Rapport om Dysfagi E-læring til sundhedspersonale i regionerne og kommunerne. Produktion, Forskning og Innovation Februar 2016

Transkript

1 Rapport om Dysfagi E-læring til sundhedspersonale i regionerne og kommunerne Produktion, Forskning og Innovation Februar 2016

2 Rapport om Dysfagi E-læring til sundhedspersonale i regionerne og kommunerne 1. Resume 4 2. Baggrund 5 3. Formål og succeskriterier 5 4. Procesbeskrivelse Offentlig projektgruppe Indledende brugerundersøgelse Ekspertpanel Virksomhedsseminar Udvælgelse af løsningsmuligheder Styregruppe for dysfagiprojektet Udvikling af løsning Brugertests Formål, testpersoner og metoder Data Resultater og analyser E-læring som værktøj Konklusion 23 Bilag 1: Business Case 25 Bilag 2: Projektbeskrivelse 28 Bilag 3: Læringsmål 38 Bilag 4: E-læringskurset Eksempler fra sygehus- og kommuneversion 39 Bilag 5: Spørgeskema til sygehusene til vurdering af læringsmål 41 Bilag 6: Spørgeskema til kommunerne til vurdering af læringsmål 44 Bilag 7: Spørgeskema til testpersonerne om E-læringsværktøjet 47 Bilag 8: Interviewguide til semistrukturerede interview med testbrugerne 49 Bilag 9: Opsamling fra observation og interviews med 14 testbrugere 51 Bilag 10: Opfølgende spørgeskema til testpersonerne 54 2

3 Rapporten er udarbejdet af Søren Tvilsted, Marie Bruun Nielsen og Lene Rye Hansen, PFI. Der er modtaget bidrag fra: Mette Hjort, ergoterapeut, Reumatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Pia Hempel Jensen, sygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Pia Dahl Holbæk, ergoterapeut, Reumatologisk Afdeling, Køge Sygehus, Pia Nørhede, uddannelseskonsulent i Region Sjælland, CUK, Marie Louise Just Christensen, ergoterapeut, Køge Kommune, Stine Frost Jensen, ergoterapeut, Køge Kommune, Christina Emborg, ergoterapeut, Roskilde Kommune, Rie Nygaard, direktør, KvaliCare ApS. 3

4 1. Resume I december 2013 blev der under Region Sjællands OPI Platform iværksat et OPI projekt, der havde til formål at udvikle en løsning, der kunne forebygge dødsfald, underernæring og lungebetændelser for patienter/borgere med dysfagi (synkebesvær). Dysfagi opdages ikke altid i behandlingen af patienter/borgere, hvilket bl.a. skyldes manglende viden blandt sundhedspersonalet om symptomerne. Det kan bringe patienternes sikkerhed i fare, og det er dyrt for sundhedsvæsenet, hvis dysfagi hos patienter overses, fordi dysfagi kan medføre indlæggelser, forlængelse af indlæggelser eller genindlæggelser. I projektet er der udviklet et E-læringskursus til sundhedspersonale i kommuner og på sygehuse, som skal give personalet en bedre viden om dysfagi og klæde dem på til at kunne identificere patienter/borgere med synkeproblemer, samt sikre at disse patienter indtager væske og ernæring uden fejlsynkning og henvises til en ergoterapeut med henblik på videre udredning. E-læringskurset er udarbejdet i tæt samarbejde mellem klinisk personale fra regionens kommuner og sygehuse samt KvaliCare, som er en privat virksomhed med erfaring inden for E-læringsløsninger til sundhedsvæsnet. Løsningen er efter udvikling afprøvet på en række sundhedsfaglige testpersoner fra henholdsvis kommuner og sygehuse, og der er gennemført brugertest med bl.a. spørgeskemaundersøgelser og interviews af testpersonerne. Brugertestene viser, at det, med udviklingen af E-læringskurset, er lykkedes at skabe en løsning, som bidrager til at øge sundhedspersonalets viden, opmærksomhed og kompetence i forhold til dysfagi. Projektet har således opfyldt sit formål og har skabt en løsning, som potentielt kan nå en bred vifte af sundhedsprofessionelle og reducere udgifterne til patienter/borgere med overset eller uopdaget dysfagi. 4

5 2. Baggrund Dysfagi er en samlet betegnelse for vanskeligheder med at spise og drikke samt synke eget mundvand. Personer med dysfagi kan fejlsynke til luftrør og lunger, hvilket giver risiko for kvælning, aspirationspneumoni (lungebetændelse), øget risiko for underernæring og dehydrering (væskemangel). Manglende viden om dysfagi på sygehuse og i kommuner medfører, at ikke alle i risikogruppen screenes, får træning eller lejres korrekt under måltidet. Mange med dysfagi får desuden kost med ukorrekt konsistens, som de fejlsynker, eller de fravælger specialkost, da den kan fremstå uappetitlig. Dysfagipatientens/-borgerens helbred er i fare, og sundhedsvæsenet har store udgifter til indlæggelser og genindlæggelser for dehydrering og aspirationspneumonier. Da dysfagipatienter i gennemsnit er indlagt i længere tid, kommer der oveni udgifter til øget indlæggelsestid. Det, at få restriktioner for sin kost, kan samtidig være forbundet med tab af livskvalitet. Da patienter/borgere med dysfagi f.eks. kan hoste under måltider, være lang tid om at spise og drikke m.m., ønsker de ofte ikke at deltage ved måltider sammen med andre, hvilket medfører social isolation. Det estimeres, at over borgere i Region Sjælland har dysfagi. Det rammer primært ældre borgere over 65 år. Det vurderes, at op mod 87 % af ældre på danske institutioner har problemer med indtagelse af mad og væske. Dysfagi kan være et symptom ved mange forskellige sygdomme, for eksempel ses det hos op mod 78 % af patienter med apopleksia cerebri (blodpropper og hjerneblødning) i den akutte fase. Ovennævnte gjorde, at et dysfagiprojekt blev godkendt og iværksat i december 2013 med forankring på Roskilde/Køge sygehuse som en del af OPI (Offentlig Privat Innovation) Platform projektet, der var blevet etableret i april 2013 af Styregruppen for sundhedsinnovation (Business case er vedlagt som bilag 1 og projektbeskrivelse er vedlagt som bilag 2). Det blev valgt at gennemføre projektet som et OPI-samarbejde, da OPI-samarbejde skaber mulighed for, at private virksomheder og offentligt sundhedspersonale sammen kan skabe løsninger, der dækker et behov i sundhedssektoren. Fordelen ved det tværfaglige samarbejde er, at løsningen i større grad vil kunne blive tilrettet en klinisk kontekst og løse de reelle brugerbehov i samråd med virksomheder, der har kendskab til teknologiske og kommercielle muligheder. 3. Formål og succeskriterier Fra begyndelsen blev formålet med dysfagiprojektet beskrevet i projektbeskrivelsen (Bilag 2) som følgende: Udvikle løsninger til medarbejdere, pårørende og patienter/borgere, der kan forebygge dødsfald, lungebetændelser og underernæring for patienter/borgere med dysfagi. 5

6 Desuden blev der defineret en række succeskriterier for OPI-projektet: At der bliver skabt en løsning, som løser de reelle behov opstillet fra O-gruppen At P-partneren får en forretningsmæssig gevinst ud af samarbejdet. At løsningen bliver købt af medudviklende afdelinger til en pilotfase. At løsningen bliver implementeret i sygehus- og/eller kommunalt regi. O-gruppen er den gruppe, der repræsenterer den offentlige part i projektet og er koblet på projektet som arbejdsgruppe. P-partneren er betegnelsen for den private virksomhed, der udvikler den endelige løsning. 4. Procesbeskrivelse Planen for projektforløbet illustreres på følgende måde: Figur 1: Projektforløb 4.1. Offentlig projektgruppe I maj 2014 blev den offentlige projektgruppe (O-gruppen) etableret i dysfagiprojektet. Den offentlige del af projektet blev bemandet, som følger: Projektejer: Trine Madsen, ledende overfysioterapeut, Reumatologisk Afdeling, Roskilde og Køge Sygehus Projektleder: Marlene Schneekloth, innovationskonsulent, Sundhedsinnovation Sjælland Projektmedarbejdere: Berit Madsen, kommunikationskonsulent, Sundhedsinnovation Sjælland Pia Hempel Jensen, sygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus 6

