Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale"

Transkript

1 Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med forberedelsen og gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen på skolen. Dine svar er vigtige, for at vi kan undersøge reformens betydning for den danske folkeskole de næste 4 år. I mailen fra DST Survey kan du se din personlige adgangskode. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre Klik > for at gå til næste spørgsmål. Klik Gem og afslut, hvis du vil holde pause og senere starte belsen ved sidst bede spørgsmål. Lærerskema Børnehaveklasseleder Pædagogskema Svarkategorier kommentar FILTER: Hvis SP 4 = 1, 2, 3, Gå til lærerskema. Hvis SP 4 = 4, Gå til Børnehaveklasseskemaet Hvis SP 4 = 5 eller 6, gå til pædagogskema FILTER: Hvis SP 4 = 1, Skal der stå [dansk] igennem skemaet. [Klassebetegnelse 1] fra SP 23 Hvis SP 4= 2, skal der stå [matematik] gennem skemaet. [klassetrin] tages fra SP 18 og 19 [klassebetegnelse1] fra SP 18_A og 19_A

2 [klassebetegnelse2] fra SP Er du kvinde eller mand? Er du kvinde eller mand? Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Hvornår er du født? Hvornår er du født? Dag [Drop down], Måned [Drop down], År [Drop down] 4. Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? (sæt kun ét kryds) Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? Dansklærer Matematiklærer Dansk- og matematiklærer. Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseassistent Undervisningsassistent Pædagog Pædagogmedhjælper Hvor mange klokketimer om ugen arbejder du i gennemsnit: 5. På skolen [ ] klokketimer per uge 6. I SFO [ ] klokketimer per uge 7. På fritidshjem [ ] klokketimer per uge 8. I klub [ ] klokketimer per uge 9. Andre steder: [ ] klokketimer 10. I alt om ugen [skrivefelt] klokketimer 11. Hvor mange lektioner (á 45 min.) om ugen indgår du i undervisningen. (Skriv 0 hvis du ikke indgår i undervisningen) 12. Hvor mange år har du i alt undervist? (rund af til nærmeste hele år). [talfelt] [ ] år 13. Hvor mange år har du i alt [ ] år

3 været børnehaveklasseleder? (rund af til nærmeste hele år). 14. Hvor mange år har du i alt arbejdet som pædagog i folkeskolen? (rund af til nærmeste hele år) Filter: Hvis SP 4 = 1 (dansklærer) skal der ikke s på SP 16 Hvis SP 4 = 2 (matematiklærer) skal der ikke s på SP 15. [ ] år Hvis SP 4 = 3 (dansk- og matematik lærer) skal der s på både SP 15 og SP På hvilke klassetrin underviser du i dansk? (sæt gerne flere kryds) 16. På hvilke klassetrin underviser du i matematik? (sæt gerne flere kryds) 0.klassetrin 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin 10.klassetrin 0.klassetrin 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin

4 17. Hvilke klassetrin er du tilknyttet? (Sæt flere gerne flere kryds) Filter: Hvis SP 4 = 3 gå til SP I sidste runde bede du spørgeskemaet med en bestemt klasse i tankerne. I belsen af dette spørgeskema vil vi bede dig tænke på den samme klasse. Anfør klassens nuværende klassetrin. Hvis klassen er dimitteret, hvis du ikke længere underviser denne klasse, eller hvis du ikke kan huske, hvilken klasse det var, så bedes du klikke på ny klasse i stedet. 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin 10.klassetrin 0.klasse/Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Andet: Klassetrin: Ny klasse Filter: hvis 18= ny klasse springes

5 18_A 18_B 18_C 18_A over Filter: hvis 18 = ny klasse stilles 18_B og 18_C. Ellers springes til 21 Du skal vælge den klasse, som du har den første [dansk/matematik] lektion med efter weekenden på enten 3., 5., 7. eller 9. klassetrin. Filter: Hvis SP 4 = 1, 2, gå til SP I sidste runde bede du spørgeskemaet med en bestemt klasse i tankerne. I belsen af dette spørgeskema vil vi bede dig tænke på den samme klasse. Anfør klassens nuværende klassetrin. 19_A Hvis klassen er dimitteret, hvis du ikke længere underviser denne klasse, eller hvis du ikke kan huske, hvilken klasse det var, så beds du klikke på ny klasse i stedet. Filter: hvis 19= ny klasse springes 19_A over Filter: hvis 19 = ny klasse stilles Klassebetegnelse [tekstboks] (Fx 5b) Klassetrin: Klassebetegnelse [tekstboks] (Fx 5b) Klassetrin: Ny klasse [klassebetegnelse1] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 3b

