Borgerundersøgelse: Nationalpark Kongernes Nordsjælland
|
|
- Jan Bech
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerundersøgelse: Nationalpark Kongernes Nordsjælland
2 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 6) 3. Borgernes friluftsaktivitet (side 8) Indhold 4. Udbyttet af friluftsaktiviteterne (side 18) 5. Motivationen for at være friluftsaktiv (side 22) 6. Organiserede eller uorganiserede friluftsaktiviteter (side 28) 7. Sammenstød og synergier i naturen (side 32) 8. Barrierer for brug af naturen (side 36) 9. Brug af områder i Nordsjælland (side 42) 2
3 1. Konklusioner 3
4 Konklusioner Generelt om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført blandt borgere i alderen 15 år og opefter bosiddende i de 5 kommuner Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Halsnæs og Gribskov samt hovedstadsområdet i øvrigt. Data er indsamlet via en kombination af webpanel og telefoniske interviews. Hovedstadsområdet i øvrigt indgår både som sammenligningsgrundlag og til afdækning af andre borgere, der har forholdsvis kort afstand til nationalparkens naturområder. Niveauet af friluftsaktivitet ligner meget resultaterne fra den nationale friluftslivsundersøgelse fra 2017 Befolkningen i de 5 kommuner - Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Halsnæs og Gribskov er lige så hyppigt i naturen som gennemsnitsborgeren i hele Danmark i både sommer- og vinterhalvåret. Borgernes oplevede udbytte af friluftsaktiviteterne stemmer overens med den nationale friluftsundersøgelse fra 2017 Befolkningen i de fem nordsjællandske kommuner vurderer udbyttet af friluftsaktiviteter i overensstemmelse med gennemsnitsborgeren i hele Danmark. Særligt borgerenes fysiske form, psykiske velvære og liv generelt vurderes til at blive forbedret af friluftsaktiviteterne - deres sociale liv i mindre grad. Borgerne i Gribskov og Halsnæs kommune er de mest friluftsaktive sammenlignet med de tre andre kommuner På tværs af de fem nordsjællandske kommuner fremgår det, at borgerne i Gribskov og Halsnæs er mest friluftsaktive i sommerhalvåret, men særligt i vinterhalvåret er de betydeligt mere ude i naturen sammenlignet med de tre andre kommuner. Størstedelen af borgerne er friluftsaktive uorganiseret Omkring 80 pct. af de adspurgte borgere i de fem nordsjællandske kommuner udøver deres friluftsaktiviteter privat alene eller sammen med andre, men ikke i en klub eller forening. 4
5 Konklusioner Barrierer for at være friluftsaktiv forsvinder med alderen, hvis man ser bort fra tid som barriere Resultaterne viser, at borgere i alderen mellem år særligt angiver, at de ikke har tid til at være mere friluftsaktive end de er i forvejen. Manglende lyst, vejret, mangel på idéer, afstand og brug af computeren er særligt barrierer angivet af unge i alderen mellem 15 og 24 år. Unge i aldersgruppen år er betydeligt mere friluftsaktive i sommerhalvåret 100 pct. af de unge i alderen mellem 15 og 19 år fra de fem nordsjællandske kommuner er ude i naturen mindst en gang om ugen i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret er kun 23 pct. friluftsaktive mindst en gang om ugen. Gåture, oplevelsen af naturen, cykelture og hundeluftning er de mest hyppige aktiviteter i Nordsjælland Forventeligt gør borgere fra Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Halsnæs og Gribskov kommune i langt højere grad brug af naturen i Nordsjælland sammenlignet med borgere fra hovedstadsområdet. De mest hyppige aktiviteter i Nordsjælland er gåture, oplevelsen af naturen, cykelture og hundeluftning. 5
6 2. Om undersøgelsen 6
7 Formål og datagrundlag Om Moos-Bjerre Moos-Bjerre er en analyse- og konsulentvirksomhed med stor erfaring med både kvalitative og kvantitative metoder. Moos-Bjerre har gennemført en lang række befolkningsundersøgelser, bruger- og ikkebrugerundersøgelser, analyser og evalueringer for både offentlige og private kunder, samt for institutioner, institutter, fonde, velgørende organisationer og foreninger. Undersøgelsens repræsentativitet Undersøgelsen er repræsentativ dels på overordnet niveau for de borgere, dels for de 5 kommuner samlet og for de 5 kommuner hver for sig. For de borgere er den maksimale statistiske usikkerhed ca. +/- 2,7 procentpoint, for de knap 800 i målgruppekommunerne er det ca. +/- 3,5 og for en kommune med 200 besvarelser er det ca. +/ Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at give Nationalpark Kongernes Nordsjælland et grundlag, en status på udnyttelsen af nationalparken og at etablere en baseline for fremtidigt at kunne følge effekter af generelle eller specifikke indsatser for at øge brug, udnyttelse, udbytte og værdi af de rekreative områder. Undersøgelsens datagrundlag Data er indsamlet som en kombination af onlinebesvarelser via webpanel af borgere og telefoniske interviews. Der er indsamlet i alt svar fra borgere i alderen 15 år og opefter. Af hensyn til at sikre maksimal repræsentativitet på kommuneniveau er data efterfølgende vejet i forhold til populationsfordelingerne i de respektive 5 kommuner på køn, alder og uddannelsesniveau. Det resulterende antal besvarelser fremgår af tabel nedenfor. Antal Procent Hovedstadsområdet øvrig % Helsingør % Hillerød % Gribskov % Fredensborg % Halnæs 108 8% Sum %
8 3. Borgernes friluftsaktivitet 8
9 Friluftsaktivitet i vinter- og sommerhalvåret Hvor ofte opholder vi os i naturen? Til højre vises svarfordelingerne fra de fem nordsjællandske kommuner i denne undersøgelse sammenlignet med svarfordelingerne på det samme spørgsmål fra den nationale undersøgelse af danskernes friluftsliv foretaget af Moos-Bjerre i Overordnet set viser undersøgelserne det samme generelle billede af danskernes friluftsaktivitet. De viser, at 80 pct. og 85 pct. opholder sig i naturen mindst en gang om ugen i sommerhalvåret, samt 54 pct. og 59 pct. opholder sig mindst en gang om ugen i naturen i løbet af vinterhalvåret. Hvor ofte er du typisk ude i naturen i Nordsjælland? N = 781* 14% Flere gange hver dag 6% 40% Dagligt el. næsten dagligt 23% 26% 1-3 gange om ugen 25% 13% 1-3 gange om måneden 25% 3% Sjældnere end 1 gang månedligt 10% 3% Næsten aldrig el. aldrig 10% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Sommerhalvåret Vinterhalvåret Generelt set er danskerne mere friluftsaktive i løbet af sommerhalvåret sammenlignet med vinterhalvåret. I vinterhalvåret er det hhv. 45 pct. og 40 pct., som opholder sig i naturen 3 gange om måneden eller derunder. National friluftsundersøgelse N = % Flere gange hver dag 9% Dagligt el. næsten dagligt 22% 29% 1-3 gange om ugen 28% 34% 1-3 gange om måneden 11% 26% Sjældnere end 1 gang månedligt Næsten aldrig el. aldrig 2% 1% 3% 11% 9 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Sommerhalvåret Vinterhalvåret *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
