Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Transkript

1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0

2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk/læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Retten til justeringer undervejs i arbejdet med forandringsmodellens måltal forbeholdes. Vi har erfaret, at der kan være store udsving de forskellige årgange imellem. Dette kan skyldes sammensætningen af relationer og forskelle i sociale og kognitive forudsætninger.

3 Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal via inkluderende læringsmiljøer være gode til matematik i de nationale test, og mindst 82% af eleverne skal være gode til at læse. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Matematik: Gode: 81,6% Gode: 82,8% Gode: 83,3 Skolens socioøkonomiske forudsætninger tilsiger et højere resultat end gennemsnittet. læring. Der udarbejdes strategi for matematikfaget via skolens PLF og kommunens PLF Datamaterialet bruges til at understøtte indsatsen på de årgange, der vil ligge under niveau. Læringssamtaler bruges bl.a. til at se på datas anvendelighed for den videre planlægning. Nationale test-samtaler om resultaterne, mål og metoder. Der afholdes matematikkonferencer med henblik på faglig sparring if til de tre grupperinger under mål 1, 2 og 3. Med skolens socioøkonomiske forudsætninger er vores ambition at ligge højere end kommunens fastlagte mål på 80%. De kommende års mål er 2018: 82,5% 2019: 83% 2020 Med skolens socioøkonomiske forudsætninger er vores ambition at ligge højere end kommunens fastlagte mål på 80%. Skolens mål for 2020 er derfor at mindst 86 procent af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. Gode: 78,5% Gode: 79,0% Kriterier Gode: 75,8 Skolens socioøkonomiske forudsætninger tilsiger et højere resultat end gennemsnittet. Uddannelse af en læringsvejleder med fokus på læsning. PLC er forum for bibliotekarer og læsevejledere. Der udarbejdes ny strategi og handleplan for læsning. Datamaterialet bruges til at understøtte indsatsen på de årgange, der vil ligge under niveau. Der sættes fokus på undervisning i læsning som metode i mellemtrin og udskoling. Der afholdes læsekonferencer med henblik på faglig sparring ift. de tre grupperinger under mål 1, 2 og : 79% 2018: 79,5% 2019: 80% 2020 Skolens målsætning er at nå kommunens fastlagte mål på 82% Mål 2

4 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning og matematik skal via inkluderende læringsmiljøer stige år for år. Matematik: Allerdygtigste: 7,1% Allerdygtigste: 8,3% Allerdygtigste: 6,4 læring. Opdatering af didaktikken for elevmålgruppen. PLF matematik: Der sættes mål for arbejdet med at implementere en didaktik for de allerdygtigste elever. Der udarbejdes undervisningsforløb til arbejdet med de allerdygtigste elever. De udarbejdede undervisningsforløb afprøves og evalueres. Der afholdes matematikkonferencer med henblik på faglig sparring if til de tre grupperinger under mål 1, 2 og 3. De kommende års mål er 2018: 7,2% 2019: 7,3% Skoleåret 2019/2020 Andelen af de allerdygtigste elever skal ligge på 7,3% i matematik Allerdygtigste: 6,3% Allerdygtigste: 8,3% læring. PLF dansk: Der sættes mål for arbejdet med at implementere en didaktik for de allerdygtigste elever. Der udarbejdes undervisningsforløb til arbejdet med de allerdygtigste elever. Skoleåret 2016/ : 7,1% 2018: 7,2% 2019: 7,3% Skoleåret 2019/2020 Andelen af de allerdygtigste elever skal ligge på 7,3% i dansk Allerdygtigste: 6,6 Opdatering af didaktikken for elevmålgruppen. Der afholdes læsekonferencer med henblik på faglig sparring if til de tre grupperinger under mål 1, 2 og 3.

5 Mål 3: a. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. b. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik og ikkeuddannelsesparate elever på 8. årgang vil via indsats blive erklæret uddannelsesparat i løbet af 9. årgang. Matematik: Dårligste: 7,6% Dårligste: 5,3% Dårligste: 4,2% Dårligste: 4% Dårligste: 6,1% Dårligste: 7,6 Resultatet ses ikke som et udtryk for en generel tendens. læring. For visse elever skal læringsmålene alene fokusere på dansk og matematik. PLF matematik: Der sættes mål for arbejdet med at implementere en didaktik for de allerdygtigste elever. Der udarbejdes undervisningsforløb til arbejdet med de allerdygtigste elever. De udarbejdede undervisningsforløb afprøves og evalueres. Der afholdes matematikkonferencer med henblik på faglig sparring if til de tre grupperinger under mål 1, 2 og 3. De kommende års mål er 2017: 7,0% 2018: 6,5% 2019: 6,0% Skoleåret 2016/ : 7,0% 2018: 6,5% 2019: 6,0% Skoleåret 2019/2020 Andelen af de dårligste elever skal ligge på max. 5,5%i matematik Andelen af de dårligste elever skal max. ligge på 5,5%i dansk Antal af Ikkeuddannelsesparate elever: : 8. årgang: 8 elever 9. årgang: 7 elever : 8. årgang: 7 elever 9. årgang: 6 elever : 8. årgang: 4 elever 9. årgang: 4 elever : 8. årgang: 8 elever 9. årgang: 3 elever Fælleskommunalt projekt for ikkeuddannelsesparate der skal medvirke til at eleverne er uddannelsesparate efter 9. klasse. Elever, der vurderes ikkeuddannelsesparate på 8. årgang, bliver via indsats erklæret uddannelsesparate efter 9. klasse.

