Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner"

Transkript

1 Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen 2,5 milliarder i Omkostningen er inkl. et større tab ved undergødskning end i dag. Indhold Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner... 1 Sammendrag... 1 Baggrund... 2 Baseline for kvælstofudledning i Ekstra reduktion af udledningen af kvælstof med ton... 4 Økonomiske konsekvenser af vandområdeplaner... 4 Beregning ud fra krav til udtagning (braklægning i alt) i alt... 4 Påvirkning af antal af dyreenheder... 6 Tilpasning ved brug af andre virkemidler end udtagning... 6 Konsekvens for husdyrhold... 8 Henvisninger... 8 Bilag 1. Tabsberegning for Horsens Fjord, braklægningsscenariet... 8 Sammendrag Notatet indeholder en vurdering af tabet i landbrugsproduktion, hvis de angivne målbelastninger i vandområdeplanerne for skal opfyldes inden Det er dermed forudsat, at en reduktion i udledningen som følge af allerede vedtagne forslag (baselineeffekt) på ton og den yderligere krævede reduktion på ton kvælstofudledning, skal nås. Ud af de ton er der kun fastsat virkemidler for ton, mens resten skal behandles i et tværministerielt udvalg. Det er muligt, at en del af reduktionsmålet udskydes. Beregningerne er foretaget individuelt for alle vandoplande. Resultaterne heraf er summeret til et landstal, men landsgennemsnittet dækker over store variationer mellem oplandene, og derfor har landsgennemsnittet begrænset værdi. I bilag 2 er vist nøgletal for de enkelte vandoplande. Der er ligeledes stor variation mellem bedrifter, hvorfor de økonomiske konsekvenser mellem bedrifterne varierer meget. I alle beregninger er indregnet effekten af vådområder både i baseline og de planlagte vådområder i vandområdeplanerne. Beregningen er foretaget dels ved at anvende udtagning af landbrugsjord (brak) som eneste virkemiddel og dels ved at anvende andre dyrkningstiltag. I ingen af beregningerne indgår omkostninger ved en reduktion af husdyrholdet. For at gennemføre beregningerne er der foretaget en række antagelser og forenklinger. Færrest antagelser er gjort ved at anvende udtagning af landbrugsjord til at opfylde hele reduktionsmålet bortset fra vådområder. I denne beregning indgår der også jord, der overgår til bymæssig bebyggelse, og der er ikke antaget, at der sker nogen udvikling i udledningen i øvrigt i kvælstofudledningen i forhold til udledningen Fra-