10 Friluftsaktivitet i vinter- og sommerhalvåret opdelt på alder De unge er ude i naturen om sommeren, men inde om vinteren Grafen til højre viser, at de unge mellem 15 og 19 år er den 100% 100% Andel der er aktive mindst en gang om ugen i forskellige aldersgrupper. N =781* aldersgruppe med den største andel, som er aktive mindst en gang om ugen i sommerhalvåret (100 pct.), men de samtidigt er aldersgruppen med den laveste andel, som er aktive mindst en gang 90% 85% 73% 73% 84% 83% 74% 82% om ugen i vinterhalvåret (23 pct.). I vinterhalvåret er en stor andel af borgere i alderen 20 til 24 år aktive mindst en gang om ugen (56 pct.) sammenlignet med de omkringliggende aldersgrupper på hhv. 23 og 32 pct. 70% 60% 50% 56% 48% 58% 62% 64% 63% Grafen viser desuden, at forskellene i andelene er mindre for de 40% ældre aldersgrupper og mindst for aldersgruppen år, hvor andelen af borgere, som er aktive mindst en gang om ugen i 30% 23% 32% sommerhalvåret er 74 pct. og i vinterhalvåret 64 pct. 20% 10% 0% år år år år år år år 75 år el. ældre 10 Vinterhalvåret *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner Sommerhalvåret
11 Friluftsaktivitet i vinter-og sommerhalvåret i de fem Nordsjællandske kommuner Borgerne i Gribskov og Halsnæs kommune er de mest friluftsaktive sammenlignet med de tre andre kommuner Særligt i vinterhalvåret har Halsnæs (73 pct.) og Gribskov (69 pct.) store andele, som er aktive mindst en gang om ugen sammenlignet med de tre andre kommuner, hvor andelene er hhv. 45 pct., 44 pct. og 53 pct. I sommerhalvåret er forskellene mellem de fem kommuner mindre, men det gælder stadig, at Halsnæs er den kommune med den største andel af borgere, som er aktive mindst en gang om ugen (90 pct.). I forlængelse af dette er andelen af borgere i Gribskov og Fredensborg, som er aktive mindst en gang om ugen, 82 pct. I Hillerød er andelen 78 pct., hvor den i Helsingør med den laveste andel ligger på 74 pct. af borgerne, som er aktive mindst en gang om ugen i sommerhalvåret. Andele som er aktive mindst en gang om ugen i de fem kommuner. N=781* Hillerød Kom. Helsingør Kom. Halsnæs Kom. Gribskov Kom. 45% 44% 69% 74% 73% 78% 82% 90% Fredensborg Kom. 53% 82% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 90% 100% Sommerhalvåret Vinterhalvåret 11 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
12 De hyppigste friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 Gåture, oplevelsen af naturen, cykelture, hundeluftning og badning er de mest hyppige aktiviteter i Nordsjælland Figuren til højre illustrerer, at borgerne i de fem nordsjællandske kommuner generelt er mere friluftsaktive i Nordsjælland på tværs af de oplistede aktiviteter sammenlignet med borgere i hovedstadsområdet. Dertil kan det ses, at gåture er den mest hyppige aktivitet både i de fem nordsjællandske kommuner (67 pct.) og i hovedstadsområdet (23 pct.). Andelen af borgere der angiver, at de mindst en gang ugentligt oplevede eller studerede naturen, cyklede en tur, luftede hund, var ude at bade og legede i Nordsjælland er alle friluftsaktiviteter, hvor andelen i de fem nordsjællandske kommuner er betydeligt større end i hovedstadsområdet. Andel som mindst en gang ugentligt har udført følgende friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018* Gik en tur Oplevede eller studerede naturen** Cyklede en tur (ikke mountainbike) Luftede hund Var ude at bade/tog solbad Legede Løb en tur (herunder orienteringsløb) Skovtur/picnic Samlede bær, svampe, blomster og lign. Cyklede pa mountainbike Sejlads (sejlbåd, windsurfing, motorbåd) Var ude at fiske Spillede golf Deltog i guidet tur o.lign Flyvning (faldskærm, hangglider, paraglider) Var ude at ride Var på jagt Roede (kajak/kano/robåd) Overnattede i naturen 3% 8% 3% 7% 3% 4% 1% 4% 1% 3% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 1% 1% 0% 7% 6% 8% 10% 7% 12% 4% 8% 16% 16% 23% 24% 29% 29% 32% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hovedstadsområdet De fem kommuner 12 *N (Hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781 **Så på natur, planter, dyr eller fugle
13 Hyppigste friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 fordelt på de fem nordsjællandske kommuner En større andel borgere i Gribskov og Halsnæs er mere friluftsaktive på tværs af de hyppigste friluftsaktiviteter Figuren til højre viser andelene, som mindst en gang om ugen har udført de hyppigste friluftsaktiviteter opdelt på de fem nordsjællandske kommuner. Først ses det, at en større andel borgere i Gribskov og Halsnær gik ture i Nordsjælland sammenlignet med de andre kommuner. En særligt stor andel (47 pct.) af borgerne i Gribskov var ude at bade i Nordsjælland i sommerhalvåret i Mindre andele i Helsingør (19 pct.) og Halsnæs (21 pct.) luftede hund i sommerhalvåret i Nordsjælland i 2018 sammenlignet med de andre tre kommuner på hhv. 31, 34 og 40 pct. Store andele i Halsnæs (43 pct.) og Gribskov (45 pct.) oplevede eller studerede naturen, så på natur, planter, dyr eller fugle i sommerhalvåret 2018 i Nordsjælland sammenlignet med de tre andre kommuner på hhv. 25, 25 og 27 pct. Andel som mindst en gang ugentligt har udført følgende friluftsaktiviteter i Nordsjælland i sommerhalvåret 2018* Gik en tur Var ude at bade/tog solbad Cyklede en tur (ikke mountainbike) Luftede hund Oplevede eller studerede naturen, så på natur, planter, dyr eller fugle Legede Løb en tur (herunder orienteringsløb) Skovtur/picnic 13% 16% 12% 20% 19% 15% 13% 14% 11% 12% 7% 7% 5% 9% 11% 25% 30% 35% 47% 38% 22% 30% 34% 27% 35% 34% 19% 21% 40% 31% 27% 25% 25% 43% 45% 63% 58% 78% 74% 68% 0% 20% 40% 60% 100% Hillerød Kom. Helsingør Kom. Halsnæs Kom. Gribskov Kom. Fredensborg Kom. 13 N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
