet, vil de lange renter stige. Forbliver risikopræmien uændret, vil de danske lange boligrenter køre med op. Derfor anbefaler vi et fastforrentet boliglån. Figur 5: Rente på 30-årigt realkreditobligation og 10-årig swaprente Risiko for prognosen Der er usikkerhed forbundet med alle økonomiske prognoser. Det gælder også denne. Den største risiko er, at der kommer en ny økonomisk krise, som vil tvinge ECB til at holde renterne lave. Men det forhold, at Europa har været i en alvorlig krise gør, at risikoen for en ny økonomisk krise er aftaget markant. Det skyldes, at økonomiske kriser rydder op i de forhold, som potentielt kan skabe en krise, jf. boks 1 næste side. 4 af 5

5 Boks 1: Kriser rydder op Dette opsving er langt mere sundt end tidligere, da ingen af de europæiske lande lever over evne. Krisen resulterede også i, at svage virksomheder måtte lukke ned, hvorved bankerne formentlig tabte penge på størstedelen af de dårlige lån, de måtte have. Det mindsker risikoen for en bankkrise. De eksisterende udlån må alt andet lige være stærkere, da det, som stadig står, har overlevet krisen. Sidenhen har udlånsvæksten været træg, så det er begrænset, hvad der kan være kommet af nye problembørn. De offentlige budgetter er også blevet forbedret, hvorved risikoen for en pludselig tvungen finanspolitisk opstramning er mindre. Det skal dog pointeres, at den nye regering i Italien på det seneste har leget med ilden ved at love utallige gaver, der ikke er penge til. Det mest oplagte scenarie er, at den næste krise har sit udgangspunkt i USA. Her blev der dog også taget imod nogle gevaldige tæsk under finanskrisen, så den næste krise i USA vil formodentlig være en klassisk mindre konjunkturnedgang (som 9 ud af 10 kriser). Her vil Europas eksport blive ramt, men formentlig ikke nok til at bringe Europa i recession. Det skete for eksempel i starten af 90 erne, hvor Europa først oplevede økonomisk tilbagegang tre år efter, USA kom i recession. Men en krise i USA vil selvfølgelig ramme aktie- og rentemarkederne på kort sigt. Vi venter dog tidligst den næste amerikanske krise i andet halvår af I 2019 vil den amerikanske finanspolitik gangske enkelt være så understøttende for den økonomiske vækst, at det er vanskelligt for økonomien at gå i stå. Disclaimer Dette materiale er udarbejdet til Sparekassen Kronjyllands kunder. Materialet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale. Sparekassen vurderer, at kilderne er pålidelige, men Sparekassen garanterer ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Vurderingerne i materialet er udtryk for Sparekassens bedste skøn per den anførte dato, ud fra de forventninger Sparekassen har til det fremtidige marked. Materialet kan ikke i sig selv danne baggrund for investeringsbeslutninger, og Sparekassen påtager sig intet ansvar for de eventuelle dispositioner, der måtte blive foretaget på baggrund af materialet. Sparekassen og andre selskaber i koncernen kan have dispositioner i værdipapirer angivet i materialet, og Sparekassen kan modtage formidlings- og beholdningsprovision fra udstedere af værdipapirer angivet i materialet. Investeringsprodukter er mærket med grøn, gul eller rød i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning. Materialet må ikke offentliggøres eller videreformidles uden Sparekassens udtrykkelige samtykke. 5 af 5