Fælles Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Qeqqata Kommunia skoleår 2017/2018

Transkript

1 Fælles Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Qeqqata Kommunia skoleår 2017/2018 Pagga i forbindelse med at Qinnguata Atuarfia blev kåret som årets skole i 2017

2 INDHOLD INDHOLD... 2 Indledning... 3 Skoleledere... 3 Skolebestyrelsesformænd... 4 Skolernes elevtal inklusive specialklasseelever... 4 Specialklasser og elever... 5 Resultater af Trintest... 5 Resultater af afgangsprøver kommune og land 2017 og Handleplaner for afgangselever:... 8 Undervisningstid... 8 Elevfravær... 9 Elevfravær i gennemsnit fordelt på klassetrin... 9 Lærerfravær Uddannelses- og erhvervsvejledning Elever på elevhjemmet i Maniitsoq Antal uddannede lærere, timelærere, vikarer Procentdel af lærere der underviser i deres liniefag Kurser og Efteruddannelse Forbrug af midler Antal klager Opfølgning på foregående kvalitetsrapport Bilag

3 Indledning Hvert år inden 1. oktober skal folkeskolerne aflevere en kvalitetsrapport til kommunalbestyrelsen. Denne kvalitetsrapport indeholder oplysninger om det skoleår der netop er afsluttet. Med denne fælles kvalitetsrapport ønsker administrationen at samle oplysningerne fra de enkelte skolers kvalitetsrapporter, så der dannes et samlet overblik over tallene. Ved afleveringsfristen manglede 4 skoler stadig at aflevere kvalitetsrapport, hvilket har gjort det svært at aflevere sagsfremstilling om kvalitetsrapporten til kommunalbestyrelsen til tiden. Skolen I Atammik har ikke afleveret oplysninger da de manglede data og skolen i Itilleq har ikke afleveret kvalitetsrapport på trods af gentagne påmindelser. Desuden er de kvalitetsrapporter, der er blevet indsendt af svingende kvalitet, og det har været nødvendigt at bede nogle skoler om at revidere kvalitetsrapporterne, hvilket også har været tiskrævende. Til næste år er det nødvendigt at starte arbejdet med kvalitetsrapporterne allerede i august eller tidligere. Kvalitetsrapporten er et krav i Inatsiartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen (jf. 49). Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvaret for udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport (jvf. 48 stk. 2, 3). Formålet med kvalitetsrapporten er at sætte fokus på udviklingen på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, forvaltning og skolerne om evaluering og udvikling af kvaliteten på den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Qeqqata Kommunias kommunalbestyrelse til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten giver kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Desuden kan kvalitetsrapporten bruges som et sammenligningsgrundlag for de forskellige skoler i kommunen. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, hvilket er en forudsætning for kvalitetsforbedringer. Skoleledere Atuarfik/skole Skoleinspektør/skoleleder viceinspektør Atuarfik Elna Heilmann Ole Olsen Kilaaseeraq(AK) Atammik (AA) Karina Ann Hansen pr 1. aug Juliane K. Fleischer 3

4 Napasoq (NP) Kangaamiut(KA) Minngortuunnguup atuarfia (MA) Nalunnguarfiup atuarfia (NA) Qinnguata Atuarfia(QA) Itilleq (IA) Sarfannguit(SA) Magdalene Kristiansen Barnabas Larsen Nivi Efraimsen Riiki Grønvold Jens Borch Scharnberg Jakob Kleist Anna Lise Kreutzmann Uvdloriaq Kleist Ruth Jakobsen Skolebestyrelsesformænd Atuarfik/skole Atuarfiup Siulittaasuini Siulittaasoq/skolebestyrelsesformænd Anja Drastrup Atuartut sinniisaat/elevrepræ. Dina Marie Josefsen Sara Kruse Atuarfik Kilaaseeraq(AK) Atammik (AA) Debora-Beate Kristiansen Malik Jacobsen Napasoq (NP) Akisooq Platou Emma Goliathsen Sikkersoq Platou Kangaamiut(KA) Elisabeth Kreutzmann Julie Nielsen Minngortuunnguup atuarfia (MA) Dorthea Isaksen Kristiane Olsen Naalu Berthelsen Møller Nalunnguarfiup atuarfia (NA) Petrine Jungersen Anders Berthelsen Ani-Peter Petersen Qinnguata Karen Suersaq Davidsen Matti Vængtoft Atuarfia(QA) Sarfannguit(SA) Johanne Nathansen Else-Louise Nathansen Skolernes elevtal inklusive specialklasseelever 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl Klasse/ hold i alt Elever i alt Klassekvotient inkl. specialkl MA ,03 NA ,07 AK ,57 QA ,29 AA ,75 NP ? 7? KA ,8 SA ,25 4