14 Hyppigste friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 fordelt på alder 14 Gåture er den hyppigste aktivitet på tværs af alder Som figuren til højre viser er andelen, som mindst en gang om ugen går en tur høj for alle aldersgrupper sammenlignet med de resterende friluftsaktiviteter. Andelen som mindst en gang om ugen oplevede eller studerede naturen er lav for de helt unge mellem 15 og 19 år (0 pct.), mens den er højest for de ældre over 75 år (41 pct.). Særligt store andelen blandt borgere mellem 15 og 24 år samt mellem 35 og 44 år var mindst en gang ugentligt ude at bade og tog solbad sammenlignet med de andre aldersgrupper. 35 pct. af borgere i aldersgruppen år angiver, at de mindst en gang ugentligt legede i naturen. Dette er en større andel sammenlignet med de resterende aldersgrupper. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel som mindst en gang ugentligt har udført følgende friluftsaktiviteter i sommerhalvåret år år år år år år år 75 år el. ældre Skovtur/picnic Løb en tur (herunder orienteringsløb) Legede Luftede hund Var ude at bade/tog solbad Cyklede en tur (ikke mountainbike) Oplevede eller studerede naturen, så på natur, planter, dyr eller fugle Gik en tur N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
15 Hyppigste friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 fordelt på køn En større andel kvinder var ude og bade mindst en gang ugentligt i sommerhalvåret 2018 Andel som mindst en gang ugentligt har udført følgende friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 Figuren til højre viser forskelle på tværs af køn på de hyppigste friluftsaktiviteter, som borgerne mindst en gang om ugen udførte i Gik en tur 60% 73% sommerhalvåret pct. af kvinderne angiver, at de var ude og bade mindst en gang om ugen, sammenlignet med mændene, Oplevede eller studerede naturen, så på natur, planter, dyr eller fugle 34% 39% hvor 27 pct. mindst en gang ugentlig var ude og bade. Cyklede en tur (ikke mountainbike) 28% 30% 73 pct. blandt kvinderne i de fem nordsjællandske kommuner angiver endvidere, at de mindst en gang ugentligt gik en tur i Var ude at bade/tog solbad 27% 42% naturen, sammenlignet med mændene i de fem nordsjællandske kommuner, hvor 60 pct. angiver, at de gik en tur i naturen. Luftede hund 32% 26% Legede 14% 18% Løb en tur (herunder orienteringsløb) 12% 15% Skovtur/picnic 6% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kvinde Mand 15 N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
16 Hyppigste friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 fordelt på uddannelsesniveau Ikke store forskelle i typer af aktiviteter på tværs af uddannelsesniveau Figuren til højre viser de hyppigste friluftsaktiviteter udført mindst en gang ugentligt af borgere i de fem nordsjællandske kommuner på tværs af højest fuldførte uddannelse. På tværs af de hyppigste aktiviteter er der ikke store forskelle fordelt på de forskellige uddannelsesniveauer. En større andel af borgere (33 pct.) med gymnasiale uddannelser, som den højest gennemført uddannelse løb en tur mindst en gang om ugen sammenlignet med andelen af borgere med folkeskole/grundskole og erhvervsuddannelser som højest gennemførte uddannelse på hhv. 5 og 8 pct. 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel som mindst en gang ugentligt har udført følgende friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018 Folke-/grundskole STX, HF, HTX el. Lign. Skovtur/picnic Erhversudd. Kort vdg. Udd. Ml. Vdg. Udd. Lang vdg. Udd. Løb en tur (herunder orienteringsløb) Legede Luftede hund Var ude at bade/tog solbad Cyklede en tur (ikke mountainbike) Oplevede eller studerede naturen, så på natur, planter, dyr eller fugle Gik en tur 16 N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
17 Friluftsaktivitet hvem vil gerne være mere friluftsaktive? En stor andel af de unge borgere mellem 15 og 19 år vil gerne være mere friluftsaktive De to figurer til venstre viser andele fordelt på aldersgrupper og de fem nordsjællandske kommuner, som har svaret ja til spørgsmålet har du lyst til at være mere friluftsaktiv, end du er for tiden?. En stor andel (79 pct.) af de unge mellem 15 og 19 år svarer, at de har lyst til at være mere friluftsaktive. Modsat er der blandt de ældre aldersgrupper andele på 39 og 35 pct., som angiver, at de har lyst til at være mere friluftsaktive, end de er i forvejen. På kommuneniveau angiver en stor andel af borgerne i Fredensborg kommune (66 pct.) og i hovedstadsområdet (62 pct.), at de gerne vil være mere friluftsaktive, end de er for tiden. Det er en betydeligt lavere andel i Gribskov kommune, hvor 37 pct. angiver, at de gerne vil mere friluftsaktive. 100% 60% 40% 20% 0% 100% 60% 40% 79% 48% 60% 48% år år år år år år år 75 år el. ældre 66% Har du lyst til at være mere friluftsaktiv, end du er for tiden? * 37% 48% 56% 43% 46% Har du lyst til at være mere friluftsaktiv, end du er for tiden? 49% 39% 62% 35% 20% 0% Fredensborg Kom. Gribskov Kom. Halsnæs Kom. Helsingør Kom. Hillerød Kom. Storkøbenhavn 17 Andel der har svaret "ja" *N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
18 4. Det oplevede udbytte af friluftsaktiviteter 18
19 Det oplevede udbytte af friluftsaktiviteter Borgerne vurderer, at deres liv forbedres af friluftsaktiviteter I figuren til højre vises andelen af borgere, som har svaret i meget høj grad eller i høj grad til, hvorvidt de oplever, at friluftaktiviteter forbedrer deres fysiske form, psykiske velvære og humør, sociale liv og deres liv generelt. I både hovedstadsområdet og de fem kommuner samlet ses det, at ca. 40 pct. i høj grad oplever, at deres sociale liv bliver forbedret af friluftsaktiviteter. Dette er en betydeligt lavere andel sammenlignet med de tre andre parametre, som borgerne er blevet bedt om at vurdere udbyttet af. I den nationale friluftslivs undersøgelse fra 2017 blev danskerne stillet samme spørgsmål. Andele fra denne undersøgelse ligner andelene fra denne undersøgelse, hvilket kan siges at styrke resultaternes gyldighed. 100% 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andelen der har svaret "I meget høj grad" eller "I høj grad" til: I hvilken grad har du en oplevelse af, at friluftsaktiviteter forbedrer...* 77% 75% 85% 84% 84% 42% 39% 40% 71% 77% 75% 0% Fysisk form Psyisk velvære og humør Sociale liv Dit liv generelt Hovedstadsområdet De fem kommuner National undersøgelse *N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781 N (National undersøgelse) = 8.632
