Grønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby

Transkript

1 Dette er et eksempel på et grønt regnskab for en landbrugsbedrift. Eksemplet omfatter alle de områder, der indgår i modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Eksemplet er baseret på et grønt regnskab, der er udarbejdet for en landbrugsbedrift på Sjælland i foråret Eksemplet er anonymt, da ejerens navn og adresse er ændret. Grønt Regnskab Lars Hansen Nygård Landmandsvej Grønby S:\SKH\Grregnsk\0196 Gro.wpd

2 Indledning Ejer: Gårdnavn: Adresse: Rita og Lars Hansen Nygård Landmandsvej 7, Bymarken 9999 Grønby Tlf Regnskabsår: Miljøtilsynsmyndighed Kommune: Storkøbing Amt: X-amt Derudover er Plantedirektoratet miljøtilsynsmyndighed. Bedriftsbeskrivelse Hovedaktiviteten på bedriften er produktion af smågrise og slagtesvin. Planteproduktionen er arbejdsmæssigt og økonomisk en biaktivitet. Miljøgodkendelser Der er inden godkendelser. 116 DE registreret hos kommunen. Væsentligste ressource- og miljømæssige parametre Kvælstofoverskud, fosforoverskud, pesticidforbrug, energiforbrug og vandforbrug. Medarbejdere. Der er ansat én medhjælper. Regnskabet er gennemgået med medhjælperen. Bedriftens vigtigste nøgletal Kvælstofoverskud, kg N pr. ha Fosforoverskud, kg P pr. ha Pesticidforbrug, kg aktivstof pr. ha 1,40 0,96 1,42 Pesticidforbrug, behandlingsindex 1,40 1,32 1,40 Energiforbrug i alt, 1000 MJ Vandforbrug i alt, m

3 Landmandens redegørelse Nygård er et almindeligt landbrug med svine- og planteproduktion. Bedriften består af Nygård som hovedenhed og en mindre ejendom beliggende ca. 2 km fra Nygård. I de senere år har bedriften deltaget i udvikling af kvalitets- miljøstyringssystemer. Dels slagteriet Steff-Houlbergs ISO-certificerede svineproduktion og dels KVAMILLA, der er et certificeret system efter de internationale standarder ISO Bedriften er på 3. år certificeret. Deltagelse i udvikling af disse systemer og nu Grønt Regnskab er bl.a. sket ud fra et ønske om at synliggøre forbruget af hjælpestoffer og derigennem sikre en løbende forbedring af udnyttelsen af ressourcerne. Der er samtidig en forventning om, at grønne regnskaber på længere sigt kan medvirke til en koordinering og forenkling af myndighedernes krav til registreringer og indberetninger. Ud over næringsstoffer, pesticider og energi har vi i dette regnskab især valgt at fokusere på vandforbruget. Det skyldes, at vi har haft mistanke om, at vandforbruget har været større end hvad der betragtes som et normalt forbrug. Dette er Nygård s første grønne regnskab, men der er tidligere år udarbejdet analyser for næringsstoffer, pesticider og energi. Det er derfor muligt at vurdere årets resultat i forhold til tidligere år. Nygård er godkendt til produktion af Antonius grise og pr. 1. januar 1999 også UK grise. I foråret 1997 blev et nyt staldafsnit til løsgående drægtige søer taget i brug er således det første hele år med dette staldsystem. Hvert år i marts udtages N-min analyser forud for såning af fabriksroer. Behovet for kvælstof fastsættes derfor meget nøjagtigt. Der er på bedriften en sukkerkvote på 36 tons Polsukker. Nygård, Sjælland, den 20. marts Lars Hansen Rita Hansen 2

