ÅLEKISTEBRO GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Ålekistevej, Mogens Kruse Petersen og Lisbeth Schou Pedersen, ønskede at etablere jordvarme i tilknytning til deres ejendom. De havde aftalt med ejeren af marken nord for huset at nedgrave de 800 m jordvarmeledninger her i en meters dybde. Gilleleje Museum gik ind i sagen, fordi lokaliteten ligger tæt ned mod Søborg Kanal ved Ålekistebro, hvor der er undersøgt velbevarede kulturlag fra ertebøllekulturen, som tilmed har givet navn til ertebøllekulturens slutfase Ålekistebro-fasen (se fig. 1). Man kunne derfor forestille sig, at lignende kulturlag kunne optræde øst for åen. Gilleleje Museum aftalte med bygherre at lave en arkæologisk forundersøgelse på stedet, hvor bygherre stillede maskine til rådighed og Museet stillede med en arkæolog. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted november Daglig leder var i afgravningsfasen cand. mag. Kjartan Langsted, efterfølgende blev sagen overtaget af cand. phil. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen med 2 m bred skovl blev ført af ejeren selv. Der blev gravet 4 grøfter gennem anlægsområdet, omtrent Ø-V (se plantegning fig. 2). Efter at der var konstateret fortidsminder i den østlige del, men ingen i den vestlige lavere liggende del ned mod åen, blev der gravet en ekstra grøft, der skulle sikre, at jordvarmeanlægget kunne foretages i den vestlige del uden at karambolere med nogen fortidsminder. Undersøgelsesområdet og anlæg blev målt op med totalstation og efterfølgende digitaliseret. Området blev optegnet ikke målfast ca. 1:500, hvor anlæg blev nummereret og beskrevet i fladen og muldlagets vekslende tykkelse og undergrundens skiftende beskaffenhed beskrevet. Anlæg og kontekster blev bogstavnummereret (a, b, c, o.s.v.). Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret. Udvalgte anlæg blev snittet og beskrevet 1:20 og trækulsprøver blev udtaget til evt. fremtidig C14- analyse Undersøgelsen og anlæggene blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber I den østlige del af undersøgelsesområdet fandtes 7 mulige eller sikre kogestensgruber (anl. c, k, l, r, s, t, u) (se plantegning fig. 3). Gruberne var nedgravet i et ældre 30 cm tykt muldlag, så de fleste af gruberne kunne kun ses i profil. Kun den bedst bevarede grube, anl. l (se fig. 8), blev undersøgt nærmere, idet jordvarmeanlægget ikke kom til at berøre dette område og trækulsprøve blev udtaget til evt. fremtidig C14-analyse. Bopladsgruber/lertagningsgruber Undergrunden på stedet var overvejende let leret grus med en del småsten, men i den centrale del af undersøgelsen bestod den af rent sandet ler. I dette område fandtes tre gruber, anl. a, b og d, der derfor tolkes som lertagningsgruber (se fig. 3-4). Gruben anl. a (2,5 x 1,3 m) var nærmest spidsbundet, 30 cm dyb (se fig. 5-6). Et af de øvre lag var sodsværtet og indeholdt en del ildskørnede sten, der antagelig er udrømmede kogesten, hvilket er et vigtigt argument for, at kogestensgruberne mod øst og lertagningsgruberne har været dele af samme boplads. I fylden fandtes 5 keramikskår, heraf et bundskår. Det ene skår lå in situ i det nederste lag. Hertil fandtes en mellemfodsknogle (antagelig kvæg) (se fig. 10). Gruben anl. b (1,5 x 1 m) var 30 cm dyb og markant dybere i den ene side (se fig. 7). Den indeholdt 13 skår fra mindst 5 forskellige kar, både et lille sortglittet bæger, en sortbrændt potte, samt tre forrådskar af forskellig størrelse. Et randskår med fortykket rand kan dateres til sen førromersk/ældre romersk jernalder (se fig. 11). Hertil fandtes 3 uregelmæssige flintafslag (fig. 12). Gruben anl. d indeholdt spredt trækul, men ingen øvrige kulturspor. I grøften syd herfor fandtes en grube, anl. f, kun 10 cm dyb med to groftmagrede keramikskår samt et flintafslag (fig. 14). Mørkt lag mod N (anl. e) I søgegrøften mod nord fandtes i den vestlige del ned ad skråningen mod åen under pløjelaget et mørkt lag på op til 30 cm s tykkelse (anl. e, se fig. 3 samt foto fig. 9). Heri fandtes spredt trækul, to små sideskår, der ikke kunne dateres nærmere end oldtid, et flintafslag samt et lille stykke brændt flint (se fig. 13). Det kunne ikke afgøres, om laget kunne tilknyttes jernalderbopladsen tilstedeværelsen af flint havde jo vist sig ikke at hænge sammen med anlæggenes øvrige datering. Åaflejringer mod vest Vestligt i søgegrøfterne var muldlagene op til 150 cm tykke. Nederst heri fandtes vådbundsaflejringer, der tydede på, at åen oprindelig har slået et sving herind. De gamle matrikelskel tyder også herpå. Sogneskellet mellem Græsted og Søborg sogne går i en uregelmæssig matrikel 8b inde på marken. Der var ingen spor af stenalderkulturlag i de nederste lag.

