Kapacitetsprognose for skoler og dagtilbud

Transkript

1 VALLENSBÆK KOMMUNE Kapacitetsprognose for skoler og dagtilbud Vallensbæk Kommune Center for Økonomi og Indkøb

2 Indhold 1. Skoleprognose Skoleområdet overordnet Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen Dagtilbudsprognose Udvikling i indbyggertal Behov og kapacitet for hele kommunen Behov og kapacitet i Vallensbæk Nord Behov og kapacitet i Vallensbæk Syd Forudsætninger og fremgangsmåde Skoleprognosen Dagtilbudsprognosen Bilag Skoledistrikter Opdeling i Vallensbæk Nord og Syd i dagtilbudsprognose Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Nord Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Syd

3 1. Skoleprognose 1.1. Skoleområdet overordnet Behovet for kapacitet på skoleområdet er betinget af antallet af indbyggere i kommunen i den skolepligtige alder fratrukket de personer, der vælger en friskole eller en skole i en anden kommune, og tillagt de elever fra andre kommuner, der er indskrevet på en skole i Vallensbæk Kommune. Hertil kommer specialklasseordninger, der oprettes på en folkeskole, f.eks. gruppeordninger og inklusionsordninger. Specialklasser er ikke medtaget i skoleprognosen. I figur 1.1 er den forventede udvikling i antal 6-16-årige sammenholdt med den forventede udvikling i antal elever på kommunens folkeskoler under ét. Figur 1.1. Forventet udvikling i elevtal og 6-16-årige for hele kommunen Antal x Elevtal Udvikling i 6-16-årige Anm.: Antal 6-16-årige er angivet pr. 1. januar svarende til indbyggertal midt i skoleåret. De to kurver i figur 1.1 følger den samme trend, men gabet imellem dem vokser, da kapacitetsbehovet falder mere end børnetallet. Der er to primære årsager til denne udvikling. For det første sker der et fald i antallet af elever fra andre kommuner på skoler i Vallensbæk. Vallensbæk Skole og Egholmskolen har et stort antal elever fra især Brøndby Kommune koncentreret omkring de nuværende klasser. På Pilehaveskolen er de udenbys elever mere spredte på årgangene. Borgere fra Albertslund udgør her den største gruppe. For det andet forventes der at være en stigning i andelen af elever, der vælger en friskole eller en anden kommunal folkeskole. Generelt har Vallensbæk Kommune en lav andel, der vælger en friskole, med knap 7 pct. i Vallensbæk mod ca. 16 pct. på landsplan (2013 tal). Valget af et andet skoletilbud er til dels knyttet til 2

4 alder. Generelt er det mere almindeligt at vælge en friskole i de ældre klasser end i de små klassetrin. Denne tendens ses også i Vallensbæk. Fra 2021 forventes indbyggertallet blandt 6-12-årige at flade ud, mens der er en fortsat vækst i antallet af årige og dermed i gruppen med den største tilbøjelighed til at vælge et andet skoletilbud. Tabellen nedenfor angiver den forventede udvikling i elevtallet pr. klassetrin for alle kommunens folkeskoler. Tallene er både her og i de følgende tabeller ekskl. indbyggere fra Vallensbæk Kommune på andre skoler end kommunens egne og inkl. elever fra andre kommuner. Den mørkeblå markering indkredser de årgange, der allerede går i skole. Den lyseblå markering indkredser de indbyggere, der er født og som forventes at søge ind på én af kommunens tre folkeskoler. Resten udgøres af personer, der ikke er født. Prognosen for de indskrevne er forbundet med den største sikkerhed, mens den ikke-markerede gruppe af indbyggere, der ikke er født endnu, er forbundet med størst usikkerhed. Tabel 1.1. Forventet udvikling i elevtallet for hele kommunen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Udviklingen er i figur 1.2 vist for hver af de tre folkeskoler som en sum af alle klassetrin. De tre folkeskoler er afgrænset efter de nuværende skoledistrikter. Figur 1.2. Forventet udvikling i elevtal fordelt på skoler Antal elever x Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen 3

