Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
|
|
- Søren Nørgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
2 Indhold 1. Indledning Resultater Metode Analyse af tracertilsyn Overensstemmelse med værdighedspolitikken Hjælp til selvhjælp Kontinuitet Anbefalede udviklingsområder... 9 Social og Senior Side 2 af 9
3 1. Indledning Det fremgår af s Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior, at myndighedsafdelingen er ansvarlig for at gennemføre borgerrettede tilsyn, der tager afsæt i borgernes oplevelser af det konkrete forløb og i medarbejdernes planlægning, udførelse og opfølgning på de visiterede indsatser. Tilsynet skal tilrettelægges som tracertilsyn. Det er en metode, hvor flere borgerforløb følges ved observationer, interviews og gennemgang af dokumentation. Tracertilsyn er velegnede til at give et indblik i kontinuiteten og de organisatoriske snitflader hos de borgere, som er bevilget personlig og/eller praktisk hjælp. Tracertilsynene for 2o16 er udført i november-december 2016 hos borgere tilknyttet hhv. den kommunale hjemmepleje og de private hjemmeplejeleverandører, Danske Diakonhjem Fritvalg og CaRas pleje og omsorg. Rapportens indhold er tilsynets resultater samt, deraf afledte anbefalede udviklingsområder. Formål og fokus Formålet med tracertilsynet er at undersøge, hvordan opgaverne bliver planlagt og udført, og om det sker i overensstemmelse med kommunens serviceniveau, værdigrundlag og kvalitetsmål. Tracertilsynet har i 2016: Undersøgt borgerforløb fra planlægning, levering og opfølgning med fokus på det aktiverende sigte i forhold opvask og eller tilberedning og eller anretning af mad. Taget afsæt i udvalgte værdigrundlag og kvalitetsmål i kvalitetsstandarderne Visitation og levering og Praktisk hjælp. Tracertilsynet har haft følgende fokusområder: Overenstemmelse med værdighedspolitikken Hjælp til selvhjælp Kontinuitet. Det aktiverende sigte Det aktiverende sigte er i Kvalitetsstandarden Praktisk hjælp defineret således: I praksis betyder det [aktiverende sigte] blandt andet, at medarbejderne har fokus på, at du alt efter evne enten selvstændigt eller sammen med medarbejderne udfører de opgaver, du er i stand til, så den bevilgede hjælp gives med et aktiverende og inddragende sigte. Målet med det aktiverende sigte er, at borgerne oplever øget livskvalitet, og at de fastholder og styrker deres muligheder for fortsat at tage vare på sig selv, så de blandt andet opnår at udskyde en eventuel aldersbetinget svækkelse og dermed er i stand til at blive længst muligt i eget liv. Al hjælp i hjemmeplejen ydes med et aktiverende sigte. I modsætning hertil er rehabilitering et målrettet korterevarende og tidsafgrænset forløb, hvor målet er at borgerne forbedrer deres funktionsevne på en sådan måde at borgernes behov for personlig og eller praktisk hjælp kan blive nedsat. Social og Senior Side 3 af 9
4 2. Resultater Tracertilsynets konklusion er helt overordnet, at de kommunale opgaver vedrørende det aktiverende sigte overordnet bliver udført i overensstemmelse med kommunens serviceniveau, værdigrundlag og kvalitetsmål. Tracertilsynet har ikke ført til identifikation af forhold, som er uacceptable, og som skal bringes i orden hurtigst muligt. Tilsynet har således ikke ført til udarbejdelse af en handleplan. På baggrund af tilsynet er der formuleret en række anbefalede udviklingsområder, der er udtryk for tilsynets vurdering i et forhold, som skal overvejes, men ikke nødvendigvis følges. Disse anbefalinger fremgår af afsnit 5. I relation til tilsynets fokusområder er der følgende resultater: Værdighedspolitikken Hjælpen bliver ydet med afsæt i værdighedspolitikken. Medarbejderens faglige og personlige tilgang har afgørende betydning for relationen mellem borger og medarbejder. Hjælp til selvhjælp Medarbejderne arbejder overvejende ud fra et aktiverende sigte. Borgernes og medarbejdernes udsagn viser, at det aktiverende sigte bidrager til at fastholde eller forbedre borgerens mulighed for at udføre/deltage i aktiviteter. Nogle borgere er blevet i stand til at klare opgaver, som de tidligere har fået hjælp til. Det giver medarbejderne faglig tilfredsstillelse. Hjælpen bliver generelt tilrettelagt og udført ud fra den enkelte borgers ressourcer, behov og forudsætninger og i et nært samspil med borgeren. De fleste borgere vil gerne være aktive. Medarbejderne er opmærksomme på at motivere og inddrage borgerne i opgaverne. Uklar skelnen