6 19_B 19_C 19_B og 19_C. Ellers springes til sp. 20 Du skal vælge den klasse, som du har den første dansk- eller matematik-lektion med efter weekenden, på enten 3., 5., 7. eller 9. klassetrin. 20. Hvilket fag ber du spørgeskemaet ud fra for den udvalgte klasse? Hvis SP 20 = 1 (dansk) skal der står [dansk] i resten af skemaet Hvis SP 20 = 2 (matematik) skal der stå [matematik] i resten af skemaet 21. Er [klassebetegnelse1] en specialklasse? 22. Underviser du i [dansk/matematik] i andre klasser på [valgte klassetrin fra SP 18A eller 19A]? Klassetrin: [klassebetegnelse1] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 3b Dansk Matematik Ja nej Ja [klassebetegnelse2] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 2b Angiv den specifikke børnehaveklasse, som du er børnehaveklasseleder for (fx 0.b). (Hvis du er børnehaveklasseleder for nej [ klassebetegnelse1]

7 24. Hvor mange lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse 1]? (alle fag) 25. Hvor mange [dansk/matematik]lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse 1]? Generelle spørgsmål om din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] mere end én klasse, så vælg den klasse, hvor du arbejder flest timer om ugen. Hvis du har lige mange timer i flere klasser, så træk lod mellem dem) Hvor mange lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse 1]? Generelle spørgsmål om dit arbejde i [klassebetegnelse1] Generelle spørgsmål om dine arbejdsopgaver på skolen [ ] lektioner [ ] lektioner Hvor stor vægt lægger du på nedenstående opgaver i dit daglige arbejde? Hvor stor vægt lægger du på nedenstående opgaver i dit daglige arbejde? Meget stor vægt Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt 26. At øge elevernes trivsel At øge elevernes trivsel Meget stor vægt 27. At bruge it til at understøtte At bruge it til at understøtte Stor vægt -

8 undervisningen At udvikle elevernes faglige viden og færdigheder At eleverne synes, det er sjovt at gå undervisningen At udvikle elevernes faglige viden og færdigheder At eleverne synes, det er sjovt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt i skole at gå i skole 30. At forberede og motivere eleverne til en ungdomsuddannelse Angiv antallet af timer (a 60 min.) du i alt i en typisk undervisningsuge brugte på: 31. Planlægning og evaluering (herunder rettearbejde) af undervisning Angiv antallet af timer (a 60 min.) du i alt i en typisk undervisningsuge brugte på: 32. Planlægning og evaluering af undervisning 33. Undervisning og øvrig tid sammen med elever Undervisning og øvrig tid sammen med elever 34. Møder med pædagogisk formål (fx Møder med pædagogisk teammøder) formål (fx teammøder) 35. Forældresamarbejde og Forældresamarbejde og kommunikation med forældre kommunikation med [ ] Klokketimer [ ] Klokketimer [ ] Klokketimer [ ] Klokketimer forældre 36. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse [ ] Klokketimer 37. Andre opgaver Andre opgaver [ ] Klokketimer Timer i alt brugt til de anførte Timer i alt brugt til de anførte opgaver i en typisk opgaver i en typisk undervisningsuge undervisningsuge. 38. Hvilken andel af en typisk lektion går normalt til andre aktiviteter end egentlig undervisning? (fx [ ] Klokketimer Automatisk regnefunktion, der summer samlede total af ovenstående [ ] pct

9 afkrydsning af elevprotokol, videregivelse af generel information, opretholdelse af ro og orden, løsning af elevkonflikter og mobning) Angiv, hvor stor en procentdel af undervisningstiden i en typisk [dansk/matematik]time i [klassebetegnelse 1], du organiserer undervisningen som: Skriv en procent for hver type af organisering af undervisningen. Skriv 0 (nul), hvis du ikke anvender en type. Svarene skal tilsammen give 100 procent. 39. Tavleundervisning [ ] % 40. Gruppeopdelt undervisning [ ] % 41. Undervisning i makkerpar [ ] % 42. Individuel undervisning [ ] % 43. Andet [ ] % Samlet total [ ] % Automatisk regnefunktion, der summer de angivne procentsvar Hvis Samlet total > 100 %, skal der stå: De angivne værdier overstiger 100 procent. Ret venligst. Hvis Samlet total < 100 %, skal der stå: De angivne værdier giver