4 Ekstern erklæring Jeg har ydet assistance med at udarbejde det af Lars Hansen aflagte grønne regnskab for 1998 for bedriften Nygård beliggende på adressen Landmandsvej 7, 9999 Grønby. Assistancens formål og omfang Jeg har tilrettelagt og udført mit arbejde med det formål at assistere Lars Hansen med at aflægge det grønne regnskab i overensstemmelse med modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Det grønne regnskab er udarbejdet på grundlag af bedriftens registreringer, meddelte oplysninger samt retningslinierne beskrevet under datagrundlag og regnskabspraksis. Min assistance har omfattet følgende: & Opstilling af det grønne regnskab på grundlag af forelagt talmateriale, herunder sikring af, at alle forhold, der indgår i modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter, er medtaget i det grønne regnskab. & Udregning af nøgletal & Opstilling af referencetal Konklusion Det grønne regnskab for Nygård er efter min opfattelse opgjort i overensstemmelse med modellen for grønne regnskaber for landbrugsbedrifter samt de retningslinier, der er beskrevet i afsnittet datagrundlag og regnskabspraksis. Alle væsentlige forhold, som jeg er bekendt med, er medtaget i det grønne regnskab. Der er efter min opfattelse en god og sikker registrering af de anvendte data. Det er min vurdering, at det grønne regnskab giver et godt billede af bedriftens udnyttelse af hjælpestoffer og bedriftens påvirkning af miljøet. Konsulent NN Storkøbing, den 25. marts

5 Datagrundlag og regnskabspraksis Dette er Nygård s første grønne regnskab. Årets resultater er sammenlignet med resultater fra 1997 og 1996 vedrørende næringsstofbalancer, pesticider og energi. Analyser for de foregående år er udarbejdet i forbindelse med deltagelse i KVAMILLA, kvalitetsog miljøstyring. Bedriften har været certificeret i over 2 år og skal hovedefterprøves igen i efteråret Statusbeholdningen af korn er opgjort ud fra et skøn over antal m 3 på lager. Det giver en vis usikkerhed på størrelsen, men det skønnes at være uden betydning for det samlede næringsstofregnskab. Bedriftens planlægning og registrering finder sted på Bedriftsløsning Mark og Svin. En stor del af de data, der ligger til grund for det grønne regnskab, er hentet derfra. Derudover er der fremskaffet data fra følgende kilder: Næringsstoffer: Pesticider: Energi: Vand: Gødningsregnskab Sprøjtejournal Driftsregnskab Vandmåler Driftsregnskab Købs- og salgsbilag Måleraflæsning Købs- og salgsbilag Statusopgørelser følger det økonomiske regnskab og flere beholdningsopgørelser er hentet fra dette. Efterfølgende er vist de benyttede opgørelsestidspunkter. Beholdningsopgørelser Beholdninger, start/slut periode: Husdyrgødning Afgrøder Besætning Indkøbt foder Elforbrug 1. august 31. december 31. december 31. december 1. november Registrerede beholdninger af husdyrgødning pr. 1. august er anvendt ved udarbejdelse af næringsstofregnskabet. Det skyldes, at der ikke er registreret beholdninger af husdyrgødning pr. 31. december. Det vurderes, at det ikke har betydning for næringsstofregnskabet, da produktionen har været jævn. Der er registreret jordbeholdninger af udsæd. Elforbruget er angivet for perioden 1. november oktober, der er afregningsperioden. Der er ikke foretaget aflæsning af elmålere pr. 31. december. 4

6 Areal og produktion Bedriftens areal og produktion fremgår af det følgende. Bedriftens areal Dyrket areal 63,9 ha 63,9 ha 63,9 ha Ikke dyrket areal 1,6 ha 1,6 ha 1,6 ha Bedriftens areal i alt 65,5 ha 65,5 ha 65,5 ha Harmoniareal (krævet areal til husdyrgødning) 65,3 ha 64,7 ha 61,8 ha Der overføres en mindre mængde husdyrgødning til en søn, der har en mindre landbrugsejendom i nærheden. Derved er kravet til harmoniareal opfyldt. Der er udarbejdet en skriflig overførselsaftale. Jordtype Det dyrkede areal omfatter følgende jordtyper: JB 6, fin sandblandet lerjord 63,9 ha Vanding Areal, der kan vandes: 0 ha Afgrøder Vårbyg 8,0 ha 9,2 ha 9,2 ha Vinterbyg 16,0 ha 15,5 ha 17,4 ha Vinterhvede 25,1 ha 24,6 ha 22,7 ha Fabriksroer 7,5 ha 7,5 ha 8,0 ha Vinterraps, incl. non-food 7,3 ha 7,1 ha 6,0 ha Det producerede korn anvendes til opfodring i egen bedrift. Fabriksroer og vinterraps sælges. Der er etableret planlager med beluftning med kapacitet til en normal høst. 5