20 Det oplevede udbytte af friluftsaktiviteter på tværs af de fem nordsjællandske kommuner Borgere i Gribskov og Halsnæs kommune får i højere grad forbedret deres sociale liv af friluftsaktiviteter Andelen der har svaret "I meget høj grad" eller "I høj grad" til: I hvilken grad har du en oplevelse af, at friluftsaktiviteter forbedrer... N = 781* Tabellen til højre viser andele af borgere, som har svaret i meget 100% høj grad eller i høj grad, på hvorvidt friluftsaktiviteter forbedrer deres fysiske form, psykiske velvære og humør, sociale liv og livet generelt fordelt på de fem nordsjællandske kommuner. I Gribskov (53 pct.) og Halsnæs (50 pct.) er der større andele, som angiver, at deres sociale liv bliver forbedret af deres friluftsaktivitet. Andelene er betydeligt mindre i Helsingør (37 pct.), Hillerød (38 pct.) og Fredensborg (38 pct.). 90% 70% 60% 50% 73% 83% 74% 74% 53% 79% 85% 88% 50% 83% 83% 77% 75% 87% 64% Dertil ses en mindre forskel i andelene, der mener, at deres liv 40% 38% 37% 38% generelt bliver forbedret i Hillerød kommune (64 pct.) sammenlignet med de andre kommuner (74, 79, 83 og 77 pct.). 30% 20% 10% 0% Fredensborg kommune Gribskov kommune Halsnæs kommune Helsingør kommune Hillerød kommune Fysisk form Psyisk velvære og humør Sociale liv Dit liv generelt 20 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
21 Det oplevede udbytte af friluftsaktiviteter opdelt på alder En større andel af borgerne over 75 år vurderer, at deres sociale liv forbedres af friluftsaktiviteter Figuren til højre viser andelene af borgere, som har svaret i meget høj grad eller i høj grad til, hvorvidt friluftsaktiviteter forbedrer deres fysiske form, psykiske velvære og humør, sociale liv og livet generelt fordelt på alder. En relativt stor andel (56 pct.) af borgerne over 75 år angiver, at deres sociale liv i meget høj eller høj grad bliver forbedret af friluftsaktiviteter. Dette er en betydeligt større andel end flere af de andre aldersgrupper, som det fremgår af figuren. I forhold til hvorvidt borgerne vurderer, at deres psykiske velvære og humør, fysiske form og livet generelt bliver forbedret, findes der ikke store forskelle eller mønstre på tværs af aldersgrupper, som det ligeledes fremgår af figuren. 100% 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andelen der har svaret "I meget høj grad" eller "I høj grad" til: I hvilken grad har du en oplevelse af, at friluftsaktiviteter forbedrer... N = 781* 10% 0% år år år år år år år 75 år el. ældre Fysisk form Psyisk velvære og humør Sociale liv Dit liv generelt 21 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
22 5. Borgernes motivation for at være friluftsaktiv 22
23 Motivationen blandt borgerne for at søge ud i naturen Socialt samvær er den mindste motivationsfaktor for at søge ud i naturen Figuren til højre viser, at 58 pct. af de adspurgte borgere i hhv. Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommune svarer, at socialt samvær er meget vigtigt eller vigtigt som motivation for, at de søger ud i naturen. Dette er signifikant færre sammenlignet med hovedstadsområdet, hvor 67 pct. angiver socialt samvær som meget vigtigt eller vigtigt. På tværs af de fire motivationsfaktorer er socialt samvær, særligt i de fem kommuner, den mindst vigtige for at søge ud i naturen. Fysisk aktivitet, afslapning og oplevelsen af naturen vurderes omtrent lige vigtigt i hovedstadsområdet og i de fem kommuner, og omkring 70 pct. vurderer de tre motivationsfaktorer som meget vigtige eller vigtige for at søge ud i naturen. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andelen der svarede "meget vigtigt" eller "vigtigt" til: Hvor vigtigt er følgende som motivation for, at du søger ud i naturen/landskabet* 70% 68% 75% 75% 74% 72% 67% 58% 0% Fysisk aktivitet Afslapning Opleve naturen Socialt samvær Hovedstadsområdet De fem kommuner 23 *N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
24 Motivationen på tværs af de fem nordsjællandske kommuner Socialt samvær er den mindste motivationsfaktor på tværs af de fem nordsjællandske kommuner Figuren til højre viser andelene, som har svaret meget vigtigt eller vigtigt på, hvor vigtigt fysisk aktivitet, afslapning, at opleve 90% Andelen der svarede "meget vigtigt" eller "vigtigt" til: Hvor vigtigt er følgende som motivation for, at du søger ud i naturen/landskabet. N = 781* naturen og socialt samvær er som motivation for, at borgerne 77% 78% 74% 74% 74% 74% 74% 75% søger ud i naturen på tværs af de fem nordsjællandske kommuner. 70% 71% 70% 69% 69% 71% Overordnet set findes der ikke store forskelle på tværs af de fem 64% 62% 62% 64% nordsjællandske kommuner. 60% 56% 56% 52% Der er en lille forskel i bl.a. socialt samvær som motivationsfaktor. 50% Det sociale samvær som motivationsfaktor vurderes højest i 40% Helsingør (62 pct.) og i Gribskov (62 pct.) og mindst i Hillerød (52 pct.). 30% 20% 10% 0% Fredensborg kommune Gribskov kommune Halsnæs kommune Helsingør kommune Hillerød kommune Fysisk aktivitet Afslapning Opleve naturen Socialt samvær 24 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
