Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis.

Transkript

1 Tilsynsrapport Rosengården observationer 10/9 dialogmøde 12/9 Sociale relationer Personalet fortæller, at man prioriterer nærværet med de enkelte børn og at få lyttet ind til hvad de har oplevet. Det ses også i observationerne, at børnene er trygge ved personalet og henvender sig både for at få hjælp, men også for at få kontakt og dialog. Betingelserne for disse dialoger er dog meget forskellige i vuggestuen og børnehaven på observationsdagen. I de to børnehavegrupper inde i huset, er børnene i mindre grupper og man ser personalet tæt på børnene og personalet går til og fra og faciliterer legene mellem børnene. Miljøet er præget af ro og fordybelse og pædagoger med overskud. I vuggestuen har man åbnet på den ene stue og fordeler sig på en stue mere senere på morgen. Da der er to pædagoger til møde, er 3 vuggestue grupper samlet med 2 personaler på hver i meget lang tid. Dette afstedkommer ikke mulighed for tætte dialog er uforstyrret nærvær til børnene. Det ses dog også her, at børnene er glade for personalet om omvendt. Personalet har ingen mulighed for at være på forkant med konflikter og tilbyde deres hjælp til børnene, men når børnene kommer til pædagogerne er disse opmærksomme på at hjælpe. Da en vuggestuegruppe er kommet op fra legepladsen og skal i gang med at spise, ses det også tydeligt at de voksne ikke har de fornødne ressourcer. På stuen bliver særligt ét barn udfordret af, at der ikke er voksne tæt nok på, og dette barn bliver verbalt irettesat på afstand, i et forsøg på, at give ham andre handlemuligheder, dette lykkedes ikke. En pædagog fra børnehaven kommer op på stuen og en samling etableres med sang med alle børn, og dette giver straks en bedre stemning og deltager muligheder, for alle. I Boserup er man to personaler på hver gruppe denne dag og der er ingen til at betjenekøkkenet så det klare personalet selv. Børnene ankommer med bussen og går to og to frem til huset og ind i garderoben, hvor en voksen hjælper med toiletbesøg og regntøj. Det ses tydeligt, at der er en opgavefordeling mellem de voksne, og at de er nærværende med børnene omkring tøjet. Dagens program i Boserup er, at alle skal på tur i hver deres gruppe. Dette fraviges ikke, selv om køkkenopgaven også bliver en del af den samlede opgave. Generelt forsøger man alle steder at tale med børnene om det de fortæller, men det lykkedes bedst på Indianerstuen og Tigerstuen denne dag. På Tigerstuen er man to personaler og meget tæt på børnene, én pædagog på gulvet der leger med børnene i et køkken samtidig med, at de børn der går til og fra i køkkenet bliver inddraget og talt med. Der ses ikke megen tale og opmærksomhed der ikke er rettet mod børnene i både huset inde i byen og i udflytterbørnehaven, man er optaget af at give børnene opmærksomhed og forsøger at strække ressourcerne til at dække opgaven. Anbefaling: Det anbefales, at man arbejder med pejlemærket: Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. For på den måde, at sikre sig den gode kontakt og nærvær med børnene. Der bør arbejdes med arbejdstilrettelæggelsen sådan, at det pædagogiske arbejde planlægges, således at børnene modtager mere voksen kontakt og de voksne har mere mulighed for at være tilgængelige. Inklusion Generelt for hele børnehaven ses, at alle har nogle at lege med og være sammen med nogen om leg eller andet. I Boserup har man børn, der har behov for ekstra, og man bruger fx piktugrammer til at hjælpe børnene igennem kulturen og hverdagen, og det ses, at drengen profitere af dette. I børnehavegrupperne er der roligt, og det ses på Indianergruppen, at der både sker aktiviteter ved bordene og en højtlæsning i sofaen og børn der går forbi, bliver inviteret med begge steder. På en anden stue er der to større lege i gang og aktiviteter ved to borde, her er to personaler, og de bevæger sig rundt mellem legene, og børnene med den store leg i garderoben, bliver der talt med, og