7 Areal og produktion (fortsat) Bedriftens husdyrbesætning er beskrevet i efterfølgende skema. Staldsystemet er med gylle fra slagtesvin og ungsvin og staldgødning og ajle fra søer. Husdyr Årssøer 150 stk. 130 stk. 130 stk. Smågrise produceret 2750 stk stk stk. Slagtesvin produceret 1849 stk stk stk. Harmonikrav Antal DE i alt, egen besætning 111 DE 110 DE 105 DE Antal DE, afsat i husdyrgødning 5 DE 5 DE 5 DE Antal DE, modtaget i husdyrgødning DE DE DE Antal DE incl. afsat/modt. husdyrgødning 106 DE 105 DE 100 DE Antal til udbringning af husdyrgødning 63,9 ha 63,9 ha 63,9 ha Antal DE pr. ha. 1,7 DE/ha 1,7 DE/ha 1,6 DE/ha Områdeudpegninger Der er ingen direkte områdeudpegninger, men en del af bedriftens areal er omfattet af kommunens udpegninger af arealer til opstilling af vindmøller. 6

8 Tekniske anlæg Der er følgende tekniske anlæg på bedriften, der har væsentlig betydning for produktion og miljøpåvirkninger. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning Type: Kapacitet: Byggeår: Kontrolår: Flydelag: Gyllebeholder 800 m³ Gødning Møddingsplads 300 m³ Derudover er der opbevaringsplads til ca. 70 m³ i forbeholder og spalter. Der er 20 m³ pumpebrønd til møddingsvand. For at opnå tilstrækkelig opbevaringskapacitet udbringes gylle til raps om efteråret. Spildevandsanlæg Art spildevand: Anlægstype: Anlægsår: Bortledning: Husholdningsspildevand Mekanisk renseanlæg (septiktank, trixtank) 1988 Til drænsystem Skyllevand, marksprøjte Samletank 1996 Gyllebeholder Fylde- og vaskepladser Plads, type: Befæstning, type: Anlægsår: Bortledning: Vaskeplads for marksprøjte og maskiner Betondække. Ingen fedtudskiller 1996 Opsamling til gyllebeholder Brændstoftanke Tank, type: Kapacitet: Placering: Dieselolietank 1800 l På loft i driftsbygning Fyringsolietank 2500 l Jordtank, ca Den nedgravede olietank er registreret hos kommunen. 7

9 Tekniske anlæg (fortsat) Vandindvindingsanlæg Type: Anvendelse: Indvindingstilladelse: Egen boring Drift og husholdning Ingen. Etableret 1960 Vandforsyningen har gennem årene været fuldt i stand til at levere bedriftens behov for vand. Vandkvaliteten kontrolleres jævnligt. I 1998 er konstateret en mindre overskridelse af den bakteriologiske grænse. Boring og anlæg er blevet renset og problemet er løst. 8

10 Næringsstoffer Der er udarbejdet et regnskab for næringsstofferne N, P og K. Kvælstofregnskab - bedriften, kg N Foder og halm indkøbt Handelsgødning Udsæd Dyr indkøbt Deposition Afgrøder, start beholdning Husdyrgødning, start beholdning Tilført til bedriften i alt Dyr solgt (solgt/døde eller tilvækst) Afgrøder solgt Husdyrgødning solgt Afgrøder, slut beholdning Husdyrgødning, slut beholdning Bortført fra bedriften i alt Kvælstofoverskud, kg N i alt Kvælstofoverskud, kg N pr. ha Referencetal - kvælstofoverskud, kg N pr. ha Beholdningsopgørelsen for afgrøder består alene af korn til opfodring. Opgørelsen i de 3 år er foretaget bedst muligt ved opmåling af rummængden i siloer. Der er beregnet et referencetal for bedriftens kvælstofoverskud. Ved 1,7 DE pr. ha er referencetallet 150 kg N i overskud pr. ha. Der er ret betydelige udsving i kvælstofoverskuddet over de 3 år. Det skyldes blandt andet udsving i høstudbytterne. Det gennemsnitlige kvælstofoverskud for de 3 år ligger pænt under referencetallet. 9