5 Nedenfor er klassetallet angivet for hhv. 0. klasser og alle klasser under ét inkl. 0. klasser og Pilehaveskolens 10. klasse. Klassetallet er beregnet ud fra et maksimum på 28 elever pr. klasse. Tabellen angiver desuden den gennemsnitlig klassekvotient ved den forventede udvikling i elevtallet. Tabel 1.2. Udvikling i klassekvotient for hele kommunen Antal 0. klasser Antal klasser i alt Klassekvotient Indeværende skoleår ,8 2015/ ,8 2016/ ,4 2017/ ,5 2018/ ,3 2019/ ,9 2020/ ,7 2021/ ,6 2022/ ,7 2023/ ,6 2024/ ,7 2025/ , Pilehaveskolen Pilehaveskolen har aktuelt fire 0. klasser. Allerede fra skoleåret 2015/16 forventes et relativt stort fald i optaget til 0. klasse med et elevtal på 66 elever mod 83 i indeværende skoleår. Der ses desuden fra skoleåret 2014/15 et fald i 10. klasser. Der er aktuelt 14 elever i 10. klasse på Pilehaveskolen, hvilket giver basis for at opretholde én klasse. Dette er et fald i forhold til kapacitetsprognosen for , hvor der blev regnet med to 10. klasser. Faldet skyldes en øget konkurrence fra 10. klassetilbud i bl.a. Brøndby Kommune og et nyt 10. klassetilbud i Ishøj Kommune på CPH WEST. Elevtallet forventes gradvis at falde gennem prognoseperioden. For det kommende skoleår 2015/16 giver udviklingen dog alene anledning til at have fokus på klassetallet i de helt små årgange. Tabel 1.3. Elevtal på Pilehaveskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

6 Tabel 1.4. Klassetal på Pilehaveskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel 1.5. Udvikling i klassekvotient på Pilehaveskolen Antal 0. klasser Antal klasser i alt Klassekvotient Indeværende skoleår ,6 2015/ ,0 2016/ ,5 2017/ ,9 2018/ ,9 2019/ ,7 2020/ ,2 2021/ ,1 2022/ ,6 2023/ ,8 2024/ ,8 2025/ ,3 Strukturen for SFO og klubtilbud er ændret på alle kommunens skoler og kan derfor ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Fra 1. august 2014 er SFO udvidet til at dække 0. til 4. klasse mod tidligere 0. til 3. klasse, mens juniorklubben nu starter ved 4. klasse mod tidligere 3. klasse og er lagt ind under Ungdomsskolen med et ændret indhold. Sammenlignes i stedet forventningerne til SFO og juniorklubben i 2015/16 under ét (tilbud til klasser) med SFO 1 og 2 i skoleåret 2013/14 fås en forventet stigning på ca. 9,3 pct. Tabel 1.6. SFO og Juniorklub på Pilehaveskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 SFO Juniorklub

7 1.3. Vallensbæk Skole Vallensbæk Skoles distrikt forventes i befolkningsprognosen at opleve en stigning i børnetallet fra især 2018, hvor effekten af det kendte nybyggeri vil vise sig. Denne udvikling forventes både at øge efterspørgslen på daginstitutionspladser, jf. afsnit 2, og give en stigning i elevtallet, så der fra skoleåret 2018/19 og frem kan blive behov for ét yderligere spor. Vallensbæk Skole har aktuelt to spor på hvert klassetrin. Tabel 1.7. Elevtal på Vallensbæk Skole 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel 1.8. Klassetal på Vallensbæk Skole 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

