På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i 2011 en forbedring på 5,4 mio. kr. Regnskab 2010

Transkript

1 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Da Byrådet i vedtog budgettet for var det samlet forudsat, at budgettet stort set balancerede med en øget beholdning af likvide aktiver på 7,6 mio. kr. et for viser et samlet stigning i beholdningen af de likvide aktiver på 243,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 236,2 mio. kr. i forhold til ved budgetvedtagelsen. Ved budgetvedtagelsen blev anlægsudgifterne vedtaget som et nettobudget med 160,2 mio. kr., hvorved det skattefinansierede område viste et resultat på -0,6 mio. kr. I forbindelse med den endelige opstilling af budgettet, skal anlægsbudgettet indberettes brutto, hvorved 103,8 mio. kr., der vedrører byggekredit og beboerindskud i forbindelse med nyt plejecenter og botilbud i Trekroner, er blevet flyttet til forskydninger i gæld/tilgodehavender. Dermed ændres resultatet af det budgetmæssige resultat af det skattefinansierede område til et underskud på 104,4 mio. kr. viser et underskud på 5,4 mio. kr. på resultatet af det skattefinansierede område, hvilket er en forbedring på 98,9 mio. kr. Dette skyldes primært et mindre forbrug på nettodriftsudgifterne på i alt 136,2 mio. kr. Derudover er der færre indtægter vedrørende skatter og generelle tilskud/- udligning på 52,8 mio. kr. Endelig skyldes forbedringen også, at der er opnået et bedre salg af jord end forudsat ved budgetlægningen. På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i en forbedring på 5,4 mio. kr. sopgørelse årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring i fht. Vedtaget budget Ordinær driftsvirksomhed -74,7 154,6 235,7 81,1 Anlægsudgifter 1) 2) -157,4-279,6-288,4-8,9 Byggemodning -11,2-20,6-24,3-3,7 Ejendomssalg 2) 105,7 41,1 71,6 30,5 Resultat af det skattefinansierede område -137,6-104,4-5,4 98,9 Resultat af det brugerfinansierede område 7,8-8,0-2,6 5,4 Resultat af det skatte- og det brugerfinansierede område -129,8-112,3-8,0 104,3 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) 1) -27,7 119,9 251,7 131,9 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -157,5 7,6 243,7 236,2 1) Nyt plejecenter og botilbud Trekroner finansieres ved byggekredit og beboerindskud som samlet er budgetteret til 103,8 mio. kr. 2) I forbindelse med opførelse af plejecenteret i Trekroner er 16,1 mio. kr. internt, kommunalt grundsalg. Beholdningen af likvide aktiver udgør kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. samt obligationer og indskudsbeviser. sresultatet for drift og anlæg på det skatte- og brugerfinansierede område medfører en forbedring af den likvide beholdning med 104,3 mio. kr. Derudover forbedres den likvide beholdning med 131,9 mio. kr. som følge af ændringer i de likvide aktiver vedrørende kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f.eks. stat, andre kommuner og borgere). Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december. 3

