Stigende markedsandele for dansk eksport

Transkript

1 Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger på outputsiden, og hvordan dansk eksport har klaret sig. Siden år er vores markedsandel i OECD-området steget, og eksporten til hele verden ligger også flot sammenlignet med andre lande. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Stud. polit. Jeppe Druedahl 2. december 21 Analysens hovedkonklusioner Industrivirksomhedernes markedsandele i OECD-området er steget med 25 pct. siden år. Det er især i Nordamerika og Sydeuropa, at de danske virksomheder har vundet eksportmarkedsandele. Kigger man på de varegrupper, der definerer industrihandlen, har vi generelt vundet markedsandele siden år. Den største stigning ses inden for maskiner og transportmidler. Den danske industrieksport til hele verden er steget mere end OECD-landenes under ét. Vi har dog siden år klaret os lidt dårligere end Holland og Tyskland, men betydeligt bedre end Sverige og Finland. Der er dermed ikke noget, der tyder på, at Danmark skulle være hægtet af eksporttoget. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Stud. polit. Jeppe Druedahl Mobil jd@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Konkurrenceevne set fra outputsiden I konkurrenceevnediskussionen er det oftest de rene omkostningselementer - løn korrigeret for produktivitet og valutakurs - der fokuseres på. Altså konkurrenceevnen set fra inputsiden. I denne analyse vil fokus være på outputsiden: Hvordan klarer dansk eksport sig? Dels målt ud fra vores markedsandele og dels målt ud fra, hvordan vi eksportmæssigt klarer os sammenlignet med andre landes eksport. Ideelt set burde man måle på eksportmarkedsandelen i faste priser, dvs. hvordan den danske industrieksport i faste priser har udviklet sig sammenholdt med importen af industrivarer i faste priser i andre lande. Men i praksis findes der ingen sådan meningsfuld opgørelse 1. Vi er i Danmark ikke i stand til at opgøre vores industrieksport eller import i faste priser på nogen sikker måde. Og der findes heller ingen opgørelser i faste priser for udlandet. Når nogen institutioner alligevel opgør det, sker det med udgangspunkt i meget usikre enhedsværdiprisindeks fra udenrigshandelsstatistikken og fremskrivning af gamle OECD data med udviklingen i OECD-landenes BNP. Det er således en misforstået opfattelse, at industrieksporten/-importen i faste priser i Danmark og udlandet er noget, man kan slå op direkte i de økonomiske statistikker herunder i nationalregnskabet. Der, hvor vi har rimelig sikker statistik, er for eksporten og importen i løbende priser omregnet til fælles valuta (dollars). Derfor tager analysen i det følgende udgangspunkt i disse tal. Fortsat stigende markedsandele for dansk eksport OECD s database International Trade by Commodity Statistics (ITCS) indeholder meget detaljerede informationer om varehandlen i OECD og mellem OECD og resten af verden. Sammenholdes udviklingen i industriimporten i OECD-landene med de industrivarer, der ifølge statistikken kommer direkte fra Danmark, har vi haft en pænt stigende markedsandel de seneste år og især siden år. Markedsandelen er steget med godt 25 pct. fra til 9. Det viser figur 1. Boks 1 giver en nærmere beskrivelse af data og de problematikker, der ligger i opgørelsen. Siden år har de danske eksportvirksomheder altså fået en større andel af kagen ift. efterspørgslen efter industrivarer i OECD-landene. Det er et overraskende resultat, fordi der i perioden er kommet flere spillere på banen. Lande som Kina, Indien og store dele af Østeuropa er blevet integreret mere og mere i verdenshandlen. Kigger man på udviklingen siden 19, har vi dog haft et fald i vores eksportmarkedsandele. Dette billede er dog også gældende for andre lande, vi normalt sammenligner os med. 1 Markedsandelen i faste priser er teoretisk set det bedste mål i forhold til væksten i økonomien. Men det kræver, at der er styr på prisudviklingen, så der kan renses for denne. Det gælder også i forhold til kvalitet, design, garanti, service mv. Får man i prisudviklingen for en varegruppe fx ikke renset for, at prisen er steget, fordi kvaliteten samtidig er øget, vil det se ud som om, produktet bare er blevet dyrere. Da markedsandelen i løbende priser ikke er udsat for de samme tekniske problemer med hensyn til prisudviklingen, er dette et mere sikkert mål for industrieksportens markedsandel (jf. også Finansministeriets Finansredegørelse, november 2, s. 43). 2