25 Motivation for at søge ud i naturen -opdelt på alder Socialt samvær er en vigtigere motivationsfaktor for de unge end for de ældre Til højre ses en figur over andelen af borgere, som har svaret, at den pågældende motivationsfaktor er meget vigtig eller vigtig for at søge ud i naturen. Her kan man se, at det sociale samvær i højere grad vurderes som vigtigt blandt de yngre aldersgrupper sammenlignet med de ældre. En anden interessant forskel gælder afslapning som motivationsform, hvor det for borgere mellem 15 og 19 år er 55 pct., der angiver afslapning som meget vigtigt eller vigtigt for at søge ud i naturen. For aldersgruppen mellem 20 og 24 år er det hele 90 pct., der angiver det som meget vigtigt eller vigtigt for at søge ud i naturen. Dette tyder på, at særligt for borgere mellem 15 og 19 år gælder det i lavere grad end de andre aldersgrupper, at afslapning er særligt vigtigt for at søge ud i naturen. 100% 90% 70% 60% 50% Andelen der svarede "meget vigtigt" eller "vigtigt" til: Hvor vigtigt er følgende som motivation for, at du søger ud i naturen/landskabet? N = 781* 40% år år år år år år år 75 år el. ældre Fysisk aktivitet Afslapning Opleve naturen Socialt samvær 25 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
26 Motivation for at søge ud i naturen -opdelt på køn En større andel kvinder er motiveret af at opleve naturen, afslapning og fysisk aktivitet sammenlignet med mændene Figuren til højre viser andelen som har svaret, at hhv. socialt samvær, oplevelse af naturen, afslapning og fysisk aktivitet er meget meget vigtigt eller vigtigt som motivation for, at de søger ud i naturen på tværs af køn i den fem nordsjællandske kommuner. Socialt samvær Andelen der svarede "meget vigtigt" eller "vigtigt" til: Hvor vigtigt er følgende som motivation for, at du søger ud i naturen/landskabet 53% 54% 77 pct. blandt kvinderne angiver oplevelse af naturen, som meget vigtigt eller vigtigt som motivation for at søge ud i naturen / Opleve naturen 68% 77% landskabet, hvor der blandt mændene er 68 pct., der angiver det som meget vigtigt eller vigtigt pct. blandt kvinderne angiver afslapning, som meget vigtigt eller vigtigt som motivation for at søge ud i naturen / landskabet, hvor der blandt mændene er 70 pct., der angiver afslapning som meget vigtigt eller vigtigt. 73 pct. blandt kvinderne angiver fysisk aktivitet, som meget vigtigt eller vigtigt som motivation for at søge ud i naturen / landskabet, hvor der blandt mændene er 68 pct., der angiver det som meget vigtigt eller vigtigt. 79% Afslapning 70% 73% Fysisk aktivitet 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 90% Kvinde Mand *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
27 Motivation for at søge ud i naturen -opdelt på uddannelsesniveau Fysisk aktivitet er en vigtigere motivationsfaktor for borgere med lange videregående uddannelser Figuren til højre viser andelen, der har svaret meget vigtigt eller vigtigt til, hvorvidt fysisk aktivitet, afslapning, oplevelsen af naturen og socialt samvær er som motivation for at søge ud i naturen opdelt på borgernes sidst højest udførte uddannelse. Særligt linjen for fysisk aktivitet viser et interessant mønster, hvor 80 pct. af borgerne med lange videregående uddannelser angiver fysisk aktivitet som motivation for at søge ud i naturen, mens 60 pct. af borgerne med erhvervsuddannelser angiver fysisk aktivitet som motivation. Hertil er der 77 pct. af borgere med gymnasiale uddannelser, der angiver fysisk aktivitet som motivation. 90% 70% 60% Andelen der svarede "meget vigtigt" eller "vigtigt" til: Hvor vigtigt er følgende som motivation for, at du søger ud i naturen/landskabet Det samme mønster kan ses for oplevelsen af naturen som motivation for at søge ud i naturen på tværs af de samme uddannelsesniveauer. 50% 40% Folke-/grundskole STX, HF, HTX el. Lign. Erhversudd. Kort vdg. Udd. Ml. Vdg. Udd. Lang vdg. Udd. Fysisk aktivitet Afslapning Opleve naturen Socialt samvær 27 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
28 6. Foregår aktiviteterne organiseret? 28
29 Organiseret eller uorganiseret friluftsaktivitet Langt størstedelen af borgerne er friluftsaktive uorganiseret Som det fremgår af figuren til højre, er der store andele både i hovedstadsområdet (82 pct.) og i de fem nordsjællandske kommuner samlet set (83 pct.), som benytter naturen privat alene eller sammen med andre, men ikke i en klub eller forening. Derudover er der hhv. 14 og 17 pct., der angiver, at de benytter naturen både privat og i klubber og foreninger. Slutligt er der hhv. 5 og 4 pct., som angiver, at når de benytter naturen, så gør de det i en forening eller i en klub. 90% 70% 60% 50% Når jeg benytter naturen, så gør jeg det*... Gerne flere svar** 83% 82% 40% 30% 20% 14% 17% 10% 5% 4% 6% 4% 0% I forening el. klub Privat alene el. sammen med andre men ikke i forening/klub Både privat og i klub/forening Ved ikke Hovedstadsområdet De fem kommuner 29 *N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781 **Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %.
30 Organiseret eller uorganiseret friluftsaktivitet fordelt på alder Klubber og foreninger bliver valgt fra med alderen, men valgt til Når jeg benytter naturen, så gør jeg det... Gerne flere svar* N = 781 senere igen af de ældre 100% Figuren til højre har opdelt figuren fra det forrige slide på alder, hvor der ses en markant udvikling i forhold til andelen, som både gør brug 90% 89% af naturen privat og i en klub/forening. Blandt den yngste aldersgruppe af borgere mellem 15 og 19 år angiver 86 pct., at de både benytter naturen privat og i en forening/klub. Herfra er der et stort fald til den næste aldersgruppe af borgere i alderen mellem 20 og 24 år, hvor 37 70% 60% pct. angiver, at de benytter naturen privat og i en forening/klub. Herfra 50% er faldet til den næste aldersgruppe af borgere mellem 25 og 34 år næsten ligeså stort, hvor andelen er 5 pct., der angiver, at de både 40% 37% benytter naturen privat og i forening/klub. 30% 28% Efter dette fald forholder linjen sig i stabilt omkring de 5-7 pct. indtil 20% 19% aldersgruppen mellem 65 og 74 år (19 pct.), hvor borgerne i højere grad begynder at benytte naturen organiseret igen. Særligt en stor 10% 5% 7% 7% 7% andel (28 pct.) af den ældste aldersgruppe med borgere på 75 år eller derover angiver, at de også benytter naturen organiseret. 0% år år år år år år år 75 år el. ældre I forening el. klub Privat alene el. sammen med andre men ikke i forening/klub 30 Både privat og i klub/forening *Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %.
