Hvordan kan man som sundhedsprofessionel støtte barnet og familien ved alvorlig sygdom?
|
|
- Ingeborg Jessen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan man som sundhedsprofessionel støtte barnet og familien ved alvorlig sygdom? V/ Kristine Halling Kehlet, Specialkonsulent, projektleder. Cand. Scient. San. Publ.
2 Videnscenter for Patientinddragelse - Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Hvordan er vi organiseret? Center for sundhed Enhed for evaluering og Brugerinddragelse + Videnscenter for Patientstøtte = KOPA: Kompetencecenter for Patientoplevelser 2
3 Disposition Baggrundsdata: hvorfor er det vigtigt at hav fokus på børn som pårørende Teoretisk baggrund: tilknytningsteori, systemisk teori Når krisen rammer Reaktioner og mestringsstrategier Hvad kan jeg gøre som sundhedsprofessionelle I den akutte situation På længere sigt 3
4 Film 4
5 Baggrund Ca børn og unge mellem 0 og 18 år oplever hvert år deres forælder bliver indlagt med alvorlig sygdom og ca børn og unge mister en forælder (Kilde: Kræftens bekæmpelse, 2019) Forældres sygdom eller død udgør en risiko for barnets udvikling og trivsel på både kort og lang sigt Ca. 60 % klarer sig med støtte fra familie og netværk % får brug for kortere eller længerevarende hjælp fra professionelle 10% får brug for et mere intenst terapeutisk forløb (Kilde: Børn, unge og sorg)
6 Familier ønsker hjælp fra de sundhedsprofessionelle Egmont omsorgsmåling viser at et større antal børn ikke oplever at der tages hånd om deres behov for støtte på hospitalet (Kilde: omsorgsmåling når sorgen rammer, 2013, Egmont og Mandag morgen) Forældrene ønsker hjælp fra sundhedspersonalet Det har simpelthen været det værste at det er så hårdt for dem. At se dem være rigtigt kede af det og se specielt min ældste være i krise (Alvorligt syg mor med to børn) (kilde: Evaluering - Børn som pårørende et interventionsprojekt- Videnscenter for patientstøtte 2016) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) 6
7 Et nyt syn på børn Hærdning Omsorg Læring Samspil/samtale Påvirkning Indlevelse For sig selv Tilknytning, at høre til nogen 1991 It should be assumed that anything that will hurt an adult will also hurt a child Children are, in fact, often more sensitive to hospital procedures than are adults 7
8 Teoretisk baggrund 8
9 Tilknytningsteori: Børn har brug for en tryg base Børn er grundlæggende robuste, men har brug for omsorg, opmærksomhed og sikkerhed særligt i krisesituationer Forældrene er barnets trygge base Børn reagere på hvordan deres forældre håndtere situationen, og er afhængige af dem som tryg base 9
10 Systemisk teori: Hele familien bliver ramt Ændring i familierelationer, samspil og afhængighed Pres på parforhold Svækket evnen til fysisk og følelsesmæssig nærhed Reduceret forældrekapacitet I en tid hvor børn og unge har allermest brug for det Omsorg og støtte til forældrene giver oftest omsorg og støtte til barnet
11 Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2012) Få børn Mange børn Få børn/unge Vurdér forældrenes/nærmeste omsorgsgivers ressourcer/hvorvidt der er tale om skærpede tiltag Sikr tidlig koordinering med relevante aktører / myndigheder Mange børn/unge Informér familien om, hvor barnet kan møde ligestillede Giv barnet/den unge mulighed for et sygdomsfrit rum, og støt den unge i at opretholde et normalt ungdomsliv ved siden af sygdommen Inddrag efter behov barnets/den unges nærmiljø, fx skole Henvis efter behov familien til støttetilbud og professionel hjælp b Alle børn Alle børn/unge Afklar, om der er børn/unge som pårørende, Afhold en samtale med forældrene/nærmeste omsorgsgiver og evt. barnet/den unge selv (reaktioner og behov for støtte afklares) Giv forældrene/nærmeste omsorgsgiver råd og vejledning Sikre alderssvarende støtte og inddragelse af børn og unge 11
12 De sundhedsprofessionelles rolle Få øje på det pårørende barn: Øget fokus på og hjælp til pårørende børn, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige dilemmaer og udfordringer, der opstår når en forælder bliver alvorligt syg. Sundhedsprofessionelles: Primær opgave: Afdække børnenes og de unges behov gennem samtale med forældrene (den raske/den syge) Rådgive, informere og støtte forældrene i hvordan de bedst støtter deres børn Sekundær opgave: Tale med og støtte børnene og de unge
13 Når krisen rammer 13
14 Når børn og unge bliver pårørende Grundfortællingen rystes Min verden er tryg, jeg er usårlig og noget/nogen passer på mig Aktivering af tilværelsens grundvilkår alenehed, meningsløshed og døden Kaos, uvished og angst Fortællingen om det forandrede liv
15 Pendulering- en dynamisk to-spors-model Det normale sorgforløb Det tabsorienterede processer - gå nær på Sorgarbejde - optaget af sorgens følelser og tanker der er relateret direkte til tabet og af at omforme båndene hertil Benægtelse/undgåelse af de genopbygningsorienterede Det genopbygningsorienterede processer - gå væk fra Tage sig af det ændrede liv At gøre nye ting Adspredelse fra sorgen Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser Nye roller/identiteter/ relationer Stroebe og Schut, Utrecht Universitet, 1999 Et livsvilkår, men det gode er at børn er eksperter!