3 Boks 1. Danmarks industrimarkedsandel Vi har valgt at fokusere på industrieksporten, fordi det typisk er industrieksporten, der er genstand for konkurrenceevnediskussionen og er kernen i den danske eksport. Industrieksporten og importen er defineret som summen over SITCgrupperne 5-9, dvs. kemikalier og kemiske produkter, forarbejdede varer mv., maskiner, transportmidler, færdigvarer og andre varer. (Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., ikke-spiselige råstoffer og mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. indgår altså ikke i analysen.). Visse figurer fra hovedteksten er vist for alle varer i appendikset. Vi har desuden valgt at se på udviklingen i løbende priser, da det er her data opgøres med færrest problemer. Industrieksportens markedsandel i løbende priser for eksempelvis Danmark er beregnet pba. af Danmarks industrieksport til 2 OECD-lande sat i forhold til disse landes samlede industriimport fra hele verden målt i dollars. Disse 2 lande er opdelt i 5 regioner: Danmark (DNK) Norden (4) Sverige (SWE) Finland (FIN) Island (ISL) Norge (NOR) Nord- og Centraleuropa C (7) Østrig (AUT) Schweiz (CHE) Tyskland (DEU) Frankrig (FRA) Storbritannien (GBR) Irland (IRL) Holland (NLD) Sydeuropa (3) Grækenland (GRC) Italien (ITA) Portugal (PRT) Nordamerika (2) Canada (CAN) USA (USA) Andre (3) Australien (AUS) Japan (JPN) New Zealand (NZL) Samlet udgør Danmarks industrieksport til disse lande ca. 2/3 af Danmarks samlede industrieksport. Alle tal er beregnet for perioden En række OECD-lande såsom Spanien og Belgien er udeladt grundet mangel på data. Som datakilde er der udelukkende gjort brug af OECD s International Trade by Commodity Statistics (ITCS), der indeholder meget detaljerede informationer om varehandlen i OECD og mellem OECD og resten af verden, brugt som kilde. ITCS stemmer nogenlunde overens med Danmarks Statistiks Udenrigshandelsstatistik og har den fordel, at alle beregninger på tværs af lande kan laves på samme kilde. En række forskellige SITC-revisioner er sammenkørt for at få data helt tilbage til 19. Der er nogle få huller i datamaterialet i ITCS, som er lukket med en lineær udglatning. I data er der ikke fuldoverensstemmelse mellem, hvad eksempelvis Danmark oplyser, at vi eksporterer til et land, og hvad dette land oplyser at importere fra Danmark. Forskellen ændrer dog ikke på de grundlæggende konklusioner. Vi vil typisk benytte landenes import fra Danmark, når vi beregner markedsandele, da vi så har helt samme kilde som til landenes samlede import. Det er også den tilgang, der anvendes af Danmarks Eksportråd. Se appendikset for markedsandelsberegninger med direkte eksporttal. Da det ikke er muligt at beregne verdensomspændende markedsandele, fordi der mangler importdata fra mange lande uden for OECD, kigger vi i stedet på industrieksportens relative eksportpræstation til hele verden og en række underregioner. Det drejer sig om: Verden (WLD) Østeuropa (EUROPE) Vesteuropa (EUROPW) Asien (ASIAT) Latinamerika (AMERL) Nordamerika (AMERN) Rest (REST) Andre grupper og lande BRIC-landene (BRIC) (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) Kina Alle steder er OECD s regionsdefinitioner brugt. Eneste undtagelse er Østeuropa, som er defineret som ALB, BLR, BIH, BGR, HRV, EST, LVA, LTU, MKD, MDA, ROU, SCG, SVN, UKR, CZE, HUN, POL, SVK, TUR, RUS. Vesteuropa er dernæst defineret som resten. Undergrupper summer omtrent til verden især efter

