Samarbejdsplanen for kredsrådet

Transkript

1 Kredsrådet Syd- og Sønderjylland Samarbejdsplanen for kredsrådet Indholdsfortegnelse 1. Organisering af samarbejdet mellem rne og politiet i Syd- og Sønderjylland Det strategiske niveau Det operative niveau Det taktiske niveau Stabsfunktioner Overordnede mål for samarbejdet Strategi og mål for de enkelte samarbejdsområder Kredsrådet De udvalgte samarbejdsområder Det kriminalitetsforebyggende samarbejde, SSP og SSP Særlige kriminalitetsbekæmpende indsatser - Fokusområder: Særligt prioriterede kriminalitetsområder Jalousi og æresrelaterede forbrydelser, samt sædelighedsforbrydelser Behandlingssamarbejdet omkring misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer Myndighedssamarbejdet i øvrigt Bevillingsnævnssamarbejdet Beredskabskommissionssamarbejde Vejteknisk- og færdselssamarbejde - Forebyggelse - Trafik og færdsel Miljøsamarbejde Iværksættelse og godkendelse

2 Plan for samarbejdet mellem rne og politiet, samt andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i Syd- og Sønderjylland Indledning Kredsrådet begynder i 2009 sit tredje år og på den baggrund er samarbejdsplanen for kredsrådet vedtaget første gang den 10. september 2007 revideret. Det er sket dels med baggrund i de opnåede resultater på de udvalgte samarbejdsområder, dels med baggrund i ændringer i kriminalitetsudviklingen og endelig med baggrund i overordnede justeringer i forhold til gennemførelse af politireformen. 1. Organisering af samarbejdet mellem rne og politiet i Syd- og Sønderjylland Samarbejdet er organiseret i 3 niveauer: det strategiske - kredsrådet, det operative - lokalrådene og det taktiske lokalråd +, ligesom der tilknyttes stabsfunktioner. 1.1 Det strategiske niveau Kredsrådet udgør det strategiske niveau for hele politikredsen og består af borgmestrene i Varde, Fanø, Esbjerg, Vejen, Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg samt Politidirektøren i Syd- og Sønderjyllands Politi. Endvidere deltager kommunaldirektørerne fra de enkelte r, vicepolitidirektøren, chefpolitiinspektøren, chefanklageren, sekretariatschefen, politiinspektøren for lokalpolitiet og leder af Det kriminalpræventive Sekretariat i kredsrådsmøderne. Politidirektøren er formand i kredsrådet. Borgmesteren i Tønder er næstformand i kredsrådet. Der henvises i øvrigt til forretningsordnen for kredsrådets arbejde. 1.2 Det operative niveau ene i Varde, Fanø, Esbjerg, Vejen, Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg r udgør hver især i hver det operative niveau i forhold til kredsrådet. Der lægges afgørende vægt på, at politiet bevarer og udbygger det fornødne lokalkendskab samt en tæt kontakt til lokalsamfundet. Det vil fremover være en opgave for lokalpolitiet at varetage de løbende formelle og uformelle kontakter med de enkelte r og det øvrige lokalsamfund. Lokalpolitiet er placeret på de forskellige politistationer i politikredsen, og den daglige leder af den enkelte lokalpolitistation vil inden for de rammer, som fastsættes af politikredsens ledelse, have mulighed for at prioritere og anvende lokalpolitiets ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til lokale ønsker og behov. Lederen af lokalpolitiet på den enkelte politistation vil i vidt omfang fungere som kontaktperson i det daglige arbejde for den pågældende. De overordnede rammer og mål for kriminalitetsbekæmpelse og den kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt i samarbejde mellem lokalpolitiet på den enkelte station og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet med lokalrådet som 2