16 Reaktioner og mestringsstrategier 16
17 Typiske reaktioner Fysiske Adfærdsmæssige Emotionelle Kognitive Svimmelhed Aggression Angst Koncentrations-besvær Følelsesløshed Hjertebanken Kvalme og utilpashed Søvnproblemer Appetitændringer Hovedpine Diffuse smerter Mangelende energi Ondt i maven Uro Øget sårbarhed Hyperaktivitet Afvisende adfærd Overansvarlighed Social tilbagetrækning Separationsangst Regression/modning Mareridt Risiko for misbrug Forvirring Vrede Voldsom gråd Skyld Skam Sorg Tristhed Hukommelsesproblemer Tankemylder Indlæringsvanskeligheder Flashback Invaderende tanker Selvbebrejdelse Eksistentiel fortvivlelse og overbevisninger udfordres og ændres Undgåelsesadfærd 17
18 Risikofaktorer og beskyttende faktorer Risikofaktorer Psykiske problemstillinger hos forældre Mange konflikter i familien Omsorgsfunktion ifh. forælder Tidligere tab af nære omsorgspersoner Selvmord Misbrug hos forælder Beskyttende faktorer Positive forælder-barn relationer Åben kommunikationer om sygdom og sorg Social støtte fra omgivelserne
19 Mestringsstrategier hos børn og unge Håb og ønsketænkning At hjælpe til. At føle sig værdifuld risiko for belastning Ansvarlighed, opfører sig eksemplarisk eller påtager sig forældrerollen Distraktion - sygdomsfrit rum Modning og regression Tvangstanker, tvangshandlinger og selvdestruktiv adfærd Det handler om balance
20 Vær særlig opmærksom hvis børn og unge gennem længere tid: Får svært ved at sove, spise (spisevægring/overspisning) Får vedblivende tvangstanker og tvangshandlinger bliver overdrevent føjelige isolerer sig meget stopper med at lege og lave aktiviteter får større adfærdsmæssige problemer i skole og fritidsliv bliver overdrevent ængsteligt, uroligt og/eller pessimistisk
21 Hvad kan gøre som sundhedsprofessionel FILM:
22 Øvelse: Video med Carl 5 min Hvilke tanker giver det jer i forhold til: - Carls tanker og reaktioner? - Sygeplejerskens ageren? - Hvis det var dig der var Carls mor/far? - Hvad ville du have brug for, i din kontakt med sundhedspersonalet i forhold dine børn og dig som forældre? - Hvordan skal de sundhedsprofessionelle møde dig/jer? Hvad skal de gøre/sige? (Ikke gøre/sige)
23 Hvad kan de sundhedsprofessionelle gøre
24 Psykoedukation og rådgivning Afdækkende, rådgivende samtale
25 Psykoeducation og rådgivning #1: Inddragelse af og kommunikation med børnene Åben, ærlig og alderssvarende kommunikation med børn og unge gennem hele forløbet Giv viden om sygdommen: Diagnose Årsager Sygdommens betydning for det forælderen kan gør sammen med barnet Sygdommens påvirkning af dagligdage Hvem, hvornår og hvordan Giv plads til spørgsmål og sikre at børnene har forstået det rigtigt Støt ved behov forældrene i at forklare hvad der er og hvilken betydning det kan få for fx hverdagen
26 Hvad kan de sundhedsprofessionelle på længere sigt Psykoeducation og rådgivning #2: Forældrestøtte til børnene Genetabler og styrk den trygge base: Opfordre forældrene til at være mest muligt sammen med barnet Opfordre forældrene til at give ekstra tryghed og beroligelse fortæl om barnets behov for ekstra nærvær og empati Håndtering af følelser og reaktioner: Opfordre forældrene til at snakke med barnet om hans/hendes tanker og følelser Fortæl om normale reaktioner og mestringsstrategier hos børn Understøt mestringsstrategier: Lad barnet hjælpe med alderssvarende opgaver Opfordre til at beholde rutiner, almindelig opdragelse og skab rum for pauser Kristine Halling Kehlet og Gitte Frydendal Stark, Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA)
27 Hvad kan de sundhedsprofessionelle på længere sigt Psykoeducation og rådgivning #3: Andre gode råd Fokus på ressourcer: Hjælpe familien med at finde ressourcer Opfordre forældrene til at inddrage netværket det formelle såvel som det uformelle vurdere om der er behov for ekstra støtte Forældrenes egenomsorg at holde sig stærk, må vise følelser. Giv støtte den raske forælde Opfordre til at barnet kommer på besøg på hospitalet Forbered barnet inden besøgene Snak med barnet efter besøgene
28 Når børnene er på hospitalet Få øje på det pårørende barn! Alment: Fortæl hvad du hedder, hvem du er og hvad du konkret laver Smil til barnet, se det i øjnene, vær imødekommende og helst i øjenhøjde Spørg hvad barnet hedder eller sig hej helst med navns nævnelse, hvis du allerede kender barnet eller den unge Vis rundt på afdelingen Vis interesse for barnet og den unge ved at spørge til dem og deres liv Skabe de bedste rammer for at børnene kan være sammen med forældrene
29 Når børnene er på hospitalet En samtale model 1. Beskriv hvad du ser 2. Fortæl hvad du tænker om det 3. Spørg ind til hvad barnet tænker 4. Anerkend barnets reaktioner 5. Tal med barnet om hvad du/i kan gøre for, at barnet får det bedre Alle kan tale med børn i sorg. Det kræver ikke at man er overmenneske, blot at man er medmenneske. 29