4 Figur 1. Industrimarkedsandel i OECD (importbaseret) Anm.: Se boks 1. Som figur 2 viser, er det især i Nordamerika og Sydeuropa, at de danske virksomheder har vundet eksportmarkedsandele siden år. Mere generelt viser figuren, at vi ikke har tabt markedsandele i nogen af regionerne, men også at det har svinget noget op og ned. Figur 2. Industrimarkedsandel i udvalgte regioner Indeks, = Indkes, = Anm.: Se boks 1. Importbaseret Norden Nordamerika Sydeuropa Nord- og centraleuropa Resten Kigger man på de hovedvaregrupper, der definerer industrihandlen, har vi siden år generelt vundet markedsandele. Den største stigning ses inden for maskiner og transportmidler (maskiner herunder vindmøller, motorer, køretøjer, IT udstyr mv.). Dernæst kommer bearbejdede varer, primært halvfabrikata (metal, jern, stål, træ, læder mv.) og diverse varer og transaktioner (ikke klassificerede varer). Kemikalier og kemiske produkter (Medicin, kemikalier, kemiske materialer, plast, farve, gødning mv.) har haft en lille stigning. For varegruppen bearbejdede varer, ikke nærmere angivet (andre forarbejde- 4

5 de varer, beklædning, fodtøj, møbler, tekniske instrumenter, sanitet, rejseartikler, fotoudstyr mv.) ligger markedsandelen nogenlunde uændret. Det viser figur 3. Figur 3. Industrimarkedsandel for industrivaregrupper indeks = Kemikalier og kemiske produkter (sitc5) Bearbejdede varer, primært halvfabrikata (sitc6) Maskiner og transportmidler (Sitc7) Bearbejdede varer i.a.n(sitc) Diverse varer og transaktioner i.a.n (sitc9) Anm.: Se boks 1. Importbaseret I.a.n står for ikke angivet nærmere. I appendiks 1 figur A1 er der dels foretaget en lidt anden opgørelse af markedsandelene baseret på den målte eksport fra Danmark sammenlignet med den målte import i de lande, der importerer fra Danmark. Der er her en forskel i både niveau og udvikling, men der ændres ikke på konklusionen af, at de danske markedsandele for industrivarer er steget siden år. Sammenligningen peger på, at det er udviklingen frem for niveauet, man bør fokusere på. Ligeledes må det erindres, at udenrigshandelstallene løbende revideres. I den seneste databank fra ADAM er industrieksporten i løbende priser således revideret op med mia. kr. i og 1 mia. kr. i 9, revisioner der næppe har fundet vej til OECD s databanker endnu 2. I appendiks 1 figur A2 er der også beregnet en markedsandel for den samlede vareeksport. Her er udviklingen ikke lige så gunstig, om end vi stadig har vundet markedsandele siden år. Ofte ses der kun på industrieksporten, når der tales om markedsandele. Danmarks relative eksportpræstation De markedsandele, vi har kigget på indtil videre, har været industrieksportens markedsandel i OECD. De tager ikke højde for handlen til landene uden for OECD-området. Figur 4 viser, at den danske industrieksport fra 19 til 9 er vokset hurtigere end gennemsnittet for OECD, men også hurtigere, end de lande vi normalt sammenligner os med. Der er således intet der tyder på, at vi de sidste 3 år er hægtet af den internationale handel. I appendiks 1 figur A3 er der en sammenligning, hvor alle varer 2 Produktiviteten inden for industrien i samme anledning revideret op med 2½ pct. 5