5 Der er meget stor forskel på klassekvotienterne på de forskellige skoler, især bygderne har en meget lav klassekvotient, men også byskolerne har lave klassekvotienter, når man tænker på at maximumtallet for en klasse jf. folkeskoleloven er på 26 elever. Specialklasser og elever Antal elever i alt Antal specialklasser Antal VSPelever Klasse-kvotienter for specialklasser VSP-elever i % af elever i alt MA ,4% NA ,29 9,09% AK ,2 8,9% QA ,33% KA 41? 2? 4,88% AA ,39% SA NP Resultater af Trintest I det følgende gennemgås trintestresultaterne for hver skole. Hvert år skal hver skole holde trintest for de elever der går i 3. klasse og 7. klasse som en del af evalueringen af elevens afslutning på henholdsvis yngste- og mellemtrin. Resultaterne fremgår ikke som karakterer men som en angivelse af løsningssikkerhed i procent dvs. en angivelse af hvor stor en procentdel af de samlede opgaver som eleven har besvaret korrekt. Tallene er vedlagt som bilag 3 og 4 bagerst i rapporten. Men de kan også hentes på Grønlands statistiks hjemmeside på under Uddannelse og grundskolen. Trintest resultater 3. klasse efter enhed, tid, distrikt / skole, fag og klassetrin Løsningssikkerhed (pct. rigtige) Kilaaseeraq Minngortuunnguup Nalunnguarfiup Qinnguata Landsgennemsnit Grønlandsk Dansk Matematik Trintest resultater 7. klasse efter enhed, tid, distrikt / skole, fag og klassetrin Løsningssikkerhed (pct. rigtige) Kilaaseeraq Minngortuunnguup Nalunnguarfiup Qinnguata Landsgennemsnit Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk Atuarfik Kilaaseeraq(AK) 5

6 Atuarfik Kilaaseeraq ligger over landsgennemsnittet i grønlandsk, dansk og matematik i 3. klasse især grønlandsk ligger markant over. I 7. Klasse ligger AK over landsgennemsnittet i grønlandsk og engelsk og lige på gennemsnittet i dansk og matematik. Minngortuunnguup Atuarfia(MA): I 3. klasse ligger Minngortuunnguup Atuarfia under landsgennemsnittet i grønlandsk, dansk og matematik. I 7 klasse ligger MA under landsgennemsnittet i grønlandsk, dansk og engelsk og over landsgennemsnittet i matematik. Nalunnguarfiup Atuarfia(NA): I 3. klasse ligger NA Over landsgennemsnittet i grønlandsk, men under i dansk og i matematik. I 7. klasse ligger NA over i grønlandsk. I dansk og matematik ligger vi lige på landsgennemsnittet, men i engelsk ligger NA under landsgennemsnittet. Qinnguata Atuarfia(QA): I 3. klasse ligger Qinnguata Atuarfia under landsgennemsnittet i grønlandsk og matematik, men over i dansk. I 7. klasse ligger QA over landsgennemsnittet i alle fag og i dansk og engelsk ligger man markant over landsgennemsnittet. Resultaterne af trintestene i bygderne: Da enkelte bygdeskoler har meget få elever, er det indimellem for få elever til, at man kan tale om et gennemsnit eller mediantal, som det hedder når skolerne indberetter trintest. Derfor kan man ikke i samme grad bedømme resultaterne af trintestene i på disse skoler. Og da man heller ikke har afgangsresultater der kan give et indtryk af niveauet bør det derfor overvejes, hvordan man kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de mindste bygdeskoler og dermed også sikre faglig kvalitet af undervisningen. Resultater af afgangsprøver kommune og land 2017 og 2018 I det følgende gennemgås resultaterne af afgangsprøverne på de skoler, der har haft elever til folkeskolens afgangseksamen. Hvert fag gennemgås ud fra om de ligger under eller over landsgennemsnittet for de enkelte fag og prøver, samt i forhold til om der er sket et fald siden sidste års resultater. Tallene er vedlagt som bilag 1 og 2 bagerst i rapporten. Men de kan også hentes på Grønlands statistiks hjemmeside på under Uddannelse og grundskolen. Skriftlig Kilaaseeraq Kangaamiut Minngortuunnguup Nalunnguarfiup Landsgennemsnit Grønlandsk 6,18 6,5 5,44 5 5,34 Dansk 1,79 4,4 3,76 3,29 3,86 Matematik 1,47 3,25 1,3 0,86 2,12 Engelsk 1,78 5 3,33 2,58 3,54 Naturfag 3,88 6,4 5,04 4,34 4,87 Færdighedsprøve Kilaaseeraq Kangaamiut Minngortuunnguup Nalunnguarfiup Landsgennemsnit 6