mellem det aktiverende sigte og rehabilitering. Kontinuitet De daglige ledere og kontaktpersonerne har fokus på at sikre kontinuitet hos borgerne. Kontaktpersonens og de øvrige medarbejderes tilgang til borgeren og dokumentation i journalen har indflydelse på kontinuitet i plejen. Målet med hjælpen, det aktiverende sigte og borgernes ressourcer bør fremgå tydeligere i funktionsvurdering, afgørelse og døgnplejeplan og dermed bidrage til at styrke kontinuiteten. Hjælpen bliver generelt afvisiteret hos de borgere, som ikke længere har behov for hjælpen. Der er et fint samspil mellem visitationsafdeling og hjemmeplejen. Det kan være en udfordring at afvisitere hjælpen hos de borgere, der er utrygge ved tanken om, at skulle undvære besøg fra hjemmeplejen. Social og Senior Side 4 af 9
5 3. Metode Der er udført 10 tracerforløb fordelt på de kommunale og private leverandører af hjemmepleje 1. Målgruppen er enlige borgere over 75 år, der på grund af et moderat begrænset funktionsniveau modtager hjælp til opvask og/eller tilberedning og anretning af mad. Tilsynene er gennemført af tre konsulenter ansat i hhv. staben og myndighedsafdelingen i Social og Senior. Tracertilsynet består af: - Observation af den hjælp, som medarbejderen 2 udfører hos borgeren - Interview med borger - Interview med medarbejderen - Interview med daglig leder - Gennemgang af relevant dokumentation. Tracertilsynene er stikprøver, der samlet set viser nogle tendenser på området. Selv om der ikke er tale om en repræsentativ undersøgelse er det vurderingen, at metoden giver et godt indblik i tilsynets fokusområder. 4. Analyse af tracertilsyn I tracertilsynet er opgaven at afdække, om hjemmeplejen udfører den bevilgede hjælp med afsæt i de udvalgte kvalitetsmål og værdigrundlag. Analysen er bygget op om de tre fokusområder: Overenstemmelse med værdighedspolitikken Hjælp til selvhjælp Kontinuitet Overensstemmelse med værdighedspolitikken Krav 1: Hjælpen bliver udført i overensstemmelse med kommunens værdighedspolitik Tilsynet skal derfor afdække følgende: Tager hjælpen afsæt i Det gode liv for ældre s værdighedspolitik for ældreområdet og i visionen Aktive ældre i eget liv med omtanke om omsorg? Bliver hjælpen planlagt og udført i nært samarbejde med borgeren? Udfører medarbejderne hjælpen ud fra værdierne anerkendelse, engagement, dialog og samarbejde således, at borgerne oplever nærvær, tryghed og respekt i mødet med kommunens medarbejdere? Bliver hjælpen udført i overensstemmelse med værdighedspolitikken? Generelt bliver hjælpen udført med nærvær, respekt og i samspil med borgerne. Hjælpen er individuelt tilpasset og afspejler respekt for den enkelte borger. I nogle forløb ses en relation mellem borger og medarbejder, hvor der opstår en særlig grad af 1 12 forløb var planlagt; to hos hver hjemmeplejeleverandør. To forløb blev aflyst pga. af forhold hos hjemmepleje eller hos borger. 2 Borgers kontaktperson eller en af dennes kollegaer. Social og Senior Side 5 af 9
6 nærvær, samvær og tryghed i situationen. Denne relation er set i tilfælde, hvor medarbejderne enten er borgerens kontaktpersonen eller en medarbejder, som ofte kommer hos borgeren. Borgerne giver udtryk for tilfredshed med medarbejderne og særligt med kontaktpersonen. Det betyder, at: Hjælpen bliver ydet med afsæt i værdighedspolitikken. Medarbejderens faglige og personlige tilgang har afgørende betydning for relationen mellem borger og medarbejder Hjælp til selvhjælp Krav 2: Hjælpen bliver ydet som hjælp til selvhjælp Tilsynet skal derfor afdække følgende: Fremmer hjælpen den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten? Bliver hjælpen ydet med et forebyggende og aktiverende sigte med henblik på, at den enkelte opnår så høj grad af selvhjulpenhed som muligt? Bygger hjælpen på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie? Bliver hjælpen tilrettelagt ud fra den enkelte persons ressourcer, behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte? Bliver hjælpen ydet med et aktiverende sigte? I seks ud af ti forløb udfører medarbejderne hjælpen med et aktiverende sigte. I fire tilfælde bliver der ikke observeret et tydeligt aktiverende sigte med hjælpen. I to af disse oplyser medarbejderne, at der er afprøvet forskellige tilgange og muligheder med det formål at inddrage borgeren i aktiviteten. Imidlertid er det vurderet, at tilgangen ikke er mulig eller forsvarlig, bl.a. pga. dårligt syn. Hos de seks borgere, hvor hjælpen