2 regnes omkostningen til den del af jorden, der sælges, er den samlede omkostning ved dette beregnet til millioner kr. Fraregnes derudover den del af omkostningerne, der kan henføres til baseline, bliver omkostningerne ved vandområdeplanerne alene millioner kr. Til omkostningerne skal lægges et tab på manglende indtjening, fordi baseline forudsætter, at kvælstofkvoten er låst fast frem til Det betyder, at nye sorters bedre udbyttepotentiale ikke kan udnyttes, og det vurderes, at dette vil resultere i et tab på 650 millioner kr. pr. år i Inkl. ekstra tab ved undergødskning vurderes målsætninger for kvælstofudledning at betyde et tab på 2,5 milliard kr. pr. år. I vandområder med størst tab udgør tabet op til kr. pr. ha ekskl. tabet ved den fastlåste kvælstofkvote (bilag 2) I alt Udtagning mod erstatning (køb) Landbrug Samlet krav i forhold til udledning Heraf opnåelse af baselineeffekt Nye vandområdeplaner alene: Vandområdeplaner alene opfyldt ved andre dyrkningsmæssige tilpasninger* *Inkluder krav til ekstra efterafgrøder og randzoner i baseline Antages det, at tiltag i baseline udover krav om ha ekstra efterafgrøder og ha randzoner er udgiftsneutralt for landbruget, og resten af reduktionen nås ved dyrkningstiltag på marken (tidlig såning og mellemafgrøder, efterafgrøder med og uden sædskifteændringer og skift fra majshelsæd til slætgræs) kan tilpasningen ske for millioner kr. Tillægges tabet ved fastlåste kvoter bliver det samlede tab 1,8 milliard kr. pr. år. Det samlede tab er formodentligt undervurderet, fordi effekten af virkemidler på dyrkningsfladen er overvurderet, hvis der etableres det planlagte med vådområder. Baggrund Formålet med nærværende analyse er at vurdere landbrugets omkostninger ved at nå de mål for udledning af kvælstof for hvert vandopland, der fremgår af vandområdeplanerne. Tabene varierer meget mellem vandoplande, og gennemsnittet på landsplan har kun begrænset værdi, og tjener alene til at få et samlet overblik. I bilag 2 er vist nøgletal og konsekvenser for hvert af vandoplandene. Beregninger af konsekvenser er foretaget på det foreliggende grundlag. Herunder at hele målopfyldelsen skal ske i Tabet vil afhænge meget af, hvordan målene skal nås, og hvor stor en andel, der skal nås med tiltag på dyrkningsfladen. I nærværende beregninger er det forudsat, at alle reduktioner udover vådområder skal opnås på dyrkningsfladen. Et stort metodisk problem ved beregningerne er, at der ikke er taget hensyn til vekselvirkning mellem virkemidlerne. Det store planlagte med vådområder vil betyde, at der i oplande til vådområder ikke er samme effekt af tiltag på dyrkningsfladen. Dette vil alt andet lige betyde, at effekten af tiltag på dyrkningsfladen overvurderes eller at potentialet for anvendelse af disse virkemidler overvurderes. I Vandområdeplanerne for 2015 offentliggjort den 22. december af Naturstyrelsen 1 fremgår en målbelastning for hvert vandopland. I rapporten fremgår desuden de summerede landstal (tabel 1). Tabel 1. Nøgletal for udledning og krav til udledningsreduktion i Vandområdeplanerne 1.

3 Ton N i udledning Kommentar Nuværende udledning Beregnet som gennemsnit af Målbelastning, Inkl. mulighed for en forøgelse i nogle oplande på ton i alt Bruttoindsatsbehov Effekt af allerede besluttede tiltag samt udvikling generelt fra (baselineeffekt) Randzoner, forøgelse af efterafgrødekrav i 2015, reduktion i landbrugs mv. Yderligere indsatsbehov Ud af indsatsbehovet er der kun sat virkemidler på ton. Det resterende indsatsbehov diskuteres i et tværministerielt udvalg Mulighed for at øge udledning I nogle vandoplande er målfastsættelsen således, at udledningen kan øges i forhold til niveauet efter baselineeffekten. Baseline for kvælstofudledning i 2021 Fastsættelse af baseline er sket af en arbejdsgruppe under Aarhus Universitet 2. Baselineudledningen er en vurdering af, hvordan udviklingen i kvælstofudledningen vil være, hvis der ikke indføres nye tiltag udover dem, som allerede er besluttet. Udgangspunktet for fastsættelsen af baseline er udledningen i perioden I tabel 2 er gengivet de elementer, der forventes at give en reduktion i udledningen. I tabellen er desuden givet en kommentar til, hvordan denne udvikling vil påvirke landbrugsproduktionen. Tabel 2. Beregning af baselineeffekt. Beregningen er foretaget ud fra den antagelse, at kvælstofretentionen er 65 pct. for virkemidler på dyrkningsfladen. Udviklingen er fra 2012 til Beregnet ud fra Jensen et.al Virkemiddel Ha Effekt i vandmiljøet, ton N pr. år Kommentar Reduktion i landbrugs (byudvikling mv.) Svarer til, at ca. 4 pct. af landbrugset udgår af dyrkning. Sker ved direkte opkøb Randzoner Kompenseres ikke Energiafgrøder Kompenseres via tilskud, afhængig af markedsvilkår Økologisk Kompenseres via tilskud Miljøgodkendelsesordning Kvælstofdeposition Efterafgrøder Medfører ekstraudgifter til efterafgrøder mv. Resulterer også i en reduktion i kvælstofforsyningen til afgrøderne. Medfører ekstraudgifter til bl.a. sædskifteomlægninger Slæt i stedet for afgræsning Er økonomisk neutralt (frivilligt) Udvikling i udbytter mv. 525 Ikke forbundet med omkostninger Ekstra vådområder Kompenseres ved opkøb Rest (forsinkelseseffekter mv.) Er økonomisk neutralt. I alt 8.400