8 Tabel 1.9. Udvikling i klassekvotient på Vallensbæk Skole Antal 0. klasser Antal klasser i alt Klassekvotient Indeværende skoleår ,9 2015/ ,1 2016/ ,0 2017/ ,4 2018/ ,4 2019/ ,1 2020/ ,5 2021/ ,2 2022/ ,7 2023/ ,2 2024/ ,0 2025/ ,4 Ligesom på Pilehaveskolen er det ikke muligt at sammenligne skolefritidsordningerne direkte med tidligere år på grund af ændringen af tilbuddene. Foretages i stedet en sammenligning af fritidstilbuddene til klasserne under ét i hhv. skoleåret 2013/14 og forventningerne til 2015/16 fås et fald på ca. 1,9 pct. Antallet forventes imidlertid at stige igen sammen med det stigende elevtal fra 2018/19. Tabel SFO og Juniorklub på Vallensbæk Skole 2015/ / / / / / / / / / /26 SFO Juniorklub Egholmskolen Befolkningsudviklingen i Egholmskolens distrikt forventes at være karakteriseret ved en stigning i 7-17-årige frem mod 2020 for herefter at falde. Gruppen af 0-6-årige forventes at falde gennem hele perioden. Udviklingen betyder en stigning i elevtallet frem til skoleåret 2019/20. Der er aktuelt fire spor for 0. til 2. klasserne samt for 4. klasse og tre spor for de øvrige klassetrin (3. samt 5. til 9. klasse). Den prognosticerede udvikling giver anledning til at overveje klassetallet for de ældre klassetrin, efterhånden som de nuværende små årgange bliver ældre. Beslutningen til at fastsætte klassetallet ligger hos forældrebestyrelsen. Frem til omkring 2019/20 viser prognosen, at der vil være basis for at opretholde fire 0. klasser. Herefter forventes optaget i 0. klasse at falde. 7

9 Tabel Elevtal på Egholmskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel Klassetal på Egholmskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabel Udvikling i klassekvotient på Egholmskolen Antal 0. klasser Antal klasser i alt Klassekvotient Indeværende skoleår ,9 2015/ ,0 2016/ ,2 2017/ ,9 2018/ ,1 2019/ ,6 2020/ ,8 2021/ ,1 2022/ ,5 2023/ ,6 2024/ ,5 2025/ ,7 Ligesom ved de øvrige to skoler sammenlignes skolefritidstilbud for 0. til 6. klasse under ét. Fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2015/16 forventes en stigning på 0,1 pct. 8

10 Tabel SFO og Juniorklub på Egholmskolen 2015/ / / / / / / / / / /26 SFO Juniorklub Dagtilbudsprognose 2.1. Udvikling i indbyggertal Efterspørgslen på pasningstilbud er en funktion af børnetallet. Figur 2.1 viser udviklingen i antal 0-6-årige i kommunen fra 2007 til Tal fra 2007 til 2015 er de faktiske tal, mens tal fra 2016 og frem stammer fra befolkningsprognosen. Figur 2.1. Udvikling i antal børn i alderen 0 til 6 år Antal personer x 0-årige 1-2-årige 3-5-årige 6-årige Anm.: Værdierne angiver det totale antal personer i aldersintervallet 0 til 6 år, mens farverne viser en yderligere segmentering mellem hhv. 0-årige, 1-2-årige, 3-5-årige og 6-årige. Figuren viser for det første, at der har været en markant vækst i børnetallet, samt at denne vækst topper omkring 2014 og herefter begynder at falde. Fra 2018 kan effekten af det kendte boligprogram aflæses som en lille stigning i den nedadgående tendens. For kommunen under ét giver figuren en indikation på, at hvis kapaciteten for kommunen som helhed kan dække det aktuelle behov, kan den også dække behovet de kommende godt 10 år. For det andet kan det ses, at uanset et forventet fald i børnetallet, forventes antallet af børn i 2027 fortsat at være højere end i