bliver udført med et aktiverende sigte, er det tydeligt, at der over tid er arbejdet med, hvordan borgeren selv kan være aktiv. Ved sammenligning med de øvrige forløb, ses det hos fem af borgerne at der bliver ydet en hjælp, hvor medarbejderne i særlig grad anvender det aktiverende sigte i praksis. F.eks. har medarbejderen blik for de små ting, som borgeren kan deltage i/udføre selv, og borgeren får plads til disse aktiviteter, mens medarbejderen f.eks. udfører andre opgaver. Generelt har medarbejderne et individuelt blik for, hvad den enkelte borger kan og vil være med til. I de situationer ses, at borgernes aktive deltagelse i og samspil med medarbejderen synes at være til glæde for begge parter. Medarbejderne fortæller, at i nogle tilfælde har den aktiverende tilgang ført til, at borgeren i dag kan klare flere opgaver end tidligere og at det giver borgeren livskvalitet og selvtillid. Desuden oplyser medarbejderne, at det er fagligt tilfredsstillende, at den aktiverende indsats giver resultater for borgerne. Hos to borgere ses at hjælpen er udført, uden at borger er inddraget i aktiviteten. Under det efterfølgende interview med medarbejderne reflekterer de sig frem til, at fraværet af det aktiverende og inddragende sigte bl.a. skyldes, at medarbejderne ikke har tænkt over det i forbindelse med planlægning og levering af den bevilgede hjælp. Den ene medarbejder begrunder det desuden Social og Senior Side 6 af 9
7 med, at hendes omsorgsgen for borgeren er stort, og at borger fortjener at have det godt i sin høje alder. Medarbejderens holdning er i samklang med borgeren, der direkte adspurgt bekræfter at foretrække passiv hjælp på trods af, at borger er i stand til at indgå i de opgaver, der bliver udført. Det betyder, at Medarbejderne arbejder overvejende ud fra et aktiverende sigte. Borgernes og medarbejdernes udsagn viser, at det aktiverende sigte bidrager til at fastholde eller forbedre borgerens mulighed for at udføre/deltage i aktiviteter. Nogle borgere er blevet i stand til at klare opgaver, som de tidligere har fået hjælp til. Det giver medarbejderne faglig tilfredsstillelse. Hjælpen bliver generelt tilrettelagt og udført ud fra den enkelte borgers ressourcer, behov og forudsætninger og i et nært samspil med borgeren - hvis det fagligt er muligt at udføre hjælpen med et aktiverende sigte Borgernes interesse for at være aktive Der er stor forskel på borgernes indstilling til at deltage i aktiviteterne. En borger siger det er hyggeligt [at være sammen om opvasken], og jeg vil gerne holde mig i gang, mens en anden siger jeg vil helst bare have hjælp. De fleste borgere giver udtryk for, at de gerne vil være med. Medarbejderne påpeger også, at der er forskel på, om borgeren har modtaget hjælp længe, eller om der er tale om nye modtagere af hjemmepleje: Det kan være nemmere, at motivere nye borgere til at være med, fortæller en daglig leder. Hos borgere, der foretrækker passiv hjælp, viser observationer og interviews, at de fleste medarbejdere alligevel gør en særlig indsats for at motivere og inddrage borgerne på forskellig vis; og at indsatsen ofte lykkes. Hvis medarbejdernes indsats ikke er med succes, så respekterer de borgerens ønske og yder kompenserende hjælp: Jeg kan jo ikke køre derfra og vide, at de ikke får noget at spise, men jeg forsøger at få dem med, som en medarbejder siger. Medarbejderne og de daglige ledere fortæller også, at de flere gange oplever, at det er de pårørende, som ønsker, at borgeren bliver serviceret fremfor at blive inddraget. Det har ofte betydning for borgernes motivation, så også af den grund lægger både de daglige ledere og medarbejderne stor vægt på dialog og samarbejde med de pårørende. Observationer, interviews og gennemgang af dokumentation i journalerne 3 gør det imidlertid tydeligt, at når det ikke drejer sig om rehabiliterende hjælp, så er borgere og pårørende ikke i tilstrækkelig grad klar over, at den bevilgede hjælp bliver leveret med et aktiverende sigte og som hjælp til selvhjælp. Endvidere er det vurderingen, at der hos medarbejderne ikke er en klar skelnen mellem begreberne det aktiverende sigte og rehabilitering, og at der er behov for fokus på, at der er forskellige formål og mål for hhv. aktiverende hjælp og rehabilitering. Det betyder, at De fleste borgere gerne vil være aktive. Medarbejderne er opmærksomme på at motivere og inddrage borgerne i opgaverne. 3 Borgers funktionsvurdering, afgørelse og døgnplejeplan Social og Senior Side 7 af 9