4 En betydelig del af den forventede reduktion i kvælstofudledning vil ske som følge af en reduktion i landbrugset på i alt 5,5 pct. Størstedelen af dette skyldes, at der fortsat regnes med et fald i et på ca ha pr. år som følge af byudvikling mv. Faldet i landbrugset vil give et fald i landbrugsproduktionen, hvoraf størstedelen ikke har noget med vandområdeplanerne at gøre. Ud af den forventede reduktion på ton er de ton ikke finansieret og vil resultere i et direkte tab for landmanden. Dertil kommer, at hele beregningen er baseret på et fortsat fastlåst normsystem. Dette vil betyde, at undergødskningen vil stige og at potentialet i nye sorter ikke kan udnyttes samt at kvaliteten af afgrøderne vil falde yderligere. Regnes der med en stigning i kvælstofbehovet på 1 kg kvælstof pr. ha pr. år, betyder en fastlåsning af normerne frem til 2021 en yderligere undergødskning på 10 kg kvælstof pr. ha. Ekstra reduktion af udledningen af kvælstof med ton Det yderligere indsatsbehov for at nå målsætningen for udledning af kvælstof til kystvandene er angivet til ton. Heraf er der i Vandområdeplanerne kun sat virkemidler på til ton. I tabel 3 er vist en oversigt over virkemidlerne. Tabel 3. Oversigt over virkemidler til opnåelse af en reduktion af kvælstofudledningen på ton i vandplanerne 1 Virkemiddel Ha Effekt i vandmiljøet, ton N pr. år Kommentar Ekstra vådområder Finansieres ved opkøb Udtagning af lavbundsjord Finansieres ved opkøb Forbud mod gødskning af prgf. 3 områder * 200 Spildevandsindsats 40 Ikke landbrugsrelateret Opkøb af dambrug 80 Ikke landbrugsrelateret I alt *Fastsat ud fra Lovforslag L94 Ekstra vådområder, udtagning af landbrugsjord og forbud mod gødskning af pgrf. 3 områder betyder, at landbrugset i praksis reduceres med ha. Det svarer til ca. 2 pct. af landbrugset. Økonomiske konsekvenser af vandområdeplaner Ud fra de offentliggjorte vandområdeplaner kan der ikke beregnes en samlet økonomisk konsekvens for landbruget. Det skyldes, at det faktiske behov for reduktion af kvælstofudledningen er ukendt, fordi ton ud af et samlet yderligere reduktionsbehov på skal behandles i et tværministerielt udvalg. Resultatet af dette udvalgsarbejde kan blive, at denne indsats udskydes til 3. vandplanperiode. I nærværende beregninger er det forudsat, at hele reduktionsmålet skal nås. Man skal desuden være opmærksom på, at den forudsatte reduktion af udledningen i baseline også er forbundet med betydelige omkostninger for landbruget. BEREGNING UD FRA KRAV TIL UDTAGNING (BRAKLÆGNING I ALT) AREAL I ALT Den mest direkte måde at beregne konsekvensen af Vandområdeplanerne med så få antagelser som muligt er at beregne, hvad der kræves af udtagning (braklægning) i hvert vandopland for at nå målbelastningen i 2021, hvis landbrugsdriften på resten af et fortsætter på samme måde som i perioden Ved denne metode går man ud fra den faktisk målte udledning, og effekten af udtagning (braklægning) beregnes direkte ud fra denne størrelse. Princippet i beregningen er beskrevet i bilag 1.