7 Mette Hjort, ergoterapeut, Reumatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Pia Dahl Holbæk, ergoterapeut, Reumatologisk Afdeling, Køge Sygehus Marie Louise Just Christensen, ergoterapeut, Køge Kommune, Caroline Borup Jørgensen, projektmedarbejder, CAPNOVA A/S 1 Projektleder for hele OPI Platform forløbet: Bente Rugaard Thorsen, Innovation Manager, CAT 2 Forløbet skulle faciliteres af CAPNOVA og Sundhedsinnovation Sjælland (SIS). SIS primære opgave var at facilitere fremdrift og koordinere samt udvælge samarbejdspartnere for det involverede sundhedspersonale Indledende brugerundersøgelse I perioden juni-august 2014 lavede O-gruppen en indledende brugerundersøgelse blandt egne patienter, pårørende og kollegaer for at undersøge hvilke udfordringer, de oplevede som de væsentligste inden for dysfagi. Brugergruppen bestod af syv patienter/borgere, tre pårørende samt ni SOSU-assistenter og hjælpere. Brugerundersøgelsen blev understøttet af O-gruppens litteraturstudie på feltet samt egne erfaringer inden for området. Resultaterne fra undersøgelsen hjalp til at identificere 3 problemområder som illustreret nedenfor (Figur 2). Mad og måltid Træning og lejring Viden Figur 2: Valgte problemområder i dysfagiprojektet Mad og måltid: gøre noget ud af udseendet og smagen af maden, så det er indbydende og ikke nedsætter patientens/borgerens livskvalitet. Det sociale element har stor betydning. Træning og lejring: det er tidskrævende og besværligt at lejre i seng og kørestol. Der er ønske om selvtræning hos patienterne, men også en frygt for at gøre det forkert. Viden: efterlysning af viden og erfaring omkring screening af dysfagi og genoptræningsforløb, samt overførsel af viden mellem sundhedspersonale, patienter og pårørende. 1+2 CAPNOVA A/S er en fusion af CAT og Østjysk Innovation primo Bente Rugaard Thorsen og Caroline Borup Jørgensen har deltaget i dysfagiprojektet hhv. før og efter fusionen. 7

8 4.3. Ekspertpanel I september 2014 blev en række eksperter inviteret til et ekspertpanelmøde. Eksperternes rolle var at inspirere og overføre viden til O-gruppen/projektet. Ekspertpanelet var bemandet med deltagere med forskellige faglige baggrunde og kompetenceområder. Problemområderne (Figur 2) inden for dysfagi blev præsenteret for ekspertpanelet. Med udgangspunkt i problemområderne blev det drøftet, om der var oversete områder, om de valgte områder var reelle og hvordan eksperterne mente, at O-gruppen bedst kunne arbejde med løsninger til afhjælpning af dysfagi. Projektet blev via ekspertpanelet bekræftet i gyldigheden af de valgte problemområder Virksomhedsseminar Efter behandling af input fra ekspertpanelet afholdtes der i oktober 2014 virksomhedsseminar med deltagelse af patienter, pårørende og flere interesserede virksomheder, for eksempel: VendLet ApS DJO Global Findus Danmark A/S Mediq Danmark A/S Nestlé Danmark A/S Cp Kelko ApS KvaliCare ApS Seminaret blev afholdt som en workshop, der blev indledt med, at O-gruppen beskrev de identificerede problemområder, hvorefter en patient og en pårørende gav indblik i hvordan, det er at leve med dysfagi. De efterfølgende drøftelser blev grupperet med udgangspunkt i de tre problemområder (Figur 2). Som afslutning på virksomhedsseminaret blev virksomhederne bedt om at sende en interessetilkendegivelse, såfremt de kunne være interesseret i at indgå i et OPI-forløb, som skulle arbejde med et af problemområderne. Dysfagiprojektet modtog 7 interessetilkendegivelser. På virksomhedsseminaret overdrog Marlene Schneekloth projektledelsen til Søren Tvilsted Udvælgelse af løsningsmuligheder På baggrund af interessetilkendegivelserne fra virksomhederne samt efterfølgende møder, prioriterede O-gruppen de løsningsmuligheder, de mente, der skulle arbejdes videre med. O-gruppen udarbejdede derefter en indstilling til projektejer Trine Madsen, som, med afsæt i denne udvalgte de to områder, hun fandt kunne være mest interessante at arbejde videre med: En viskositetsmåler 3 til måling af væskers tykkelse 3 En viskositetsmåler måler tykkelsen på væsker, f.eks. via tal, og er en mere præcis måling i forhold til de nuværende betegnelser som f.eks. kakao, sirup, gele og cremet konsistens. 8

9 Et E-læringsværktøj om dysfagi for at give sundhedspersonalet et kompetenceløft O-gruppen udførte derefter et stort researcharbejde inden for viskositetsmålere og muligheden for at arbejde videre med området. Søren Tvilsted havde desuden en dialog med Nestlé, som har interesse i at udvikle en sådan måler. Projektet måtte imidlertid erkende, at udviklingen af en viskositetsmåler, ville være for tids- og ressourcekrævende ift. budgettet i OPI-projektet. Inden for e-læringsområdet var der dialog med flere potentielle private parter, hvoraf det besluttedes at arbejde videre på at indgå et samarbejde med KvaliCare og Relation Technologies. I kontraktforløbet bliver det midlertidigt klart, at Relation Technologies fandt det mulige projektafkast for usikkert, hvorfor de trak sig. Der blev derfor indgået en aftale med KvaliCare efter et kort intensivt kontraktforhandlingsforløb, som blev underskrevet af projektejer Trine Madsen primo februar Styregruppe for dysfagiprojektet I marts 2015 etableredes en styregruppe for dysfagiprojektet, hvorefter projektet er bemandet som følger: Styregruppe: Niels Degn, styregruppeformand og PFI 4 chef i Region Sjælland Trine Madsen, ledende overfysioterapeut, Reumatologisk Afdeling, Roskilde og Køge Sygehus Ann Maria Kromann Halse, uddannelseschef, Center for Uddannelse og Kompetence (CUK) i Region Sjælland (indtrådte da hun overtog Camilla Agnete Bruuns stilling) Rie Nygaard, direktør i KvaliCare ApS Mette Olander, sundheds- og omsorgschef i Roskilde Kommune (deltog i styregruppearbejdet fra 2. styregruppemøde) Projektleder: Søren Tvilsted, innovationskonsulent, PFI Projektmedarbejdere: Rie Nygaard, direktør i KvaliCare ApS Pia Hempel Jensen, sygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Mette Hjort, ergoterapeut, Reumatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Pia Dahl Holbæk, ergoterapeut, Reumatologisk Afdeling, Køge Sygehus Marie Louise Just Christensen, ergoterapeut, Køge Kommune, Pia Nørhede, uddannelseskonsulent i Region Sjælland, CUK Christina Emborg, ergoterapeut, Roskilde Kommune Stine Frost Jensen, ergoterapeut, Køge Kommune 4 I løbet af projektforløbet, er der foretaget en organisationsændring i Region Sjælland, som har medført at Sundhedsinnovation Sjælland (SIS) er blevet en del af koncernenheden Produktion, Forskning og Innovation (PFI). 9

10 4.7. Udvikling af løsning Udviklingen af E-læringskurset er foregået i et samarbejde mellem producenten, O- gruppen og styregruppen i en iterativ proces. I den indledende del af processen blev rammen for løsningen bestemt. Dette indebar bl.a., at producenten præsenterede O-gruppen for en mulig skabelon og struktur for E- læringskurset på baggrund af andre E-læringskurser. Desuden udvikledes læringsmål (Bilag 3) for E-læringskurset i et samarbejde mellem styre- og O-gruppe samt producent. Læringsmålene beskriver den læring eller indsigt, kursisten skal opnå ved at tage kurset under målsætningen om at: Kursisten skal kunne identificere patienter med synkeproblemer, og sikre at disse patienter indtager væske og ernæring uden fejlsynkning. Producenten udviklede desuden en drejebog for kurset. På baggrund af faglige input fra de øvrige projektmedarbejdere udvikledes indholdet til kurset og en løsning tog herefter form. Dette indebar bl.a. videooptagelser, udvikling af øvelser, speakoptagelser, grafisk udvikling m.m. Løsningen blev løbende testet af O-gruppen og O-gruppens eget netværk. Til sidst forelå der en prototype på E-læringskurset, som blev brugertestet på en række sundhedsfaglige testpersoner ud fra to udvalgte parametre, godkendt af styregruppen: BRUGERVENLIGHED (Udvalgt på baggrund af O-gruppens egne erfaringer omkring behovet for brugervenlighed og bekræftet gennem test i eget netværk) LÆRING (Om kursisterne har opnået et kompetenceløft) Den endelige brugertest er beskrevet i næste kapitel. 5. Brugertests 5.1. Formål, testpersoner og metoder Formål Som nævnt tidligere, er E-læringsløsningen for dysfagi løbende blevet testet af O-gruppen i sin udviklingsfase. For at kunne vurdere, om løsningen var klar til markedet, ønskede styregruppen løsningen grundigere testet i sin sidste fase af mulige fremtidige brugere på sygehuse og i kommuner. Brugertestene er foretaget af en design- og innovationsingeniør med viden om brugertests og innovation (fremover kaldt projektmedarbejderen). Under brugertestene har der været tæt kontakt til KvaliCare med de tekniske fejl og mangler, så der løbende kunne rettes op på dem. Formålet med brugertestene var at få løsningen testet og vurderet ud fra de to godkendte parametre om brugervenlighed og læring, som nævnt i afsnit