8 Der er en uklar skelnen mellem begreberne det aktiverende sigte og rehabilitering Kontinuitet Krav 3: Der skal være kontinuitet i plejen Tilsynet skal derfor afdække følgende: Sikrer kontaktpersonen kontinuitet i hjælpen og at hjælpen er tilpasset borgerens behov? Anvender og bidrager personalet til nødvendig dokumentation om borgeren og borgerens behov? Er der kontinuitet i plejen? I fem ud ti forløb er der set en sammenhæng mellem indholdet i døgnplejeplanen og den udførte aktivering og inddragelse af borgeren. I de tilfælde hvor medarbejderen ikke var borgerens kontaktperson, fremgik det ikke tydeligt, om medarbejderen havde orientereret sig i døgnplejeplanen. I samtalerne med borgere og medarbejdere viser det sig i nogle tilfælde, at den samme borger kan opleve forskel på, hvad den enkelte medarbejder hjælper borger med, samt hvor meget medarbejderne servicerer fremfor at aktivere og motivere. Hos nogle borgere ser det ud til, at den gode relation mellem kontaktperson og borger kan føre til, at borgeren oplever en større grad af vilje/lyst til at deltage i aktiviteterne. Modsat, hvis borger får hjælp af en medarbejder, der ikke kommer så ofte hos borger eller af en medarbejder, der ikke har et tilstrækkeligt kendskab til, hvad og hvordan hjælpen bliver udført. Medarbejdernes og borgernes forventninger til hjælpen har betydning for, om den bliver udført på en måde, der er tilpasset borgerens behov. Det kan være forventninger til hinandens roller, som hvem gør hvad, hvornår, hvordan og hvorfor. Oplysninger om borgerens ressourcer fra bl.a. funktionsvurdering og døgnplejeplan har også betydning for kontinuitet og for, hvordan hjælpen bliver udført. På baggrund af samtalerne og gennemgang af dokumentation i journalen ses det, at målene for den bevilgede hjælp ikke altid fremgår af funktionsvurdering og afgørelse, og at mål og metode derfor ikke nødvendigvis er kendt af borgerne. I døgnplejeplanerne er der ikke altid en tydelig beskrivelse af borgernes ressourcer og af hvordan borger kan inddrages i forskellige sammenhænge og aktiviteter. Medarbejdere og daglige ledere oplyser, at kvalitetsmålet kontinuitet blandt andet bliver understøttet på teammøder, hvor konkrete borgersager bliver drøftet og via den daglige leders opfølgning med medarbejderne. Også forløb med borgere, der ikke ønsker at deltage aktivt i opgaverne, bliver drøftet, og rehabiliteringsterapeuten bliver inddraget som sparringpartner, også selv om borger ikke er bevilget en rehabiliterende indsats. Det betyder, at De daglige ledere og kontaktpersonerne har fokus på at sikre kontinuitet hos borgerne. Kontaktpersonens og de øvrige medarbejderes tilgang til borgeren og dokumentation i journalen har indflydelse på kontinuitet i plejen. Social og Senior Side 8 af 9
9 Målet med hjælpen, det aktiverende sigte og borgernes ressourcer bør fremgå tydeligere i funktionsvurdering, afgørelse og døgnplejeplan og dermed bidrage til at styrke kontinuiteten Afslutning af hjælpen At hjælpen skal tilpasses borgerens behov indebærer, at hjælpen skal justeres eller afsluttes (afvisiteres), hvis borgeren ikke længere er berettiget til hjælpen. Medarbejdere og daglige ledere fortæller, at de løbende følger op på borgerne og dermed også følger op på, om hjælpen skal justeres inden for rammen eller afvisiteres. De oplyser, at de i den forbindelse er opmærksomme på, at det sker som en glidende overgang, hvor borgeren først prøver selv i en periode, inden de giver visitatorerne besked om, at hjælpen kan afsluttes. For at øge borgernes tryghed i den situation informerer hjemmeplejen ofte borgerne om, at hjælpen kan blive iværksat igen ved behov. Medarbejderne fortæller, at det kan være en udfordring at motivere borgerne til at være aktive, hvis borgerne samtidig forudser, at de eventuelt ikke længere får besøg af hjemmeplejen. Medarbejderne oplever, at deres besøg hos borgerne ofte også har en social funktion, der giver borgerne tryghed og en tro på, at de kan selv. I otte ud af ti tilfælde er der fulgt op på henvendelser mellem visitation og hjemmepleje. I det ene af de to resterende tilfælde er medarbejdernes dokumentation mangelfuld, og derfor er det uklart, hvordan der er fulgt op på en henvendelse fra visitator. I det andet tilfælde er der mangelfuld dokumentation omkring, hvordan der er fulgt op på det forhold, at borgeren ikke vil af med sit besøg. Generelt vidner dokumentationen om, at der er kontinuitet i det tværfaglige forløb mellem visitationsafdelingen og hjemmeplejen. 