7 Grønlandsk 6,09 8 5,28 4,97 5,71 Dansk 2,56 5,4 5,76 3,97 4,64 Matematik 4,61 8 5,04 4,14 5,19 Engelsk 3,67 5,6 6,3 3,93 5,01 Mundtlig Kilaaseeraq Kangaamiut Minngortuunnguup Nalunnguarfiup Landsgennemsnit Grønlandsk 7,75 5,25.. 5,17 5,99 Dansk 4, ,32 Matematik 3,56.. 5,81.. 5,27 Engelsk.... 2,78.. 3,96 Samfundsfag ,29 7,46 Fysik/kemi.. 4,2.. 5,27 5,28 Biologi.... 6,62.. 6,3 Naturgeografi 5, ,88 Projektopgave 5,13 6 6,12 6,17 6,9 Atuarfik Kilaaseeraq(AK): Kilaaseeraq har forbedret sig i Grønlandsk skriftlig og færdighed, hvor man ligger over landsgennemsnittet. I mundtlig grønlandsk ligger resultatet en del over landsgennemsnittet. I alle 3 prøveformer er der sket en stigning i resultater siden sidste resultater. I dansk ligger man en del under landsgennemsnit i skriftlig, og i færdighed, hvor der også er sket et fald siden sidste år. Mens man ligger over landsgennemsnittet i mundtlig, hvor der er sket en stigning i resultatet siden sidst. I matematik ligger man under landsgennemsnit i skriftlig, mundtlig og færdighed. Der er sket et fald i resultaterne af alle 3 prøveformer siden sidst. I engelsk ligger AK under Landsgennemsnittet i både skriftlig og færdighed. I skriftlig er der sket en lille stigning, mens der i færdighed er sket et fald i resultater. I naturfag ligger man under landsgennemsnit, hvor der er sket et fald. I naturgeografi ligger man over landsgennemsnittet. I projektopgaven ligger man under landsgennemsnittet og der er sket et fald siden sidste års resultat. Kangaamiut atuarfiat(ka): I Kangaamiut klarer man sig flot i både grønlandsk, dansk, matematik, engelsk og naturfag, hvor man ligger over landsgennemsnittet i alle prøveformer undtagen mundtlig grønlandsk og fysik/kemi, der ligger under landsgennemsnittet. I projektopgaven ligger man under landsgennemsnittet. Minngortuunnguup Atuarfia(MA): I grønlandsk ligger man over Landsgennemsnittet i skriftlig, men under i færdighed og der er sket et fald i begge discipliner siden sidste år. I dansk ligger man lidt under landsgennemsnit i skriftlig og over landsgennemsnit i færdighed, der dog sket et fald i resultater i begge tal siden sidste år. I matematik ligger man markant under landsgennemsnittet i skriftlig matematik. I mundtlig matematik ligger man over landsgennemsnittet. I færdighed ligger man under landsgennemsnit. Siden sidste års resultater er der sket et fald i alle 3 prøveformer 7