11 For at en løsning skal blive en succes, er det vigtigt, at den er brugervenlig for netop den målgruppe, den skal ramme. Det er afsættet for testen og de udvalgte parametre. Samtidig er det essentielt, at kursisten lærer det, der er målet med kurset, altså læringsmålene (Bilag 3), ellers er kurset spild af tid. Tid er ligeledes en vigtig ressource for sundhedspersonalet. E-læringsløsningen skal gerne være en valid konkurrent til et fysisk kursus, dermed spiller tid også en vigtig rolle. Der er derfor valgt tre parametre at teste ud fra: BRUGERVENLIGHED (er E-læringsløsningen intuitiv, let at anvende, inspirerende, relevant m.m.) LÆRINGSMÅL (lærer kursisten læringsmålene med et tilfredsstillende resultat) TID (gennemføres kurset på acceptabel tid) Derudover har brugertesten også kigget på, hvordan testpersonerne oplever E-læring som kursusform mere overordnet. Hvordan oplever de eksempelvis E-læring i modsætning til et mere traditionelt kursus og hvad er der af fordele og ulemper ved E-læring i hverdagen på sygehusene og i kommunerne. Testpersoner Testpersonerne er fundet i to grupper: kommune og sygehus. I dysfagiprojektet har man ønsket, at testpersonerne skulle være medarbejdere, der vil kunne komme i berøring med dysfagi i deres arbejde, men som ikke er eksperter på området. Testpersonerne skulle desuden gerne variere i alder, i erfaring inden for plejefaget samt inden for E-læring. På sygehusene blev testpersonerne fundet inden for geriatrien, neurologien og medicinsk afdeling, hvor patienter med alderdommens sygdomme ofte findes. I kommunerne blev testpersonerne fundet på plejecentrene. I sygehusgruppen blev testpersonerne fundet blandt sygeplejersker. Hos kommunerne blev der testet på social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og på sygeplejersker. Metoder Der er anvendt 3 overordnede metoder til brugertests. Metoderne fungerer som en triangulering, da de supplerer hinanden. For at forstå kompleksiteten af data er én metode ikke nok. I dette tilfælde er der anvendt observationer, spørgeskemaer og semistrukturerede interviews. 11

12 Spørgeskemaer Interviews Observationer Figur 3: Triangulering af anvendte metoder til brugertests OBSERVATIONER Observationerne indebar, at projektmedarbejderen var til stede i lokalet og observerede, imens kursisten tog dysfagi E-læringskurset. Formålet med observationerne var at: Tage tid på kurset Identificere og afværge tekniske problemer Registrere (se og høre) brugervenligheden eller manglen på samme. SPØRGESKEMAER I brugertesten blev der anvendt 3 spørgeskemaer. Spørgeskema 1 og 2 blev oprettet i et elektronisk program. Spørgeskema 3 blev formuleret i Word. Spørgeskema 1 (Bilag 5 & 6) besvares af kursisten lige før samt lige efter E-læringskurset. Spørgeskema 1 blev brugt til at identificere udgangspunktet for brugerens viden om dysfagi, samt til at identificere brugerens viden efter E-læringskurset. Det var med til at vurdere kvaliteten af kursets faglige indhold og formåen som uddannelsesværktøj. Spørgeskema 1 blev dermed brugt til vurdering af opnået viden i forhold til læringsmålene (Bilag 3). Svarresultaterne og deltagernes forbedring i svarresultaterne måles i procent. Spørgeskema 2 (bilag 7) blev besvaret i forlængelse af spørgeskema 1 efter E-læringskurset, så det blev oplevet som ét spørgeskema. Spørgeskema 2 omhandlede oplevelsen af og evalueringen af E-læringskurset og fungerede som grundlag for det efterfølgende interview med projektmedarbejderen. Spørgeskema 3 (Bilag 10) var et kort spørgeskema, der blev sendt via mail til hver kursist ca. 2 uger efter, de havde taget E-læringskurset. Det blev anvendt til at vurdere anvendeligheden af den viden, brugerne måtte have fået fra kurset, og dermed effekten af E-læringskurset. Spørgeskema 3 modtog desværre kun 4 ud af 14 besvarelser på det udsendte spørgeskema, og gav derfor ikke de ønskede input. 12

13 INTERVIEWS Som en del af brugerundersøgelserne blev der gennemført semistrukturerede interviews med kursusdeltagerne. Efter besvarelsen af spørgeskema 2 blev hver kursist interviewet via en interviewguide (Bilag 8). Hermed havde kursisterne mulighed for at uddybe besvarelserne fra spørgeskema 2 omkring selve E-læringskurset. Interviewet var med til at kaste lys over brugervenligheden og kursets form Data Brugertests Brugertestene med testkursisterne blev gennemført i november og december I det følgende afsnit beskrives dataindsamlingsprocessen og de data, der blev indhentet i brugertestene. Antal testpersoner Udgangspunktet var at teste E-læringskurset på 5-10 testpersoner inden for kommuner og sygehuse. Vurderingen var, rent usabilitymæssigt (brugervenlighed), at der ikke ville komme flere input ved flere testpersoner. Antallet af deltagende testpersoner i brugerundersøgelsen blev i sidste ende 10 fra kommunerne (Roskilde, Slagelse og Køge) og 4 fra sygehuse (Geriatrisk Afsnit, Holbæk Sygehus). Testpersonerne fra kommunerne fordeler sig således: Roskilde Kommune: o Trekroner Rehabilitering (3) o Trekroner Plejecenter (1) Slagelse Kommune: o Plejecenter Blomstergården (2) Køge Kommune: o Møllebo Plejecenter (4) I kommunegruppen blev der i sidste øjeblik meldt afbud i den førstvalgte kommune. Der blev derfor søgt om deltagere andre kommuner, og den positive tilbagemelding var stor. Derfor et noget større antal af testpersoner i kommunegruppen i forhold til sygehusgruppen. På Geriatrisk Afsnit, Holbæk Sygehus, var der grundet sygdom ikke mulighed for at afsætte flere end fire testpersoner. Det blev efterfølgende undersøgt, om Nykøbing Falster Sygehus havde mulighed for at afsætte supplerende testpersoner, da vægtningen var ulige mellem sygehus og kommune. Dette blev forespurgt inden for en bestemt tidsramme. Grundet sygdom blandt personalet samt ekstra syge patienter, var dette desværre ikke en mulighed. Testpersonerne I skemaerne nedenfor ses en oversigt over testpersonerne fra sygehus og kommuner: 13

14 Tabel 1: Oversigt over testpersoner på Holbæk Sygehus Kursist Alder Uddannelse Erfaring med dysfagi 1 47 år Sygeplejerske Ja, meget erfaren Ja 2 50 år Sygeplejerske Ja Ja (souschef) 3 52 år Sygeplejerske Ja, mindre erfaren Ja 4 25 år Sygeplejerske Ja Nej Erfaring med E-læring Tabel 2: Oversigt over testpersonerne i kommunerne Kursist Alder Uddannelse Erfaring med dysfagi 1 31 år Sygeplejerske Ja, mindre erfaren Ja 2 27 år SOSU - assistent Ja, mindre erfaren Nej 3 42 år SOSU - hjælper Ja, mindre erfaren Nej 4 52 år Sygeplejerske Ja, mindre erfaren Ja 5 57 år Sygehjælper Ja Ja 6 48 år Ernæringsfaglig Ja Ja leder 7 38 år SOSU - assistent Ja Nej 8 47 år SOSU - assistent Ja Ja 9 60 år SOSU - assistent Ja Ja år SOSU - assistent Ja, mindre erfaren Ja Erfaring med E-læring Udførelse af test Som udgangspunkt var testene udtænkt til at foregå enkeltvis med hver testperson. Undervejs faldt nogle testpersoner fra og i kommunerne blev flere sat sammen to og to for at spare tid. Det gav gode drøftelser og dermed læring for kursisterne Resultater og analyser Det overordnede billede Overordnet får E-læringskurset om dysfagi en meget fin modtagelse af testpersonerne i både kommunerne og på sygehuset. Kursisterne gav udtryk for, at det er lykkedes at udvikle et vigtigt fagligt kursus om et komplekst og svært tilgængeligt område et kursus der både er spændende og yderst relevant. Kurset får især stor ros for sin udnyttelse af det visuelle medie, samt sin måde at anvende forskellige indlæringsformer på, der rammer bredt og er meget genkendeligt i forhold til de patienter og borgere, som medarbejderne møder i deres hverdag. Det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi (Red.) - Nyuddannet ergoterapeut 14