5 Fra det beregnede krav til braklægning fratrækkes den del, der alligevel vil ske eller vil ske med direkte erstatning (køb af jord) (se tabel 4). Tabel 4. Udtagning af er frem til Udtagning af : Ha Reduktion af landbrugs til byudvikling mv Randzoner Ekstra vådområder (baseline) Ekstra vådområder (vandområdeplan) Udtagning af lavbundsjord Forbud mod gødskning af pgrf. 3 er I alt: Pct. af 7,4 Heraf udtagning af mod erstatning I beregningen antages det, at alle former for udtagning har samme effekt på udledningen. Det giver en overvurdering for er udtaget til vådområder, fordi effekten allerede er indregnet under selve effekten af vådområder, mens effekten af randzoner formentlig være større end tilfældig brak/udtagning. Det er desuden beregnet, hvor stor del af udtagning af et, der er knyttet til baselineeffekten. I beregningen (se bilag 1) er beregnet, at 26 pct. af baselineeffekten opnås uden for dyrkningsfladen eller ikke er landbrugsrelateret. Det antages herefter, at resten af effekten opnås ved udtagning af. Effekten af udtagning beregnes pr. ha for hvert vandopland ud fra forskellen mellem den målte udledning af kvælstof pr. ha landbrugsjord i og en antagelse om, at udledningen efter udtagning (braklægning) udgør 3 kg kvælstof pr. ha for alle oplande. Der vil være en vis variation i udledningen efter udtagning som følge af forskellig retention, jordtyper mv., men det skønnes, at variationen er beskeden. Det samlede krav til udtagning som følge af vandområdeplanerne alene til opnåelse af en reduktion på i alt ton beregnes herefter, som den samlede beregnede nødvendige udtagning (til både baseline og vandområdeplaner) fratrukket det det, der aktuelt er indregnet som virkemiddel til opfyldelse af baseline. Hvis differensen er negativ for et opland regnes med et ekstra krav på 0 ha. Omkostningerne til udtagning er beregnet ud fra budgetkalkuler. Omkostningen er beregnet som Dækningsbidrag I minus variable maskinomkostninger (brændstof og reparation). Det betyder, at tabet er gældende på kort og mellemlang sigt. På lang sigt kan der ske en tilpasning af maskinomkostningerne, og det betyder, at tabet vil blive mindre. Der er regnet med følgende omkostninger: Tabel 5. Beregnede omkostninger ved udtagning af er. JB 1 JB 2 JB 3 JB 4 JB 5 JB 6 JB 7 JB 8 JB 10 JB 11 Tabt DB, kr./ha I tabel 6 er vist resultatet af beregningen. Omkostningerne til det samlede krav inkl. baseline er beregnet til millioner kr. pr. år, når der fraregnes den del af det udtagne, der erstattes. Denne omkostning udtrykker det samlede tab i planteproduktionen, hvis der udtages den andel af et, der er nødvendigt for at nå målbelastningen i alle vandoplande, og at driften fortsætter på resten af et som i Det er alene tabet i marken, der er indregnet. Oven i tabet skal lægges et udbyttetab, fordi beregningen forudsætter, at kvælstoftilførslen til markerne ikke må øges i forhold til tilførslen i Det betyder, at man ikke vil være i stand til at udnytte nye sorters større udbyttepotentiale. Et konservativt skøn på dette er, at man vil mangle en udbyttefremgang på 3 hkg pr. ha i 2021 i forhold til en situation med højere

