Sådan får man et barn til at sluge en pille (Storm P., 1940)

Transkript

1 Sådan får man et barn til at sluge en pille (Storm P., 1940)

2 Indhold i dagens oplæg Oplæg af Børge Koch (leder af KOSMOS) og adjunkt Lise Hostrup Sønnichsen, Det nationale videncenter KOSMOS Indholdsområder: Kort orientering om Det nationale videncenter KOSMOS Hvad ved vi egentlig om børns læring i forhold til kost og fysisk aktivitet? Et bud på, hvad hvordan bevægelse kan være socialt inkluderende også for allerede inaktive børn. Spørgsmål/kommentarer/debat Hvordan tænker vi motorik anno 2011? Spørgsmål/kommentarer/debat

3 Præsentation: Børge Koch Uddannet folkeskolelærer 14 år i folkeskolen Konsulent i Den sundhedsfremmende skole fra Cand. pæd. i idræt Lektor og videncenterleder ved UC Syddanmark (Videncenter for Sundhedsfremme og Det nationale videncenter KOSMOS) Deltaget i arbejdsgrupperne bag UVMs faghæfter i sundhed, seksual og familiekundskab samt idræt Udpeget til Det nationale Forebyggelsesråd National koordinator for Danmark i SHE netværket (43 nationer er medlemmer)

4 - en verden til forskel! (

5 KOSMOS er etableret i et partnerskab mellem University College Syd, VIA University College og University College Sjælland med et netværk bestående af samarbejdspartnere, interesseorganisationer og universiteter, og er godkendt af Undervisningsministeriet som nationalt videncenter.

6 Vision for det nye KOSMOS: KOSMOS ser børn og unges sundhed, kost og motion i et helhedsperspektiv og ønsker at præge sundhedsudviklingen på børne- og ungdomsområdet med tværfaglige, sammenhængende løsninger og vil være den foretrukne samarbejdspartner i Danmark inden for dette felt, på sigt med international betydning.

7 Formål for KOSMOS: Formålet i KOSMOS er som videncenter at give én samlet indgang for professionspraktikere, daginstitutioner, skolefritidsordninger, skoler, ungdomsuddannelser og det politiske niveau, der ønsker viden, praksisudvikling og kompetenceudvikling af professionsmedarbejderne i relation til børn og unges sundhed, kost og motion. KOSMOS skal være det nationale videncenter, som etablerer relevante netværk, så interessenterne kan lære af hinandens erfaringer, således at viden udvikles og akkumuleres. KOSMOS skal opbygge og udvikle ny tværfaglig viden vedrørende sundhed, kost og motion. Denne viden skal kobles både til den professionelle praksis og til de politiske beslutningstagere.

8 Matrix for videncentrets genstandsfelt:

9 Hvad ved vi om kostens betydning for læring og adfærd? Udgangspunktet for et svar på dette spørgsmål er en udredningsopgave for Fødevarestyrelsen gennemført af det biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet 2009 Rapporten findes på:

10 Rapportens afgrænsning Børn i skolealderen (raske, dvs. ikke kendte adfærds eller læringsproblemer og ikke børn fra udviklingslande) Kosten (fokus på effekter, der kan opnås gennem en normal kost ) Adfærd (væremåde og opførsel eller reaktion) Læring (relativ varig adfærdsændring som resultat af erfaringer og øvelse, fx læring af ord) Kognitive funktioner (processer i hjernen som opfatte, bearbejde, lagre og gengive information etc.)

11 Rapporten beskriver ikke effekter på: Særlige grupper (ex. ADHD) Vækst Sygdomme Fedmeudvikling Risikomarkører for senere sygdomme Kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaring med sund mad Kostvaner senere i livet Mindsket social polarisering mht. kostvaner Læringsmiljøet

12 Et eksempel: Kognitiv funktion (korttidseffekt) Deltagelse i en skolemadsordning kostindtag Opførsel i skolen (korttidseffekt) læring Hjernens udvikling og funktion (langtidseffekt) Psykosociale faktorer

13 Rapportens resultater: Der er kun fundet et enkelt studie om den samlede kosts betydning for den kognitive funktion I dette canadiske studie fandtes en klar sammenhæng mellem en sund kost og gode læse- og skrivefærdigheder Det er sandsynligt, at en mild dehydrering hos børn medfører kognitive forstyrrelser Om det er et problem, at børn i løbet af f.eks. en skoledag ikke får vand nok, er ikke undersøgt

14 Mere viden. Erfaringsbaseret viden tyder på positive effekter af skolefrokostordninger med hensyn til læringsmiljøet og læring, MEN den videnskabelige litteratur er yderst begrænset på dette område. Det er derfor ikke muligt for rapporten at vurdere, om indførsel af f.eks. skolefrokostordninger kan forventes at øge elevernes læring.