15 Som nævnt under formål for brugertests i afsnit 5.1. er E-læringsløsningen vurderet og testet ud fra 3 parametre i brugertestene, nemlig: brugervenlighed, læringsmål og tid. I det følgende gennemgås resultaterne for hver af de tre parametre. Det skal indledningsvist siges, at det i udviklingen af et nyt E-læringskursus er forventeligt, at der vil være små justeringer, der kontinuerligt skal arbejdes med. KvaliCare er under brugertestene løbende blevet orienteret om de tekniske fejl og mangler, samt observationer til forbedringer og der er allerede foretaget en lang række justeringer af kurset på baggrund af de brugertest, der blev gennemført i efteråret Samlet set vurderes det, at det, med det udviklede E-læringsværktøj, i høj grad er lykkedes at skabe et godt og brugbart redskab, som tilføjer værdi for testpersonerne og deres arbejdspladser. For de forbedringsforslag, der præsenteres i det efterfølgende, er der tale om ting, der nemt vil kunne tilpasses og justeres i en videreudvikling af E-læringsværktøjet. Analysen forholder sig samlet til sygehus og kommune, da der ikke er afgørende forskel i tilbagemeldingerne fra brugertesten. Hvor der vil være forskel, bl.a. pga. forskel i indholdet i kurset, vil det blive bemærket. Brugervenlighed Brugervenligheden for E-læringskurset indebærer, om kurset er intuitivt og let at anvende og om kursisten forstår, hvad der skal gøres undervejs. Derudover vægtes det også højt, om kurset er spændende og relevant for kursisten. Brugervenligheden opgøres i følgende temaer: DET VISUELLE INSTRUKTION NAVIGATION, OPBYGNING OG STRUKTUR FUNKTIONALITET DET VISUELLE Det visuelle udtryk, dvs. alt billed- og filmmateriale, illustrationer og animationer får rigtig god modtagelse hos kursisterne (Figur 4). Det gør kurset levende og genkendeligt, og nemt at relatere til hverdagen. Sammen bidrager det visuelle materiale til læring og forståelse på forskellige måder. Det bliver fremhævet positivt, at der veksles mellem forskellige visuelle greb som eksempelvis film, still-billeder og animationer. Figur 4: Forskellige visuelle udtryk 15

16 INSTRUKTION Det er vigtigt, at kursisten føler sig tryg, når der navigereres rundt i kurset. I kommuneversionen er der flere eksterne links såsom Retningslinjer (Se Figur 6). Her giver man kursisten mulighed for at klikke ud af kurset, men der guides ikke tilbage til kurset igen. Det samme er gældende inde i kurset, hvor kursisten et par steder anbefales at klikke rundt i kurset for at genopfriske læring, men der guides ikke tilbage til, hvor kursisten befandt sig før. Hjælpeteksten har karakter af instruktion (Se Figur 5Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Det tyder på, at den ikke bruges særlig ofte, og når den bruges, oplever brugerne, at den ikke er konkret nok i forhold til de opgaver, de skal hentes hjælp til på siden. Producenten arbejder på at løse de nævnte udfordringer og vurderer, at det nemt kan justeres. NAVIGATION, OPBYGNING OG STRUKTUR Menuen til venstre i kurset får en meget positiv modtagelse. Den gør det nemt for kursisten at følge med i, hvor man er i kurset og orientere sig. Den skaber overblik over kursets længde og opbygning og gør det nemt for kursisten at bevæge sig frem og tilbage i kurset. Enkelte kursister nævnte, at det ville være en fordel til sidst i kurset at blive mindet om adgangen til ressourcer/filer om dysfagi. FUNKTIONALITETEN Det er vigtigt, at funktionaliteten af f.eks. knapper, er som forventet og at man forstår selve funktionaliteten. Flere af kursisterne blander forrige og gentag knapperne sammen. Gentagknappen bliver generelt sjældent anvendt. Kvali- Care arbejder på at tydeliggøre knappernes funktionalitet i vejledningen. Figur 5: Introduktionssiden: menuen til venstre, baren nederest, hjælpetekst. Figur 6: Eksternt link, gentagknappen og forrigeknappen Visse steder er det ikke tydeligt for testpersonerne, at det viste er en knap, der kan trykkes på. Det gælder vejledningsknappen under introduktionen (se Figur 5), og de eksterne links i kommuneversionen, ex. Retningslinjer (se Figur 6). Samlet vurdering af brugervenlighed Det visuelle udtryk og anvendelsen af forskellige elementer som billeder, film, animation og øvelser virker stærkt på kursisten og giver god indlæring. Det hjælper til at kunne drage paralleller til kursistens egen hverdag og gør det teoretiske meget lettere at forstå. Det holder kursisten til ilden og motiverer til at lære. 16

17 For at gøre det lettere at lære stoffet instrueres kursisten igennem forløbet. Det bliver gjort vha. tydelig speak og klar tekst. Instruktionen hjælper kursisten til at vide, hvad det er for en læring, der er tale om; er det en øvelse, er det teori, er det observation, og hvad forventes af udførelsen. Det er gode og nyttige værktøjer, kurset anvender, og det er få steder, der skal rettes op på overensstemmelse mellem dem. Kurset har en god opbygning og struktur, der gør det let for kursisten at navigere rundt, orientere sig og bevæge sig igennem kurset. Især menuen, der altid er synlig, giver kursisten et godt overblik og sikker viden om hvor langt, vedkommende er nået i kurset. Det giver tryghed selv at have overblik. Trygheden i kurset handler også om genkendeligheden af funktionaliteterne for kursets forskellige elementer og knapper. Kurset anvender en række forskellige udtryk. Det gør det spændende og gør formentlig også, at kurset taler til flere brugere. Anvendes forskellige udtryk, er det især vigtigt, at funktionaliteterne er genkendelige. Læringsmål E-læringskurset om dysfagi er, som nævnt i afsnit 4, bygget op om forudbestemte læringsmål (Bilag 3). For at teste om kursisterne har opnået læringsmålene, blev der i kurset udviklet 3 spørgeskemaer samt forberedt et interview. Spørgeskema 1, i sygehus- og kommuneversion (Bilag 5 & 6), blev brugt til direkte måling i procenter om viden om dysfagi. Følgende viser resultaterne af spørgeskemaerne samt interview. Resultater fra spørgeskema 1, som er besvaret før og efter gennemførsel af kurset: Figur 7: Spørgeskemaresultater Figuren viser svarprocenten af korrekt besvarede spørgsmål i spørgeskemaet før og efter kurset for både Holbæk Sygehus og de tre kommuner, samt størrelsen af forbedringen. Målingerne er for 4 kursister på Holbæk Sygehus og for 10 kursister i kommunerne 5. Generelt viser figuren, at der er meget viden at hente ved kurset. Især hos kommunerne trak kurset vidensniveauet op. Det kan der være forskellige årsager til. Hos kommunerne var udgangspunktet lavere end på sygehuset. Derfor vil forbedringspotentialet være større hos kommunerne. Samtidig var testpersonerne på Holbæk Sygehus noget mere erfarne, end det oprindeligt var tænkt. Desuden er der en skævvridning i antallet af kursister i hver gruppe; 4 vs. 10. Det kan, ved så få deltagere, give nogle misvisende resultater, når der skal sammenlignes. 5 Reelt 9 personer, da et enkelt spørgeskema ikke blev registreret korrekt hos kommunerne. 17

18 I stedet for at sammenligne de to grupper giver det mere mening at se overordnet på resultaterne. Generelt kan det konkluderes, at der sker en forøgelse af viden i forhold til kursets læringsmål via E-læringskurset. Kursisternes oplevelser LÆRING OG FORM Læring er en personlig ting. Der er ikke én bedste måde at lære på, og den varierer for hver person. Der veksles i kurset mellem forskellige læringsformer og det opleves meget positivt blandt alle kursister. Både i selve formidlingen hvor der anvendes en kombination af tekst, fotos, animationer, film og lyd (speak), men også i selve deltagelsesformen, hvor der veksles mellem teori, observation og øvelser. Figur 8: Forskellige læringsformer Kursisterne oplever en grad af gentagelse pga. de forskellige læringsformer. Dette oplever kursisterne dog som meget positivt, da stoffet sidder bedre fast; det giver øget læring. Flere af kursisterne udtrykte, at de formentlig vil være mere opmærksomme på dysfagisymptomerne og bedre være i stand til at identificere patienter med dysfagi. Det indebærer bl.a. at være opmærksom på flere risikogrupper, at have lært flere symptomer på dysfagi, at være mere opmærksom på korrekt lejring af borgere og patienter samt på væskernes konsistens. FAGSPROG Anvendelsen af fagsprog er i kurset lille og ligger tæt på dagligdagens sprogbrug. Hvor der anvendes fagsprog, forklares det. Nogle steder veksles der mellem brugen af fagtermer og hverdagssprog, som f.eks. ved dysfagi og synkebesvær, selvom fagtermet forklares første gang, det anvendes. For nogle er det positivt med fagsproget og at lære nye begreber som f.eks. chin down, GUSS, aspiration og bevidst bearbejdning. For andre skaber det en distancering til kurset, da udtrykkene ligger langt fra hverdagssproget. 18