11 Næringsstoffer (fortsat) Der indkøbes ikke fosfor i handelsgødning, da tilførslen af fosfor til bedriften gennem indkøbet af foder er tilstrækkeligt til at dække afgrødernes behov. Fosforregnskab - bedriften, kg P Foder og halm indkøbt Udsæd Dyr indkøbt Afgrøder, start beholdning Husdyrgødning, start beholdning Tilført bedriften i alt Dyr solgt (solgt/døde eller tilvækst) Afgrøder solgt 415, Husdyrgødning solgt Afgrøder, slut beholdning Husdyrgødning, slut beholdning Bortført fra bedriften i alt Fosforoverskud, kg P i alt Fosforoverskud, kg P pr. ha Referencetal - fosforoverskud, kg P pr. ha Fosforoverskuddet i de 3 år på kg pr. ha er i overkanten af det nødvendige og ønskede. Et overskud på 3-5 kg fosfor pr. ha er tilstrækkelig til at opretholde et normalt niveau for plantetilgængeligt fosfor i jorden. Der skal derfor ses på muligheden for at reducere fosfortilførslen i indkøbt foder. Det skal vurderes, om foderets fosforindhold kan reduceres uden at det forringer slagtesvinenes tilvækst. 10

12 Næringsstoffer (fortsat) Kaliumregnskab - bedriften, kg K Foder og halm indkøbt Handelsgødning Udsæd 32, Dyr indkøbt Afgrøder, start beholdning Husdyrgødning, start beholdning Tilført til bedriften i alt Dyr solgt (solgt/døde eller tilvækst) Afgrøder solgt Husdyrgødning solgt Afgrøder, start beholdning Husdyrgødning, slut beholdning Bortført fra bedriften i alt Kaliumoverskud, kg K i alt Kaliumoverskud, kg K pr. ha Referencetal - kaliumoverskud, kg K pr. ha Kaliumoverskuddet er i gennemsnit for de 3 år en anelse højere end nødvendigt. Det har imidlertid ikke nogen negativ miljøpåvirkning. Det skal vurderes, om det er muligt at reducere indkøbet af kalium i handelsgødning. Det skal dog bemærkes, at kaliumregnskabet er behæftet med større usikkerhed end kvælstof- og fosforregnskabet, fordi indholdet af kalium i foder og afgrøder varierer mere end indholdet af de to andre næringsstoffer. Derfor skal kaliumregnskabet vurderes med lidt større forsigtighed. 11

13 Pesticider Anvendte sprøjtemidler, kg/l/gram Fareklasse Ukrudtsmidler Agil Lokalirriterende 3,7 l Betanal Optima Ingen 18,8 l Boxer Lokalirriterende 15,6 l Burrestop Lokalirriterende 6 l Ethosan Ingen 1 l 1,5 l 3,2 l Express Ingen 0,1 kg 0,1 kg Fusilade X-tra Lokalirriterende 7,5 l Goltix WG Ingen 15,8 kg 15 kg 26,4 kg Herbasan Ingen 5,3 l 15 l 21,5 l Matrigon Ingen 3,8 l 7,1 l 3 l Roundup 2000 Lokalirriterende 36,4 l 0,5 l 20,4 l Safari Sundhedsskadelig 0,2 kg Stomp SC Ingen 35,6 l 39,5 l Tolkan Sundhedsskadelig 34,5 l 39,5 l Treflan Lokalirriterende 14,6 l Ally Ingen 0,2 kg Kerb 500 SC Sundhedsskadelig 8,5 l Mylone-P 3,8 l 61,9 l Arelon fl.e Sundhedsskadelig 24,9 l Svampemidler Tilt top Lokalirriterende 9,7 l 7,1 l Rival Lokalirriterende 5,2 l Tilt Megaturbo Lokalirriterende 9,1 l Skadedyrsmidler Fastac Sundhedsskadelig 3,1 l 1,4 l Pesticidforbrug, kg aktivstof Aktivstof i alt, kg 88,6 60,6 91 Aktivstof, kg pr. ha 1,40 0,96 1,42 Referencetal - aktivstof, kg pr. ha 1,2 1,2 1,2 12