2 1.2 De samlede driftsudgifter I nedenstående tabel er kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk ca. 70 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen og endelig er der på en del områder en vis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. Nettodriftsudgifter mio. kr. priser (+=udgifter, -=indtægter) Oprindelig budget Budgetændringer i alt (inkl. Overførsler) Afvigelse (+=mindreforbrug) (-=merforbrug) Økonomiudvalget 523,8-24,0 455,0 68,8 Beskæftigelse- & Integrationsudvalget 535,1 4,3 500,0 35,1 Skole- og børneudvalget 1.380,8 27, ,3-18,5 Kultur & Idrætsudvalget 174,2 3,7 173,4 0,8 Teknik- og Miljøudvalget 182,8-7,8 166,2 16,6 Forebyggelses- & Socialudvalget 1.018,4 10,6 982,9 35,5 Ældre- & Omsorgsudvalget 603,7 34,9 600,5 3,2 Nettodriftsudgifter i alt 4.418,7 49, ,3 141,5 Heraf: Brugerfinansieret 8,0-0,9 2,6 5,4 Skattefinansieret 4.410,7 50, ,7 136,2 Heraf Serviceudgifter 3.618,6 50, ,7 99,9 Kommunens samlede nettodriftsudgifter i regnskab udgør 4.277,3 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.418,7 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet mindreforbrug på 141,5 mio. kr. Der er i løbet af foretaget budgetmæssige ændringer på i alt 49,7 mio. kr., hvoraf 63,6 mio. kr. er overførsler fra, mens 13,9 mio. kr. primært vedrører overførsel af driftsmidler til anlæg. Størstedelen af mindreforbruget har været på serviceudgifterne, hvor udgifterne i regnskab er 99,9 mio. kr. lavere end i det oprindelige budget, mens der er et mindreforbrug på 35,8 mio. kr. på overførselsudgifter. Mindreforbruget skyldes primært følgende forhold: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget et mindreforbrug på 68,8 mio. kr. Langt hovedparten af mindreforbruget (55,3 mio. kr.) skyldes omplacering af lønmidler fra puljer under Økonomiudvalget til øvrige områder. Derudover er der et mindreforbrug på administrationen på 11,4 mio. kr., hvoraf 3,3 er mindreudgifter på løn og 2,9 er merindtægter vedr. byggesagsbehandling. Resten er mindreudgifter på driftsbudgetterne og merindtægter i forbindelse med udkontering af IT-udgifter til øvrige områder. Beskæftigelses- & Integrationsudvalget har et samlet mindreforbrug på 35,1 mio. kr., hvilket skyldes, at der generelt har været et mindreforbrug i forbindelse med overførselsudgifter. Arbejdet med at få nedbragt varigheden på sygedagpengeområdet har givet en mindreudgift på 13,8 mio. kr. Der er endvidere en besparelse på integration på 13,0 mio. kr. samt Revalidering og kontanthjælp på henholdsvis 4,5 og 2,2 mio. kr. På beskæftigelsesindsatsen er der et mindre forbrug på 12,9 mio. kr., bl.a. fordi straksaktiveringsforløbene af de unge har været væsentlig kortere end forudsat. Skole- og Børneudvalget har et merforbrug på 18,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er samlet givet tillægsbevillinger på 28 mio. kr. fra løn- og barselspuljer m.v. til Skole- og børneområdet, der som et af de løntunge serviceområder modtager en forholdsmæssig stor andel af disse puljer. 4

3 Kultur- og Idrætsudvalget har i regnskab et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er til udvalget givet tillægsbevillinger for 4 mio. kr. På Teknik- og Miljøudvalget har der på det skattefinansierede område været et mindreforbrug på 10,9 mio. kr., der primært skyldes overførsel af driftsmidler til anlæg. Derudover er der mindreforbrug på Grønneområder på 2,8 mio. kr., Miljøområdet på 1,5 mio. kr., busdrift på 1,2 mio. kr. og udlejningsejendomme på 1,0 mio. kr. Den strenge vinter / har betydet merudgifter i forbindelse med vintertjeneste og efterfølgende vejvedligeholdelse på i alt 8,6 mio. kr. Forebyggelses- og Socialudvalgets regnskabsresultat ligger 35,5 mio. kr. under det vedtagne budget. Budgettet er i løbet af året udvidet med 10,6 mio. kr. bl.a. som følge af overførsler fra centrale puljer i Økonomiudvalget, f.eks. barselspuljer. Mindreforbruget kan primært henføres til områderne Familie og Børn, Voksen og Handicap samt Sundhed og Forebyggelse. Mindreforbruget på disse områder skal ses som et resultat af, at de effektiviseringer, som blev indregnet i budget 2012, og som foretages løbende, allerede fik virkning i. For så vidt angår Familie og Børn (13,9 mio. kr.) handler det bl.a. om øget brug af forebyggende foranstaltninger og færre anbringelser, mens det på Voksen og Handicap området (13,7 mio. kr.) drejer sig om, at der systematisk er arbejdet med at opnå mere omkostningseffektive samt mindre indgribende foranstaltninger. På Sundhed og Forebyggelse (8,6 mio. kr.) er det primært effekterne af misbrugsområdets reorganisering og kommunalisering af tandreguleringen, der slår igennem i regnskabsresultatet. Desuden er der tilgået udvalget i alt 8,9 mio. kr. i eksterne midler, hvilket i nogen grad medvirker til mindreforbrug. Der er derudover et merforbrug i forbindelse med overførselsudgifter på 2,9 mio. kr. vedrørende boligstøtte. Ældre- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat ligger 3,2 mio. kr. under det vedtagne budget. Der er givet tillægsbevillinger på i alt 34,9 mio. kr., hvoraf de 22,4 mio. kr. er rammeoverførsler fra, resten er overførsler fra centrale puljer primært barselspuljer i økonomiudvalget. Der rammeoverføres et tilsvarende beløb til Mindreforbruget kan endvidere henføres til et fortsat fald i udgifter til genbrugshjælpemidler samt at der er bevilget færre handicapbiler end tidligere. Desuden er der som følge af et mere effektivt samarbejde med sygehusene opnået et fald i udgifterne til betaling af liggedage. Det brugerfinansierede område består efter salget af Roskilde forsyning A/S alene af renovation. Her viser regnskabet en mindreudgift på 5,8 mio. kr. sammensat af mindre driftsudgifter på 3,1 mio. kr. og merindtægter på 1,8 mio. kr. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 4.531,2 mio. kr. i. Det er 52,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Heri indgår kommunens bidrag til regionerne med i alt 109,5 mio. kr. Samlet set viser regnskabet mindreindtægter på skatter på 27,3 mio. kr. Det skyldes overvejende mindreindtægter vedrørende dækningsafgift 32,7 mio. kr., der primært kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger. Derudover har grundskylden givet en merindtægt på 4,7 mio. kr. På tilskuds- og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 628,7 mio. kr., hvilket er 25,6 mio. kr. mindre end budgetteret. Det skyldes reguleringer af indtægter som følge af midtvejsregulering, hvor bloktilskuddet blev reduceret med 5,0 mio. kr. og en mindreindtægt på 20,0 mio. kr. på grund af omlægning af beskæftigelsestilskud. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i på 24,92 pct. Roskilde Kommunes grundskyldspromille for var på 24,47 promille, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 26,05 promille. 5