6 kvælstofkvote. Det vil give et samlet økonomisk tab på 650 millioner kr. pr. år oven i det beregnede tab på millioner kr. Det beregnede tab ved baseline udgør netto 677 millioner kr. Beregningen forudsætter at tabet ved efterafgrøder, randzoner, overgang til økologi, energiafgrøder mv. er lige så stort pr. kg N i reduceret udledning som ved udtagning. På samme måde er reduktionen i udledningen ved en reduceret atmosfærisk deposition også omregnet til brak ud fra den betragtning, at en reduceret deposition vil give en mindre kvælstoftilførsel til marken og dermed en dårligere kvælstofforsyning til afgrøderne. Tabel 6. Beregning af det samlede tab ved udtagning(braklægning) som det eneste virkemiddel udover vådområder. Udtagning mod I alt erstatning (køb) Landbrug Samlet krav i forhold til udledning Heraf opnåelse af baselineeffekt Nye vandområdeplaner alene: Det samlede tab ved Vandområdeplanerne alene er beregnet til millioner kr. Dertil kommer tabet ved fastlåsning af kvoten som beskrevet ovenfor på 650 mill. kr. pr. år som følge af et stigende udbyttetab ved undergødskning. Alle ovenstående beregninger forudsætter, at udtagning af er dels foretages repræsentativt i sædskiftet og dels tilfældigt inden for et opland. Effekten af udtagning kan øges, hvis udtagningen målrettes mod er med stor udledning. Dette vil på den anden side betyde en større omkostning pr. ha udtaget. Påvirkning af antal af dyreenheder Følges den overordnede præmisse i udtagningsscenariet, at driften på den dyrkede del af et skal svare til driften i med den da gældende regulering, skal antallet af dyreenheder reduceres proportionalt med det udtagne inden for hvert vandopland. Denne beregning viser, at antallet af dyreenheder skal reduceres med ca. 30 pct. svarende til dyreenheder. Regnes alene på den del vandområdeplanerne betyder reduktionen 17 pct. eller dyreenheder. I alle vandområder er der i dag et ledigt harmoni. Det må forventes at en del af dette vil blive inddraget til udspredning af husdyrgødning. Antages det ledige harmoni at blive brugt fuldt ud kan det beregnes, at den samlede reduktion i antallet af dyreenheder bliver 10 pct. svarende til dyreenheder. Dette vil dog resultere i en lidt større udvaskning på det dyrkede, fordi antallet af dyreenheder pr. ha stiger i forhold til situationen i En nærmere analyse af denne problemstilling er ikke foretaget. Tilpasning ved brug af andre virkemidler end udtagning Der er foretaget en overslagsberegning over mulighederne for at nå målbelastningen med andre virkemidler på dyrkningsfladen end ved braklægning. Der er anvendt følgende virkemidler, prioriteret i følgende rækkefølge: Tidlig såning af vintersæd eller mellemafgrøder før vintersæd. Der er regnet med 25 pct. af vinterkornet som potentiale Efterafgrøder, hvor der er plads til dem i sædskiftet regnet på vandområdeniveau. Det er antaget, at 90 pct. af dette potentiale kan udnyttes.

7 Skift fra vinterkorn til vårbyg med udlæg. Potentialet er regnet ud fra det aktuelle med vinterkorn i oplandet. Skift fra majs til slætgræs. Potentialet er det aktuelle majs i oplandet. Udtagning af er. Efterafgrøder, der kræver et skift i sædskifte fra vintersæd til vårsæd og skift fra majshelsæd til slætgræs er dyre virkemidler, men stort de eneste effektive virkemidler tilbage udover udtagning af landbrugsjord herunder energipil, skov mv. Beregningen er foretaget på vandområdeniveau. Det betyder, at det forudsættes, at efterafgrøder kan udveksles på tværs af bedrifter. Effekten af hvert virkemiddel er beregnet ud fra jordtypefordeling, vinternedbør og mængden af husdyrgødning i oplandet. Effekten af virkemidler er formodentligt overvurderet, fordi der ikke er taget fuldt hensyn til, at den generelle udvaskning forventes at falde og at kvælstoffjernelsen i vådområder øges betydeligt, fordi er med vådområder forudsættes øget fra ha i dag til næsten ha. Omkostningen til virkemidler er beregnet ud fra jordtype og standardtal. En oversigt over den gennemsnitlige effekt og omkostning ved virkemidler ses i tabel 7. Tabel 7. Gennemsnitsværdier for udledningsreduktion og omkostninger pr. ha anvendt i beregningerne Effekt på udledning, kg N/ha Efterafgrøder, uden sædskifteændring Skift fra vintersæd til vårsæd med efterafgrøder Tidlig såning eller mellemafgrøder i vintersæd Skift fra majs med efterafgrøder til græs Omkostning, pr. ha Det er forudsat, at udledningen af kvælstof skal reduceres så målbelastningen nås. Der er regnet med, at baselineeffekten nås med andre udgiftsneutrale tiltag bortset fra efterafgrøder og randzoner, som indgår i nærværende regnestykke. Der er ligeledes regnet med, at de 1600 ud af de 7800 ton yderligere planlagte reduktion i kvælstofudledningen nås med tiltag uden for dyrkningsfladen. Dette er inklusive effekten af forbud mod gødskning af prgf. 3 er. For landet som helhed ses resultatet i tabel 8. Tabel 8. Resultat af beregning af omkostninger ved tilpasning på dyrkningsfladen for at nå målbelastningen i vandområdeplanerne. Efterafgrøder, uden sædskifteændring Vintersæd til vårsæd med efterafgrøder Tidlig såning eller mellemafgrøder i vintersæd Skift fra majs med efterafgrøder til græs Ha i alt Effekt i alt, ton N I alt Omkostninger i alt, millioner kr