10 Hvor ofte har du følgende opgaver i forbindelse med undervisningen? 44. Planlægning af undervisningen 45. Undervisningens gennemførelse 46. Evaluering af undervisningen 47. Klasseledelse 48. Teamsamarbejde 49. Evaluering af elevernes læring 50. Faglig støtte (fx at hjælpe elever med opgaver og lektier) 51. Lektiecafeer eller lektiehjælp 52. Gennemfører aktiviteter, der understøtter, at eleverne kan arbejde praktisk med det stof, der undervises i 53. Trivselsrelateret støtte (fx at hjælpe elever med at skabe relationer eller hjælpe med selvværdsproblemer) 54. Specialpædagogisk støtte (fx at hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder eller læseproblemer) 55. Gennemføre aktiviteter med bevægelse i undervisningen 56. Klassens praktisk-musiske fag Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig mindre end 100 %. Ret venligst. - op hvis man prøver at gå videre uden at

11 57. I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i undervisningen kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? 58. Hvad er din erfaring med, at dine elever for motion og bevægelse i undervisningen? 59. Hvor ofte inddrager du motion og bevægelse i [dansk/matematik]undervisningen i [klassebetegnelse1]? 60. Hvor ofte har du besøg af en voksen udefra i din [dansk/matematik]undervisning i [Klassebertegnelse1]? (fx medarbejder fra lokal virksomhed, gymnasium, forening eller lignende)? 61. Hvor ofte tager du eleverne med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i undervisningen kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Hvad er din erfaring med, at dine elever for motion og bevægelse i undervisningen? Hvor ofte inddrager du motion og bevægelse i undervisningen? Hvor ofte har du besøg af en voksen udefra i din undervisning i [klassebetegnelse]? (fx medarbejder fra lokal virksomhed, gymnasium, forening eller lignende) Hvor ofte tager du eleverne med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i undervisningen kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Hvad er din erfaring med, at dine elever for motion og bevægelse i undervisningen? 62. Besøg med eleverne uden for skolen (fx på museum, bondegård eller virksomhed) 63. Hvor ofte finder din [dansk/matematik]undervisning i Hvor ofte finder din undervisning i I meget høj grad, I høj grad, i nogen grad, I lav grad, i meget lav grad, Slet ikke De bliver mere lærings parate De bliver ikke mere læringsparate Har ingen erfaring på dette område Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig Hver dag 2-4 gange om ugen - op hvis man prøver at gå videre uden at -

12 [klassebetegnelse 1] sted uden for skolen (i sportsklubber, naturen, byen eller andet)? [klassebetegnelse 1] sted uden for skolen (i sportsklubber, naturen, byen eller andet)? 64. Undervisning uden for skolen (fx i sportsklubber, naturen, byen eller andet) 65. Her bedes du anslå, hvor mange minutters lektier, du giver eleverne i [klassebetegnelse1]en typisk uge. (Hvis eleverne slet ikke har lektier, skriver du bare 0). 66. Hvor mange dage om ugen har eleverne mulighed for at få lektiehjælp på skolen?? 67. Hvor mange af eleverne i din klasse benytter sig af muligheden for at få lektiehjælp på skolen? 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig FILTER: SP og Hvis der s Aldrig og/eller ved ikke ved samtlige spørgsmål gå til SP 177 (afslutning af skema). [ ] minutter Ingen mulighed 1 dag om ugen 2 dage om ugen 3 dage om ugen 4 dage om ugen 5 dage om ugen Ingen Ca. en fjerdedel Omkring halvdelen Ca. tre fjerdedele Næsten alle/alle op hvis man prøver at gå videre uden at FILTER: Hvis ingen muligheder gå til sp I hvilken grad vurderer du, at dine elever får den lektiehjælp på skolen, de har brug for? 69. Bruger du i dette skoleår Fælles Mål 2009 eller Fælles Mål 2014 i I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles Mål 2009 Fælles Mål 2014