pædagogen fastholder børnenes opmærksomhed mod legen og hjælper med at udvikle denne. Det er denne pædagog, der vælger at gå op og ud for at hjælpe en vuggestuegrupper, og da hun gør det, fortsætter legene og den anden pædagog arbejdet, og børnene er uforstyrret af dette. De steder, hvor rammerne tillader det, er man opmærksomme på børn, der er alene. I vuggestuen, hvor tre grupper er samlet på 2 stuer, er der mange børn og på den ene stue løses dette ved en fælles sangleg og en insisterende indbydelse til denne. Her konstruerer man et fællesskab og mange børn synes det er sjovt, nogle sætter sig på puderne og det kan de også, så er der én voksne, der støtter op om dette. Det 1

2 er en meget stor opgave at have ca. 18 vuggestuebørn til 2 voksne, og det er godt set, at det må håndteres med at lave noget fælles! På Abestuen er samme vilkår, her har man valgt anderledes, der sidder en pædagog på gulvet og begynder på et tidspunkt at lege med lego, og en dreng der går rundt alene, bliver inviteret med. Det er svært at fastholde denne rolle, da der kommer forældre og afleverer, og hun forsøger at være nærværende i denne opgave også. Der ses intentioner om nærvær og fællesskab, men rammerne er ikke tilstede for at fuldføre dette. Pædagog nr.2 er i puderummet med børn, der gerne vil lege mere bevægelseslege. Her hjælper hun dem med at bygge med puder. På legepladsen ses en vuggestuegruppe og her har man sat musik på og man danser og synger med børnene. Da denne aktivitet ebber ud, leges der med nogle andre børn. Det skal bemærkes, at der i længere tid sidder et barn alene og bider i en gren i sandkassen, uden voksen kontakt. Ligeledes befinder der sig en dreng ved det bagerste legehus alene, som ikke bliver opsøgt. Et barn græder ved rutsjebanen og får hjælp og trøst. Der kommer en pædagog ud fra børnehaven og hjælper på legepladsen kortvarigt, og hun opsøger børnene rundt omkring, men skal ind i børnehaven igen. Når der opstår konflikter i vuggestuen løses disse med afgørelser eller irettesættelser, således ses en vuggestuegruppe inden frokost, med to personaler på stuen, at de hjælper børnene på badeværelset og skal samtidig gøre klar til frokost, og dette afstedkommer en stor gruppe børn i et pudehjørne. Den éne pædagog skrifter på badeværelset, og den anden er optaget andet steds på stuen, en dreng er særligt udfordret i samværet i pudehjørnet, og pædagogen på badeværelset forsøger at tale ham til at lave være med at slå, og drille og til sidst bide. Hun kan ikke forlade barnet på puslebordet, og må derfor ty til denne metode. Personalet har intentioner om at hjælpe børnene med deres konflikter, men det ses ikke i praksis udført under disse forhold. Da barnet får bidt et andet barn kommer hendes kollega til gruppen af børn, og samtidig træder pædagogen fra børnehaven ind og aflæser situationen og hjælper. Der bliver sat en samling i gang med sange og dette hjælper både den pågældende dreng og alle de andre børn, men de har måttet håndtere samværet på egen hånd, kun understøttet af verbal guidning længe. Generelt efterlader dagens observationer et indtryk af, at personalet har travlt og der mangler kollegaer, både i vuggestuen og i Boserup, og det ses derfor ikke, at børnene inddrages meget i de daglige rutiner. I én vuggestuegruppe får en dreng lov til at være med til at dække bord, og det er tilsyneladende noget børnene kender til at deltage i, og derfor lykkedes dette også. I Boserup kommer mad og service ind til grupperne og dette bliver fordelt på bordene. Det kan tyde på, at man under andre vilkår ville have inddraget børnene noget mere, men at betingelserne og konsekvenserne af de pædagogiske beslutninger gjorde, at dette ikke skete i det normale omfang denne dag. Det vurderes på denne baggrund og på observationer af børn der leger sammen og gerne vil i kontakt, at man har arbejdet med inklusion i alle afdelinger, men at rammerne for at udføre dette var vanskelige denne dag. Det er dog min klare anbefaling, at