31 Organiseret eller uorganiseret friluftsaktivitet fordelt på de fem nordsjællandske kommuner Borgere i Gribskov gør mest brug af klubber og foreninger Nedenstående figur viser forskelle mellem de fem nordsjællandske kommuner i forhold til, hvorvidt borgerne udøver friluftsaktiviteter organiseret eller privat. Overordnet set er der ikke nogle store forskelle på kommuneniveau. I nedenstående figur kan man dog se, at andelen af borgere i Gribskov kommune, som både benytter naturen privat eller organiseret, er 22 pct. og det er dermed den største andel blandt de fem kommuner. Dertil viser figuren, at Hillerød kommune har den største andel af borgere (90 pct.), der angiver, at de benytter naturen privat alene eller sammen med andre, men ikke i klub/forening. Når jeg benytter naturen, så gør jeg det... Gerne flere svar* N =781** 100% 90% 81% 79% 86% 82% 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% 17% 17% 14% 12% 3% 5% 5% 5% 3% Fredensborg Kom. Gribskov Kom. Halsnæs Kom. Helsingør Kom. Hillerød Kom. 31 I forening el. klub Privat alene el. sammen med andre men ikke i forening/klub Både privat og i klub/forening *Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %. **Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
32 7. Sammenstød eller synergier med andre friluftaktive 32
33 Oplevelsen af konflikter og synergier i friluftslivet Få konflikter og forstyrrelser i de nordsjællandske kommuner Som det fremgår af figuren til højre angiver en meget stor andel i de nordsjællandske kommuner, at de i meget lav eller lav grad oplever konflikter med andre friluftsaktive (83 pct.) og forstyrrelser eller forringelser fra andre typer friluftsaktive (82 pct.). Dette er signifikant større andele sammenlignet med hovedstadsområdet. 90% 70% Andel der svarer "I meget lav grad" eller "I lav grad" til: Når du udfører friluftsaktiviteter i hvor høj grad oplever du så...* 76% 83% 82% 72% Hertil skal det nævnes, at andelen der svarer i meget høj grad eller i 60% høj til at de oplever konflikter og forstyrrelser ligger mellem 0 og 6 pct., hvorfor det altså er meget få personer, som oplever konflikter med andre friluftaktive, og at andre typer friluftsaktive forstyrrer 50% 40% 39% 46% eller forringer oplevelsen med aktiviteten. 30% Modsat er der få, som angiver, at deres aktivitet opleves bedre i 20% samspil med andre typer friluftsaktive. 10 pct. i hovedstadsområdet og 11 pct. i de fem nordsjællandske kommuner angiver, at deres 10% aktivitet opleves bedre i samspil med andre. 0% Konflikter med andre friluftsaktive Andre typer friluftsaktive forstyrrer eller forringer din oplevelse med din aktivitet Din aktivitet opleves bedre i samspil med andre typer friluftsaktive Hovedstadsområdet De fem kommuner 33 *N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
34 Oplevelsen af konflikter og synergier i friluftslivet fordelt på alder Færre unge end ældre oplever, at deres friluftsaktivitet opleves bedre i sammenspil med andre typer friluftsaktive Figuren til højre viser andele, som har svaret i meget lav grad og i lav grad til, hvorvidt der opleves hhv. konflikter, forstyrrelser eller synergier med andre friluftsaktive opdelt på alder. I forhold til synergier findes der større andele blandt de ældre aldersgrupper, som i lav grad oplever synergier med andre typer friluftsaktive, hvis de sammenlignes med de yngre aldersgrupper. Den mindste andel er i aldersgruppen mellem 20 og 24 år, hvor 23 pct. angiver, at de i lav grad grad oplever synergier med andre typer friluftsaktive. Hvorvidt borgerne oplever konflikter med andre, eller at andre typer friluftsaktive forstyrrer eller forringer deres oplevelse er meget jævnt spredt over de forskellige aldersgrupper. Andelene der svarer i meget lav grad eller i lav grad ligger omkring de pct. på tværs af alle aldersgrupper. 100% 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel der svarer "I meget lav grad" eller "I lav grad" til: Når du udfører friluftsaktiviteter i hvor høj grad oplever du så... N = 781* år år år år år år år 75 år el. ældre Konflikter med andre friluftsaktive Andre typer friluftsaktive forstyrrer eller forringer din oplevelse med din aktivitet 34 Din aktivitet opleves bedre i samspil med andre typer friluftsaktive *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
35 Oplevelsen af konflikter og synergier i friluftslivet - fordelt på de fem nordsjællandske kommuner Borgere i Hillerød oplever flere synergier i friluftslivet Overordnet set er der ikke store forskelle i oplevelsen af konflikter og synergier på tværs af de fem nordsjællandske kommuner. Andelene, som i meget lav eller lav grad oplever konflikter med andre friluftsaktive, eller at andre typer friluftsaktive forstyrrer eller forringer oplevelsen af aktiviteterne, ligger mellem 75 og 90 pct. på tværs af de fem kommuner. 100% 90% 70% Andel der svarer "I meget lav grad" eller "I lav grad" til: Når du udfører friluftsaktiviteter i hvor høj grad oplever du så... N = 781* 81% 81% 77% 88% 82% 88% 86% 84% 82% En større andel (53 pct.) blandt borgerne i Hillerød oplever, at deres 60% 53% aktivitet i lavere grad opleves bedre i samspil med andre typer friluftsaktive. Andelen er særligt større end de andre kommuner, hvor Helsingør kommune har den laveste andel af borgere (41 pct.), som i lav grad oplever synergier med andre typer friluftsaktive. 50% 40% 30% 44% 47% 45% 41% 20% 10% 0% Fredensborg Kom. Gribskov Kom. Halsnæs Kom. Helsingør Kom. Hillerød Kom. Konflikter med andre friluftsaktive Andre typer friluftsaktive forstyrrer eller forringer din oplevelse med din aktivitet Din aktivitet opleves bedre i samspil med andre typer friluftsaktive 35 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner
36 8. Barrierer for brug af naturen 36
37 Barrierer for at være mere friluftsaktiv En stor andel af borgerne angiver, at de ikke har mere tid til være mere friluftsaktive end de allerede er De største barrierer, der afholder borgere i de fem nordsjællandske kommuner fra at være mere friluftsaktive er hhv. tid (51 pct.), vejret (31 pct.), mangel på idéer til oplevelser (17 pct.) og at være fritiden bruges på computeren, spil eller tv (17 pct.). I hovedstadsområdet gælder det samme, hvor 54 pct. har angivet, at de ikke har tid til at være mere friluftsaktive end de allerede er. Vejret afholder også her 28 pct. fra at være friluftsaktive. Et nævneværdigt resultat er, at 24 pct. af borgerne i hovedstadsområdet angiver, at afstanden til naturen afholder dem fra at være mere friluftsaktive. Det er kun 3 pct. af borgerne i de fem nordsjællandske kommuner, der angiver det samme. Det er ikke manglende lyst, der er årsag til afholdelse fra mere aktivitet i friluftslivet. Kun 7 pct. i hovedstadsområdet og 12 pct. i de fem nordsjællandske kommuner angiver, at en manglende lyst afholder dem fra at være mere friluftsaktive. Hvad afholder dig fra at være mere friluftsaktiv?* Gerne flere svar...** Jeg har ikke tid (til mere end jeg gør allerede) Vejret Andet Jeg mangler gode ideer til sjove og spændende oplevelser i naturen Fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv Manglende lyst Der er ingen at følges med For få toiletter Der er for få organiserede aktiviteter i naturen Transportmulighederne er dårlige Der mangler faciliteter til udeliv Der er for langt til naturen Jeg føler mig ikke tryg i naturen Parkeringsforhold Hovedstadsområdet 4% 4% 3% 2% 1% 2% 1% 8% 7% 7% 7% 4% 6% 8% 4% 13% 17% 12% 10% 11% 16% 17% 28% 31% 26% 24% 54% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De fem kommuner 37 *Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %. **N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
38 Barrierer for at være mere friluftsaktiv - fordelt på alder Barrierer for at være friluftsaktiv forsvinder med alderen, hvis man ser bort fra tid som barriere Grafen til venstre viser de barrierer, som borgerne mest hyppigt har angivet. Disse barrierer er her vist på alder. Først viser barrieren Jeg har ikke tid et interessant mønster, som intuitivt giver mening. Denne forklaring bruges i høj grad af borgere i alderen mellem 35 og 64 år, som typisk er borgere med et fuldtidsarbejde. Blandt borgere i alderen 34 år eller derunder samt 65 år og derover bruges forklaringen med manglende tid i lavere grad. I forhold til vejret som barriere for at være mere friluftsaktiv, er det særligt unge, der bruger dette som forklaring. Eksempelvis angiver 90 pct. i aldersgruppen år vejret som barriere og kun 15 pct. i aldersgruppen år. 100% 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvad afholder dig fra at være mere friluftsaktiv? Gerne flere svar N = 781* år år år år år år år 75 år el. ældre 38 Det generelle mønster på tværs af de forskellige barrierer for at være mere friluftsaktiv er, at der blandt de yngre aldersgrupper generelt er større andele på de fleste barrierer sammenlignet med de ældre aldersgrupper. Vejret Fritiden bruges på computer, elektroniske spil el. tv Der er for langt til naturen Manglende lyst Jeg mangler gode ideer til sjove og spændende oplevelser i naturen Der er for få organiserede aktiviteter i naturen Jeg har ikke tid *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner **Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %.