14 Pesticider (fortsat) Pesticidforbrug, behandlingsindex Fabriksroer 2 1,1 1,8 Vinterbyg 1,1 0,9 1,7 Vinterraps 3 3,8 0,5 Vårbyg 3,5 1,0 1,0 Gns. behandlingsindex, bedriften 1,4 1,32 1,40 Referencetal - behandlingsindex, bedriften 1,67 1,66 1,67 Behandlingsindex fordelt på skadevoldere i seneste periode Afgrøde Ukrudt Vækst reg. Sygdomme Skadedyr Kvik I alt Reference Vårbyg 1,57 0,3 1,6 3,47 1 Fabriksroer 1,81 0,18 1,99 3 Vinterbyg 0,63 0,5 1,13 1,6 Vinterhvede 0,73 0,3 0,43 1,46 1,6 Vinterraps 1,44 1,6 3,04 1,4 Forbruget af pesticider varierer noget over de 3 år. Det skyldes først og fremmest, at behovet for at anvende pesticider varierer på grund af forskelle i angreb af sygdomme og skadedyr. Der er generelt registreret et lavt forbrug af pesticider sammenlignet med forbruget på andre tilsvarende bedrifter. I 1998 forekommer der et højt forbrug af midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i vårbyg. Dette bør der ses nærmere på. Forbrug i vinterraps er også rigelig stort. I vinterraps kan forbruget af ukrudstsmidler reduceres ved såning på stor rækkeafstand kombineret med radrensning. Det vil blive overvejet. 13

15 Energi Nedenfor er vist bedriftens direkte energiforbrug. Forbruget af el i husholdningen (privatforbruget) indgår ikke. Energiforbrug, kwh/kg/l El kwh kwh kwh Dieselolie 5104 l 6057 l 4836 l Energi forbrug 1000 MJ El 187,1 205,9 204,8 Dieselolie 184,8 219,2 175,1 Energiforbrug i alt 371,8 425,1 379,9 Energiforbrug - stalden, 1000 MJ pr. DE El 1,7 1,9 2,0 Energiforbrug i alt 1,7 1,9 2,0 Energiforbrug - marken 1000 MJ pr. ha Dieselolie 2,9 3,5 2,8 Energiforbrug i alt pr. ha 2,9 3,5 2,8 Elforbrug Hele forbruget af el sker i stalden. Væsentlige kilder til forbrug er kornbehandling og male-blandeanlæg til produktion af foder til grisene. Derudover kan nævnes ventilationsanlæg, der i de fleste staldafsnit er et almindeligt undertryksanlæg, samt varmelamper ved diegivende søer. Dieselforbrug Alt markarbejde udføres med egne maskiner. Undtaget er såning og optagning af fabriksroer, der udføres af maskinstation. Et referenceforbrug kan derfor opstilles ud fra ca. 100 l dieselolie pr. ha, svarende til et total forbrug på ca l pr. år. Ud fra dette er bedriftens registrerede forbrug meget lavt. 14