8 Beregningen viser, at den samlede omkostning ved at tilpasse sig udgøre millioner kr. Denne omkostning dækker kravene til ekstra efterafgrøder i baseline ( ha), randzoner samt tilpasningsomkostningerne til selve vandområdeplanerne uden for dyrkningsfladen. Derimod indgår andre omkostninger til opfyldelse af baseline ikke. Dvs. skift til energiafgrøder, økologi, dårligere kvælstofforsyning på grund af mindre deposition mv. Omkostningerne til ophør med gødskning af pgrf. 3 er indgår heller ikke. Dette er medvirkende årsager til, at det beregnede tab er mindre end beregnet ved braklægningsscenariet (1.879 millioner). Det beregnede tab er sandsynligvis undervurderet, fordi der ikke er taget hensyn til, at effekten af tiltag på dyrkningsfladen bliver mindre, når afvandingen sker gennem vådområder. Tabet pr. ha varierer meget mellem de enkelte vandoplande. I områder med størst økonomisk tab udgør tabet kr. pr. ha, mens der i andre områder ikke er tab. Ved udtagning af jord som eneste virkemiddel udover vådområder til nå reduktionen i både baseline og vandområdeindsatsen et tabet tilsvarende i de enkelte op til kr. pr. ha. Tabet for de enkelte vandoplande fremgår af bilag 2. Konsekvens for husdyrhold Det er vanskeligt at forudsige, hvor meget vandområdeplanerne vil påvirke det fremtidige husdyrhold (antal dyreenheder). Landbrugset forventer at falde 7,5 pct. i perioden 2012 til 2021 som følge af alene tab af landbrugs til bebyggelse, etablering af vådområder, forbud mod gødskning af prgf. 3 områder med videre. Desuden vil er blive udtaget som såkaldt MFO-brak. Dette betyder i sig selv, at harmoniet falder, og vil reducere husdyrholdet. Med en tilpasning til vandområdeplanerne med ekstra efterafgrøder og øvrige tiltag på dyrkningsfladen udover udtagning, mv., vil der i princippet kunne opretholdes et uændret dyrehold. For en række bedrifter med husdyrhold, vil tabet som følge af ændret dyrkningspraksis imidlertid blive så stort at bedriftens samlede økonomi vil komme i problemer, og husdyrholdet ikke kan bære omkostningen til at betale for en dårlig økonomi i planteavlen alene for at opretholde harmoniet til udspredning af husdyrgødning. Samtidig må det også forventes, at en vis udtagning af jord og dermed en reduktion af harmoniet vil ske for at opfylde vandområdeplanerne. En forsigtig vurdering er, at konsekvensen af de fastsatte målbelastninger i vandområdeplanerne vil reducere det samlede antal dyreenheder i Danmark på 10 procent. Henvisninger 1 Naturstyrelsen (2014): Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 2 Jensen, P.N. (redaktør), Blicher-Mathiesen, G, Rasmussen, R.; Vinther, F.P., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L. (2014): FASTSÆTTELSE AF BASELINE Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Bilag 1. Tabsberegning for Horsens Fjord, braklægningsscenariet For alle vandoplande har SEGES foretaget en beregning af, hvor stor en braklægningsprocent, der skal til for at opnå de fastsatte målsætninger i Vandområdeplanerne. Beregningen er foretaget ud fra følgende forudsætninger: At landbrugsdriften på det fortsat dyrkede svarer til landbrugsdriften i , dvs. med underoptimale kvælstofnormer og krav til efterafgrøder på henholdsvis 10 og 14 pct. på plante- og husdyrbrug. At udledningen på det fortsat dyrkede derfor svarer til udledningen i , dog korrigeret for ekstra vådområder og andre tiltag uden for dyrkningsfladen. At braklægningen placeres tilfældigt indenfor oplandet