15 Den overordnede konklusion: En usund kost, dvs. en kost der afviger væsentligt fra de officielle kostråd, kan have en effekt på børns læring En sund morgenmad, og i nogen grad også mellemmåltider, ser ud til at have en positiv effekt på børns koncentration og korttidshukommelse og dermed indirekte deres læring Effekterne ser ud til at være størst hos de yngste skolebørn Med hensyn til frokosten, er der for få studier til at kunne drage konklusioner Et højt indtag af tilsætningsstoffer (farvestoffer og konserveringsmidler), ser ud til at kunne have en negativ effekt på børns adfærd med øget hyperaktivitet Ingen studier har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet For børn, der får en meget ensidig kost, ser det ud til, at et vitamin og mineraltilskud kan have en positiv effekt på deres læring.

16 Bevægelse og børns læring

17 Hvordan ser det ud for børnene/eleverne? En undersøgelse fra Esbjerg af unge piger i 1.g viser, at disse unge piger har et gennemsnitligt kondital på 30, hvilket er foruroligende lavt.

18 Hvordan ser det ud for børnene/eleverne? En undersøgelse fra Odense omfattende mere end 1000 børn fra begyndelsen af dette årtusinde viser, at den del af de 9 årige børn, der er i dårlig form i dag, er i dårligere form end de inaktive i midten af 1980`erne.

19 Hvordan ser det ud for børnene/eleverne? Målingerne peger på en større grad af polarisering, således at der i slutningen af 1990 erne var en større forskel mellem de børn og unge, som var i dårlig fysisk form og dem, som var i god fysisk form, end der var midt i 80 erne.

20 Hvad betyder det for børn at bevæge sig? Børn, der bevæger sig, er glade for livet Børn, der bevæger, har et godt helbred Børn, der bevæger sig, føler sig mindre hjælpeløse Børn, der bevæger sig, er mindre morgentrætte Børn, der bevæger sig, har mere selvtillid Børn, der bevæger sig, har lettere ved af få venner Børn, der bevæger sig, er mindre ensomme. Børn, der bevæger sig, føler sig mindre udenfor (Bente Jensen, DPU)

21 Konklusioner fra bogen: "Physical Education" Pointen er: man bliver ikke dummere af at bevæge sig, men man bliver heller ikke klogere (direkte påvirkning) Der kan være en lille positiv effekt på kognitive egenskaber, men det er betydet IKKE at fysisk aktivitet i sig selv giver bedre kognitive egenskaber. Det skyldes sikkert, at man kan være mere læringsparat i en undervisningssituation (koncentration, energiniveau osv.). Det er tvivlsomt om der overhovedet er en effekt. I hvert fald er den meget svær at måle - det betyder på den anden side jo ikke at effekten ikke er der. Men når folk siger at "studier har vist at fysisk aktivitet kan være med til at børn lærer mere" tager de munden for fuld! ( Physical education and cognitive function )

22 Fysisk aktivitet fortsat Van der Mars: Den opfattelse, at der er lineær sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive evner kan være med til at "do more harm than good" - altså det er meget problematisk, hvis man arbejder ud fra den ide at man kan træne sig til et godt intellekt. De fleste, der arbejder med børn, har en meget positiv oplevelse af fysisk aktivitet sammen med de boglige fag, når de har prøvet det. Det skyldes nok børnenes energiniveau og evne til at koncentrere sig. Det føles altså meget bedre at være lærer/underviser, når, eleverne ikke hænger i gardinerne. OM eleverne også lærer mere er meget mere usikkert, på trods af at det føles helt logisk. Men som tidligere nævnt: i hvert fald bliver de ikke dummere, så det er bare med at komme i gang!

23 Aktive børn lærer bedst. En undersøgelse fra Skotland 6 lokale skoler deltog med over 1000 børn fra fjerde til syvende klasse. Undersøgelsen strakte sig over to uger. Den ene uge gennemførte børnene hver dag et lille motionsprogram på 15 minutter en halv time efter frokosten. Programmet var tilrettelagt som 'moderat intensiv aktivitet' og bestod af forskellige øvelser, som hoppe, løbe på stedet og strækøvelser - nok til at få børnene til at puste og svede lidt. Programmet blev gennemført i klasseværelset sammen med børnenes lærer, dels for at gøre det praktisk gennemførligt, dels for at omstændighederne var så tæt på børnenes normale hverdag som muligt.

24 Aktive børn Ved slutningen af hver skoledag blev børnene vurderet med et specielt udviklet testforløb, som kunne give et billede af deres evne til at koncentrere sig. Hver enkelt test omfattede talrækker, der skulle lægges sammen eller gentages bagfra, sætninger, der skulle bedømmes som sande eller falske og ord, der skulle huskes eller ordnes efter det benævntes størrelse. Børnenes svar blev bedømt efter et pointsystem. Resultaterne viste, at de børn, der havde fået motion, gennemgående klarede testene bedre end de, der ikke havde rørt sig mere end sædvanligt. Præcis hvordan motion påvirker hjernen til at kunne koncentrere sig bedre, ved man ikke endnu, det må fremtidig forskning vise, men forskerne påpeger, at deres fund passer fint sammen med tilsvarende fund for voksne.