16 Vand Der blev opsat vandmåler i 1996, så 1997 er det første år, hvor vandforbruget er registreret. Vandforbruget registreres samlet for hele bedriften. Det forholdsvis beskedne vandforbrug til vask af maskiner og marksprøjtninger er anslået. Der er kun udarbejdet referencetal for Der er ikke noget forbrug af vand til markvanding. Vandforbrug, m³ Vandforbrug stalden 3998 m³ 3624 m 3 Vandforbrug marken, samt vask af maskiner, ca. 100 m³ 100 m 3 Vandforbrug i alt 4098 m³ 3724 m³ Vandforbrug stalden, m³ pr. DE 36,0 m³ Vandforbrug marken, m³ pr. ha incl. vask 1,5 m³ Referencetal - vandforbrug stalden, m³ pr. DE 31,8 m³ Referencetal - vandforbrug marken, m³ pr. ha 1,5 m³ Forskellen mellem det registrerede vandforbrug og referenceforbruget er totalt ca. 450 m³. Beregning af et referenceforbrug ud fra normtal er behæftet med en vis usikkerhed, men alt tyder på et ikke uvæsentlig overforbrug. Dette fremkommer formentlig ved et øget spild fra drikkesystemet, især i klimastalden. Der er planer om sammen med en svinefodringskonsulent at se nærmere på dette forhold. 15

17 Affald På bedriften er de væsentlige affaldstyper beskrevet i følgende opstilling. Nogle af affaldstyperne kræver speciel behandling og bliver derfor afhentet på bedriften af specialtransport (døde dyr). Affaldsmængderne er skønnet. Affald, opbevaring og bortskaffelse Art affald: Opbevaring: Bortskaffelse: Mængde pr. år: Spildolie og andet olieafffald Driftsbygning Kommunal modtageplads ca.100 l Animalsk affald (døde dyr) Container Destruktionsanstalt ca kg Medicinrester og tom emballage Aflukket skab Kommunal modtagestation ca. 20 kg Kemikalieemballage Aflukket rum Kommunal modtagestation ca. 100 kg Metalaffald Afgrænset plads ved driftsbygning Jernhandel ca kg Der har ikke været nogen pesticidrester, der skulle bortskaffes som affald. 16

18 Arbejdsmiljø I foråret 1998 blev bedriften gennemgået af en konsulent i arbejdsmiljø og sikkerhed fra landbrugscentret. Gennemgangen havde primært til formål at checke arbejdssikkerheden på bedriften. I gennemgangen deltog bedriftens medhjælper. Gennemgangen gav anledning til, at sikkerheden efterfølgende er blevet forbedret på 3 områder. Der er etableret afskærmning ved 2 loftlemme. Der er indkøbt nye og bedre personlige værnemidler til brug ved marksprøjtning. Der er iværksat flere tiltag for at begrænse støvmængden i svinestalden, herunder en ændret håndtering af halm til strøelse. Ulykker Der er kun registreret en enkelt mindre ulykke i Bedriftens medarbejder fik i foråret forstuvet foden i forbindelse med flytning af maskiner i maskinhuset. Der er aftalt en anden fremgangsmåde fremover. Støv og skadelige gasser Der er registreret gener på grund af støv i svinestalden. Der er iværksat flere tiltag for at begrænse støvmængden fra blandt andet halmen. Bekæmpelsemidler og rengøringsmidler Der er ikke registreret uheld eller gener i forbindels med arbejdet med bekæmpelsesmidler og rengøringsmidler. Der anvendes altid personlige værnemidler. Løft og arbejdsstillinger Lars Hansen har i perioder problemer med ondt ryggen. Tunge løft undgås. Støj I forbindelse med fodring er der meget støj i svinestalden. Arbejdspladsvurdering Der er endnu ikke udarbejdet nogen arbejdspladsvurdering. Det vil ske i løbet af Arbejdspladsbrugsanvisning Der er udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for følgende grupper af stoffer: Fodermidler, medicin, rengøringsmidler og bekæmpelsesmidler. 17

19 Natur- og kulturværdier Nygård er beliggende i et åbent landskab uden skov. Det er et decideret landbrugsområde. Området er dog præget af mange små naturelementer som læhegn, vandhuller og småplantninger for vildtet. Landskabet er et let kuperet morænelandskab. Natur- og kulturværdier Element: Type Antal/længde/areal Etablering Tilstand Læhegn 3-rækket løvtræ 7,2 km 1994 Nyetableret Vandhuller 3 stk. Nyoprenset Gravhøje 2 stk. Lars Hansen har planlagt at etablere nogle småplantninger for vildtet i markhjørner og i nærheden af de to af vandhullerne. 18