4 KONKLUSION På prøveundersøgelsen fandtes i den østlige del en koncentration af 7 kogestensgruber, nedgravet i et fossilt muldlag. I et lerholdigt område vest herfor fandtes 3-4 formodede lertagningsgruber, hvoraf en kunne keramikdateres til sen førromersk/ældre romersk jernalder. En af gruberne indeholdt et lag med udrømmede kogesten, der sandsynliggør, at kogestensgruber og lertagningsgruber er dele af samme bosættelse. Et udsmidslag mod nord kunne ikke dateres nærmere indenfor oldtiden. Flere mulige stolpehuller blev fundet, hvoraf dog ingen lå i system eller kunne udelukkes at være stenspor. Det var heldigvis muligt for bygherre at placere sit jordvarmeanlæg vest for området med fortidsminder (ned mod åen), så det ikke var nødvendigt at foretage en udvidet undersøgelse. Der er udtaget trækulsprøver fra udvalgte anlæg, så der er materiale til en eventuel fremtidig C14-analyse. Gilleleje 28. november 2011 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Topografisk oversigtskort Fig. 1 Lokaliteten er angivet med rødt. Ertebøllepladsen Ålekistebro med bevaret kulturlag er angivet. Omtrentlig udbredelse af oldtidens vådmark er angivet med blå raster.

6 PLANTEGNING Oversigt søgegrøfter Fig. 2 Formodet udbredelse af vådmark i oldtiden ud fra aflejringer i søgegrøfterne. Plantegning Fig. 3 Udsnit af undersøgelsesområdet med udtegnede anlæg. Anlæg omtalt i teksten er fremhævet med farvesignatur og anlægsnummer. Brunt = grube, mørkegråt = kogestensgrube, mørkebrunt = udsmidslag.

7 ANLÆG I FOTO OG SNIT Lertagningsgruber anl. a, b og d i fladen, set fra S. Fig. 4 Anl. a (grube) i snit, set fra NV. Fig. 5 Fig. 6 Anl. a, lagbeskrivelse 1 Gråt leret muld. 2 Sortbrun sodsværtet leret muld. Indeholdt en del cm store ildskørnede sten, formentlig udrømmede kogesten. 3 Brungråt leret muld. Indeholdt spredte stykker af dyreknogle. 4 Grågult ler. 5 Homogent gråt muldblandet ler. Indeholdt et keramikskår. 6 Grågult ler (undergrund).

8 ANLÆG I FOTO OG SNIT Grube anl. b, lagbeskrivelse Fig. 7 1 Brungråt leret muld m. spr. trækul + spr. keramikskår + enkelte flintafslag. Trækulsprøve udtaget til C14. 2 Gråt leret muld m. spr. trækul. 3 Grågult ler (undergrund). Kogestensgrube anl. l i fladen, set fra S. Fig. 8 Udsmidslag mod nord anl. e ses i profilet (angivet med pil). Fig. 9

9 GENSTANDSFOTOS Grube anl. a. x1-3, keramik og knogle. Fig. 10 Grube anl. b, keramik x4. Randskåret øverst tv. kan dateres til sen førromersk/ældre romersk jernalder. Fig. 11 Grube anl. b. Flintafslag x5. Fig. 12 Udsmidslag, anl. e, x9-11, keramik, flint, ildskørnet flint. Fig. 13 Grube anl. f, x 12-14, keramik, flint. Fig. 14

10 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Grube anl. a Keramik 4 skår (oldtid), heraf et bundskår. 2 Grube anl. a Knogle Div. knoglefragmenter, muligvis alle fra samme mellemfodsknogle (formentlig kvæg). 3 Grube anl. a, lag 4 (nederste lag) Keramik Sideskår (oldtid). 4 Grube anl. b Keramik 13 skår fra mindst 5 forskellige kar, både et lille sortglittet bæger, en sortbrændt potte, samt tre forrådskar af forskellig størrelse. Et randskår med fortykket rand kan dateres til sen førromersk/ældre romersk jernalder. 5 Grube anl. b Flint 3 uregelmæssige flintafslag. 6 Grube anl. b Tand 1 fragm. tand fra drøvtygger (formentlig kvæg). 7 Grube anl. b Trækul Trækulsprøve. 8 Grube anl. d Trækul Trækulsprøve. 9 Udsmidslag anl. e Keramik 2 små sideskår (oldtid). 10 Udsmidslag anl. e Flint Et flintafslag. 11 Udsmidslag anl. e Ildskørnet flint Et lille fragment af ildskørnet flint. 12 Grube anl. f Keramik Groftmagret sideskår (oldtid). 13 Grube anl. f Flint Et flintafslag. 14 Løsfund fra opgravet jord nær anl. f Keramik Et groftmagret sideskår. 15 Kogestensgrube anl. l Trækul Trækulsprøve til C14.