9 At tiltag uden for dyrkningsfladen er fastsat som 25 pct. af baselineeffekten (effekten af allerede besluttede tiltag mv.) og 17,2 pct. af det ekstra indsatsbehov, der fremgår af vandplanerne. Baggrunden for fastsættelse af effekten af tiltag uden for dyrkningsfladen er for baseline, at der i den oprindelige baselinerapport er angivet, at nye vådområder på landsplan vil have en effekt på ton, hvilket udgjorde godt 20 pct. af den samlede forventede reduktion i udledningen på ton. Indenfor de medregnede tiltag i baseline, er der elementer, der udover vådområder kun har delvis indflydelse på landbrugsproduktionen. Den yderligere opskrivning af baselineeffekten på landsplan fra ton til ton i vandområdeplanerne er ikke specificeret. Det er sluttelig skønnet, at 25 pct. af baselineeffekten kan opnås uden for dyrkningsfladen. I Vandområdeplanerne fremgår det, at ud af det ekstra reduktionsbehov på landsplan på ton forventes der en reduktion på ton ved yderligere vådområder og yderligere 500 ton ved udtagning af landbrugsjord, opkøb af dambrug og stenrev. Ud fra disse opgivelser er det skønnet, at der opnås 1325 ton reduktion uden for dyrkningsfladen svarende til godt 17 pct. Reduktionen er fordelt mellem vandoplandene proportionalt ud fra det ekstra reduktionsbehov for hvert opland. Dyrket, inkl. brak mv. i Horsens Fjord, ha Baseline 2021 Samlet udledning, ton i alt Punktkilder, ton i alt Naturbidrag (ekskl. Landbrugs), ton i alt: Ekstra fjernelse uden for landbrugser: - 25 pct. af baselinereduktion for opland, ton i alt ,2 pct. af ekstra reduktionskrav, ton i alt Udledning fra landbrugser i alt, ton i alt Udledning, kg N pr. ha Målbelastning 2021 Ud fra disse tal kan det beregnes matematisk, hvor meget braklægning, der kræves, hvis det antages at udledningen efter braklægning er 3 kg kvælstof pr. ha. Resultatet af denne beregning fremgår af følgende tabel. Pct. af Udledning, kg N pr. ha Udledning fra brak Udledning fra landbrugs Udledning i alt: 1250 Udledning i gennemsnit pr. ha 13 Udledning i alt, ton N Beregningen rummer den fordel, at der kun skal gøres få antagelser. Det drejer sig om udledningen af kvælstof efter braklægning og den forøgelse af kvælstoffjernelsen udenfor dyrkningsfladen, som sker fra til Alle antagelser kan gøres med relativ stor nøjagtighed med udgangspunkt i tallene i vandområdeplaner, baselinerapporten mv. Bilag 2. Oversigt over nøgletal for de enkelte vandoplande

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Målrettet regulering!

Målrettet regulering! Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline

Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Under hensyntagen til Grøn Vækst og klimaforandringer

Under hensyntagen til Grøn Vækst og klimaforandringer Fremtidens planteproduktion i Danmark Under hensyntagen til Grøn Vækst og klimaforandringer En prisopgave udskrevet af Stiftelsen Hofmansgave om fremtidens planteproduktion i Danmark. - 2 - Fremtidens

Læs mere

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD

KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats? Planter & Miljø KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD Kan den målrettede

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Københavns Universitet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) (tidligere FOI) Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen 22. marts 2013 Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt

Læs mere

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document

Læs mere

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige

Læs mere

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? 15. juni 2017 Referat fra lodsejermødet 48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? Odder Parkhotel, 12. juni 2017 Velkomst v. formand Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. Publication date:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015

Læs mere