8 I engelsk ligger man under landsgennemsnit i skriftlig og mundtlig, men over landsgennemsnit i færdighed. Der er sket en stigning i mundtlig og færdighed men et fald i mundtlig siden sidst. I naturfag ligger man over landsgennemsnit selvom der er sket et fald i resultatet siden året før. I biologi ligger man over landsgennemsnit, men et fald siden sidst der var eksamen i biologi. I projektopgaven ligger man under landsgennemsnit og der er sket et fald i resultatet siden sidste år. Nalunnguarfiup Atuarfia(NA): I grønlandsk ligger man under Landsgennemsnittet i skriftlig, mundtlig og færdighed og der er sket et fald i skriftlig og færdighed siden sidste år, men en lille stigning i mundtlighed. I dansk ligger man under landsgennemsnit i skriftlig og færdighed, og der er sket et fald i begge resultater siden sidste år. I matematik ligger man markant under landsgennemsnittet i skriftlig matematik. I færdighed ligger man under landsgennemsnit. Siden sidste års resultater er der sket et fald i begge prøveformer. I engelsk ligger man under landsgennemsnit i skriftlig og færdighed. Siden sidste års resultater er der sket et fald i begge prøveformer. I samfundsfag mundtlig ligger man under landsgennemsnit, hvilket er et fald siden sidst. I naturfag ligger man over landsgennemsnit selvom der er sket et fald i resultatet siden året før. I fysik/kemi ligger man næsten på landsgennemsnit, men der er et fald i resultat siden sidst der var eksamen. I projektopgaven ligger man under landsgennemsnit og der er sket et fald i resultatet siden sidste år. Qinnguata Atuarfia(QA): Havde kun 2 elever til eksamen, dette er for få til at det bliver offentliggjort. Handleplaner for afgangselever: Afgangselever Antal elever med handleplan Elever med handleplan i % MA % NA % AK % QA % KA % Undervisningstid Totale timetal til undervisning og andre opgaver 8

9 Antal lærertimer total til undervisning Timer til øvrige opgaver i alt Lærertimer i alt Vikartimer i alt MA , , , NA , , AK , QA KA 7849, ,65 AA 8739, , ,21 Ikke angivet SA , IA NP? 1482, Elevfravær Elevfravær i gennemsnit byskoler MA NA AK Klassetrin Ulovligt fravær i procent Lovligt fravær i procent Ulovligt fravær i procent Lovligt fravær i procent Ulovligt fravær i procent Lovligt fravær i procent 1. 1,93 4,5 1,13 1,65 1,5% 5,2 % 2. 2,28 4,99 0,74 0,45 1% 1,6% 3. 0,12 0,52 1,2 2 3,6% 3,1 % 4. 2,59 3,79 3,58 1,15 1,4% 6% 5. 3,5 3,69 2,2 2,11 1,8% 5,3 % 6. 5,34 7,15 1,66 1,28 2,6% 2,1% 7. 3,94 2,68 1,46 1,25 0,8% 1,1% 8. 7,67 4,71 5,81 1,86 4,2% 3,8% 9. 6,62 3,32 6,84 1,5 5,6 % 1,5% 10. 6,36 3,08 12,67 0,75 6% 2,6% Speckl. 4,84 19,95 4,16 1,87 6,3% 6,7% Elevfravær i gennemsnit fordelt på klassetrin skole Klassetrin Ulovligt fravær i % Lovligt fravær % Minngortuunnguup 1. klasse 1,93 4,5 2. klasse 2,28 4,99 3. klasse 0,12 0,52 4. klasse 2,59 3,79 5. klasse 3,5 3,69 6. klasse 5,34 7,15 7. klasse 3,94 2,68 8. klasse 7,67 4,71 9. klasse 6,62 3,32 9

10 skole Klassetrin Ulovligt fravær i % Lovligt fravær % 10. klasse 6,36 3,08 Specialklasser 4,84 19,95 Nalunnguarfiup 1. klasse 1,13 1,65 2. klasse 0,74 0,45 3. klasse 1, klasse 3,58 1,15 5. klasse 2,2 2,11 6. klasse 1,66 1,28 7. klasse 1,46 1,25 8. klasse 5,81 1,86 9. klasse 6,84 1,5 10. klasse 12,67 0,75 Specialklasser 4,16 1,87 Kilaaseeraq 1. klasse 1,5% 5,2 % 2. klasse 1% 1,6% 3. klasse 3,6% 3,1 % 4. klasse 1,4% 6% 5. klasse 1,8% 5,3 % 6. klasse 2,6% 2,1% 7. klasse 0,8% 1,1% 8. klasse 4,2% 3,8% 9. klasse 5,6 % 1,5% Kangaamiut Ikke angivet 5% 15% Qinnguata 1.klasse 4,1% 6,8% 2-3 klasse 1,5% 8,1% 4-5 klasse 0,5% 11,8% 6-7 klasse 2 % 12,9% 8-10 klasse 4,6% 8,2% Napasoq 1-3 klasse 0% 4-6 klasse 0% 5,2% 7 klasse 0% 3,5% Atammik Ikke angivet Ikke angivet Sarfannguit Hold 1 20 % 14,8 % Hold 2 0,6 % 17,6 % Hold 3 0,6 % 4,8 % vsp 3,6 % Lærerfravær Fravær i timer Samlet fravær i % Sygdom/Barns første sygedag i % MA % 8,9% 2% NA 670 7,61% 7,61 14,16% AK % 3% 3% Kursus i % 10