5. Anbefalede udviklingsområder På baggrund af tilsynet er der følgende anbefalede udviklingsområder: Det aktiverende sigte, målet med hjælpen og borgernes ressourcer bør fremgå tydeligere i funktionsvurdering, afgørelse og døgnplejeplanen samt tydeliggøres i dialogen mellem borgere, pårørende og medarbejdere. Dialogen mellem hjemmeplejen og visitationsafdelingen om borgere, der er utrygge ved tanken om, at skulle undvære besøg fra hjemmeplejen bør styrkes. Større opmærksomhed på forskellene mellem begreberne aktiverende sigte og rehabilitering. Social og Senior Side 9 af 9
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereRubrik. Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior. Godkendt af Byrådet den
Rubrik Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior Godkendt af Byrådet den 1.6.2016. Baggrund Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 151 c udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle sine
Læs mereRubrik. Tilsynspolitik Hjemmepleje Job og Velfærd. Godkendt af Byrådet den 25. april 2018
Rubrik Tilsynspolitik Hjemmepleje Job og Velfærd Godkendt af Byrådet den 25. april 2018 Baggrund Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 151 c udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle
Læs merePsykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard
Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn 2018 Overgang fra ophold på korttidsplads til eget hjem. Tilsynsrapport
Borgerrettet tracertilsyn 2018 Overgang fra ophold på korttidsplads til eget hjem Tilsynsrapport 1. Indhold...1 1. Indledning...3 2. Metode...3 3. Formål og fokus...4 4. Sammenfatning af borgerudsagn...4
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mereVisitation og levering
Visitation og levering Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visitation og levering Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes visitation og levering af de indsatser, der er beskrevet
Læs merePersonlig hjælp og pleje efter servicelovens 83
Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for personlig hjælp
Læs mereTilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:
Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereTilsynsrapport 2014 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem
Tilsynsrapport 2 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem Visitationen i har ifølge den politisk godkendte Tilsynspolitik for 2 løbende ført tilsyn med kvaliteten af den personlige
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereKvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereKvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre
Kvalitetsstandard Personlig pleje plejecenter 1. januar 2017 Godkendt 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Opfølgning Hjælpen
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereKvalitetsmål for praktisk hjælp på plejecentre
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp på plejecenter 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget d. 14 december 2016 Kvalitetsmål for praktisk hjælp på plejecentre Kvalitetsmål for Praktisk hjælp på plejecentre
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mere1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mereUanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune Mandag den 12. april 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg i E- huset. Formålet med tilsynet
Læs mereBilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen
Bilag 1 Tilsynspolitik - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Aalborg 1 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter
Læs mereråd og vejledning i udførelse af opgaverne
Personlig hjælp og pleje efter Servicelovens 83 samt træning efter Servicelovens 86 stk 2 samt vedligeholdende træning Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes personlige hjælp og pleje til borgere
Læs merePsykisk pleje og omsorg
Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereTilsynspolitik. Hjemmehjælp
Tilsynspolitik Hjemmehjælp Baggrund Ifølge servicelovens 151c skal kommunerne udarbejde og offentliggøre en politik for tilsyn med pleje og omsorg og praktisk hjælp (hjemmehjælp). Tilsynspolitikken skal
Læs mereRapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mere1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.
Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mereBetalt vareudbringning. Kvalitetsstandard
Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om betalt vareudbringning. Kvalitetsstandarden
Læs mereTILSYNSRAPPORT. Uanmeldt tilsyn hos private leverandører til Fritvalgsordningen 1. kvartal 2017
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn hos private leverandører til Fritvalgsordningen 1. kvartal 2017 Indledning Kerteminde Kommune har aflagt tilsynsbesøg hos private leverandører efter Fritvalgsordningen Generelt
Læs mereTilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp
1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Årsrapport Faxe Kommune 2016 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere
Læs mereTilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016
Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereUanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer
Læs mereSundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereEndelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,
Læs mereKvalitetsstandard for klippekort
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for klippekort Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereVisitation og levering. Kvalitetsstandard
Visitation og levering Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visitation og levering Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes visitation og levering af de indsatser, der er
Læs mereSUOC - Team Sundhed og Udvikling
NOTAT SUOC - Team Sundhed og Udvikling 20-10-2017 M-sag ÆSU januar 2018 Uanmeldt kommunalt tilsyn 2017 i Hjemmeplejegruppen Nord På foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgets forespørgsel om at se tilsynsrapporterne
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...2 3.1 Sagsbehandlingstid...2 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...3 3.3 Revurdering...3 4.0 Målgruppe Hvem kan få hjælp?...3
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier
Læs mereTilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Forebyggelse og Sundhed - Visitationen Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Uanmeldt tilsyn oktober 2012 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:
1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard
Overordnet kvalitetsstandard Personlig og praktisk støtte/indsats Myndighed og Pleje Godkendt af Social og Sundhedsudvalget den 9. oktober 2012 Indledning Odsherred Kommune, skal mindst en gang om året
Læs merePraktisk hjælp efter Servicelovens 83
indkøb, midlertidig brændselshjælp og hverdagens aktiviteter Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes praktiske hjælp til borgere i eget hjem: Rengøring, tøjvask, indkøb, midlertidig brændselshjælp
Læs mereNOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.
NOTAT SUOC - Team Udvikling 17. marts 2015 Uanmeldt kommunalt tilsyn Din Fleksible Service 1. december 2014 Tilsynsrapport Endelig version Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151
Læs mereSamlet rapport over gennemførte anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn i FAXE Kommune 2013
I henhold til Tilsynspolitik Tilsyn og opfølgning med plejeområdet i Faxe Kommune 2012, er målet med kommunale tilsyn, at tilse, at borgerne får den hjælp, som de er visiteret til og derfor så har ret
Læs mereIndhold. Uanmeldt tilsyn i Fanø Kommunes hjemmepleje, fritvalgsområdet september - oktober 2016
Indhold Forord... 2 1. SAMLET TILSYNSRESULTAT... 2 Anbefaling... 3 2. FORMALIA... 3 3. DATAGRUNDLAG... 3 3.1 Skriftligt grundlag... 3 3.2 Personlig pleje... 4 3.3 Praktisk hjælp... 4 3.4 Madservice...
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereSamlet rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp i Thisted Kommune 2012
rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk i Thisted Kommune 2012 1. Indledning Ifølge servicelovens 151 c er kommunalbestyrelsen pr. 1. juli 2011 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre
Læs mereTilberedning og anretning af mad
Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2014
Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.