30 Hvorfor er det svært? Synes at børn bør beskyttes Er bange for at blive afvist af barnet eller den unge Synes vi mangler viden/kompetencer om børn og unges fx behov og reaktioner Usikre på om vi skal blande os, tænker måske at andre tager sig af det Bange for at åbne Pandoras æske
31 Hvorfor rammes vi? Følelser smitter via spejlneuroner Følelserne som fortælling om den anden Vi mærker den andens afmagt 31
32 Manual, pixi-manual og pjecer til forældrene 32
33 33
34 Tak for opmærksomheden og tid til spørgsmål Kristine Halling Kehlet Cand. Scient. San. Publ. Projektleder Kontaktoplysninger: Telefon: Mail:
Når far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBørn som pårørende erfaringer fra 3 projekter
Børn som pårørende erfaringer fra 3 projekter Kompetencecenter for patientoplevelser v/kristine Halling Kehlet, cand.scient.san.publ og Ditte Bruun Eriksen, cand.psych.aut. Børn som pårørende Hvem er vi?
Læs mereDet manglende møde. Børn og unge som pårørende
Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE
BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs mereBørn SOM PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FORÆLDRE PRODUCERET AF TVÆRFAGLIGTLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE
E N P I X I M A N U A L Børn SOM PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FORÆLDRE PRODUCERET AF TVÆRFAGLIGTLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE Forfatter Kristine Halling Kehlet,cand. scient. san. publ., Projektleder,
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereVidenscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation
Videnscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation v/ Kristine Halling Kehlet Cand. Scient. San. Publ. Faglig koordinator Projektleder, Børn som pårørende Ditte Bruun Eriksen
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereBarnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.
Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereB ørn. som pårørende til alvorligt syge forældre
B ørn som pårørende til alvorligt syge forældre NØGLEORD Børn som pårørende Hospitaler Sorg Støtte Alvorlig sygdom FORFATTER Kristine Halling Kehlet,cand. scient. san. publ., Projektleder, Børn som pårørende,
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereAngst i kølvandet på en kræftsygdom
Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereBørn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet
Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs merePsykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW
Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereSORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf
Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens
Læs mere12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis
HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereBørn og sorg. Sorg kan opstå ved forældres skilsmisse, et nært familiemedlems død, forældres sygdom, et kæledyrs sygdom eller død m.m.
Børn og sorg. Sorg for børn kan opstå af flere forskellige årsager, også nogle som måske ikke altid er så indlysende for os voksne. Sorgreaktioner kan ligeledes tage sig forskelligt ud fra barn til barn
Læs merePreben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.
Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereSORG. - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg. Hospice Djursland maj 2019
OM SORG - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg Hospice Djursland maj 2019 Om sorg At miste en, som har stået os nær, er noget, vi alle før eller siden vil opleve - det kan kaldes
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereBørn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg
Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mere2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD
20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereSorg- og kriseplan 1
Sorg- og kriseplan 1 SORG- OG KRISEPLAN VED ASSENS SKOLE Forord Følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale i forhold til skolens børn, hvis et dødsfald eller en ulykke finder
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereSORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs mereKrise og sorgplan for Skolen i Ryparken
Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken Skolen i Ryparkens krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at vi på Skolen i Ryparken har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykken
Læs mereSalon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder
Salon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder - Behandlingstilbud ogefteruddannelse til kommuner Ved Psykolog Anne Vonger Kaas 18. September Sorgkonference 2018 Program Velkommen Oplæg
Læs mereBørn i sorg og krise
Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mere