13 undervisningen? Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: 70. Jeg nedbryder målbeskrivelserne i Fælles Mål til konkrete mål for eleverne 71. Jeg gennemfører min undervisning med udgangspunkt i Fælles Mål 72. Jeg evaluerer elevernes udbytte af undervisningen i forhold til Fælles Mål Hvor ofte sker følgende i din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] i løbet af et skoleår? 73. Jeg indleder en lektion med at give et overblik over, hvad eleverne lærte i den seneste lektion om emnet 74. Jeg henviser til et problem fra hverdags- eller arbejdslivet, som demonstrerer, hvorfor den nye viden er nyttig 75. Jeg tjekker mine elevers opgavehæfter eller hjemmearbejde 76. Eleverne arbejder med projekter, det kræver mindst en 1 at gennemføre 77. Har eleverne i [klassebetegnelse1] i løbet af dette skoleår været undervist i hold i [dansk/matematik]? Både Fælles Mål 2009 og Fælles Mål 2014 Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Hver lektion Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år Aldrig Ja Nej - - op hvis man prøver at gå videre uden at FILTER: Hvis SP 77 = nej, gå til spørgsmål 97

14 Hvor stor en andel af den samlede undervisningstid i [dansk/matematik] dette skoleår har eleverne i [klassebetegnelse 1] været inddelt i: 78. Hold i klassen 0 % 1-10 % 79. Hold på tværs af klasser 80. Hold på tværs af klassetrin % % % % % % Mere end 70 % Hvor ofte har følgende principper været udslagsgivende for inddelingen af eleverne i [klassebetegnelse1]i forskellige hold? 81. Ud fra elevernes faglige niveau Hver gang 82. På baggrund af andre pædagogiske overvejelser (sociale relationer, køn, læringsformer mv.) 83. Eleverne har selv valgt, hvilket hold de er indgået i 84. Praktiske hensyn (fx lokaler, skemalægning mv.) Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig I hvilken grad bidrager du til følgende konkrete opgaver? 85. Håndtering af uro/konflikter I meget høj grad 86. Undervisning af hele klassen 87. Deling af klassen i ét eller flere mindre hold i I høj grad I nogen grad I lav grad -

15 undervisningen 88. Elevobservation (fx i forbindelse med udredninger) 89. Arbejde med en eller flere elever uden for klassen (om faglige, sociale eller specialpædagogiske problemstillinger) I meget lav grad Slet ikke Spørgsmål om teamsamarbejde, fagprofessionelt samarbejde og evaluering I hvilken grad bliver du inddraget i nedenstående? 90. Skole-hjem-samarbejde I meget høj grad, generelt I høj grad 91. Skole-hjem-samtaler I nogen grad 92. Samarbejde med AKTpersoner I lav grad I meget lav grad 93. Samarbejde med Slet ikke inklusionskonsulenter 94. Samarbejde med andre ressourcepersoner 95. Udarbejdelse af elevplaner Deltager du i møder i teamsamarbejde med lærere på skolen? Ja, Nej 97. I hvilke af følgende typer af team har du mindst et møde om måneden? (sæt gerne flere kryds) I hvilke af følgende typer af team har du mindst et møde om måneden? (sæt gerne flere kryds) FILTER: HVIS SP 96 = Nej, gå videre til SP 98 I hvilke af følgende typer af a) Fagteam team har du mindst et møde b) Klasseteam om måneden? c) Årgangsteam (sæt gerne flere kryds) d) Afdelingsteam e) Har ingen månedlige

16 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? 98. Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger. 99. Jeg diskuterer pædagogiske metoder Jeg diskuterer pædagogiske med mine kolleger metoder med mine kolleger 100. Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kolleger Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kolleger Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger 101. Jeg drøfter jævnligt elevernes udbytte af undervisningen med mine kolleger 102. Lærerne på skolen observerer af og til hinandens undervisning 103. Jeg observerer af og til undervisningen 104. Lærerne på skolen gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver 105. Vi gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver 106. Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra vejledere/særlige ressourcepersoner på skolen Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra vejledere/særlige ressourcepersoner på skolen 107. Jeg henter inspiration og sparring til min deltagelse i undervisningen fra vejledere/særlige ressourcepersoner på skolen 108. Jeg henter inspiration til min undervisning fra kurser eller anden form for kompetenceudvikling Jeg henter inspiration til min undervisning fra kurser eller anden form for teammøder I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke - - -

17 kompetenceudvikling 109. Jeg henter inspiration til min deltagelse i undervisningen fra kurser eller anden form for kompetenceudvikling 110. Jeg henter inspiration til min undervisning fra forskning Jeg henter inspiration til min undervisning fra forskning 111. Jeg henter inspiration til min deltagelse i undervisningen fra forskning 112. Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra teamsamarbejde 113. Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra ressourcepersoner, der ikke er ansat på skolen(fx fra læringskonsulenter i kommunen eller Undervisningsministeriet)? Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra teamsamarbejde Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra ressourcepersoner, der ikke er ansat på skolen(fx fra læringskonsulenter i kommunen eller Undervisningsministeriet)? 114. Jeg henter inspiration og sparring til min deltagelse i undervisning fra ressourcepersoner, der ikke er ansat på skolen(fx fra læringskonsulenter i kommunen eller Undervisningsministeriet)? 115. Jeg henter inspiration og sparring til min deltagelse i undervisningen fra teamsamarbejde 116. Jeg har jævnligt samtaler med hver enkelt elev, om de når deres læringsmål I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad - -

18 117. Jeg anvender resultater fra test (fx nationale test) til vurdering af den enkelte elev 118. Jeg oplever, at elevplanen er et redskab, der understøtter elevens læring 119. Jeg oplever, at elevplanen er et godt udgangspunkt for dialog med forældre om elevens faglige udvikling I lav grad I meget lav grad Slet ikke Spørgsmål om undervisningen Hvordan vil du beskrive din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 1] på en skala fra 1 (helt enig med A) til 5 (helt enig med B), og hvor 3 er neutral? 120. A: Jeg er meget konsekvent med, at eleverne skal overholde aftaler B: Jeg udviser fleksibilitet og accepterer, at aftaler ikke altid overholdes af elever 121. A: Så længe det ikke generer undervisningen, accepterer jeg, at eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet eller snakker med sidemanden 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med B 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med B B: Jeg accepterer ikke, at eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet eller snakker med sidemanden 122. A: Jeg tydeliggør målene for undervisningen over for eleverne i langt de fleste timer B: Jeg fokuserer på at lære eleverne 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med B 5.

19 stoffet og lægger ikke vægt på at fortælle dem om målene 123. A: Jeg giver udtryk for høje forventninger til mine elevers faglige præstationer B: Jeg giver ikke udtryk for høje forventninger til mine elevers faglige præstationer 124. I hvilken grad tilbydes eleverne i din klasse faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov? 1. Helt enig med A Neutral Helt enig med B I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Hvor ofte formidler du individuelle læringsmål for den enkelte elev i [klassebetegnelse1]? 126. Hvor ofte giver du supplerende opgaver til særligt dygtige elever i [klassebetegnelse1]? 127. Hvor ofte varierer du arbejdsformer for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov? 128. Hvor ofte tilrettelægger du [dansk/matematik]undervisningen i forhold til målene for de enkelte elever i [klassebetegnelse1]? 129. Hvor ofte bruger du apps, digitale bøger eller andre digitale læremidler i din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse1]? 130. Hvor ofte tilrettelægger du Hver lektion Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år Aldrig - op hvis man prøver at gå videre uden at

20 [dansk/matematik]undervisningen i [klassebetegnelse1], så eleverne skal bruge internettet til at søge informationer? Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dine elever i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 1]? Sæt ét kryds i hver række Når timen begynder, varer det længe, før eleverne falder til ro 132. Eleverne gør en indsats for at skabe et behageligt undervisningsklima 133. Der går meget tid med elever, der afbryder undervisningen 134. Jeg må ofte afbryde undervisningen for at løse konflikter blandt eleverne 135. Uro i undervisningen medfører ofte, at ikke alle mine elever får det fulde udbytte af undervisningen 136. Der er meget forstyrrende støj i undervisningen Meget uenig Uenig Enig Meget enig Hvor ofte medvirker eleverne i [klassebetegnelse 1] til at opstille mål for deres egne læreprocesser? 138. Hvor ofte har du samtaler med hver enkelt elev om elevens udbytte af [dansk/matematik]undervisningen? 139. Hvor ofte medvirker du til samtaler med hver enkelt elev om elevens udbytte af undervisningen? 140. Hvor ofte vurderer du, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til læringsmålene? Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år - op hvis man prøver at gå videre uden at