39 Barrierer for at være mere friluftsaktiv - fordelt på køn Flere kvinder angiver vejret som barriere, mens mændene i højere grad angiver en manglende lyst og en mangel på idéer Figuren til højre viser de mest hyppige barrierer for at være mere friluftsaktiv fordelt på køn. 37 pct. af kvinderne i de fem nordsjællandske kommuner angiver, at vejret afholder dem fra at være mere friluftsaktive, mens 25 pct. af mændene angiver vejret som barriere. 21 pct. af mændene i de fem nordsjællandske kommuner angiver, at fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv, sammenlignet med 12 pct. af kvinderne. 20 pct. af mændene mangler idéer til sjove og spændende oplevelser i naturen og 14 af mændene mangler lysten til at være mere friluftaktiv. Blandt kvinderne er det 13 pct. som angiver, at de mangler idéer og 9 pct. som har en manglende lyst til at være mere friluftsaktiv. Hvad afholder dig fra at være mere friluftsaktiv?*gerne flere svar...** Jeg har ikke tid Vejret Fritiden bruges på computer, elektroniske spil el. tv Jeg mangler gode ideer til sjove og spændende oplevelser i naturen Manglende lyst Der er for få organiserede aktiviteter i naturen Der er for langt til naturen 3% 3% 5% 7% 9% 12% 13% 14% 21% 20% 25% 37% 51% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kvinde Mand 39 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner **Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %.
40 Barrierer for at være mere friluftsaktiv - fordelt på uddannelsesniveau Barrierer for at være friluftsaktiv forsvinder med borgernes uddannelsesniveau, hvis man ser bort fra tid som barriere Figuren til højre viser barrierer, som afholder borgerne i de fem nordsjællandske kommuner fra at være mere friluftsaktive fordelt på højest gennemførte uddannelse. Grundlæggende ligner denne figur meget figuren for barrierer fordelt på alder, hvor andelen af borgere, der angiver barrierer, falder med årene. Der er det samme mønster i figuren til højre, hvor de fleste linjer i grafen er faldende, hvis man ser bort fra tid som barriere. 60% 50% 40% 30% Andel som mindst en gang ugentligt har udført følgende friluftsaktiviteter i sommerhalvåret 2018** En interessant stor andel (56 pct.) borgere med erhvervsuddannelsen 20% som højest afsluttede uddannelse angiver, at de ikke har tid til at være mere friluftsaktive end de er i forvejen. Modsat angiver en lav andel 10% (11 pct.) af borgere med korte videregående uddannelser, at de ikke har tid til at være mere friluftsaktive. 0% Folke-/grundskole STX, HF, HTX el. Lign. Erhversudd. Kort vdg. Udd. Ml. Vdg. Udd. Lang vdg. Udd. Vejret Fritiden bruges på computer, elektroniske spil el. tv Der er for langt til naturen Manglende lyst Jeg mangler gode ideer til sjove og spændende oplevelser i naturen 40 Der er for få organiserede aktiviteter i naturen Jeg har ikke tid *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner **Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %.
41 Barrierer for at være mere friluftsaktiv fordelt på børneforældre En stor andel borgere med hjemmeboende børn angiver, at de ikke har tid til at være mere friluftsaktive Figuren til højre viser, hvilke barrierer der afholder borgerne i de fem nordsjællandske kommuner fra at være mere friluftsaktive fordelt på, om borgeren har hjemmeboende børn under 15 år. Store forskelle i andele ses flere steder. En stor andel borgere med hjemmeboende børn (72 pct.) angiver, at de ikke har tid til at være mere friluftsaktive end de er i forvejen sammenlignet med 44 pct., der ikke har hjemmeboende børn. En større andel (15 pct.) uden hjemmeboende børn angiver, at det er en manglende lyst, der afholder dem fra at være mere friluftsaktive, sammenlignet med borgere med hjemmeboende børn, hvor kun 3 pct. angiver manglende lyst som barriere. Det er ligeledes i højere grad borgere uden hjemmeboende børn (19 pct.), som angiver, at fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv sammenlignet med andelen af borgere med hjemmeboende børn (11 pct.). Hvad afholder dig fra at være mere friluftsaktiv?* Gerne flere svar...** Jeg har ikke tid (til mere end jeg gør allerede) Vejret Jeg mangler gode ideer til sjove og spændende oplevelser i naturen Andet Fritiden bruges på computer, elektroniske spil eller tv Der er for langt til naturen For få toiletter Der mangler faciliteter til udeliv Transportmulighederne er dårlige Der er ingen at følges med Der er for få organiserede aktiviteter i naturen Manglende lyst Jeg føler mig ikke tryg i naturen Parkeringsforhold 4% 2% 3% 7% 5% 2% 2% 7% 3% 3% 2% 0% 1% 0% 10% 13% 19% 11% 6% 10% 14% 15% 19% 24% 33% 30% 44% 72% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Har ikke hjemmeboende børn under 15 år Har hjemmeboende børn under 15 år 41 *Borgere fra de fem nordsjællandske kommuner **Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %.