Læs mereAfløsning. Kvalitetsstandard 2014
Afløsning Kvalitetsstandard 2014 Kvalitetsstandard for afløsning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Hvad er afløsning 3 Hvem kan få afløsning? 4 Hvordan
Læs mereSUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015
NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning servicelovens 86 stk. 1 og 2
Genoptræning og vedligeholdelsestræning servicelovens 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Læs mereAnretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Anretning af mad Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereSocialpædagogisk støtte efter servicelovens 85
Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Handicap, Psykiatri og Misbrug Kvalitetsstandard 2 Indhold Forord... 4 Lovgrundlag... 5 Formålet med hjælpen... 5 Værdigrundlag og grundprincipper... 5 Hvem
Læs mereTilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring
Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring Uanmeldt tilsyn September 2017 INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 Tilsynets samlede vurdering 2 1.2 Tilsynets
Læs mere1 of 5. Tilsynspolitik
1 of 5 Tilsynspolitik Godkendt af Byrådet d. 16. december 2015 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereKvalitetsstandard Generel Information
Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN
Læs mereTilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for klippekort
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for klippekort 2 Kvalitetsstandard for klippekort Formålet med klippekortet Hvem kan få hjælp? Hvad består hjælpen af? Formålet med klippekortet er at øge
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Midt den 4. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Læs mereAllerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud
Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk
Læs mereTilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp 2016 Thisted Kommune 2016
Tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen m.v. Thisted Kommune fører tilsyn med den personlige og praktiske hjælp efter Serviceloven (SEL) 83, som leverandørerne yder til kommunens
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune 1 Indhold 1. Baggrund...1 2. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune...1 3. Flere varme hænder i ældreplejen særligt på kommunens plejecentre...2 4.
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereÅben tillægsdagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Åben tillægsdagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet 4. marts 2019 Side 1. Mødedato: 4. marts 2019 Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 10:30 Mødested: R-428 Fraværende: Lene Smidstrup og Mogens
Læs mereÅrsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice
Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.12.16-A26-2-14 Dato:27.10.2016 Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice 1 1. Konklusion og
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereAnmeldt tilsyn 2018 Hjemmeplejen Nord
Anmeldt tilsyn 2018 Hjemmeplejen Nord Opsummering Hjemmeplejen Nord Vurdering: Godkendt Sted: H P Hanssens Gade 23, 6200 Aabenraa, distrikt Rugkobbel, Stubhaven Dato for tilsyn: 03.10.2018 Anmeldt/ej anmeldt:
Læs mereDragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Privat leverandør af praktisk hjælp Vitapleje ApS. Uanmeldt tilsyn December 2015
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Sundhed og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Vitapleje ApS Uanmeldt tilsyn December 2015 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereKoncept for anmeldte tilsyn på leverandørområdet for praktisk o personlig støtte i Frederiksberg Kommune 2019 Juli 2018
Koncept for anmeldte tilsyn på leverandørområdet for praktisk o personlig støtte i Frederiksberg Kommune 2019 Juli 2018 J.nr.: 27.12.16-K09-7-18 Implementeringskontoret Baggrund for kommunale tilsyn på
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereTilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Hjemmeservice Syd
Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Hjemmeservice Syd Uanmeldt tilsyn September 2017 INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 Tilsynets samlede vurdering 2 1.2 Tilsynets
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk 2 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk Formålet med socialpædagogisk Formålet med n er at give
Læs mereTILSYNSRAPPORT SØNDERBORG KOMMUNE JOB OG VELFÆRD TANDSBJERG PLEJECENTER
TILSYNSRAPPORT SØNDERBORG KOMMUNE JOB OG VELFÆRD TANDSBJERG PLEJECENTER Uanmeldt tilsyn plejecentre Maj 2018 1. UANMELDT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Sønderborg Kommune foretaget
Læs mereTilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Uanmeldt tilsyn, Hjemmeplejen Kommunal
Læs mereTILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
Sundhed og Omsorg TILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE OKTOBER 2016 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 T I L S Y N S P O L I T I K
Læs mereTilsynspolitik For hjemmehjælp og madservice
Tilsynspolitik 2019 For hjemmehjælp og madservice 1 Indledning: Det følger af 151c i lov om Social Service, at kommunen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for hvordan der føres tilsyn med
Læs mereINDLEVELSE SKABER UDVIKLING
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereSundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger
Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale
Læs mereTILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRE OG PLEJECENTRE PLEJEHJEMMET EGEBO
TILSYNSRAPPORT MIDDELFART KOMMUNE ÆLDRE OG PLEJECENTRE PLEJEHJEMMET EGEBO Uanmeldt socialfagligt tilsyn Oktober 2017 1. SOCIALFAGLIGT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Middelfart Kommune
Læs mereKVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104
KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 LOVGRUNDLAG FORMÅL 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mere