der arbejdes intens med anvisningerne i Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis, for at kunne bibeholde denne indsats, og at man ser på, hvordan børn som ses alene bliver inddraget eller får voksen kontakt også på dage med få ressourcer. Anbefaling: Det anbefales, at man har klare mål for inklusion og fællesskaber, og at fx nye medhjælpere instrueres i at tage kontakt til børn, som fx sidder alene i en sandkasse med en pind gennem længere tid. Derudover skal anvisningerne i Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis, gerne føre til en solid praksis på dette område, for at kunne bibeholde den indsats der pt er. I det daglige arbejde observeres der tiltag og intentioner om inklusion, fællesskaber og konflikthåndtering, men det vurderes ikke, at arbejdet er tilstrækkeligt planlagt og forankret til, at der sættes spor i praksis. Sprog I grupperne er der meget forskellige præmisser for dialoger med børnene. I de grupper med mest ro er der dialoger og en interesse for at spørge ind til børnenes oplevelser. Tilrettelæggelsen af arbejdet har ikke gjort det muligt at være i mindre grupper i vuggestuen og her ses en meget sporadisk dialog, om end man forsøger at tale til børnene og svare dem. Konflikter opstår og personalet løser disse i vuggestuen med afgørelser om, hvem der havde legetøjet, denne metode bliver nødvendig, fordi de ikke er tætte på børnene og i en egentlig dialog, således at der kan konfliktløses lang tidligere for børnene, og det dermed bliver en udviklingsmulighed. Der er en sprogpædagog i vuggestuen og personalet fortæller, at der ikke er planlagte vidensdeling, men man anvender deltagerobservation og den sprogansvarlige vejleder sine kollegaer til indsatser omkring enkelte 2

3 børn. I børnehaven læser man ved alle måltider og det ses i Boserup, at børnene bliver bedt om at finde en bog at læse i. Fællessamling er også tilrettelagt med fokus på bl.a. sprog. Man tester kun de børn, som man ser har behov og dette ses ud fra TOPI og Alle med, og dermed ses børn, der har behov for at blive sprogtestet. Det er en pædagog fra børnehaven, som sprogtester børnene på Indianer stuen og Tigerstuen, og i Boserup er der også en sprogansvarlig og hun tester børnene i Boserup. Hvis man i grupperne har børn, der har behov for yderligere, har man et tæt samarbejde med den sprogansvarlige og der samarbejdes omkring handleplaner. Indretningen i Boserup kan optimeres mht til læsemateriale på stuerne, bøger er ikke altid disponeret ret godt, og de bogstaver og tal der er på den ene stue er hængt ret højt op, set i et børneperspektiv. På dialogmødet vises der billeder af bøger på Mussestuen og personalet er enige om, at de ikke fremstår indbydende og inspirerende. På wcét i Boserup er der bogreol med bøger og små skamler på observationsdagen sås ingen børn der, men det efterlader et indtryk af, at der tænkes læsning i rutiner. Der bliver brugt bøger og læsning, som overgangsmarkører, og det ses specielt på Musestuen, hvor børnene sidder på en madras og læser hver især, men der opstår et fællesskab omkring læsning og det at vise noget fra sin egen bog til sidemanden. I den anden gruppe læses der højt i plenum i overgangen til frokost. Personalet fortæller at man har arbejdet med tematiseret legezoner og forsøgt indrettet efter dette, både i legetøj og bøger og andet materiale. Anbefaling: Det anbefales, at man ser på indretningen og til gængeligheden for de litterære materialer til børnene. Særligt er den ene gruppe i Udflytterenheden udfordret med denne indretning, og det skal bemærkes, at Boserup er en udflytterbørnehave. Dette betyder i praksis, at man har flyttet børnehavemiljøet ud, og derved skal der leves op til samme læringskrav og lovgivning, som alle andre børnehaver. Jeg vil anbefale, at man læser og arbejder ud fra Københavns kommunes læsepolitik: Der ses gode intentioner om at være sammen med børnene og understøtte dialoger og sprog, og dette lykkedes specielt på Galaxen