4 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoforbrug vedr. anlæg udgør 241,1 mio. kr. i, hvilket er 17,8 mio. kr. mindre end oprindelig budgetteret. Det samlede beløb dækker over afvigelser vedrørende både anlægsindtægter og anlægsudgifter. På det skattefinansierede anlægsområde er der et samlet netto mindreforbrug på 17,8 mio. kr. fordelt med merindtægter på 30,5 mio. kr. vedr. ejendomssalg, merudgifter på 3,7 mio. kr. vedrørende byggemodning og merudgifter på 8,9 mio. kr. fra de øvrige anlæg. Merindtægten på salg af grunde og bygninger skyldes bl.a., at kommunen i slutningen af fik solgt flere grunde i Trekroner end der var budgetteret med. Udgifterne til byggemodning og køb af jord er 3,7 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Der er overførte projekter fra på i alt 19,7 mio. kr. På de øvrige skattefinansierede anlæg har der været et merforbrug på 8,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I er der foretaget budgetændringer med i alt 129,9 mio. kr., hvoraf overførslerne fra udgør 86,0 mio. kr. Netto anlægsudgifter priser, +=udgifter, -=indtægter Vedtaget budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Afvigelse (+=mindreforbrug/ -=merforbrug) Skattefinansieret Anlæg Økonomiudvalget 32,9 1,8 30,4 16,3-14,5 Skole- og Børneudvalget 37,1 43,5 36,7 54,2-10,7 Kultur- ig Idrætsudvalget 12,2 17,1 16,3 20,5-3,4 Teknik- og Miljøudvlaget 49,7 62,3 33,4 74,7-12,5 Forebyggelses- og Socialudvalget 5,5 3,6 6,6 4,6-1,0 Ældre- og Omsorgsudvalget 20,1 151,3 6,5 118,0 33,3 Anlæg i alt 157,4 279,6 129,9 288,4-8,9 Ejendomssalg -105,7-41,1-68,2-71,6 30,5 Byggemodning (inkl. køb af jord) 11,2 20,6 17,4 24,3-3,7 Skattefinansieret anlæg i alt 62,9 259,0 79,1 241,1 17,8 Brugerfinansieret -1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlægsområdet total 61,7 259,0 79,1 241,1 17,8 1.5 Befolkningsudvikling I løbet af er der kommet 652 flere indbyggere i kommunen. Indbyggertallet er dermed pr. 1. januar 2012 steget til indbyggere. I perioden har der været befolkningstilvækst, ganske som Roskilde Kommune har oplevet det igennem hele 2000-tallet, kun afbrudt af et mindre fald i indbyggertallet på 0,4 pct. i Der har i de seneste år på grund af finanskrisen ikke været særlig stor aktivitet på ejendomsmarkedet, herunder heller ikke vedrørende grundsalg og nybyggeri. Når Roskilde Kommune i den periode alligevel oplever en befolkningstilvækst, som er noget større end tilgangen af nye boliger tilsiger, så skyldes det, at kommunen efter perioden med meget stor aktivitet på ejendomsmarkedet også havde et antal boliger stående tomme. I de sidste år er disse tomme boliger blevet beboet, og det er den primære baggrund for den fortsatte befolkningstilvækst. I er der tillige begyndt at komme lidt gang i salget af grunde igen. Der er en forholdsvis stor vækst i antallet af årige samt af ældre over 65, hvorimod antallet af børn i alderen 0-16 år og voksne mellem 60 og 64 er faldende. 6