19 RAMMEN FOR PLEJE Kurset gav deltagerne en øget opmærksomhed omkring de ydre rammer for behandlingen af dysfagi. Dette var især gældende hos kommunerne. Det blev bl.a. bemærket, hvilken rolle de pårørende spiller og betydningen af vejledning og information til de pårørende (Figur 9). Kursisternes egne roller og kompetencer blev også drøftet, samt uklarheder eller mangler i den nuværende håndtering af dysfagi på arbejdspladsen, såsom den interne kommunikation eller usikkerhed om registrering. Figur 9: Pårørende informeres Tidsaspektet blev også nævnt nogle gange, samt hvilken udfordring det kan være at nå det hele, såsom tandhygiejnen, og også skulle være opmærksom på de små ting. FAGLIGT NIVEAU SAMT INDHOLD Kurset opleves af alle kursister som spændende og yderst relevant. Størstedelen oplever også det faglige niveau som passende, selvom det omtales som et stort og komplekst emne. Kurset er enkelt, let at forstå, nemt tilgængeligt, har et godt niveau, indeholder mange fakta og giver en grundlæggende viden om emnet. Mange nævner, at kurset er velegnet til nyuddannede, nyansatte (som en del af en intropakke) og studerende, men at også erfarent personale kan lære nyt eller få genopfrisket deres faglige kunnen, eller til intern undervisning af mindre erfarne kollegaer. Rigtig godt med forskellige læringsmåder: film, billeder, tekst, opgaver, tale. Det er godt, enkelt, simpelt og fint tempo. De rigtige ord er der, et højt niveau, men let at forstå (Red.) - Sygeplejerske Samlet vurdering af læringsmål Der sker en klar forøgelse af viden i forhold til kursets læringsmål. Formen for læring er med dens anvendelse af det visuelle medie rigtig god, og rammer en bred palette af personer. Det faglige niveau rammer også godt og kurset vurderes spændende og meget relevant. Niveauet i fagsprog er enkelt og tilpas. Kurset lægger desuden naturligt op til sparing, hvilket fordrer læring. Tid Tiden på gennemførsel af E-læringskurset er vurderet til 30 minutter. Dette er, ifølge producenten, hvis man har erfaring med E-læringskurser. Uden erfaring vurderes E-læringskurset at tage 45 minutter. Herunder ses det gennemsnitlige tidsforbrug for testpersonerne: Holbæk Sygehus: 43 min. 23 sek. De 3 kommuner: 45 min. 53 sek. Der er 2½ minuts forskel. Tiden passer således meget fint til det estimerede, det er dog værd at bemærke, at der var noget forskel på tiderne internt. De hurtigste tog kurset på ca. 37 minutter, de langsomste på en time. 19

20 Det er værd at bemærke, at kommunernes version af kurset er kortere end sygehusversionen. Dette skyldes forskellige faglige procedurer og ansvar inden for de to plejegrupper. Hos kommunerne blev kurset i 3 tilfælde taget 2 og 2. Her blev der brugt mere tid til drøftelser under kurset, hvilket påvirkede tiden. Kursisternes vurdering af tiden Kursisterne vurderede tempoet og indlæringen i kurset til at være passende. Flere følte, at længden på kurset var tilpas og at tiden gik hurtigt, også selvom tiden nærmede sig en time. Kurset blev vurderet til at være lærerigt og relevant, og vigtigere end tiden. Denne oplevelse blev udfordret, når kursisterne blev forstyrret undervejs. Så mistede de fokus og vurderede kurset langt. Kursisterne kunne ikke pege på indhold, der kunne tages ud af kurset. Samlet vurdering af tid Det er positivt, at kursisterne har holdt sig inden for den estimerede tid. Endnu vigtigere er det dog, at der bruges enormt lidt tid på E-læringskurset i forhold til den tid, der skulle bruges på et traditionelt kursus, hvor der også skal medregnes f.eks. transporttid og dermed også en økonomisk udgift. Ser man desuden på tiden holdt op mod den opnåede viden, er der her en stor værdi i E-læringskurset E-læring som værktøj Læring af sundhedsfaglige kompetencer gennem E-læring er for mange et nyt værktøj, derfor er erfaring og anvendelelsesmulighederne beskrevet i dette afsnit. E-læring som værktøj Kursisternes kommentarer og projektmedarbejderens oplevelse af selve E-læringen kan opdeles i form og fleksibilitet. Kursusform SPARRING De fleste fremhæver den kollegiale sparring som en værdifuld mulighed, der understøttes godt af E-læringsløsningen. Flere kursister øver på sig selv under kurset og fortæller højt, at de skal prøve det på en borger/patient. E-læringskurset gav anledning til mange drøftelser med medkursister. Kurset vil være godt som supplement, når jeg underviser mine kollegaer i dysfagi (Red.) - Sygeplejerske Enkelte savner sparring med en underviser og praktiske øvelser til at supplere den formidlede viden, men langt de fleste oplever, at de lærer meget ved at drøfte emnet med deres nærmeste kollegaer. KOBLING TIL HVERDAGEN E-læringskurset og de kollegiale drøftelser skaber refleksion over egen daglig praksis, egne arbejdsprocesser og intern håndtering af dysfagi i hverdagen. Figur 10: Lejring af patient ved måltid 20

21 F.eks. Har vi puder nok til at lejre korrekt?, og Hvis ansvar er det, at de er indkøbt? Plejecentrets eller de pårørendes?, eller Hvor skriver vi det med konsistenserne henne? Der gives generelt udtryk for, at kurset opleves som tæt koblet til hverdagen, mere end et traditionelt kursus. FLERE PERSONALEGRUPPER NÅS E-læringsløsningen gør, at budskabet formentlig kan nå mange flere, end et traditionelt kursus kan. Personalegrupper som traditionelt er svære at nå/inkludere, som f.eks. nattevagten, har også mulighed for at komme på kursus og udvide deres viden. Under samme hat er der mulighed for at tænke E-læringsløsning i forhold til en række andre målgrupper, hvoraf nogle blev nævnt i den oprindelige projektbeskrivelse, men fravalgt som direkte målgruppe for kurset. Det gælder f.eks. køkkenpersonalet, der tilbereder og anretter maden til patienterne/borgerne, de pårørende der også hjælper med at give den dysfagiramte mad og væske og bliver klædt på til i højere grad at være opmærksom på symptomer. I indeværende brugertest deltog en ernæringsfaglig leder, der gav udtryk for en værdi i at vide, hvad hendes kollegaer, der er ansvarlige for plejen af borgerne, har af informationer for at spotte og behandle dysfagien. Fleksibilitet Kursisterne fremhæver især fleksibiliteten som styrken ved E-læringsløsningen. FLEKSIBILITET I TID E-læringskurset kan tages når som helst, det passer ind i hverdagen. Der spares herved tid på både transport samt koordinering for en større gruppe af kollegaer. Omvendt gør denne fleksibilitet også, at man kan opleve at blive afbrudt af kollegaer eller af andre opgaver, hvis kurset tages på arbejdspladsen, eller at kurset ikke prioriteres i tid af ledelsen. Derfor kan nogle foretrække et traditionelt kursus. FLEKSIBILITET I GEOGRAFI E-læringskurset kan tages hvor som helst; på arbejdspladsen, i hjemmet, eller andre steder, så længe der er en netopkobling. Dette fremhæves som overvejende positivt. Især at kurset kan tages på arbejdspladsen gør, at nogle kursister giver udtryk for, at kurset opleves som mere relevant og tæt på hverdagen. Det bliver nemmere at koble til hverdagen, end hvis man har været afsted på et traditionelt kursus. Det er et godt budskab bredt ud til mange. Nattevagten kommer måske ikke lige ud på kursus. (Red.) - Ny sygeplejerske Kurset vil være godt som supplement, når jeg underviser mine kollegaer i dysfagi (Red.) - Sygeplejerske FLEKSIBILITET I ANVENDELSE E-læringskurset kan tages alene, sammen med en kollega, og måske anvendes til intern undervisning. Flere kursister, både nogle af dem der tog kurset alene og alle de, der tog kurset 2 og 2, udtrykte hhv. ønske om eller begejstring for at tage kurset med en kollega. 21