20 Tillæg til eksempel, Grønt Regnskab for Lars Hansen, Nygård. Stald- og markbalancer Der indgår altid et næringsstofregnskab for hele bedriften i et grønt regnskab. Det kan suppleres med stald- og markbalancer, dvs. næringsstofregnskaber for henholdvis husdyrproduktionen og planteproduktionen. I det følgende er vist et eksempel på stald- og markbalancer. 19

21 Næringsstoffer Kvælstofregnskab - stalden, kg N Foder i alt Dyr indkøbt Dyr solgt (solgt/døde eller tilvækst) Husdyrgødning ab dyr, kg N i alt Strøelse Stald- og lagertab (beregnet, her 18% ) Husdyrgødning ab lager, kg N i alt Husdyrgødning, start beholdning Husdyrgødning solgt Husdyrgødning, slut beholdning Husdyrgødning udbragt, kg i alt (beregnet) Husdyrgødning udbragt, kg i alt (opgjort) Husdyrgødning ab dyr, kg N pr. DE Husdyrgødning ab lager, kg N pr. DE Kvælstofregnskab - marken, kg N Handelsgødning Husdyrgødning udbragt (beregnet) Udsæd Deposition Tilført marken i alt S:\SKH\GRREGNSK\0233 sta.wpd Afgrøder produceret (netto) Kvælstofoverskud, kg N i alt Kvælstofoverskud, kg N pr. ha Referencetal - kvælstofoverskud, kg N pr. ha

22 Næringsstoffer (fortsat) Fosforregnskab - stalden, kg P Foder i alt Dyr indkøbt Dyr solgt (solgt/døde eller tilvækst) Husdyrgødning ab dyr, kg P i alt Strøelse Husdyrgødning ab lager, kg P i alt Husdyrgødning, start beholdning Husdyrgødning solgt Husdyrgødning, slut beholdning Husdyrgødning udbragt, kg P i alt (beregnet) Husdyrgødning udbragt, kg P i alt (opgjort) Husdyrgødning ab dyr, kg P pr. DE Husdyrgødning ab lager, kg P pr. DE Fosforregnskab - marken, kg P Handelsgødning Husdyrgødning udbragt (beregnet) Udsæd Tilført marken i alt Afgrøder produceret (netto) Fosforoverskud, kg P i alt Fosforoverskud, kg P pr. ha Referencetal fosforoverskud, kg P pr. ha

23 Næringsstoffer (fortsat) Kaliumregnskab - stalden, kg K Foder i alt Dyr indkøbt Dyr solgt (solgt/døde eller tilvækst) Husdyrgødning ab dyr, kg K i alt Strøelse Husdyrgødning ab lager, kg K i alt Husdyrgødning, start beholdning Husdyrgødning solgt Husdyrgødning, slut beholdning Husdyrgødning udbragt, kg K i alt (beregnet) Husdyrgødning udbragt, kg K i alt (opgjort) Husdyrgødning ab dyr, kg K pr. DE Husdyrgødning ab lager, kg K pr. DE Kaliumregnskab - marken, kg K Handelsgødning Husdyrgødning udbragt (beregnet) Udsæd Tilført marken i alt Afgrøder produceret (netto) Kaliumoverskud, kg K i alt Kaliumoverskud, kg K pr. ha Referencetal - kaliumoverskud, kg K pr. ha

24 Næringsstoffer (fortsat) Fosfor- og kaliumoverskuddet i marken svarer til fosfor- og kaliumoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab i stald og lager. Kvælstofoverskuddet på bedriften svarer til kvælstofoverskuddet i marken + stald- og lagertabet. Kvælstofoverskud - marken, kg N i alt Stald- og lagertab, kg N i alt Kvælstofoverskud, bedriften kg N i alt