11 2.2. Behov og kapacitet for hele kommunen Kommunens efterspørgsel på pasningstilbud samt kapaciteten opgjort i antal normerede pladser er beskrevet separat for 0-2-årsområdet (vuggestue og dagpleje) og for 3-6-årsområdet (børnehave). Indledningsvis vises kommunen under ét. I de efterfølgende afsnit vises udviklingen fordelt på Vallensbæk Nord og Vallensbæk Syd. Fordelingen af institutionerne mellem Nord og Syd er vist i bilag. Tabel 2.1 viser efterspørgslen på vuggestue- og dagplejepladser (0-2-årsområdet) fordelt på måneder. Kommunen råder aktuelt over 427 pladser i alt. For kommunen under ét kan den fulde efterspørgsel for de enkelte måneder og for de enkelte prognoseår dækkes af den aktuelle kapacitet. Med det faldende børnetal vil der desuden gradvis bliver opbygget en overkapacitet. Overkapaciteten er mest udtalt i Nord, mens Syd aktuelt udnytter kapaciteten fuldt ud, jf. figur 2.5. Tabel 2.1. Behov for vuggestue- og dagplejepladser i hele kommunen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Maksimal kapacitet på 427 pladser i hele kommunen. Tabel 2.2 viser efterspørgslen på børnehavepladser (3-6-årsområdet). Kommunen har aktuelt 620 børnehavepladser. For de enkelte prognoseår under ét er denne kapacitet dækkende for behovet. I månederne januar til april samt november til december vil der imidlertid opstå en kapacitetsbrist i de kommende år. Kapaciteten er desuden skævt fordelt mellem Nord og Syd set i forhold til behovet. I Syd forventes der således en overbelægning af det aktuelle antal børnehavepladser frem til 2023 eller 2026 hvis der ses på de enkelte måneder mens der er ledig kapacitet i Nord. Da vuggestuepladserne i Syd aktuelt er fuldt belagt, kan overbelægningen på børnehaveområdet ikke afhjælpes ved at omprioritere vuggestuepladser til børnehavepladser. Én mulighed vil derfor være at trække på overskudskapaciteten i Vallensbæk Nord. 10

12 Tabel 2.2. Behov for børnehavepladser i hele kommunen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Anm. Maksimal kapacitet på 620 pladser i hele kommunen. På lang sigt vil det faldende børnetal også vise sig på børnehaveområdet og der vil blive opbygget overkapacitet Behov og kapacitet i Vallensbæk Nord Overskudskapaciteten i antal normerede pladser kan som beskrevet henføres til Vallensbæk Nord. Dette gælder både 0-2-årsområdet og 3-6-årsområdet. Sammenhængen mellem behov og kapacitet i Nord er vist i de tre figurer nedenfor. Den første figur viser, at efterspørgslen på vuggestue- og dagplejepladser udviser et svagt fald i det kommende år og herefter er rimelig stabil gennem resten af prognoseperioden. I slutningen af perioden forventes imidlertid en stigning i efterspørgslen, der skyldes en stigning i antallet af 0-1-årige. Hvis denne tendens holder, må stigningen forventes at kunne aflæses i efterspørgslen på børnehavepladser og efterfølgende i elevtallet på Pilehaveskolen i årene efter Antallet af 0-2-årige overstiger på intet tidspunkt kapaciteten på 131 pladser. Det blev i befolkningsprognosen beskrevet, at Vallensbæk Nord har en relativt større andel ældre indbyggere end resten af kommunen. Den langsigtede udvikling i børnetallet kan være udtryk for en gradvis udskiftning af indbyggersammensætningen, hvor nye generationer begynder at erstatte ældrebefolkningen. 11

13 Figur 2.2. Behov og kapacitet for vuggestuepladser (0-2-årsområdet) i Nord Antal vuggestue- og dagplejebørn x Behov Pladser til rådighed i alt De to øvrige figurer viser efterspørgslen på børnehavepladser hhv. pr. år i perioden 2015 til 2027 og pr. måned i de kommende budget- og overslagsår 2016 til Begge figurer viser et forholdsvist højt gab mellem efterspørgslen og kapaciteten på 230 pladser. Figur 2.3. Behov og kapacitet for børnehavepladser (3-6-årsområdet) i Nord Antal børnehavebørn 250 x Behov Pladser til rådighed i alt Anm.: Pladser til rådighed er inkl. seks normerede pladser til Bamsegruppen på Birkely. 12