6 indgår. Her fremgår det af figur A3, at vi har klaret os bedre end OECD-området i sin helhed, og at vi har fulgt store samhandelslande helt tæt. Figur 4. Relativ eksportpræstation til hele verden Indeks, 19=1 1. Indeks, 19= OECD Danmark Største samhandelspartnere Anm.: Se boks 1. Som største samhandelspartnere er valgt Tyskland, Sverige, Finland og Holland. Sammenlignes alene med årene efter og fokuseres der på lande, vi normalt sammenligner os med, kan man se, at Danmark klarer sig lidt dårligere end Tyskland og Holland, men betydeligt bedre end både Sverige og Finland. Således er vores industrieksport siden år steget 5 pct. mindre end Tyskland, 11 pct. mindre end Holland, mens den er steget 25 pct. mere end Sverige og 29 pct. mere end Finland. Der er altså heller ikke noget i den seneste periode, der tyder på, at Danmark skulle være hægtet af udviklingen i verdenseksporten sammenlignet med lande, vi normalt sammenligner os med. Sammenlignes med OECD-landene under ét (Ikke vist i figuren), er vores industrieksport vokset 22 pct. mere siden. 6

7 Figur 4. Relativ eksportpræstation til hele verden lande vi normalt sammenligner os med Indeks, =1 Indeks, = Danmark Sverige Tyskland Finland Holland Kigger man på situationen fra til 9, hvor finanskrisen udviklede sig til en økonomisk krise med gigantiske fald i verdenshandlen til følge, klarede Danmark sig også relativt godt. Holland havde et lidt mindre fald end Danmark, mens OECD-området, Tyskland og især Sverige og Finland var markant hårdere ramt med større fald i industrieksporten. Det viser figur 5. I appendiks figur A4 ses udviklingen for alle varer. Her har vi det mindste fald blandt de viste lande. Figur 5. Relativ eksportpræstation til hele verden -9 pct. Holland Danmark OECD Tyskland Sverige Finland pct Når det så fremhæves, at Danmark fra 9 til 21 har en mindre stigning i eksporten end fx Tyskland og Sverige, må man se udviklingen i lyset af, at disse lande havde en langt større nedgang i eks- 7

8 porten sidste år. Det kan derfor meget vel være sådan, at Danmark taber lidt markedsandele igen i 21, efter vi har vundet i 9, bl.a. fordi vi har en mindre konjunkturfølsom industrieksport. Konkurrenceevne i bredere perspektiv Analysen af markedsandelene og den relative eksportpræstation indikerer ikke, at Danmark skulle have store problemer med konkurrenceevnen på eksportmarkederne. Alt andet lige vil større lønstigninger, lavere produktivitet og højere kronekurs påvirke konkurrenceevnen i negativ retning, men de er langt fra de eneste faktorer, der forklarer konkurrenceevnen. Hvis handlen bestod af ens produkter på perfekte markeder, ville prisen være afgørende for salget. Men handlen er langt mere kompliceret end som så, og produkterne - med hvad dertil hører af kvalitet, service, garanti, leveringssikkerhed osv. - er langt fra ensartede. De danske virksomheder har tilsyneladende leveret nogle varer, hvor prisen kan bæres af kvalitet, design, leveringssikkerhed, service eller andre bløde forhold. Disse forhold kan være svære eller umulige at måle i prisudviklingen, og de kan forklare, at de danske virksomheder er dygtige til at få god pris for deres produkter. Samme forhold har så modvirket, at de danske industrivirksomheder måske ikke har eksporteret lige så stigende mængder som i andre lande. Appendiks Figur A1. Industrimarkedsandel i OECD Eksportbaseret Importbaseret Anm.: Se boks 1.

9 Figur A2. Markedsandel i OECD (alle varer) Eksportbaseret Importbaseret Anm.: Se boks 1. Figur A3. Relativ eksportpræstation til hele verden (alle varer) Indeks, 19=1 1. Indeks, 19= OECD Danmark Største samhandelspartnere Anm.: Se boks 1. Som største samhandelspartnere er her valgt Tyskland, Sverige, Finland og Holland. 9

10 Figur A4. Relativ eksportpræstation til hele verden (alle varer) til 9 pct. Danmark Holland OECD Tyskland Sverige Finland pct