3 omdrejningspunkt. Lokalpolitilederen er formand for lokalrådet. ene består som udgangspunkt af Lokalpolitilederen for det pågældende område (vicepolitiinspektør eller politikommissær). Linjechefen for lokalpolitiet (politiinspektør). Fagchefer/direktører fra n. Udvalgte faglige medarbejdere i forhold til det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde. Sekretær. 1.3 Det taktiske niveau + i Varde, Esbjerg, Vejen, Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg r udgør hver især i hver det taktiske niveau i forhold til kredsrådet. Der kan i de enkelte r etableres flere lokalråd+. + er den lokale kriminalpræventive enhed og består af alle de personer, der i det daglige beskæftiger sig med at forebygge kriminalitet. + tager pulsen på kriminalitetssituationen i lokalområdet, så problem-, risiko- og udviklingsområder spottes så tidligt, at der kan sættes målrettet ind overfor disse, og problemerne løses ved en forebyggende indsats og ellers ved en hurtig, målrettet, tværfaglig indsats i behandlingsog/eller strafforfølgende øjemed med henblik på at eliminere problemet effektivt. + oplyser om trends blandt børn og unge, så både lokal- og kredsråd kan blive klædt på til en faglig debat om udviklingen i lokalområdet aktuelt og på sigt for til stadighed at være i stand til at tilrettelægge den forebyggende indsats så hensigtsmæssigt, at fødekæden til det kriminelle miljø brydes, og antallet af unge, der havner i kriminalitet, begrænses mest muligt. + kommer med anbefalinger til løsning af aktuelle problemstillinger i lokalområdet og vil i langt de fleste tilfælde også aktivt kunne bidrage til løsning af problemstillinger både med viden, personale- og økonomiske ressourcer. + kan som udgangspunkt bestå af følgende parter: Sektionsleder for forebyggelse i lokalpolitiet som formand. Faglige medarbejdere fra n, skolemedarbejdere, socialmedarbejdere, sspkonsulenter, ungdomsskole- og klubmedarbejdere, fritidskonsulenter m.v. Overordnede foreningsrepræsentanter fra idrætslivet. Overordnede repræsentanter fra arbejdstagere, arbejdsgivere, bolig- og borgerforeninger. Overordnede repræsentanter fra foreningslivet i øvrigt (spejdere m.v.). Lokale repræsentanter fra offerrådgivningen, hjælp voldsofre, krisecentre, Natteravne og 3

4 behandlingshjem/institutioner. Gadeplansmedarbejdere fra n. Lokal-, nær og landbetjente fra lokalpolitistationen. Denne gruppe kan være varierende fra til i forhold til rnes forskelligheder og i forhold til, hvilke eksterne samarbejdsparter, der vil kunne bidrage til samarbejdet. 1.4 Stabsfunktioner Ledelsessekretariat Syd- og Sønderjyllands Politis Ledelsessekretariat er bl.a. sekretariat for kredsrådet og har til opgave at udarbejde oplæg til planen for samarbejdet både for det kriminalitetsforebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde i politikredsen, ligesom sekretariatet har til opgave at udarbejde en redegørelse til kredsrådet om politiets virksomhed i det forløbne år. Ledelsessekretariatet vil trække på tilsvarende funktioner i de enkelte r for at sikre, at opgaverne bliver løst på et højt fagligt niveau, således at kredsrådet har de bedste muligheder for at træffe sine strategiske beslutninger. Det kriminalpræventive Sekretariat Det kriminalpræventive Sekretariat i Syd og Sønderjyllands Politi er placeret under lokalpolitiet på hovedstationen i Esbjerg. Det kriminalpræventive Sekretariat udfører bl.a. sine arbejdsopgaver med baggrund i samarbejdsplanens aftalte områder, og politidirektøren redegør løbende for sekretariatets arbejdsopgaver i kredsrådet. Det har til opgave at servicere det syd- og sønderjyske område på hele det kriminalpræventive område. Det er dynamoen i arbejdet og skal gå foran med nye metoder, kampagner og målrettede indsatser og initiativer. Sekretariatet ledes af en politikommissær og har en række polititjenestemænd tilknyttet som medarbejdere. Kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds har 1 medarbejder med særlige kompetencer ansat i sekretariat, ligesom hver har tilknyttet en forebyggende medarbejder i et netværk til sekretariatet for derigennem at styrke hele den forebyggende indsats ved at skabe synergi og indsigt i hinandens arbejdsområder og for at sikre en god og direkte kommunikation mellem de mange interessenter på dette område. SSP Syd- og Sønderjylland SSP- Syd- og Sønderjylland er samarbejdsforum et i forlængelse af Det kriminalpræventive Sekretariats virke og skal sikre samarbejdet og forankringen af det kriminalpræventive arbejde i rne, politiet og lokalrådene. Det består af en repræsentant med særlige faglige og personlige kompetencer indenfor SSPsamarbejdet eller det præventive arbejde fra hver, lederen af Det kriminalpræventive Sekretariat, samt den fælles medarbejder, således at de sammen danner et netværk for Det kriminalpræventive Sekretariat. SSP Syd- og Sønderjylland udøver sin virksomhed gennem mindst 4 årlige møder og i øvrigt i henhold til konkrete opgaver og problemstillinger, hvor det er relevant med en tværfaglig og helhedsorienteret præventiv tilgang i hele Syd- og Sønderjylland 4

5 Repræsentanten fra rne sikrer tilgængeligheden for rne til de kompetencer og den faglige viden, der oparbejdes i Det kriminalpræventive Sekretariat og vil samtidig kunne give viden og erfaringer fra det præventive arbejde i rne videre til Det kriminalpræventive Sekretariat til udbredelse i hele Syd- og Sønderjylland, så der kontinuerligt sker en vidensdeling til gavn for den samlede kriminalpræventive indsats. I figuren nedenfor er organiseringen af hele samarbejdet vist. Kredsråd Kredsråds sekretariat Det kriminalpræventive sekretariat SSP Syd- og Sønderjylland Varde Esbjerg Tønder Haderslev Aabenraa Sønderborg Vejen Fanø + Varde 2 + Esbjerg 5 + Tønder + Haderslev + Aabenraa + Sønderborg + Vejen 2. Overordnede mål for samarbejdet Det er i henhold til lovgrundlaget for kredsrådene målet for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi, rne og øvrige eksterne samarbejdsparter i politikredsen at bevare og udbygge det fornødne lokalkendskab og en tæt kontakt til lokalsamfundet ved, at kredsrådet fungerer som et strategisk forum, der fastlægger strategi for de langsigtede mål for samarbejdet og prioriterer og koordinerer de aktiviteter, metoder og ressourcer, der er nødvendige for at opfylde disse, at lokalrådene fungerer som et operativt forum, der i et aktivt samarbejde udformer handleplaner med lokale strategier og mål samt fastlægger aktiviteter, metoder og ressourcer for opfyldelse af kredsrådets mål og strategier, at lokalrådene + fungerer som et taktisk forum, der aktivt og i en dynamisk proces gennemfører de fastlagte aktiviteter ved anvendelse af de beskrevne metoder og ressourcer, så mål og strategi både lokalt og overordnet opfyldes, og således: 5

6 at samarbejdet på alle niveauer er velfungerende og således, at information, viden og gode ideer deles og kommunikeres frit og levende mellem de forskellige parter i samarbejdet til gavn for helheden ved kontinuerligt at fremme det bedste, at samarbejdet på alle niveauer medvirker til, at der skabes en sammenhængende indsats på det kriminalpræventive område for at sikre børns og unges trivsel, og for at fødekæden til det kriminelle miljø brydes og tilgangen af unge, der havner i en kriminel løbebane, begrænses mest muligt, at kriminalitetsniveauet i de enkelte lokalområder reduceres i løbet af aftaleperioden , at politiet opleves mere synligt og nærværende i lokalsamfundet, at samarbejdsparterne på de forskellige niveauer har et godt kendskab til hinanden og indsigt i hinandens arbejdsområder, at samarbejdsparterne på de forskellige niveauer som en naturlig dynamisk proces koordinerer og inddrager hinanden i beslutningsprocessen om fælles aktiviteter, at viden og information fra det lokale niveau (gadeplan) er til rådighed for det strategiske niveau på rette tid for beslutning. 3. Strategi og mål for de enkelte samarbejdsområder I det følgende er anført de samarbejdsområder og fora, som kredsrådet har aftalt som værende omfattet af kredsrådets arbejdsområde, og for hvilke kredsrådet efter drøftelse har fastsat mål og strategi i overensstemmelse med de overordnede mål nævnt ovenfor. 3.1 Kredsrådet Der er for kredsrådet fastsat følgende mål for 2009: Kredsrådet afholder mindst 4 møder. Politidirektøren fremlægger plan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og rne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen på sidste kredsrådsmøde i Samarbejdsplanen offentliggøres på Syd- og Sønderjyllands Politis hjemmeside og på rnes hjemmesider enten direkte eller med link. Politidirektøren har inden den 1. februar 2009 udarbejdet en redegørelse vedrørende Syd- og Sønderjyllands Politis virksomhed i 2008 til kredsrådet. Politidirektøren fremlægger relevante analyser til understøttelse af samarbejdsområderne 3.2 Der er for lokalrådet fastsat følgende mål for 2009: ene afholder mindst 4 møder. ene bevarer og udbygger lokalkendskabet i de enkelte r. ene sikrer en tæt kontakt til lokalsamfundet, og varetager de løbende formelle og uformelle kontakter i enkelte r med relevante aktører i samarbejdet i lokalsamfundet. ene sikrer, at de overordnede rammer og mål for kriminalitetsbekæmpelsen og den 6

7 kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt i samarbejde mellem lokalpolitiet på den enkelte station og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet med lokalrådet som omdrejningspunkt. Der er for hvert lokalråd med udgangspunkt i samarbejdsplanen for kredsrådet udarbejdet en samordnet handlingsplan, der beskriver lokalrådenes arbejde. Samordnet handlingsplan er udfærdiget inden udgangen af februar 2009 og gjort tilgængelige på politikredsens hjemmeside og rnes hjemmesider enten direkte eller via link Der er for lokalråd + fastsat følgende mål for 2009: + bevarer og udbygger lokalkendskabet i de enkelte r især på gadeplansniveau ved direkte involvering i aktuelle problemstillinger med relevante aktører. + sikrer den tætte og nære kontakt til lokalsamfundet, og varetager de løbende formelle og uformelle kontakter i de enkelte r med relevante aktører i samarbejdet i lokalsamfundet. + sikrer, at de overordnede rammer og mål for kriminalitetsbekæmpelse og den kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt i samarbejde mellem lokalpolitiet på den enkelte station og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet med lokalrådet som omdrejningspunkt. + tager pulsen på kriminalitetssituationen i lokalområdet, så problem-, risiko- og udviklingsområder spottes så tidligt, at der kan sættes målrettet ind overfor disse, og problemerne løses ved en forebyggende indsats eller ved en hurtig, målrettet, tværfaglig indsats i behandlings- og/eller strafforfølgende øjemed med henblik på at eliminere problemet effektivt. + oplyser om trends blandt børn og unge, så både kreds- og lokalråd kan blive klædt på til en faglig debat om udviklingen i lokalområdet aktuelt og på sigt for til stadighed at være i stand til at tilrettelægge den forebyggende indsats så hensigtsmæssigt, at fødekæden til det kriminelle miljø brydes, og antallet af unge, der havner i kriminalitet, begrænses mest muligt. + kommer med anbefalinger til løsning af aktuelle problemstillinger i lokalområdet og bidrager aktivt til løsning af problemstillinger både med viden, personale- og økonomiske ressourcer. + afholder et efter de lokale forhold passende antal møder. 4. De udvalgte samarbejdsområder I det følgende er beskrevet de samarbejdsområder, som politiet og rne har valgt at sætte særligt fokus på. 4.1 Det kriminalitetsforebyggende samarbejde, SSP og SSP+ Både politiet og rne har med udgangspunkt i lovgivning og i deres forskellige arbejdsområder pligt til at arbejde med forebyggelse af kriminalitet. Det er derfor vigtigt, at alle relevante lokale aktører bliver inddraget i samarbejdet om de opgaver, som løses bedst i et samvirke mellem politiet, rne og lokalsamfundet. Det giver mulighed for sammenhæng mellem 7

8 myndighedernes indsatser i forsøget på at sikre en god trivsel og de bedste sociale forhold for børn, unge og borgerne i øvrigt. Der skal således være en klar og entydig rød tråd i myndighedernes politikker, mål og indsatser fra vugge til grav, hvor der fokuseres på virkningen fremfor indsatsen og på, hvad det er værd og ikke, hvad det koster. Det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi SSP- samarbejdet udgør i dag krumtappen i det det lokale kriminalpræventive arbejde i forhold til børn og unge. Målgruppen for det kriminalitetsforebyggende arbejde spænder meget vidt og er som udgangspunkt: SSP- samarbejde for børn og unge typisk i skolealderen op til 18 år. SSP+ -samarbejde for unge over 18 år og typisk til ca. 25 år. Samarbejde om tidlig indsats for børn under skolealder. Samarbejde om psykisk syge (PSP) og socialt udsatte. SSP- samarbejdet giver mulighed for at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten samt i børns og unges levevilkår så tidligt, at der kan gøres en indsats for at hindre, at de unge havner i en kriminel løbebane. Samtidig er SSP- samarbejdet et velegnet forum til at afklare, hvilke muligheder for forebyggende arbejde, der lokalt er for de involverede myndigheder. SSPsamarbejdet kan desuden gennem projekter være med til at modvirke, at der opstår grupper eller bander af unge med kriminel adfærd. SSP- samarbejdet omfatter også unge over 18 år det såkaldte SSP+, og derfor indgår det som et væsentligt led i det forebyggende arbejde at samarbejde med erhvervsvirksomheder og disses organisationer i lokalområdet for at skaffe lære- eller arbejdspladser til unge, som har behov for en særlig støttende indsats. Strategien for det kriminalitetsforebyggende samarbejde er: at SSP- samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og de 8 r i politikredsen fortsætter og udbygges i takt med mulighederne med vægt på et tæt samarbejde med hver enkelt i politikredsen ved at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unge. Strategien er, at den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge i politikredsen tager udgangspunkt i de unges forskellige situationer og vilkår med henblik på at få den størst mulige værdi og virkning af indsatsen på følgende måde: Et systematisk forløb med en generel indsats, der finder sted løbende under børnenes og de unges opvækst med inddragelse af skoler, klubber, ungdomsskoler og andre ungdomsuddannelsessteder m.v.. Det vil f.eks. kunne omfatte oplysningskampagner, særlige SSP- dage, faste møder mellem politiet og rnes SSP- medarbejdere samt forældrebestyrelser i børneinstitutioner og på skoler, fælles aktiviteter som led i skolernes projektarbejde m.v. En specifik indsats rettet mod udsatte grupper af børn og unge, som er ved at udvikle en kriminel adfærd. Den specifikke indsats vil naturligt kunne gennemføres i samarbejde med f.eks. lokale fædregrupper, skoler, ungdomsklubber mv., og der kan iværksættes opsøgende gadearbejde m.v. 8

9 En individorienteret indsats i forhold til unge, som allerede har begået kriminalitet, med henblik på at forebygge, at de pågældende begår ny kriminalitet. Den individorienterede indsats vil bl.a. kunne omfatte egentlig behandling m.v. Indsatsen vil også kunne sigte mod, at de pågældende personer får nye sociale relationer udenfor deres hidtidige miljø f.eks. ved samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktikpladser og lign. Mål for 2009 for det kriminalitetsforebyggende arbejde Der er for 2009 aftalt nedennævnte overordnede mål, som er mindstemålet for niveauet af det kriminalitetsforebyggende arbejde med udgangspunkt i en fælles linje, dog med de forskelle, der naturligt vil være på grund af demografi eller særlige kriminalitetsproblemer. Det kriminalitetsforebyggende arbejde fra de forudgående år videreføres, dog med forbehold for hvad analysen for dette område måtte anbefale. Den i 2008 foretagne kortlægning og analyse af den generelle indsats i hele politikredsen behandles for at udvælge de bedste projekter og initiativer, der skal iværksættes eller fortsætte generelt. Det individorienterede kriminalpræventive projekt videreføres og udvikles for at sætte yderligere fokus på børn og unge med en bekymrende adfærd og gribe ind med bekymringssamtaler, samt iværksætte konkret handling for at bringe barnet den unge tilbage på rette kurs med inddragelse af relevante samarbejdsparter herunder især samarbejde med erhvervsvirksomheder og disses organisationer i lokalområdet for at skaffe lære- eller arbejdspladser til unge, som har behov for en særlig støttende indsats ved samarbejde mellem rne, kriminalforsorgen, High Five, politiet m.v. for at forebygge recidiv (tilbagefald). At iværksætte PSP samarbejdet mellem Psykiatri, Socialforvaltning og Politi for at kriminalitetsforebygge at personer med psykiatriske lidelser begår kriminalitet Med baggrund i regeringens handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge at udvælge de indsatsområder og initiativer, der er en naturlig del af samarbejdet i kredsrådet herunder især SSP, og iværksætte konkrete tiltag med udgangspunkt i anbefalingerne. Kommunerne inddrager politiet og Det Kriminalpræventive Råd i relevant omfang i byplanlægningen for at sætte fokus på den kriminalitetsforebyggende indsats allerede i planlægningsfasen af nye byområder eller i forbindelse med byfornyelse. Der iværksættes i regi af SSP Syd- og Sønderjylland et projekt, der skal komme med anbefalinger til afvikling af fester blandt unge i det offentlige rum, foreninger m.v., således at introduktionen til og indtagelsen af alkohol blandt unge under 18 år forebygges, udskydes og hindres. Den kriminalpræventive indsats for at undgå, at børn og unge kommer ud i bandekriminalitet, skal gøres til genstand for en særlig stærk indsats bl.a. ved 1) de utilpassede unge identificeres via det individ orienterede kriminalpræventive projekt, 2) hurtig iværksættelse af en tværfaglig SSPindsats fx ved anvendelse af bekymringssamtaler og 3) konsekvent og hurtig retshåndhævelse. 4.2 Særlige kriminalitetsbekæmpende indsatser - Fokusområder: Særlige kriminalitetsbelastede områder 9

10 Der er aktuelt iværksat særlige kriminalitetsbekæmpende indsatser i Vejen og Aabenraa. Med baggrund i den aktuelle kriminalitetssituation fortsætter disse 2 særligt belastede kriminalitetsområder i 2009 med henblik på at nedbringe uroen og kriminalitetsniveauet til eller under gennemsnittet for politikredsen. Bandekriminalitet Med baggrund i kriminalitetsanalyser med særligt fokus på bandekriminalitet vil der løbende i 2009 blive udvalgt særligt belastede kriminalitetsområder (fokusområder), som vil blive gjort til genstand for en offensiv helhedsorienteret, tværfaglig, politimæssig indsats i samarbejde med de enkelte r, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i lokalområder for at bekæmpe den aktuelle kriminalitetssituation. Borgervendt kriminalitet indbrud, vold og lign. For at bevare og udbygge lokalkendskabet og den tætte kontakt med lokalsamfundet vil der i 2009 blive iværksat en effektiv forebyggelse og efterforskning af borgervendte kriminalitetsformer som f.eks. indbrud, vold og hærværk 4.3 Særligt prioriterede kriminalitetsområder I Flerårsaftalen for politiet er der følgende særligt prioriterede kriminalitetsområder: Kriminelle bander Børns- og unges kriminalitet. Organiseret kriminalitet, herunder større økonomisk kriminalitet. Politiopgaver i grænseområderne. Prostitutionens bagmænd. Dyreværnslovgivningen. Fodboldbøller. Illegal arbejdskraft. Offerrådgivning. Det er målet for 2009 for disse særligt prioriterede kriminalitetsområder i henhold til de nationale mål og strategier i denne plan at fastsætte og iværksætte de aktiviteter, der bedst løses i samarbejde og ved fælles indsats mellem myndighederne for de enkelte kriminalitetsområder. I det følgende er strategierne og de fælles mål for de enkelte indsatsområder beskrevet. I forhold til strategierne og målene udfærdiges der underliggende handleplaner for de enkelte indsatsområder. Kriminelle bander - Børns- og unges kriminalitet Denne skal bekæmpes gennem en målrettet strategisk indsats, som også sætter ind med brede kriminalpræventive tiltag over for de løst organiserede grupper af utilpassede unge, som i visse bydele bl.a. spreder utryghed i gadebilledet og i nattelivet. Der gennemføres nu en yderligere intensivering af både kontrolindsatsen og den præventive indsats, herunder øget patruljering i belastede områder og ved aktiv inddragelse af skoler og lokalsamfund i kriminalitetsforebyggelsen. 10

11 ene og lokalrådene + skal i 2009 have fokus på dette område og med baggrund i analyser udvælge aktuelle indsatsområder og agere på disse både med en intensiveret kontrol og præventiv indsats efter den problemorienterede arbejdsmetode, så utilpassede unges utryghedsskabende adfærd ophører. Lokalpolitiet har initiativforpligtigelsen for denne indsats. Organiseret kriminalitet, herunder større økonomisk kriminalitet Indsatsen mod den organiserede kriminalitet, herunder større økonomisk kriminalitet, skal fastholdes og intensiveres gennem de muligheder for øget faglig specialisering, international erfaringsudveksling m.v., som politireformen giver i alle dele af landet og ved inddragelse af andre myndigheder især Skat og rne. Efterforskningsafdelingen, rne og Skat inddrager i 2009 hinanden i løsningen af aktuelle sager for at sikre den nødvendige specialviden og kvalitetsløsninger evt. ved brug af projektorienterede løsninger. Efterforskningsafdelingen har initiativforpligtigelsen for dette område. Politiopgaver i grænseområderne Politiets opgaver i grænseområderne skal løses på en måde, som sikrer en hurtig, effektiv og konsekvent håndhævelse af udlændingelovens regler. Kontrolindsatsen i grænseområderne skærpes, og der fastsættes konkrete mål herfor. Kontrolindsatsen i grænseområderne kræver inddragelse af andre myndigheder, rne, Skat, Embedsdyrlægen og lignende for at kunne løses på et højt, fagligt niveau. Udlændingekontrolafdelingen, rne, Skat og Embedsdyrlægen iværksætter i 2009 med baggrund i de nationale strategier og mål samt aktuelle analyser relevante kontrol- og efterforskningstiltag til opfyldelse af målene på dette område. Udlændingekontrolafdelingen har initiativforpligtigelsen for dette område. Prostitutionens bagmænd Der skal sættes effektivt ind over for prostitutionens bagmænd, ligesom ofrene for menneskehandel og rufferi skal støttes, hvilket kræver et nært samarbejde mellem politiet, rne, Skat og en række frivillige organisationer med særligt fokus på dette område. Gennemføre en kortlægning af prostitutionsmiljøet i Syd- og Sønderjylland og herefter sikre, at kortlægningen til stadighed vedligeholdes, Skabe grundlag for afdækning af tvang og voldsudøvelse mod kvinder i prostitutionsmiljøet og drage omsorg for strafforfølgning af de ansvarlige, Sikre prostituerede mod fortsat overlast og i samarbejde med de sociale samarbejdspartnere sørge 11

12 for sociale tilbud f.eks. ophold i beskyttet bolig eller krisehjem, Udbygge samarbejdet mellem politiet, rne, herunder de sociale myndigheder samt eksterne organisationer og grupper, Udbygge samarbejdet mellem politiet og skattemyndighederne samt have fokus på den afledte, økonomisk kriminalitet i prostitutionsmiljøet (paralleller til rockerefterforskningen og Al Capone modellen). Efterforskningsafdelingen har initiativforpligtigelsen for dette område. Dyreværnslovgivningen Dyreværnslovgivningen skal håndhæves ensartet og effektivt over hele landet. Syd- og Sønderjyllands specialuddannede task force er til rådighed og håndhævelsen kan derfor skærpes, hvilket kræver et nært samarbejde mellem politiet, rne, embedsdyrlægen, brancheorganisationer og en række frivillige organisationer. at fortsætte og udvikle samarbejdet om kontrolindsatsen af dyretransporter og dyrevelfærden mellem politiet, fødevareregionen og rne. Lokalpolitiet har initiativforpligtigelsen for dette område. Fodboldbøller Fodboldbøller skal ikke have lov til at skabe uro og utryghed omkring fodboldkampe. Der er til stadighed behov for nytænkning af indsatsen. En national karantæneordning for uroskabende tilskuere og mærkbare sanktioner bør være et væsentligt bidrag, der sammen med et forstærket samarbejde med klubber kan medvirke til at aflaste politiet, hvilket kræver et nært samarbejde med rne, fodboldklubberne og deres organisationer. at fortsætte og udvikle samarbejdet mellem politiet, rne og fodboldklubberne samt deres organisationer om afvikling af risikofodboldkampe i Syd- og Sønderjylland, så disse afvikles på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis med anvendelse af færre politiressourcer. Beredskabsafdelingen i politiet har initiativforpligtigelse for dette område. Illegal arbejdskraft Illegal arbejdskraft undergraver velfærdssamfundet og skal bekæmpes gennem en bred indsats med inddragelse af rne, Skat samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Fortsætte og udvikle samarbejdet mellem politiet, rne, Skat samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne med henblik på at nedbringe mængden af illegalt arbejde. Beredskabsafdelingen UKA har initiativforpligtigelse for dette område. 12

13 4.4 Jalousi og æresrelaterede forbrydelser, samt sædelighedsforbrydelser I de senere år har der været en række alvorlige sager, hvor især kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk har været udsat for meget alvorlige forbrydelser, som kan betegnes som æresrelaterede. Helt ligeartet ses en række alvorlige sager, hvor det er jalousien, der er den væsentligste drivkraft i udførelsen af både drab, volds- og sædelighedsforbrydelse især rettet mod kvinder. Politiet og rne har i forbindelse med konkrete sager og generelt i lokalrådene samarbejdet om løsningen og forebyggelsen af både jalousi og æresrelaterede forbrydelser. Det er væsentligt, at dette samarbejde fortsætter, så de enkelte myndigheder i deres daglige arbejde har øje for tegn, der kan indikere en forestående forbrydelse og herefter i samarbejde sætte fokus på disse meget alvorlige forbrydelser, så de ved en hurtig, konsekvent og aftalt indsats kan forebygges. Sædelighedsforbrydelser rettet mod børn er meget alvorlige og ofte invaliderende forbrydelser for det enkelte barn, hvorfor sagerne i deres løsning kræver et tæt samarbejde mellem og politi, så barnet eller den unge støttes og hjælpes gennem sagen/situationen så skånsom som muligt. Målet i 2009 De enkelte lokalråd bevarer og udbygger det etablerede beredskab til håndtering af disse sager, hvor især kvinder, børn og unge er i fare for at blive udsat for en alvorlig forbrydelse. Det er målet at inddrage andre relevante aktører eksempelvis Dialog mod vold, der kan bidrage til forebyggelse af disse alvorlige forbrydelser, Lokalpolitiet har initiativforpligtigelsen for dette område. 4.5 Behandlingssamarbejdet omkring misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer Det er strategien at fastholde og styrke dette samarbejde mellem de enkelte r og lokalpolitiet for til stadighed at have et samarbejdsforum på et højt fagligt niveau, der kan håndtere dette område professionelt, så misbrugeren støttes og hjælpes gennem behandling med henblik på at blive fri af misbruget. Mål i 2009 ene styrker behandlingssamarbejdet mellem rne og lokalpolitiet. Forankre implementering af Esbjerg modellen narkobehandlingstidbud til hårdt belastede kriminelle. Lokalpolitiet har initiativforpligtigelsen for dette område. 5. Myndighedssamarbejdet i øvrigt 5.1 Bevillingsnævnssamarbejdet Strategien er gennem samarbejdet i kredsrådet at fastholde og styrke samarbejdet omkring den aftalte restaurationsplan, således at der i politikredsen opleves en fælles linje for, hvad der som minimum skal være gældende med hensyn til åbningstider, længde på bevillinger, betingelser for bevillinger og lignende i det syd- og sønderjyske område, dog med de forskelle, der naturligt vil være på grund af lokale forhold. 13

14 Fortsætte implementering af den fælles restaurationsplan. Der skal afholdes møde med restauratører og dørmænd i alle r. At rammerne for lejlighedstilladelser drøftes. Fortsat implementering og forankring af Aktion 08. Politiets ledelsessekretariat har initiativforpligtigelsen for dette område. 5.2 Beredskabskommissionssamarbejde Strategien er gennem samarbejdet i kredsrådet at fastholde og styrke samarbejdet med det overordnede mål, at der aftales et mindste mål for niveauet af indsatsen, og at der aftales en fælles linje for, hvad der som minimum skal være gældende på beredskabsområdet i det syd- og sønderjyske område, dog med de forskelle, der naturligt vil være på grund af lokale forhold. Beredskabsafdelingen i politiet har initiativforpligtigelse for dette område. 5.3 Vejteknisk- og færdselssamarbejde - Forebyggelse - Trafik og færdsel Strategien er gennem samarbejdet i kredsrådet at fastholde og styrke samarbejdet med det overordnede mål, at der aftales et mindste mål for niveauet af indsatsen, og at der aftales en fælles linje for, hvad der som minimum skal være gældende for det vejtekniske- og færdselsmæssige samarbejde, samt for forebyggelsesindsatsen i det syd- og sønderjyske område, dog med de forskelle, der naturligt vil være på grund af lokale forhold og for at være med til at opfylde målene i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan om, at Danmark inden 2012 skal under 200 dræbte, 1850 alvorligt tilskadekomne og under lettere tilskadekomne. Videreføre samarbejdet, hvor trafiksikkerheden er forankret i rne, og hvor politiet stiller relevant personale til rådighed for arbejdet. Drøfte rammerne og mulighederne for en trafiksikkerhedspolitik i de enkelte r med det sigte at reducere antallet af trafikdræbte og tilskadekomne. Beredskabsafdelingen i politiet har initiativforpligtigelse for dette område. 5.4 Miljøsamarbejde Strategien er gennem samarbejdet i kredsrådet at fastholde og styrke samarbejdet omkring de konkret miljømæssige opgaver og sager i det syd- og sønderjyske område, dog med de forskelle, der naturligt vil være på grund af lokale forhold. 14

15 6. Iværksættelse og godkendelse Samarbejdsplanen iværksættes den 1. januar 2009 efter godkendelse i kredsrådet. Samarbejdsplanen er vedtaget i kredsrådet den 9. december Jørgen Meyer politidirektør