14 Figur 2.4. Børnehavebehov og -pladser (3-6-årsområdet) i Nord fordelt op måneder Antal børnehavebørn 250 x årige Pladser til rådighed i alt Anm.: Pladser til rådighed er inkl. seks normerede pladser til Bamsegruppen på Birkely Behov og kapacitet i Vallensbæk Syd Udviklingen i børnetallet Vallensbæk Syd er karakteriseret ved to tendenser. For det første forventes der et fald i antal 0-17-årige i Egholmskolens distrikt. Faldet dækker dog på kort sigt over en forskydning, hvor der bliver færre indbyggere i daginstitutionsalderen og flere i skolealderen. For det andet giver effekten af nybyggeri en stigning i antal børn i Vallensbæk Skoles distrikt. De to tendenser lægger pres på Egholmskolens og fra 2018/19 på Vallensbæk Skoles kapacitet som beskrevet i afsnit 1.3 og 1.4. Tendenserne har tillige betydning for dagtilbudskapaciteten, hvor efterspørgslen stiger i de kommende år. På vuggestue- og dagplejeområdet kan den eksisterende kapacitet på 296 pladser rumme efterspørgslen og der vil på lang sigt blive opbygget overkapacitet. På børnehaveområdet vil der allerede i 2015 opstå en kapacitetsbrist og et vedvarende pres frem til omkring 2023 hhv afhængigt af om der ses på hele år eller på måneder med spidsbelastning. Der er aktuelt 390 børnehavepladser i Syd. Prognosen i figur 2.6 nedenfor udtrykker et gennemsnit for hele året, mens figur 2.7 viser, hvordan efterspørgslen i især april overskrider kapaciteten. Figur 2.7 dækker perioden for det kommende budgetår samt overslag Tendensen mod periodevis overskridelse af kapaciteten forventes at fortsætte frem til

15 Figur 2.5. Behov og kapacitet for vuggestuepladser (0-2-årsområdet) i Syd Antal vuggestue- og dagplejebørn x Behov Pladser til rådighed i alt Figur 2.6. Behov og kapacitet for børnehavepladser (3-6-årsområdet) i Syd Antal børnehavebørn x Behov Pladser til rådighed i alt 14

16 Figur 2.7. Børnehavebehov og -pladser (3-6-årsområdet) i Syd fordelt op måneder Antal børnehavebørn 600 x årige Pladser til rådighed i alt 3. Forudsætninger og fremgangsmåde 3.1. Skoleprognosen Prognosen for udviklingen på skoleområdet er lavet i programmet ProPlan GIS. Det væsentligste input består af en oversigt over antal elever de sidste tre skoleår (inkl. det indeværende skoleår 2014/15). Oversigten angiver elevtallene på kommunens tre folkeskoler fordelt på klassetrin. Tallene er inkl. elever fra andre kommuner. Desuden omfatter oversigten de af kommunens indbyggere i den skolepligtige alder, der modtager undervisning i en friskole eller i en skole i en anden kommune. På denne baggrund beregnes den andel af årgang 2009, der kan forventes at starte i én af kommunens folkeskoler i 2015, når de fylder 6 år. Andelen sættes i forhold til den forventede udvikling i antal 6-årige, som er estimeret i befolkningsprognosen for Dette tal korrigeres med en rate for distriktskrydsere, der angiver hvor mange elever, der vælger at starte i 0. klasse i et andet skoledistrikt end det, de tilhører. Der regnes med følgende fordeling for distriktskrydsere: Til Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Egholmskolen Fra Pilehaveskolen 0,96 0,03 0,01 Vallensbæk Skole 0,04 0,92 0,04 Egholmskolen 0 0,13 0,87 15