21 141. Hvor ofte medvirker du til samtaler med den enkelte elev om, hvordan eleven har klaret sig i test (fx nationale test)? 142. Har [klasssebetegnelse 1] inden for den seneste 4 ugers sammenhængende undervisningsperiode været tilknyttet flere lærere/pædagoger/anden ressourceperson i nogle eller alle af timerne i [dansk/matematik]? 143. Har [klassebetegnelse 1] inden for den seneste 4 ugers sammenhængende undervisningsperiode været tilknyttet flere lærere/pædagoger/anden ressourceperson i nogle eller alle timerne? Filter: Hvis SP 142 eller 143 = NEJ, gå til SP Hvilken støtte er der tale om, og i hvilket omfang anvendes den? (Skriv 0, hvis det ikke er tilfældet) 145. Støtte til hele klassen fra en læreruddannet (tolærerordning) 146. Støtte til hele klassen fra en ikkelæreruddannet (pædagog eller anden ressourceperson) 147. Støtte til en enkelt elev eller få elever med særlige behov Hvilken støtte er der tale om, og i hvilket omfang anvendes den? (Skriv 0, hvis det ikke er tilfældet) Støtte til hele klassen fra en læreruddannet (tolærerordning) Støtte til hele klassen fra en ikke-læreruddannet (pædagog eller anden ressourceperson) Støtte til en enkelt elev eller få elever med særlige behov 1. Ja 2. Nej Angiv samlet antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsuger Angiv samlet antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsuger Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4

22 (støtteperson) (støtteperson) undervisningsuger Supervision, observation eller lignende 148. Supervision, observation eller lignende Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsuger Spørgsmål om forældrekontakt Hvor ofte kommunikerer du med forældre om 149. elevers faglige udvikling? elevers faglige udvikling? elevers faglige udvikling? Hver dag 150. disciplinære forhold i klassen? disciplinære forhold i disciplinære forhold i klassen? klassen? 151. elevers trivsel? elevers trivsel? elevers trivsel? 152. lektier? lektier? lektier? 153. sociale relationer i klassen? sociale relationer i klassen? sociale relationer i klassen? 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig - op hvis man prøver at gå videre uden at Spørgsmål om skoleledelsen 141. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? anerkende dit arbejde? 142. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen? 143. I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en af skolens ledere I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en Slet ikke I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I for lav grad I lidt for lav grad I tilpas grad I lidt for høj grad I for høj grad -

23 gjort følgende? af skolens ledere gjort følgende? af skolens ledere gjort følgende? 144. Overværet din undervisning Overværet din undervisning Skriv antal gange 145. Givet dig feedback på din undervisning Givet dig feedback på din Skriv antal gange undervisning 146. Diskuteret undervisningsmetoder med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe (fx team eller afdeling) Diskuteret undervisningsmetoder med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe (fx team eller Skriv antal gange 147. Drøftet planlægningen af undervisningen med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe 148. Drøftet elevernes resultater med dig afdeling) Drøftet planlægningen af undervisningen med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe Drøftet elevernes resultater med dig Skriv antal gange Skriv antal gange Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om skolens ledelse og mål? 149. Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau 151. Skolens ledelse er god til at motivere lærerne til at yde en stor indsats Skolens ledelse er god til at motivere medarbejderne til at yde en stor indsats. Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau Skolens ledelse er god til at motivere medarbejderne til at yde en stor indsats Skolens ledelse er kompetent. Skolens ledelse er kompetent. Skolens ledelse er kompetent Jeg har stor tillid til ledelsen på min Jeg har stor tillid til ledelsen Helt enig Delvist enig Neutral Delvist uenig Helt uenig -