og Tigergruppen. I vuggestuen er betingelserne således, at det ikke understøtter dette arbejde, da der er mange børn i hver gruppe. Se afsnittet og anbefalingerne under afsnittet om Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis, da dette taler ind i denne udfordring. Der er ikke planlagt systematisk vidensdeling og dette bør der tags hånd om og styrkes, således at alle personaler er godt informeret. Overgange Vurdering: Vedligehold indsats Børnene i børnehaven forberedes gennem fx samling til næste aktivitet. På Tigerstuen arbejders med forberedes til overgange, ved at gå rundt og fortælle børnene, hvad der skal ske, de samles på tæppet inden de går, og dette understøttes ved de voksnes metode, om at sænke stemmerne og hjælpe børnene på vej. Der tilbydes en forældresamtale i hjemmet før barnet starter for at skabe tillid og en god relation. Overgangen mellem vuggestue og børnehave er også tilrettelagt med besøg i vuggestuen af kommende børnehavepædagog og barnet besøger børnehaven. I Boserup ses billeder af de børn, der snart skal starte, således at de andre børn kan se dem og tale om, hvem der kommer. Galaksen, som har de største børnehavebørn, besøger alle de skoler som børnene skal starte på. Der arbejdes med overgangen til skole og KKFO i stærkt samarbejde og dette er tilrettelagt i stærkt samarbejdsaftalen. Forældre samarbejde Vurdering: Vedligehold indsats Personalet fortæller, at forældrene er glade for, at deres børn bliver hjulpet og set i hverdagen. Der er pt forældrehenvendelser omkring, personaler der ofte er alene i vuggestuen om eftermiddagen. Der fortælles om 3

4 forældre, der spørger meget og har behov for meget opmærksomhed i afleveringer og modtagelsen, og dette kræver en del kompetencer at håndtere. Der var på dialogmødet ingen forældre repræsenteret og dermed kunne dette perspektiv ikke inddrages. Personalet oplever både en forældregruppe der stiller krav og forventninger og som også spørger nysgerrigt ind til hverdagen, strukturen og pædagogikken. Der er planlagte samtaler med forældrene omkring barnets udvikling og det håndteres også at have mindre dialoger i hverdagen i fx garderoben. I det tilfælde at disse dialoger udvikler sig eller har andet behov aftales der et møde med forældrene. På baggrund af det observerede afleveringer og sparsomme dialoger, primært i vuggestuen, vurderes dette pejlemærke som vedligeholdelse. På baggrund af de afleveringer der blev observeret på dagen og den samlede beskrivelse af dette arbejde vurderes dette pejlemærke uden forældreperspektivet, da ingen forældrerepræsentant var til stede Anbefaling: Det skal dog bemærkes, at også her gælder det, at der med arbejdet med pejlemærket omkring refleksion og metode, bør tilrettelægges og håndteres, hvorledes man samarbejder med forældre og inddrager deres perspektiv. Dette for at sikre, at det nuværende tilsyneladende gode samarbejde fastholdes og ikke ændres i en forandringstid. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Vurdering: Behov for ny/ændret indsats Der udarbejdes TOPI og laves handleplaner efter disse resultater, og der sprogtestes og tilrettelægges indsatser efter disse test. På observationsdagen var der kun 2 vuggestuegrupper åbne hen over morgen og de tidlige formiddagstimer, med kun to medarbejdere på hver stue. På Abestuen forsøger man at håndtere opgaven ved en der leger på gulvet og en går til og fra og åbner til sidst puderummet. I puderummet leger nu de børn som vil lege mere bevægelses orienteret og dermed får lov til dette. Der sker så det, at et af børnene falder og slår sig, så det bløder fra munden og hun skal både trøstes og undersøges om tænderne har taget skade. Pædagogen forlader derved puderummet og de andre børn. Barnet er ikke så kendt med den pågældende pædagog, derfor overlades hun til medarbejderne på gulvet, som sidder med mange børn i forskellige lege. Jeg vælger her, at hente den konst. leder. Dette efterlader en tanke om, hvorvidt man har