42 9. Områder i Nordsjælland 42
43 Brug af forskellige områder i Nationalparken Store forskelle i hvilke områder i Nordsjælland, der bliver brugt Den første konklusion man kan drage ud fra figuren til højre er, at borgere fra hovedstadsområdet i meget lavere grad besøger områder i Nordsjælland. 47 pct. har angivet, at de ingen områder har besøgt i Nordsjælland indenfor det seneste halve år. Hvilke af følgende områder i Nordsjælland har du benyttet indenfor det seneste halvår (august 2018 til januar 2019)*** Andre områder i Nordsjælland, f.eks. Egebæksvang, Krogerup, Hornbæk plantage, Rusland eller andre Gribskov / Esrum sø 13% 14% 45% 43% De mest anvendte steder af borgere fra hovedstadsområdet er hhv. Store Dyrehave og andre skove ved Hillerød (25 pct.), Gribskov/Esrum Store Dyrehave og andre skove ved Hillerød 25% 32% sø (14 pct.) og Tisvilde Hegn/Melby Overdrev (12 pct.). Det åbne land udenfor skovene 8% 31% Brugen af områderne blandt borgere i de nordsjællandske kommuner er derimod større. Brugen er her størst af Gribskov/Esrum sø (43 pct.), Store Dyrehave og andre skove ved Hillerød (32 pct.), det åbne Tisvilde Hegn/Melby Overdrev Arresø og skove ved Frederiksværk 9% 12% 24% 30% land udenfor skovene (31 pct.) og Tisvilde Hegn/Melby Overdrev (30 pct.). Gurre Sø og skovene omkring 4% 22% 45 pct. af borgerne i Nordsjælland har desuden angivet, at de har benyttet sig af andre steder i Nordsjælland herunder Egebæksvang, Krogerup, Hornbæk plantage, Rusland eller andre. Teglstrup Hegn/Hammermølle skov Ingen områder i Nordsjælland indenfor det seneste halvår 3% 9% 20% 47% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 43 Hovedstadsområdet De fem kommuner *Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor tabellen summerer til mere end 100 %. **N (hovedstadsområdet) = 538. N (de fem nordsjællandske kommuner) = 781
44 Kontakt Rapporten er udarbejdet af Moos-Bjerre A/S Telefon: Vartov, Farvergade 27A, 1463 København K 2018 Henvendelser angående rapporten kan rettes til: Michael Moos-Bjerre Telefon: michael@moos-bjerre.dk 44
Særtræk fra. Danskernes Friluftsliv Flyvning (faldskærm, hangglider, paraglider)
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Flyvning (faldskærm, hangglider, paraglider) INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Sejlbåd
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Sejlbåd INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Overnatning i naturen
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Overnatning i naturen INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Roning (kajak, havkajak, kano, robåd)
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Roning (kajak, havkajak, kano, robåd) INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4.
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Motorbåd
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Motorbåd INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Jagt
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Jagt INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Ridning
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Ridning INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Mountainbiking
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Mountainbiking Tabelrapport Moos-Bjerre ApS - Vartov, Farvergade 27A, 1463 København K Tlf. 26 24 68 06 - www.moos-bjerre.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Hundeluftning
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Hundeluftning INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Fotografering
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Fotografering Tabelrapport Moos-Bjerre ApS - Vartov, Farvergade 27A, 1463 København K Tlf. 26 24 68 06 - www.moos-bjerre.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Samling af bær, svampe, blomster og lignende
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Samling af bær, svampe, blomster og lignende INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Løb
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Løb INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Spisning udendørs
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Spisning udendørs INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Se på dyr eller fugle
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Se på dyr eller fugle INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af
Læs mereSærtræk fra. Danskernes Friluftsliv Studere natursteder
Særtræk fra Danskernes Friluftsliv 2017 Studere natursteder INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Tid i naturen 2 2. Tidspunkt for friluftsaktivitet 7 3. Årsag til at begynde 9 4. Intensitet af friluftsaktivitet
Læs mereUNDERSØGELSE AF DANSKERNES FRILUFTSLIV
UNDERSØGELSE AF DANSKERNES FRILUFTSLIV 1 Undersøgelse af Danskernes Friluftsliv Udarbejdet af Moos-Bjerre for Friluftsrådet med tilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv Tak for bistand og deltagelse:
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereLODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION
LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P (Aug) TABEL KØN ALDER REGION CHI²TEST () "" signif. lav værdi "" test ej mulig INTERVIEW Mand Kvinde år år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug
Læs mereDanskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere. Oktober 2014
Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Resumé af analyseresultaterne...4 1. Hvor meget bruger danskerne
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereRAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson
Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereDanskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere
Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé af analyseresultaterne... 4 1. Hvor meget bruger danskerne
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...
Læs mereLODRET PROCENT (VEJET) Natur i generationer og naturens dag - 2015 ( 8-Jun-2015) TABEL 1. - NATURENS DAG - 2015 - VEJET DATA KØN ALDER ALDER
KØN ALDER ALDER INTERVIEW Mand Kvinde 18-29 år 30-39 år 40+ år 18-39 år 40+ år Q1. HVILKE AF DISSE DAGE HAR DU HØRT OM? Naturens Dag Skovens Dag De Vilde Blomsters Dag Fars Dag Vandets Dag Ørnens Dag Jordens
Læs mereRapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E O u s t M ø l l e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E A s s e n t o f t s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H a v n d a l S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E Ø s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereRapport Natur i generationer December 2012 Danmarks Naturfredningsforening PROJEKT 58949 Udarbejdet af: Synne Andersen Nygård
TNS Gallup A/S Masnedøgade 22-26 2100 København Ø Rapport Natur i generationer December 2012 Danmarks Naturfredningsforening PROJEKT 58949 Udarbejdet af: Synne Andersen Nygård CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs mereANTAL INTERVIEW Mand Kvinde 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år
LODRET PROCENT (VEJET) Natur i generationer og naturens dag (Jan) TABEL. NATUR I GENERATIONER OG NATURENS DAG VEJET DATA SAMPLE ER DU...? ALDER CHI²TEST () "" signif. lav værdi "" test ej mulig INTERVIEW
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K r i s t r u p S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r b a k k e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E B j e r r e g r a v S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E R i s m ø l l e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F å r u p S k o l e & B ø r n e b y R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E G r ø n h ø j s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E N ø r r e v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E A s f e r g S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E M u n k h o l m s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K o r s h ø j s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E T i r s d a l e n s S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E L a n g å S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFolkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed
Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Indhold 1. Konklusion 2. Tre betalingsvillighedsbegreber 3. Nærmere analyse af biblioteksværdisætning og kryds 4. Metode 1. Konklusion Betalingsvillighedsundersøgelsen
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereNaturens Dag. 8. juni 2015. Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974
8. juni 2015 Gallup om Sammenfatning: Kendskabet til ligger på 2 i målgruppen. Deltagelsen i ligger på Blandt dem der har hørt om, stammer deres kendskab primært fra landsdækkende (3) og lokale medier
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUnges brug af tandpleje
Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E B l i c h e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereOm undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.
Befolkningsundersøgelse: Danskerne og sunde måltider Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider. Undersøgelsen
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E S ø n d e r m a r k s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o b r o v e j e n s S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mere