11 QA ,7% 15,1% 1,6% KA % 18% 3% AA???? SA % 0,3% 13,8% Napasoq % 2,8% 1,6% Det ser ud til at det beregnes forskelligt fra skole til skoler, så det er svært at tage tallene som et direkte tal for lærerfravær. I stedet bør der være et fælles system for fravær som til næste år vil kunne trækkes direkte fra forvaltningen. Uddannelses- og erhvervsvejledning MA NA AK QA KA AA SA IA NP Antal vejledningslærere Normerede timer til vejledning Antal forbrugte vejledningstimer Elever på elevhjemmet i Maniitsoq Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2013 om folkeskolen kap. 38. Hjembygd Sidste år: skoleår 2017/18 Nuværende år Atammik 2 3 Napasoq? Kangaamiut 0 0 Kangerlussuaq 0 0 Itilleq Sarfannguit 5 3 I alt Antal uddannede lærere, timelærere, vikarer MA NA AK QA KA AA SA IA NP Uddannede lærere Timelærere Vikarer (2) I alt

12 Heraf antal Masteruddannede lærere Heraf antal Kandidatuddannel se Heraf diplomuddannede lærere Antal lærere i alt ved skolestart Antal lærere der er stoppet i løbet af skoleåret Antal lærere i alt ved skoleårets udgang (vikar) Procentdel af lærere der underviser i deres liniefag Fag AK NA MA QA KA SA NP AA Kalaallisut 50% 68% 78% 50% 100% 0% 100% 25% Qallunaatut 29,4% 25% 57,9% 50% 0% 0% Tuluttut 38,5% 23% 54,5% 50% 100% 0% 50% Tyskisut 100% Matematik 50% 66,7% 65% 80% 100% 0% 50% Fysik/kemii 100% 100% 100% 100% 100% 0% Inuiaqatigiilerineq 33,3% 11% 50% 40% 0% 0% 100% 25% Upperisalerineq/ 15,8% 15,8 50% 50% 100% 0% isumalioqqissaarneq Pinngortitalerineq 15% 16,6% 100% 100% 0% Uumassusilerineq 25% 66,7% 100% 50% 100% Nunalerutit 25% 50% 50% 100% Nammineq toqqakkat* 29,4% 13,8% 50% 40% 0% Kurser og Efteruddannelse Antal lærere pr kursus MA NA AK QA KA AA SA IA NP 12

13 Kurser: Undervisningsdifferentiering 42 Evalueringsmetode 1 Evaluering engelsk 1 Sunhedsambasadører 2 Overbygningsmodulovergangsvejleding 1 Afsluttende evaluering 3 4 Praksisvideo 5 Engelsk for yngstetrin 6 Børn med særlige behov 2 11 Lovgivning om støtte for 5 børn Antimobning 1 Matematik- geogebra 13 Efterskole vejl. 1 Familieklasse 3 sprogleg 11 engelsk 17 Praktik vejleder 1 Robusthed 14 IT i matematik 3 Personalejura 1 Samtale med børn i krise 8 Efteruddannelse: Diplom i ledelse 1 Akademisk diplom 3 2 uddannelse Master uddannelse i 1 Matematik Ledelses udvikling 1 Dansk som andet sprog 1 Forbrug af midler Skolens samlede udgift Gennemsnitlig udgift pr elev Midler forbrugt på undervisningsmaterialer pr. elev 2016/2017 MA , ,5 1720,76 NA , AK Ikke angivet 13

14 QA , , KA ,000 Ikke angivet AA Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet SA ,64 478,26 NP , ,89 Antal klager Antal klager modtaget Antal klager besvaret MA 3 3 NA 4 4 AK 4 3 QA 7 7 KA 0 0 AA 0 0 SA 0 0 NP 0 0 Opfølgning på foregående kvalitetsrapport Har lavet opfølgning MA NA AK QA KA AA SA IA NP x x x X x x Afleverede ikke sidste år 14