overvejelser om, hvornår og hvordan man kalder på hjælp. På dialogmødet fortælles det, at man i eftermiddagstimerne godt kan være alene på en stue, og at man så kan få hjælp fra den anden stue, men at man ikke har haft en dialog om, hvornår man bede om hjælp og hvordan, men det er op til den enkelte. Da der blev reflekteret over roller og rollefordeling i det pædagogiske arbejde fortæller pædagogen fra børnehaven, at man her har talt om disse roller og opgaver, og særligt anvender disse aftaler på dage hvor der mangler personale, således at alle ved hvad opgaven er og hvem der er hvor. Det ses også i praksis, at opgaverne er fordelt og kendt både i børnehave i Boserup og i Rosengården. Denne tydelig ses ikke i vuggestuegrupperne. Personalet fortæller om personalemøder, hvor der deles viden via informationer til den samlede personalegruppe, men at det opleves, at man er fragmenteret børnehave og vuggestue, og Boserup. Personalet efterspørger et forum for fagligudvikling og faglige dialoger, der eksisterer ikke mødestruktur, der underbygger dette ifølge personalet på dialogmødet. Der er strukturmøder i børnehaven, hvor man planlægger temaerne for de næste måneder, men det vide ikke, hvordan Boserup gør, der var ingen repræsentanter fra Boserup med. Når der spørges til om Boserup er med i den samlede planlægningen er svaret, at det er de altid og alle er bekendt med, at bussen ikke kan køre med mindre end 4 voksne og det ved alle åbnere godt og tilrettelægger efter dette. Det ses ikke i praksis, hvilke refleksioner vuggestuen bygger sit arbejde på, denne dag observationerne foregår, og der efterlyses en faglig fællesforståelse for den pædagogiske opgave som vuggestuen havde. I Boserup effektuerede man de planlagte ture med grupper, selv om der manglede en køkkenmedarbejder, og pædagogerne selv skulle lave frokost. Turene, hjemkomsten og frokosten forløb godt, og børnene var glade, og fik opmærksomhed fra de voksne. I denne beslutning, var alternativ planlægning ikke en overvejelse og det pædagogiske formål og metode ud fra vilkårene var ikke synlige. Der efterlyses en tydelig refleksion over muligheder og formål også når der skal træffes beslutninger i hverdagen på baggrund af fx ressourcemangel, som kan være en tilbagevenden situation at udføre pædagogik i. Anbefaling: Det vurderes, at der er behov for at ændre praksis og indføre ny indsats på dette pejlemærke dels på baggrund af observationer, der er bekymrende og en utilstrækkelig praksis omkring tilrettelæggelse af arbejdet og systematik i mødevirksomhed, vidensdeling og refleksioner, som er målrettet den samlede enhed. Det anbefales, at der arbejdes med en mødekultur og en planlægning der i højre grad samler de forskellige 4

5 afdelinger og at der skabes vidensdeling på tværs. Derudover bør der være særlig systematik og refleksion over inddragelse af og udvikling i enheden Boserup. Denne er en udflytter del, og skal dermed leve op til alle pejlemærker, læreplanstemaer og lovgivning, som en hver anden børnehave, tilrettelæggelsen kan have natur som omdrejningspunkt, men må ikke fravige alle andre krav. Der er ved sidste års tilsyn bemærket arbejde med modtagelsen af børn, og dette ses ikke i praksis udviklet, idet der er mange vuggestuebørn samlet om få voksne i modtagetimerne og det ikke fremstår tydeligt, på hvilken måde dette skal løses, under disse vilkår. Derudover bør der være en procedure og dialog omkring, hvor og hvordan man beder om hjælp i disse situationer. Der er på dialogmødet blevet talt om skemaplanlægningen, og det er min klare anbefaling, at der skal ligge retningslinjer for dette, når det ikke er en ledelsesperson, der har opgaven, og at disse skal overholdes og kan eller skal de fraviges, bør det være en beslutning, der tages andet steds, da dette medfører pædagogiskeog udviklingsmæssige konsekvenser for børnene. I er meget velkomne til at kontakte undertegnet for uddybning og eventuel support til indsatser der handler om dette tilsyn. 5