25 Sundhed og sociale kapital Undersøgelser har siden slutningen af 1970`erne vist, at mennesker med svage sociale bånd har en mere helbredstruende adfærd, større sygelighed og højere dødelighedsrate end mennesker med stærke sociale bånd (Ibsen, Bjarne & Ottesen, Laila (2003)) I Danmark viser en undersøgelse af børns sundhed, at der er symptomer på dårligt eller potentielt dårligt helbred blandt børn i områder med lille social kapital end i områder med stor social kapital (Ibsen, Bjarne & Ottesen, Laila (2003))

26 Social kapital Social kapital kan derfor have samme store betydning, som fysisk aktivitets indvirkning for sundheden Social kapital er et begreb, der knytter sig til borgerne i civilsamfundet og er defineret af Putnam, som fællesskab og netværk, normer for gensidighed og tillid mellem borgerne i samfundet (Putnam, Robert D. (2003))

27 Sundhedsmæssige udfordringer Danskernes livsstil og sundhed er daglig til debat, og det er forståeligt, da WHO har beregnet, at i år 2020 vil 70 % af alle sygdomme, der medfører døden, være som følge af vores livsstil (Pedersen BK & Saltin, B (2003) I Danmark er % af befolkningen så fysisk inaktive, at det indebærer en stor sundhedsrisiko for velfærdssamfundet Forandring af livsstil kræver tid, ressourcer og er en svær og langsommelig proces, da livsstilen ofte grundlægges i barndommen (Thing LF (2005))

28 Idræts-mix formål: At afprøve, udvikle og indsamle viden om sundhedsfremme og sundhedspædagogisk indsats med idræt som omdrejningspunkt Kompetenceudvikle og formidle viden til pædagogisk personale i SFO og nærmiljøer i sundhedsfremme og sundhedspædagogisk indsats inden for temaet idræt At motiverer og skabe glæde hos såvel aktive som inaktive børn og give dem lyst til livslang idrætsudfoldelse for derved at medvirke til øget sundhed At styrke idrætslig, social, personlig og kropslig kompetence hos børnene med henblik på senere at begå sig i idrættens forskellige felter. I den personlige kompetence søges at øge elevernes forventningsmestring. I den kropslige kompetence søges at udvikle børnenes kropsskemaer samt skabe et positiv kropsbillede At idræt bliver integreret i den pædagogiske praksis og nedskrevet i SFO ernes virksomhedsplaner At etablere faglige netværk mellem SFO og idrætsforeninger i Haderslev kommune At få et indblik i børns vaner

29 Legen som omdrejningspunkt Legen er central i idrættens egenværdi, da den bringer den livgivende effekt af glæde og interesse. Legen kan være med til at eleverne oplever glæde ved idræt. Legen er ifølge egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige handling. Som middel til et udviklet kropsskema er legen også centralt. I kropsfænomologien står legen centralt. Leg og kropsskema komplementerer hinanden på følgende vis: Legeaktiviteter udvikler kropsskemaet, og kropsskemaet er en forudsætning for leg (Rasmussen, Torben Hangaard (1996).

30 Udgangspunktet var: At dele af børnene i projekt Idrætsmix var præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med idræt. At de ikke idrætsaktive børn havde en lille mestringsforventning og et lavt kropsbillede, hvilket meget ofte kom til udtryk verbalt i jeg kan ikke At børnene, på baggrund af få idrætslige erfaringer, havde et mindre varieret kropsskema eller i kompetenceudtryk kropslig kompetence At børnene ikke havde lyst til idrætslige handlinger

31 Hvordan gik det så? Børnene begyndte at opleve glæde ved at deltage i projektet/bevægelsesaktiviteter Dette blev skabt på baggrund af flere effekter, - den mest betydningsfulde var, at fokus i aktiviteterne var en legende tilgang og den glæde der udsprang af legen Den legende tilgang til aktiviteterne var med til at udvikle børnenes kropsskema og udvikle et positivt kropsbillede. Blandt andet derigennem oplevede børnene en mestringseffekt jeg kan inden for feltet idræt

32 Konklusion fra projektet Mangel på social kapital har bl.a. vist sig at have stor betydning for, hvorfor børn ikke er aktive i en idrætsforening. De ikke idrætsforeningsaktive børn mangler netværk, når de skal til foreningsidræt. Det er uheldigt, fordi børn der dyrker idræt, er bedre til at få sociale relationer og skabe sig et positivt netværk. Social kapital har vist sig at have stor indflydelse på sundheden og bør derfor tænkes ind i diverse sundhedskampagner og projekter. At få børnene til at blive aktive i idrætsforeninger bringer børnene over i en ny arena med nye fællesskaber, som igen vil genere ny social kapital på lige fod med aktiviteterne i Idrætsmix (Lektor Anders Flaskager, Det nationale videncenter KOSMOS)

33 En didaktisk tilgang? Viden og indsigt Engagement Vision/medbestemmelse Handleerfaring Refleksion