5 Indb. pr. 1. januar Befolkningsudvikling År Befolkning i alt Alder Antal pr. 1. januar Antal pr. 1. januar 2012 Ændring fra til (-3,5%) (-0,7%) (6,6%) (0%) (-5,6%) (5,1%) (2,7%) (0,8%) 1.6 Låneoptagelse og likvide aktiver Den samlede nettolåneoptagelse i var på 103,9 mio. kr., hvilket er 26,4 mio. kr. mere end budgetteret. Roskilde Kommunes samlede gæld er i alt forøget med 41,0 mio. kr. i løbet, hvilket blandt andet skyldes låneoptagelse vedrørende ældreboliger som følge af ændret udgiftsprofil over årene i anlægsprojektet. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 62,7 mio. kr. i, hvilket er meget tæt på det budgetterede niveau på 63,7 mio. kr. Renteudgifterne vedrørende langfristet gæld har til gengæld været langt lavere end budgetteret, i alt 22,7 mio. kr. imod de budgetterede 37,5 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af det lave renteniveau under den økonomiske krise. Roskilde Kommunes samlede gæld udgør således med udgangen af i alt 1.262,8 mio. kr. Dette svarer til en gæld ved udgangen af på kr. pr. indbygger, hvilket er en stigning på 382 kr. pr. indbygger. 7

6 Langfristet gæld* Årets priser Budget Gæld pr. indbygger Langfristet gæld, primo 1.178, , , Låneoptagelse 87,6 77,5 103,9 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) 15,7-0,2 Afdrag -59,6-63,7-62,7 Langfristet gæld, ultimo 1.221, , , heraf vedrørende selvejende institutioner 1,6 1,3 Renteudgifter (ekskl. swapaftaler) -18,4-37,5-22,7 *ekskl. finansielt leasede aktiver. Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af i alt 218,6 mio. kr. Det er en stigning på 243,7 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Der var budgetteret med en stigning på 7,6 mio. kr. Den likvide beholdning består af obligationer, indskud i pengeinstitutter og en kontantbeholdning. Roskilde Kommune har i løbet af øget beholdningen af obligationer med 233,4 mio. kr. Beholdning af Likvide aktiver - Årets priser Primo Primo Ændring Kr. Ultimo Kontante beholdninger 2,6 2,7 0,2 2,8 Indskud i pengeinstitutter mv. -282,0-191,1 10,2-181,0 Obligationer 411,7 163,3 233,4 396,7 Likvid beholdning i alt 132,4-25,2 243,7 218,6 Nedenstående graf viser udviklingen i den likvide beholdning i Daglig saldo Gennemsnitlig beholdning over de seneste 3 måneder Gennemsnitlig likviditet efter Kassekreditregelen Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditregel er steget fra 181,9 mio. kr. ved begyndelsen af året til 261,9 mio. kr. ved udgangen af. Faldet i kommunens likviditet, der er set siden 2008 er således stoppet. Likviditeten forventes at stige yderligere i Kassekreditreglen foreskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 8