24 skole på min skole 155. Jeg har stor tillid til kommunens skoleforvaltning Jeg har stor tillid til kommunens skoleforvaltning Spørgsmål om din vurdering af behovet for forandringer i folkeskolen. I hvilken grad mener du, det er nødvendigt 156. At øge elevernes faglige niveau i folkeskolen? At øge elevernes faglige niveau i folkeskolen? At øge elevernes faglige niveau i folkeskolen? 157. At hæve det faglige niveau i At hæve det faglige niveau i At hæve det faglige folkeskolen hos elever med socialt folkeskolen hos elever med niveau i folkeskolen svag familiebaggrund? socialt svag familiebaggrund? hos elever med socialt svag familiebaggrund? 158. At øge elevernes trivsel i At øge elevernes trivsel i At øge elevernes trivsel folkeskolen? folkeskolen? 159. At styrke tilliden til folkeskolen? At styrke tilliden til folkeskolen? 160. At ændre folkeskolens skoledag og undervisning for at få en bedre folkeskole? 161. I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? At ændre folkeskolens skoledag og undervisning for at få en bedre folkeskole? I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? Spørgsmål om forberedelsen af folkeskolereformen på din skole I hvilken grad har skoleledelsen involveret medarbejderne i forberedelsen af folkeskolereformen på skolen? 163. I hvilken grad har skoleledelsen involveret medarbejderne i I hvilken grad har skoleledelsen involveret medarbejderne i forberedelsen af folkeskolereformen på skolen? I hvilken grad har skoleledelsen involveret i folkeskolen? At styrke tilliden til folkeskolen? I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? I hvilken grad har skoleledelsen involveret medarbejderne i forberedelsen af folkeskolereformen på skolen? I hvilken grad har skoleledelsen involveret I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke - -

25 gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? 164. I hvilken grad har medarbejderne haft indflydelse på forberedelsen og gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? 165. I hvilken grad føler du dig rustet til at undervise, som folkeskolereformen lægger op til? medarbejderne i gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? I hvilken grad har medarbejderne haft indflydelse på forberedelsen og gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? I hvilken grad føler du dig rustet til at undervise, som folkeskolereformen lægger op til? medarbejderne i gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? I hvilken grad har medarbejderne haft indflydelse på forberedelsen og gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? 166. I hvilken grad føler du dig rustet til at indgå i undervisningen, som folkeskolereformen lægger op til? 167. I hvilken grad oplever du, at du har tilstrækkelige kompetencer til at varetage dine arbejdsfunktioner på skolen? 168. I hvilken grad ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen? Spørgsmål om tilfredshed. Hvor enig er du i følgende udsagn: I hvilken grad ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen? I hvilken grad oplever du, at du har tilstrækkelige kompetencer til at varetage dine arbejdsfunktioner på skolen? I hvilken grad ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen?

26 169. Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv Hvis jeg virkelig anstrenger mig, kan jeg få selv den mest vanskelige og umotiverede elev til at gøre fremskridt 171. Jeg ved normalt, hvordan jeg får elevernes opmærksomhed Jeg har succes med eleverne i min klasse 173. Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde 174. Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Hvis SP 22 = [nej] springes SP 176 over Afsluttende spørgsmål. Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv. Jeg har succes med eleverne i min klasse Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen. Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Er din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse1] væsentlig forskellig fra din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 2]? 177. Nu er der ikke flere spørgsmål. Nu er der ikke flere spørgsmål. Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv. Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde. Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen. Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Nu er der ikke flere spørgsmål. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ja nej [skrivefelt] Spørgsmål 177 er valgfrit

27 Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen dvs. ingen tvungne svar. For at afslutte skemaet skal du trykke > frem. Mange tak for din belse.

Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015. Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018 ELEVUNDERSØGELSE. klasse 08 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Hvis elevens fødselsdato (-) er et lige tal (fx 0/0), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx /), tildeles

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Kortlægning, 2018 Vibeke Myrup Jensen, Peter Rohde Skov & Emil Thranholm Lærere og pædagogers

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Kortlægning, 2017 Rasmus Højbjerg Jacobsen, Bente Bjørnholt, Mikkel Munk Quist Andersen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018

Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018 Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018 Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for skoleledere. Spørgsmålene omhandler dit ledelsesarbejde samt forberedelsen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

En længere og mere varieret skoledag

En længere og mere varieret skoledag Rasmus Højbjerg Jacobsen, Lasse Hønge Flarup og Niels Matti Søndergaard En længere og mere varieret skoledag Kortlægningsrapport, 2015 En længere og mere varieret skoledag - Kortlægningsrapport, 2015 Publikationen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Evaluering af de nye læreres møde med praksis

Evaluering af de nye læreres møde med praksis Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6% Aarhus Kommune beelser: 105 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24 Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 24 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere