Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager til malkekøer J.nr: 93S-2462-Å Bevillingsmodtager: Eirik Vinsand Adresse: Asnæs Skovvej 52 Postnummer: 4400 Kalundborg Projektets begyndelsesdato: 1. august 2000 Projektets afslutningsdato: 30. september 2002 Projektets baggrund og målsætning Det er et mål for økologisk landbrug at arbejde så meget som muligt i lukkede kredsløb og benytte sig af stedlige ressourcer. Selvforsyning med foder er et naturligt led i den økologiske kredsløbs- og helhedstankegang. Ved at producere alt foder på egen bedrift undgås megen transport, og dermed begrænses energiforbruget og belastningen af miljøet. Samtidig opnås større sikkerhed for foderets økologiske oprindelse og for produkter, der er GMO-fri. Det har været målet med projektet: At undersøge, om det er praktisk og økonomisk muligt for en økologisk malkekvægbesætning at blive 100 % selvforsynende med foder gennem etablering af et gårdanlæg til oliepresning, hvor gårdens egen avl af rapsfrø presses, således at rapskagerne kan indgå i og afbalancere besætningens foderration. At undersøge, hvor stort et rapsareal der skal til, for at man kan producere rapskager nok til at afbalancere besætningens foderration. At afprøve, om et gårdanlæg kan fremstille rapskager med en tilfredsstillende næringsstofsammensætning. At afprøve og analysere, om de producerede rapskager kan fremstilles, opbevares og håndteres, så man opnår en tilfredsstillende produktkvalitet af fodermidlet. At undersøge, om der kan sammensættes tilfredsstillende foderrationer til en malkekvægbesætning, der udelukkende består af hjemmeproduceret grovfoder, korn og rapskager, og afprøve foderrationerne i praksis. At beregne, hvordan det økonomiske resultat påvirkes ved at producere rapskager til opfodring i egen besætning. 1

2 Projektets gennemførelse og resultater 1. Dyrkning og høst af vinterraps I 2000 blev der høstet 1. års omlægningsraps på 23 ha. Udbyttet var 37 hkg/ha. Rapsen var konventionelt etableret i august inden omlægning og sprøjtet for ukrudt. Marken var gødet med 28 t/ha dybstrøelse inden såning, og rapsen tilførtes yderligere 26 t/ha svinegylle om foråret. I alt 118 kg effektivt N/ha. I 2001 blev der direkte i hvidkløverstubben etableret 14,5 ha med vinterraps med en Väderstad Rapid såmaskine. Forinden var marken stubharvet 3 gange. Denne etableringsmetode blev valgt fordi det var for tørt til at pløje. Rapsen blev tilført 21 t/ha i kvæggylle om efteråret og 25 t/ha i svinegylle om foråret. I alt 82 kg effektivt N/ha. Udbyttet blev på 28 hkg/ha. Figur 1. Vinterraps sået efter hvidkløver (hvidkløverstubben er stubharvet og rapsen bredsået med en Väderstad) I 2002 blev der etableret knap 18 ha vinterraps efter rødsvingel og 12 ha efter hvidkløver. Rapsen blev angrevet af jordlopper og desværre blev rapsen efter hvidkløver ædt af snegle. Den overlevne vinterrapsmark var tilført 10 t/ha i dybstrøelse og 30 t/ha i kvæggylle i august samt 32 t/ha i svinegylle om foråret. I alt 121 kg effektivt N/ha. Udbyttet blev på 22 hkg/ha. 2

3 Figur 2. Angreb af agersnegle (gnav i bladkanterne) Figur 3. Angreb af rapsjordlopper (runde huller i Bladene) Ukrudtsbekæmpelsen var i 2000 lagt an på radrensning med såning af rapsen på stor rækkeafstnd. I midlertid er der meget spildraps på ejendommen, og der var lige så meget raps mellem rækkerne som i rækkerne. Derfor bredsås rapsen nu, og der foretages ingen ukrudtsbekæmpelse. Ved at satse på en god etablering og en god kvælstofforsyning til rapsen må rapsens egen konkurrenceevne klare ukrudtsreguleringen. Da jorden efter høst af hvidkløver til frø ofte er for tør til at pløje inden etablering af raps, vil rapsen fremover blive etableret efter korn. Det giver en senere etablering, men kan godt forsvares pga. det milde klima i området. 2. Opbevaring af rapsfrø, presning, opbevaring og håndtering af rapskager Rapsfrøene blev opbevaret i silo med 9% vand. I lukkede snegletransportører blev rapsfrøene transporteret til rapsmøllen. Imidlertid lavede skaller, flækkede frø og fedtstof en indvendig skal, så sneglen på et tidspunkt ikke kunne køre rundt længere. Derfor bør transport af rapsfrø foregå på en anden måde. Presningen i møllen levede ikke op til de lovede udpresningsmængder. Oliemølleproducenten mente rapsen skulle tørres yderligere ned til kun 6% vand, for at møllen kan presse tilstrækkeligt meget olie ud af frøene. Dette er ikke blevet afprøvet i projektet. Efter presning faldt rapskagerne ned i en silo under rapsmøllen. Pga. det høje fedtindhold dannede rapskagerne bro i siloen og kunne ikke på noget tidspunkt tømme sig selv. Til at begynde med blev rapskagerne blandet med korn i kraftfoderanlægget. Igen var der store problemer med brodannelser i silo og transportanlæg. Derfor blev rapskagerne blandet i fuldfoderet og udfodret på foderbordet. Dyrene har stor appetit på de fedtede rapskager, men de er svære at håndtere i et moderne silo og transportanlæg. Figur 4. Rapsmøllen 3

4 Rapskagerne blev analyseret efter NIT-metoden og sammensætningen fremgår af nedenstående tabel 1. Fedtindholdet ligger på 23% hvilket er ca. dobbelt så højt som i indkøbte fedtrige rapskager. Tabel 1. Analyse af de hjemmeproducerede rapskager Analyse Resultat i % af tørstof Metode Protein 27,1 NIT Fedt 23,0 NIT Vand 9,0 NIT Træstof 11,6 NIT Råaske 4,8 71/250/EØF EFOS Kvæg 89,8 Modif. PD FO 8a/94 EFOS K.korr.in vivo 83,2 Beregning FEK pr. 100 kg 135,7 Modif. PD FO 8a/94 3. Sammensætning af foderrationer, iblanding af rapskager og udfodring Udfodring af foderrationer med rapskager er gennemført i to forsøgsperioder. Forsøgsperiode 1 var i vinterfodringsperioden fra den 1. marts til 13. marts Det var planen at hver forsøgsperiode skulle strække sig over 4 uger, men pga. af et kraftigt ydelsesfald i besætningen efter overgang til forsøgsfoderet, blev forsøgsperioden afkortet. I forbindelse med udbinding 2002 gennemførtes forsøgsperiode 2. Forsøgsperioden var fra den 22 maj til den 17 juni 2002 i alt 27 dage. Sammensætning af foderrationen i forsøgsperiode 1: Forsøgsfoderrationen til periode 1 blev sammensat således at det indkøbte kraftfoder ( Naturko C- 100 og Naturko A-100 ) blev erstattet af hjemmepressede rapskager og egen hvede, så sammensætningen af næringsstoffer afveg så lidt som muligt fra den oprindelige plan. Sammensætning og indhold i de foderrationer, der blev anvendt før og under forsøgsperiode 1 er angivet i tabel 2 og tabel 3. Tabel 2: Foderplan samt næringsstoffer før forsøgsperiode 1 1. kalv optimal (16 FE) Øvrige optimal (18 FE) Naturko C Naturko A-100, ensilage 3,6 3,2 Hvede 4,2 5,1 1. slæt græsensilage 3,5 4,2 Byghelsæd 3,5 4,2 Rajgræshalm 0,2 0,3 Økomin U (gram) Kridt (gram) Foder salt (gram) AAT (g/fe) PBV (g/fe) Fedtsyrer (g/fe) Ford. Cellevægge (g/fe) Tyggetid (min/fe)

5 Tabel 3: Foderplan samt næringsstoffer under forsøgsperiode 1 1. kalv optimal (15,8 FE) Øvrige optimal (17,8 FE) Rapskage 3,2 2,7 Hvede 5,9 6,5 1. slæt græsensilage 3,2 4,2 Byghelsæd 3,2 4,1 Rajgræshalm 0,3 0,3 Øko U (gram) Kridt (gram) Foder salt (gram) AAT (g/fe) PBV (g/fe) 7 6 Fedtsyrer (g/fe) Ford. Cellevægge (g/fe) Tyggetid (min/fe) Der er god overensstemmelse mellem indholdet af næringsstoffer i foderplanerne før og i forsøgsperioden bortset fra indholdet af fedtsyrer, som stiger fra (26) 24 g/fe til (48) 42 g/fe, hvilket er på højde med det maksimalt anbefalede til malkekøer Resultat i forsøgsperiode 1 Mælkeydelsen i kg EKM/ko faldt markant umiddelbart efter forsøgets start. Forsøgsperioden blev pga. ydelsesfaldet afkortet således. Yderligere ses, at den forventede mælkeydelse skulle stige igennem forsøgsperioden, mens den reelle mælkeydelse faldt markant umiddelbart efter forsøgets start. Efter forsøgsperioden steg mælkeydelse omtrent til niveauet for den forventede mælkeydelse. I forsøgsperiode 1 var der således en negativ påvirkning af mælkeydelsen ved at erstatte det indkøbte kraftfoder med de hjemmeproducerede rapskager. Den forventede mælkeydelse og den faktiske mælkeydelse før under og efter forsøgsperiode 1 fremgår af figur 5. Kg EKM/ko 25,0 24,5 24,0 23,5 23,0 22,5 22,0 21,5 Forsøgsperiode 21,0 22-feb 24-feb 26-feb 28-feb 02-mar 04-mar 06-mar 08-mar 10-mar 12-mar 14-mar 16-mar 18-mar 20-mar Dato Kg EKM/ko Forv. Figur 5: Mælkeydelsen og den forventede mælkeydelse før, under og efter forsøgsperiode 1. 5

6 Efterfølgende viste det sig, at den gennemførte NIT-analyse af rapskagerne ikke kan anvendes til rapskager med et fedtindhold over 12%, da kalibreringen ikke dækker dette område. Der blev derfor gennemført en kemisk analyse af kagerne med følgende resultat: Tabel 4. Kemisk analyse af de hjemmeproducerede rapskager Analyse Resultat i % af tørstof Metode Vand 11,3 71/393/EØF Råaske 4,1 71/250/EØF Råprotein (N x 6,25) 19,2 93/28/EØF Råfedt (Syrehyd.) 32,5 98/64/EF Træstof 11,8 92/89/EØF N-fri ekstraktstof 21,0 Beregnet EFOS Kvæg 87,6 PD FO 8a/94 FEK pr. 100 kg 141,9 PD FO 8a/94 Den kemiske analyse viser, at indholdet af råfedt i rapskagerne ligger helt oppe på 32 %, så køernes foderration i forsøgsperioden, som var afbalanceret efter NIT-analysen, i virkeligheden har indeholdt (57) 50 g fedtsyrer/fe hvilket er over det maksimale anbefalede indhold. Et højt indhold af fedtsyrer hæmmer især de cellolytiske bakterier i vommen, og ødelægger dermed foderomsætningen. Samtidig viser den kemiske analyse et lavere indhold af råprotein, og begge forhold kan være forklaringen på det markante ydelsesfald i forsøgsperioden Figur 6. Dybstrøelsesstalden på Mineslund 6

7 Sammensætning af foderrationen i forsøgsperiode 2 Ud fra erfaringerne i forsøgsperiode 1 blev forsøgsfoderet i periode 2 sammensat således, at kun C- blandingen erstattet af hjemmepressede rapskager. På denne måde kunne indholdet af fedtsyrer holdes på næsten samme niveau som i foderrationen anvendt inden forsøgsperiode 2. Sammensætning og indhold i de foderrationer der blev anvendt før og under forsøgsperiode 2 er angivet i tabel 5 og 6. Tabel 5: Foderplan samt næringsstoffer før forsøgsperiode 2 1. kalv optimal (16,4 FE) Øvrige optimal (18,4 FE) Naturko C-100 0,9 1,2 Naturko A-100, ensilage 3 2 Hvede 1,5 2 Frisk græs slæt græsensilage 1,8 2,4 Majs ensilage 1,8 2,4 Hø 0,4 0,5 KoMix Kløver Natur (g) Kridt (gram) Foder salt (gram) AAT (g/fe) PBV (g/fe) 3 2 Fedtsyrer (g/fe) Ford. Cellevægge (g/fe) Tyggetid (min/fe) Tabel 6: Foderplan samt næringsstoffer under forsøgsperiode 2 1. kalv optimal (16,4 FE) Øvrige optimal (18,4 FE) Rapskage 0,9 1,2 Naturko A-100, ensilage 3 2 Hvede 1,5 2 Frisk græs slæt græsensilage 1,8 2,4 Majs ensilage 1,8 2,4 Hø 0,4 0,5 KoMix Kløver Natur (g) Kridt (gram) Foder salt (gram) AAT (g/fe) PBV (g/fe) 0-1 Fedtsyrer (g/fe) Ford. Cellevægge (g/fe) Tyggetid (min/fe)

8 Resultat i forsøgsperiode 2 Mælkeydelsen var stigende umiddelbart efter forsøgsperiodens start, hvorefter den faldt til under det forventede niveau. Sammenlagt var den reelle mælkeydelse meget tæt på den forventede mælkeydelse. I forsøgsperiode 2 sås der ingen forskel i den reelle og den forventede mælkeydelse ved at erstatte noget af kraftfoderet med hjemmepressede rapskager. Den forventede mælkeydelse og den faktiske mælkeydelse før, under og efter forsøgsperiode 2 fremgår af figur 7 Kg EKM/ko 24,0 23,5 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 Forsøgsperiode 20,5 18-maj 22-maj 26-maj 30-maj 03-jun 07-jun 11-jun 15-jun 19-jun 23-jun Dato Kg EKM/ko Forv. Figur 7: Mælkeydelsen og den forventede mælkeydelse før, under og efter forsøgsperiode 2. Projektets resultater vurderet i forhold til projektets målsætning Resultater fra udfodringsforsøgene viser, at det med den foreliggende kvalitet af de hjemmepressede rapskager ikke har været muligt at gennemføre en fodring med 100% hjemmeproduceret foder uden et betydeligt fald i mælkeydelsen. Resultater fra dyrkning af økologisk vinterraps viser, at der under økologiske forhold kan høstes rimelige udbytter i vinterraps, men at især problemer med skadedyr gør dyrkningen usikker. Ved presning af rapsfrøene, på i dette tilfælde en Swea rapspresser, har det kun været muligt af presse 20% af frøvægten ud som olie. Hvis køernes foderration skal afbalanceres med i gennemsnit 1,5 FE hjemmeproducerede rapskager pr. ko pr. dag om året, skal der høstes 684 kg rapsfrø/ko svarende til udbyttet fra 0,36 ha vinterraps, hvis der regnes med et gennemsnitligt udbytte på 25 hkg/ha. Der kan således høstes ca FE/ha i rapskager. Resultater fra forarbejdningen af rapsfrøene viser, at det med den anvendte teknik ikke har kunnet lade sig gøre at fremstille rapskager med en tilfredsstillende næringsstofsammensætning, når rapskagerne alene skal gå ind og erstatte alt indkøbt kraftfoder. Projektet har også vist, at der er en del praktiske problemer forbundet med opbevaring og håndtering af de fedtrige kager. 8

9 Resultaterne fra fodringsforsøgene viser, at det med de foreliggende rapskager ikke har været muligt at fremstille en tilfredsstillende foderration baseret 100% på hjemmeproducerede fodermidler. Nye problemstillinger Hvis det ikke er teknisk muligt på denne eller andre gårdmøller at fremstille rapskager med et lavere fedtindhold, er rapskagerne hverken fodrigsmæssigt eller økonomisk interessante, som eneste hjemmeavlede proteinkilde til erstatning af indkøbt kraftfoder. Det vil i givet fald være nødvendigt at undersøge andre hjemmeavlede proteinkilders egnethed til at indgå i en fodring baseret på 100% hjemmeavlede fodermidler evt. i kombination med de meget fedtrige rapskager. Et ydelsesfald, som registreret under forsøgsperiode 1, er ikke acceptabelt, og betyder at det pt. ikke er økonomisk attraktivt, at anvende større mængder af hjemmeproducerede rapskager i malkekøernes foderrationer. Dato Underskrift 9