22 Nogle kursister foreslog kurset som oplæg for en personalegruppe på internt kursus eller til gennemgang i forbindelse med møder. Kurset blev også foreslået at kunne tages over flere omgange. Som kurset er skruet sammen nu, er dette dog ikke en optimal løsning. Kurset vurderedes af de fleste som meget nyttigt til nye medarbejdere. Kriterier for succes for E-læring E-læring har en række fordele især mht. tid og værdifuld sparring. Det er dog vigtigt, at tiden prioriteres og der organisatorisk set bliver sat reel tid af til det. Figur 11: Faglig drøftelse på internt møde Der skal være ro og tid til at tage kurset. Der skal sættes nok arbejdstid af; i dette tilfælde op til en time. Kursisten skal desuden have mulighed for at tage kurset et sted, hvor vedkommende ikke bliver forstyrret af andre opgaver. Hvis kurset skal nå bredt ud i en personalegruppe, er det vigtigt, at kurset prioriteres. I brugertesten bliver det nævnt, at det ville være godt at gøre kurset obligatorisk f.eks. i forbindelse med introduktion af nye medarbejdere. Det ville være rigtig godt at ha det som en del af introduktionen til nye. Så er det en af de ting, de SKAL igennem og så kan man sætte check ved det. (Red.) - Afd. leder (sygeplejerske) Samlet vurdering af E-læring som værktøj At anvende E-læring til at udbrede viden om dysfagi kan give en række fordele. Sparingen, der foregår under E-læringskurset, hvis den tages to og to, fungerer rigtig godt. Der reflekteres over egen daglig praksis og eksisterende borgere bliver drøftet. E-læring giver også en fleksibilitet i planlægningen af medarbejderens tid, i og med et E- læringskursus kan tages når som helst, hvor som helst og på mange forskellige måder. Det sparer tid, og kan også give en økonomisk besparelse, ift. et traditionelt kursus. 22

23 6. Konklusion Overordnet Dysfagiprojektets formål og vision var ved projektets opstart, at der skulle udvikles løsninger til medarbejdere, pårørende og patienter/borgere, der kunne forebygge dødsfald, lungebetændelser og underernæring for patienter/borgere med dysfagi. Den vision er det lykkedes at indfri i projektet. Der er, inden for den afsatte tid og økonomi, udviklet en E-læringsløsning, som af testpersonerne vurderes som relevant og værdiskabende i deres hverdag og som rummer et økonomisk besparelsespotentiale ved anvendelse. Det vurderes således overordnet, at der er tre væsentlige potentialer ved anvendelse af E-læringsværktøjet: 1. Øget patientsikkerhed og livskvalitet for borgeren 2. Faglig udvikling af sundhedspersonalet 3. Økonomiske besparelser Konklusioner fra brugertesten Brugertestene har vist, at de testpersoner, der har gennemført kurset, føler, at de har fået en bedre faglig balast inden for dysfagi. Der er således udviklet en løsning, som opleves som klar til brug og let tilgængelig for en bred gruppe af medarbejdere; ovenikøbet med en høj brugervenlighed og et stort læringspotentiale. E-læringsløsningen giver fleksibilitet i afholdelse og har potentiale til at nå bredt ud til fagpersonalet i regionen, og med et mindre økonomisk og tidsmæssigt forbrug, end der må forventes ved de traditionelle efteruddannelseskurser. Samlet set vurderes det, at løsningen er markedsmoden. Brugertestene har identificeret forbedringspotentialer i forhold til en videreudvikling af E-læringskurset, hvoraf størstedelen allerede er rettet til. Bidrag til projektets problemområder Vurderes E-læringsløsningen ud fra de problemområder, der blev identificeret indledningsvist i projektet, så viser brugertestene, at E-læringsløsningen især giver værdi til problemområdet omkring viden. Kurset giver helt klart en forøgelse af viden. Om personalet, der er testet på, er blevet bedre til at lejre ved måltider og give korrekt mad- og væskekonsistens, kan kun vurderes, hvis personalet følges over en periode eller testes igen på et senere tidspunkt. Flere kursister nævnte, at kurset med fordel kunne kombineres med praktiske øvelser for at styrke den formidlede viden og øge dens implementering. Det kunne f.eks. være øvelser i lejring, blanding af væsker, vurdering af konsistenser m.m. Desuden kan et fokus på rammen for serveringen hjælpe til, at borgeren/patienten ikke opfatter det som en forringelse af livskvaliteten at skulle spise mad med anderledes konsistens som f.eks. purékost. Dysfagi er et stort og komplekst felt, hvilket flere kursister har kommenteret, derfor vil der være mange interessenter. Målgruppen har i disse tests været begrænset til sundhedspersonalet på sygehuse og i kommuner. Målgruppen kunne dog være bredere tænkt, sådan som det oprindeligt var tænkt i projektbeskrivelsen. Køkkenpersonale og 23

24 ernæringspersonale kunne være relevante målgrupper for E-læringsløsningen. Man kan sige, at pårørende til dels også inkluderes i indeværende kursus, da personalet opfordres til at inddrage og informere disse. Et succesfuldt OPI-projekt Projektet blev startet op som et OPI-samarbejde ud fra en tro på, at OPI partnerskaber giver private virksomheder og offentligt sundhedspersonale mulighed for sammen at skabe løsninger, der dækker et behov i sundhedssektoren. Fordelen ved at arbejde sammen omkring en løsning er, at produktet bliver tilrettet en klinisk kontekst og løser lige netop de behov, der er, i samråd med virksomheder, der har kendskab til teknologiske og kommercielle muligheder. Den målsætning er det lykkedes at indfri i dysfagiprojektet. Projektet har overordnet haft en god og velfungerende organisering, med en god arbejdsdeling mellem den private aktør, O-gruppe og styregruppe. De relevante interessenter er blevet inddraget og har alle kunne biddrage til projektets overordnede målsætning og vision. Det har været af afgørende betydning for OPI-projektets succes, at den private aktør, KvaliCare, har været en professionel samarbejdspartner med erfaring inden for E-læringsløsninger på sundhedsområdet. Den kliniske indsigt har været værdifuld i samarbejdet og i udviklingen af E-læringsløsningen. Ligeledes har både O-gruppen og styregruppen haft en bred og velfungerende sammensætning af faglige og organisatoriske kompetencer, som har kunne berige hinanden, støtte op om projektet og sikre, at det blev kørt igennem inden for den planlagte tid og den afsatte økonomi. Vurdering af projektets succeskriterier Som nævnt i starten af rapporten, blev der i den oprindelige projektbeskrivelse defineret en række succeskriterier for OPI-projektet, nemlig at: Der bliver skabt en løsning, som løser de reelle behov opstillet fra O-gruppen P-partneren får en forretningsmæssig gevinst ud af samarbejdet At løsningen bliver købt af medudviklende afdelinger til en pilotfase At løsningen bliver implementeret i sygehus- og/eller kommunalt regi Som beskrevet indledningsvist vurderes det, at det første succeskriterie er opfyldt, i og med at det er lykkedes at indfrie projektets vision om at udvikle en løsning til sundhedspersonale, pårørende og patienter/borgere, der kan forebygge dødsfald, lungebetændelser og underernæring på grund af dysfagi. I forhold til de resterende tre kriterier er det endnu for tidligt at drage en konklusion, da der endnu ikke er truffet beslutninger i forhold til udbud og indkøb. På baggrund af brugertestene vurderes det dog, at der, med den udviklede E-læringsløsning, er skabt et godt fundament for at opnå de øvrige målsætninger. Ligesom det vurderes, at der, i indkøb af en løsning, kan ligge et stort økonomisk potentiale f.eks. i form af færre indlæggelser og genindlæggelser. 24

25 Bilag 1: Business Case 25

26 26

27 27

28 Bilag 2: Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Dysfagi Indholdsfortegnelse Formål og vision Baggrund Målgruppe Projektets rammer Løsningen Projektorganisering Bilag Om projektbeskrivelsen Denne projektbeskrivelse danner rammen for et innovationsprojekt i OPI-regi. Kendetegnet ved et OPI-projekt er, at der ikke på forhånd er defineret en konkret løsning, men at man etablerer et forløb, der udvikler en løsning i samarbejde mellem virksomhed og sundhedspersonale. Der beskrives derfor en problemstilling med tilhørende behov og krav til løsningen. Formål og vision Dysfagi er en samlet betegnelse for vanskeligheder med at spise og drikke samt synke eget mundvand. Det er et symptom ved mange sygdomme og tilstande og kan skyldes motoriske, sensoriske og kognitive problemer. Dysfagi fører til aspiration (fejlsynkning) af mad og drikke til luftrør og lunger. Det medfører, at personen ikke kan spise tilstrækkeligt, og er i risiko for at blive underernæret og dehydreret. Ved fejlsynkning er der samtidig en høj risiko for at få blokeret luftvejene og blive kvalt samt udvikle aspirationspneumoni (fejlsynkningsbetinget lungebetændelse). Derudover er dysfagi forbundet med social isolation og generel dårlig livskvalitet, da patienter/borgere får restriktioner for deres kost. 28