17 Ud over optaget af nye elever beregnes en fastholdelsesgrad for eksisterende elever. Fastholdelsesgraden beregnes for hvert klassetrin på hver skole. Med fastholdelsesgraden estimeres det, hvor mange elever fra ét klassetrin, der fortsætter på det næste. Er fastholdelsesgraden mindre end 1, sker der en udsivning af elever, der bl.a. kan skyldes, at nogle elever vælger at starte på en friskole. Er fastholdelsesgraden større end 1, sker der en tilgang af elever, der bl.a. kan skyldes tilflytning til kommunen. Antal personer i SFO og juniorklub beregnes som en procentdel af antal elever på de relevante klassetrin (0. til 4. klasse for SFO og 5. til 6. klasse for juniorklub) på de enkelte skoler. Da strukturen på SFO- og klubområdet er ændret, er historikperioden begrænset. Månederne august til december 2014 er derfor benyttet og omregnet til et månedsgennemsnit. De samme andele er benyttet for alle tre folkeskoler. Der regnes med, at 83,2 pct. af eleverne i klasse går i SFO og 38,3 pct. af eleverne i klasse går i juniorklub Dagtilbudsprognosen Behovet for pladser til dagtilbud beregnes ud fra befolkningsprognosen. Der beregnes indledningsvis en pasningsgrad for januar 2015 for hver af årgangene 2008 til 2014 dvs. for alle de indbyggere, der har alderen til at gå i enten vuggestue eller børnehave. De beregnede pasningsgrader se således ud: Årgang Alder Pasningsgrad , , , , , , ,09 Andelen af 0-årige i dagtilbud er meget lav, da denne aldersgruppe overvejende passes i hjemmet. Andelen af 6-årige er tilsvarende meget lav, da denne aldersgruppe er startet i 0. klasse i efteråret. Befolkningsprognosen viser forventninger til indbyggertallet pr. januar måned i hvert af årene frem til På baggrund af befolkningsprognosen kan den forventede efterspørgsel på dagtilbudspladser pr. januar måned for hhv. 0-2-årige og 3-6-årige dermed estimeres. Januar måned er ikke repræsentativ for alle måneder, da dagtilbudsområdet er kendetegnet ved markante udsving. Særligt børnehaverne er kendetegnet ved, at der gennem efteråret sker en stigning i antal indskrevne børn. I maj måned starter de ældste børn i 0. klasse, hvilket giver et stort fald, jf. figur 2.4 og 2.7. Overgangen fra vuggestue til børnehave følger samme mønster, da denne glidning er betinget af pladsen i børnehaverne, men er mindre markant. For at korrigere for udsvingene gennem året beregnes et indeks for udviklingen fra måned til måned. Indekset benyttes til at fremskrive januartallene fra måned til måned. Gennemsnittet af hele året sammenlignes med kapaciteten, der er angivet som en årsnorm. Der er anvendt følgende kapacitetstal: 16

18 Nord Institution 0-2 år 3-6 år I alt Birkely* Løkkebo Regnbuen Syvhøjvænge Dagplejen Nord** Syd Amalieparken Mejsebo Nøddeboparken Sommerfuglen Stien Dagplejen Syd** I al Noter: *) Inkl. Bamsegruppe. **) 25 dagplejere med fire børn hver fordelt med 28 i Nord og 72 i Syd. Kapaciteten er opgjort som det maksimale antal pladser indenfor de fysiske rammer til rådighed og med de arealkrav, der stilles til hhv. daginstitutioner og børnehaver. Kapaciteten er inkl. busserne på Nøddeboparken og Stien. 17

19 Bilag Skoledistrikter 18

20 Opdeling i Vallensbæk Nord og Syd i dagtilbudsprognose 19

21 Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Nord 0-2-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Vallensbæk Nord total

22 Udvikling på daginstitutionsområdet i Vallensbæk Syd 0-2-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Vallensbæk Syd total