6 Mål 4: Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Elever: Kriterier: Er du glad for din skole? : årgang: 4, årgang: 4, årgang: 4, årgang: 4, årgang: 4, årgang: 4,15 læring og trivsel. Vi arbejder med værdierne: fællesskab og respekt Trivsel og læring går hånd i hånd og befordrer hinanden. Dette mindset er vi til stadighed nødt til at italesætte. Vi handler på tegn på manglende trivsel, så hurtigt det kan lade sig gøre for såvel elever og medarbejdere. Pædagogiske medarbejdere sætter mål for elevinddragelse både i forhold til form og indhold i læringsmiljøerne. Løjtstrup. Temauge hvert 3. år. Næste gang september 2018 Sundhedspolitik Kostpolitik Skolebod Bevægelses- og idrætscertificeringer Valgfagspakker om sundhed og bevægelse. Temauge Den gode skole i fællesskabets tegn I samarbejde med skolebestyrelsen at opdatere og forny skolens antimobbestrategi I Kriterier: Er du glad for din skole? årgang: 4, årgang: 4,07 I 2020 Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til SundSkole: 90% af eleverne bevæger sig hver dag i skolen Medarbejdere: I 2018 er den sociale kapital udregnet til 59 Denne er udregnet efter tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere samt retfærdighed og respekt. To afdelinger på skolen udviser mangel på trivsel og to afdelinger har høj trivsel. Ansvaret for åbenhed ligger hos både medarbejdere og ledere. Der laves indsatser for såvel hele gruppen af pædagogiske medarbejdere, på team/afdelingsniveau og på individniveau. Iværksættelse af trivselsindsats under overskriften Mødet med hinanden, hvor især sprog og sprogtone er i fokus. Der arbejdes med Temaer fra trivselsrapporten Kommunikation Konflikthåndtering Evt. omkonstalleringer af teams Evt. ekstern konsulentbistand I 2019 Procentsatsen skal være forbedret til at være på gennemsnittet for skolerne i Aabenraa Kommune. I 2020 Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020.

7 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld undervisningskompetencedækning på hver skole. Udfordringen er at sikre den fortsatte kompetencedækning ved nyansættelser og videreuddannelse. Der arbejdes med en åben kompetenceplan Fokus på kompetencedækning ved nyansættelser. MUS- samtaler og herefter synlige kompetencemål for den enkelte medarbejder. Kommende kurser til medarbejdere prioriteres ud fra skolens målsætning Fokus på naturvidenskabelige fag. Undervisningskompetence 85% i % i 2018 Kommunens mål: 95% i 2020 Dækning: 98,3% Dækning: 96.8%

8 Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Karaktergennemsnit 9. årg.: : Tysk mundtlig: 5,75 Tysk skr.: 6, : Tysk mundtlig: 4,6 Tysk skr.: 5,3 Resultatet ses ikke som et udtryk for en generel tendens : Tysk mundtlig: 6,0 Tysk skr.: 6,7 Øge lysten og motivationen for sproget Vi skal udvikle didaktikken og undervisningsmaterialer samtidig med, at vi skal implementere undervisningen fra 3. årgang. Fokus på tysk gennem tidlig sprogindlæring. Det sker via PLF eksternt og internt. Vejleder i tysk holder fokus på tidlig sprogindlæring i tysk ved at deltage i tyskundervisning og vejleder kollegaer. Skoleårene 2015 / 2017 Der findes og/eller udarbejdes alderssvarende undervisningsmaterialer til tysk fra 3. og 4. årgang, samt arbejdes med didaktikken. Skoleåret 2016 / 2018 Der tænkes i muligheder for at iværksætte et interkulturelt samarbejde med en eller flere tyske skoler. Vi medtænker muligheden for Erasmussamarbejde med udveksling og evt. skolerejser. Kompetenceudvikling af lærerne Skoleårene 2016 / 2019 Der skal udvikles en fagdidaktik i hele forløbet fra årgang, der passer til aldersgruppen sammenholdt med undervisningsmateriale og evt. Nye Fælles Mål. Den nuværende undervisningspraksis skal re-tænkes. Skoleåret 2018/20: Karaktergennemsnittet for 9. årgang er steget til Tysk mundtl.: 6,1 Tysk skr.: 6,4 Skoleåret 2020/2021 Tysk mundtl.: 6,6 Tysk skr.: 6,5 Mål for 2022: At Løjt Skole ligger 0,2 over landsgennemsnittet