29 Det estimeres at omkring borgere i Danmark har dysfagi, heraf borgere i Region Sjælland Selvom en stor andel i befolkningen altså har dysfagi, er viden om dysfagi begrænset på hospitaler og i kommuner. Det medfører dels, at ikke alle patienter/borgere i risikogruppen screenes, og dels at den løbende håndtering af lidelsen (træning, særlig mad og lejring under måltidet) ikke udføres. Men det er dyrt for sundhedsvæsenet, hvis patienter/borgere enten har kendt dysfagi som overses, eller har uopdaget dysfagi, fordi det kan medføre forlængelse af indlæggelser eller genindlæggelser samt bringe patientens sikkerhed i fare. Region Sjælland har et generelt ønske om at sætte patienten/borgeren i fokus, undgå utilsigtede hændelser og reducere driftsomkostninger. For at undgå dødsfald og lungebetændelser forårsaget af dysfagi, har Region Sjælland indført nye kliniske retningslinjer, som bl.a. foreskriver, at alle patienter over 65 år indlagt mere end 24 timer, skal screenes for dysfagi og hvis patienten har dysfagi, skal der laves en ernæringsplan. En rundspørge blandt afdelingsledere på regionens hospitaler viser, at der er stor opbakning og efterspørgsel om mere oplysning og uddannelse i forebyggelse af lungebetændelse og dødsfald forårsaget af dysfagi. Fordelen ved OPI OPI (offentig privat innovation) er en mulighed for at virksomheder og sundhedspersonale sammen skaber en løsning, der dækker et behov i sundhedssektoren. Fordelen ved at arbejde sammen omkring en løsning, i stedet for enten selv at opfinde og bestille løsningen, eller at en virksomhed blot sælger deres løsning, er, at produktet bliver tilrettet en klinisk kontekst og løser lige netop de behov, der er - i samråd med virksomheder, der har kendskab til teknologiske og kommercielle muligheder. 29

30 Visionen for dette projekt er, at: Udvikle løsninger til medarbejdere, pårørende og patienter/borgere, der kan forebygge dødsfald, lungebetændelser og underernæring for patienter/borgere med dysfagi. Baggrund Hvis man anslår, at dysfagi forårsager 15% af alle indlæggelser for lungebetændelse og 10% for dehydrering blandt patienter/borgere over 67 år, bruger Region Sjælland årligt 17 mio. kr. på ekstra indlæggelser forårsaget af dysfagi. Dertil kommer udgifter til øget indlæggelsestid, som estimeres til at være op mod 40 % for gruppen. Ét studie fra USA peger på, at dysfagipatienter er indlagt på hospitalet 1,64 dag længere For Region Sjælland betyder det en merudfgift på op mod 125 mio. kroner på forlængede indlæggelser af patienter med dysfagi. Besparelser: Hvis der kan udvikles en løsning, der reducerer antallet af indlæggelser og indlæggelsestiden samt, er der store besparelser for Region Sjælland hvert år: - ½ dags reduktion af indlæggelsestiden for 15% af dysfagipatienter: 5,7 mio - 5% reduktion af indlæggelser for pneumoni for patienter over 67 år: - Antal færre indlæggelser: Ca. besparelse i kr.: 4,7 mio. - 2,5% reduktion af indlæggelser for dehydrering for patienter over 67 år: - Antal færre indlæggelser: 31 - Ca. besparelse i kr.: Dertil kommer gevinsterne ved forbedret patientsikkerhed: - Årlig reduktion i dødsfald i regionen, hvis vi kan forhindre ¼ af aspirationspneumonierne på plejecentre: 5 dødsfald - Yderligere faktorer: Færre fald, mindre hjemmepleje, mindre underernæring, færre utilsigtede hændelser Problemområder Problematikken omkring dysfagi kan inddeles i fire spor: Manglende viden Manglende træning og ukorrekt lejring under måltid 30

31 Ukorrekt mad- og væskekonsistens Uappetitlige måltider Manglende viden om dysfagi Fordi personale og pårørende mangler viden om dysfagi, bliver mange patienter/borgere i risikogruppen ikke screenet og diagnosticeret. Især i hjemmeplejen i kommunerne er der ofte ikke tilknyttet ergoterapeuter med den nødvendige ekspertise til at foretage vurderingen På hospitalet screener plejepersonalet patienter over 65 år, som vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Der anvendes en standardiseret test, GUSS-testen. Ud fra testens indledende spørgsmål vurderer plejepersonalet om patienten har dysfagi, og alt efter graden skal en ergoterapeut overtage den videre screening. Ellers fortsætter plejepersonalet med at udføre testen, hvor patienten skal synke væsker af forskellige tykkelser. En screening tager 15 minutter. Selve forberedelsen af testen tager lang tid, da der skal findes fortykkelsesmiddel og blandes væsker. Der kører i øjeblikket et OPI LAB projekt, som har til formål at udvikle et screeningskit, der kan nedsætte testens tid til 10 minutter. Manglende træning og ukorrekt lejring under måltid Det er især ældre skrøbelige patienter/borgere med forandringer i halsmusklerne, der udvikler dysfagi. Ergoterapeuten kan lægge et behandlingsprogram med mundstimulation og øvelser, der træner patientens/borgerens synkefunktion. Korrekt lejring er vigtig under måltidet for at undgå aspiration. Personen med dysfagi skal sidde godt og kan hjælpes til at kunne synke via chin down proceduren, hvor hagen bøjes ned til halsen. Det betyder bl.a. at luftrørets øverste del snævres ind, hvilket kan hjælpe personer der har problemer med dysfagi. Det kræver dog, at personalet bliver undervist, da der findes mindst tre forskellige variationer af chin-down manøvren 31

32 Ukorrekt mad- og væskekonsistens Hvis en patient/borger har dysfagi, bør en ergoterapeut undersøge, hvilken konsistens af mad og drikke patienten/borgeren kan indtage og lave en ernæringsplan med vejledninger for modificeret kost. Det kan for eksempel være væske med fortykkelsesmiddel og kost som gratin-konstistens. Disse vejledninger bliver imidlertid ikke altid overholdt. I 2011 blev der rapporteret 22 utilsigtede hændelser til Danske Patientsikkerhedsdatabase, hvor dysfagi har været en medvirkende faktor til den utilsigtede hændelse - heraf en dødelig, fire alvorlige og fire moderate konsekvenser. Ved flere hændelser havde en ergoterapeut anbefalet væske tilsat fortykkelsesmiddel og kostrestriktioner, alligevel fik patienten tynde væsker og almindelig kost, som flere gange resulterede i aspiration og efterfølgende lungebetændelse samt andre komplikationer). Personale og pårørende kan samtidig have svært ved at adskille begreberne inden for modificeret kost, fx blød og hakket kost, og denne inkonsistens kan være til fare for patienten og giver risiko for et kommunikationsbrist mellem personale såvel som pårørende og borgeren selv. Uappetitlige måltider På plejehjem og hospitaler bliver der ikke gjort noget særligt ud af at gøre den modificerede mad lækker og indbydende, dertil at prioritere rammen omkring måltidet. Mange personer med dysfagi har derfor ikke lyst til at spise den modificerede mad. Især kronikerne opfatter det som en forringelse af livskvaliteten at skulle spise mad med anderledes konsistens som fx purékost. Derfor bør man jævnligt revurdere personer med kronisk dysfagi med hensyn til deres synkefunktion og sikre, at de involveres i beslutningen om hvilken kost- og væske-type, der er den bedste for dem. Der kan samtidig kigges på måltidet og dets rammer. 32

33 Målgruppen Patienter/borgere: Gruppen består primært af ældre borgere over 65 år, og mange tilfælde af dysfagi opstår som følge af andre lidelser: Op mod 87 % af ældre på institution har problemer med indtagelse af mad og væske Op mod 78 % af patienter med apopleksia cerebri i den akutte fase Op mod 50 % af patienter med Parkinson og fremskreden Alzheimer demens har dysfagi Op mod 45 % af patienter med hoved-halscancer oplever middelsvær til svær dysfagi efter stråleterapi Op mod 55 % af hospitaliserede skrøbelige ældre med pneumoni udvikler dysfagi Pårørende: Hjælper med at give patienten/borgeren mad og væske Holder øje med symptomer. Plejepersonale: 1. På hospital: Screener patienten og giver kost og væske. 2. I kommunen: Holder øje med symptomer, kan screene, giver kost og væske Ergoterapeuter: 1. På hospital: Screener patienten, laver ernæringsplan, behandler 2. I kommunen: Screener borgeren, laver ernæringsplan, behandler efter henvisning Køkkenpersonale Tilbereder og anretter modificeret kost KILDER: Region Sjælland. Kliniske retningslinjer for Øvre dysfagi hos voksne. Rev Center for kliniske retningslinjer. Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne ( 18 år) personer med øvre dysfagi. Rev Patientombuddet. Temarapport om Dysfagi. Juni

34 Diætisten temanummer om Dysfagi. Okt Consequence of Dysphagia in the Hospitalized Patient. Impact on Prognosis and Hospital Resources. Kenneth W. Altman, MD, PhD; Gou-Pei Yu, MD, MPH; Steven D. Schaefer, MD Tal fra Danmarks statistik bearbejdet af CAPNOVA Projektets rammer PROCESSEN FOR ET OPI-FORLØB (beskrives i Bilag 1). FORUNDER- SØGELSE OPSTART AF OPI- FORLØB EKSPERT- PANEL VIRKSOM HEDS- SEMINAR UDVIKLING OG SPRING- BOARD TEST OG BUSINESS CASE UDBUD OG INDKØB BESLUTNINGER STYREGRUPPEN FOR SUNDHEDSINNOVATION TRÆFFER BESLUTNING OM OPSTART AF PROJEKTET INDKOMNE INTERESSE- TILKENDEGIVELSER FRA VIRKSOMHEDER SCREENES OG SAMARBEJDSPARTNER VÆLGES FÆRDIGT PRODUKT TIL GODKENDELSE I STYREGRUPPEN Forhindringer og risici Problemstillingen omkring dysfagi er bred og kompliceret, og tiden til at udvikle en løsning er kort. Derfor bør der hellere arbejdes målrettet på en løsning inden for ét spor, fremfor at forsøge at favne dem alle. Dysfagi er en relativt ukendt lidelse, og derfor er der ikke en række virksomheder, som har forholdt sig til det som et marked, der har interesse for dem. Der skal arbejdes både med det eksisterende tankesæt og skabes nye arbejdsgange til at sikre en implementering af løsningen/løsningerne. Dette kræver en væsentlig indsats. 34

35 Samarbejdet mellem den offentlige og den private gruppe skal faciliteres, så der ikke opstår konflikter, men at der i stedet oparbejdes et solidt samarbejde. Samtidig er det vigtigt, at virksomhedspartnerne får et virkelighedsnært indtryk af problemstillingen, så der ikke fejl -udvikles. Ligeledes skal kommunikation mellem projektgruppe og styregruppe sikres, så der ikke opstår forventningskonflikter, der i sidste ende betyder, at der er udviklet løsninger, som Region Sjælland ikke er interesseret i at investere i. Succeskriterier: Der bliver skabt løsning som løser de reelle behov opstillet fra O, og P får en forretningsmæssig gevinst ud af samarbejdet. At løsningen bliver købt af medudviklende afdelinger til en pilotfase At løsningen bliver implementeret i hospitals- og/eller kommunalt regi. Krav til løsningen Løsningen skal kunne dække følgende behov: Patientbehov: Sundhedspersonalets behov Projektorganisering Styregruppe Styregruppen for OPI-platformen OPI platform projektleder Bente Rugaard Thorsen, CAPNOVA Projektgruppen.. Projektleder for O-gruppen Marlene Schneekloth, SIS Projektejer Trine Madsen, Ledende overfysioterapeut, Reumatologisk Afdeling, Roskilde og Køge Sygehus O-gruppe Sygeplejerske Pia Hempel Jensen, Neurologisk Afdeling, Roskilde. Ergoterapeut Pia Dahl Holbæk, Reumatologisk Afdeling, Køge Ergoterapeut Mette Hjort, Reumatologisk Afdeling, Roskilde Ergoterapeut Marie Louise Just Christensen, Køge Kommune Kommunikations- og innovationskonsulent Berit Madsen, Sundhedsinnovation Sjælland 35

36 BILAG 1 PROCES FORUNDER- SØGELSE OPSTART AF OPI- FORLØB EKSPERT- PANEL VIRKSOM HEDS- SEMINAR UDVIKLING OG SPRING- BOARD TEST OG BUSINESS CASE UDBUD OG INDKØB BESLUTNINGER STYREGRUPPEN FOR SUNDHEDSINNOVATION TRÆFFER BESLUTNING OM OPSTART AF PROJEKTET INDKOMNE INTERESSE- TILKENDEGIVELSER FRA VIRKSOMHEDER SCREENES OG SAMARBEJDSPARTNER VÆLGES FÆRDIGT PRODUKT TIL GODKENDELSE I STYREGRUPPEN Opstart Styregruppen for Sundhedsinnovation har iværksat en OPI-platform, hvor der i løbet af de næste 3 år skal gennemføre 4 OPI-projekter. Det er tanken, at samarbejdet skal fordre innovation i et samspil mellem erhvervsliv og sundhedspersonale. Samarbejdet faciliteres af CAPNOVA og Sundhedsinnovation Sjælland (SiS). SIS primære opgave er, at facilitere fremdrift, koordination og udvælgelse af samarbejdspartner for det involverede sundhedspersonale. I opstarten er det vigtigt, at der bliver samlet en lille gruppe sundhedspersonale, der har deres daglige virke i klinikken, der kan være projektets faglige sparring og indgå i udarbejdelse af en virksomhedspræsentation, rådgive i forhold til valg af samarbejdspartner samt deltage i udviklingsworkshops. Ekspertpanel For at få den bedste start for projektet inviteres eksperter på mange forskellige områder (eksempelvis forskere, IT, fødevarer og eksperter på virkeligheden ) til et ekspertpanel, hvor projektet kan søge råd og vejledning og rustes til den første færd. Virksomhedspræsentation Problemstillingen og behovet skal præsenteres for en række inviterede virksomheder, der efterfølgende kan sende en interessetilkendegivelse. På baggrund af disse og de kriterier, der er opstillet for løsningen vælges den samarbejdspartner, der skal være 36

37 med til at udvikle løsningen. Gruppen af sundhedspersonale laver denne præsentation i samarbejde med projektlederen fra SIS. Udvikling og Springboards Udviklings-setuppet er meget afhængigt af den løsning, der skal udvikles, men vi forventer, at det bliver i form af 3-4 workshops af 4-5 timers varighed, såfremt løsningen kræver det, kan der evt. testes delelementer sideløbende med udviklingen. Springboards er primært sparring til virksomheden i forhold til økonomi, markedsføring o.lign. Test og business case Test af løsningen bliver i første omgang i en meget lille skala og først, når der er testet x flere, kan man teste i større skala og endelig lave en egentlig pilot for projektet. Dette setup er dog også meget afhængigt af løsningens art, hvorfor nøjagtige beskrivelser ikke er muligt. Udbud og indkøb Der er løbende i projektet både projektgruppemøder og styregruppemøder for projektet, hvor også Regions Sjællands Indkøbsafdeling er repræsenteret. Indkøb har således mulighed for at holde sig ajour med udviklingen af produktet og kan håndtere udbud og indkøb ved projektets afslutning. 37

38 Bilag 3: Læringsmål LÆRINGSMÅL SYGEHUS Du vil være i stand til: - At identificere patienter med synkeproblemer, og sikre at disse patienter indtager væske og ernæring uden fejlsynkning. Læringsmål: a. At du ved hvilke patienter der har stor sandsynlighed for at have synkeproblemer. b. At du kan observere patienter for kliniske tegn på synkeproblemer. c. At du kan screene for synkeproblemer. d. At du kan vurdere hvem, der har behov for yderligere udredning og behandling og i disse tilfælde kan foretage basal afhjælpning, herunder: Afhjælpning: 1. Vide, hvilken væske og kost der kan tilbydes. 2. Kunne lejre i almindelig optimal spise- og drikkestilling. 3. Kunne tilberede fortykkelse af væske. 4. Give patienten forudsætninger for selv at medvirke til forebyggelse af fejlsynkning. LÆRINGSMÅL KOMMUNER Du vil være i stand til: - At identificere borgerer med synkeproblemer, og sikre at disse borgerer indtager væske og ernæring uden fejlsynkning. Læringsmål: e. At du ved hvilke borgerer der har stor sandsynlighed for at have synkeproblemer. f. At du kan observere borgerer for kliniske tegn på synkeproblemer. g. At du kan undersøge for synkeproblemer i henhold til kommunernes retningslinjer. h. At du kan vurdere hvem, der har behov for yderligere udredning og behandling og i disse tilfælde kan foretage basal afhjælpning, herunder: Afhjælpning: 5. Vide, hvilken væske og kost der kan tilbydes. 6. Kunne lejre i almindelig optimal spise- og drikkestilling. 7. Kunne tilberede fortykkelse af væske. 8. Give borgeren forudsætninger for selv at medvirke til forebyggelse af fejlsynkning. 38

39 Bilag 4: E-læringskurset Eksempler fra sygehus- og kommuneversion 39

40 40