Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø. Baggrunden for Kommuneplantillæg nr. 1 Området er i Lejre Kommuneplan 2013 udlagt som en del af rammeområde 6.O1 og 6.R2. Når det nye butikscenter, Søtorvet, i Hvalsø bymidte bliver realiseret, vil der være behov dels at flytte nogle af de eksisterende parkeringspladser ved Søvej samt behov flere parkeringspladser. Desuden vil den nye parkeringsplads også kunne benyttes af hallens, Kulturhusets og skolens brugere. Rammeafgrænsning Nuværende rammebestemmelser for 6.O1 og 6.R2 Fremtidige rammebestemmelser for 6.T1 Generel anvendelse 6.O1: Område til offentlige formål. Tekniske anlæg. 6.R2: Rekreativt område. Specifik anvendelse 6.O1: Uddannelsesinstitutioner. Trafikanlæg. 6.R2: Rekreativt område. Konkret anvendelse 6.O1: Skole- og idrætsområde, Bibliotek, lokalarkiv, Parkeringsanlæg. kulturhus, musik. 6.R2: Grøn kile Zonestatus 6.O1 og 6.R2: Byzone. Byzone. Max bebyggelsesprocent 6.O1: 20% for området under ét. Max. antal etager 6.O1: 2 etager. Max. Højde 6.O1: 8,5 meter. Lokalplan 6.O1:Lokalplan 60 for Kirke Hvalsø Skole. Lokalplan LK 30 for Søtorvet i Hvalsø. 6.R2:Lokalplan 71 for Sarbjerg Særlige bestemmelser 6.O1: Ved indretning af legeplads/skolegård Bevaringsværdig beplantning skal bevares. bør der tages hensyn til boliger i nærheden. For at minimere støjgenerne er en placering i nogen afstand fra boliger hensigtsmæssig. En afstand på m anbefales alt efter aktivitet. Bæredygtighed Af hensyn til Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI) skal parkeringsarealet være befæstet med tæt belægning, og afvandingen herfra skal ske mod afløb til kontrolleret afledning.

2 Redegørelse for grundvand Af Lejre Kommunes samlede areal på ha er de 80 % udlagt som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det skyldes de væsentlige vandindvindingsinteresser, der er knyttet til området. Det er ikke kun lokalbefolkningens forbrug af vand, der dækkes. Der bliver også leveret også store mængder vand til hovedstaden og Roskilde. De 20 % af kommunens areal, der ikke er omfattet af særlige drikkevandsinteresser ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Figur 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker ca. 80 % af kommunes areal. Beregnede indvindingsoplande for mindre værker og kildepladszoner for større værker er indtegnet. Indsatskortlægning er kun gennemført i Lejre Nord og ved Borrevejle Kildeplads. Side 2 af 9

3 Om grundvand og vandindvinding i Lejre Kommune Der er på nuværende tidspunkt tilladelser til at der kan indvindes op til ca. 20 mio. m 3 vand om året i Lejre Kommune. I 2011 blev der indvundet omkring 9 mio. m 3 vand. Cirka 1, 5 mio. m 3 blev indvundet af de lokale forsyninger, mens 3,3 mio. blev brugt i Roskilde og 4,3 mio. m 3 blev brugt i København. Der er inden for de sidste 25 år gjort en stor indsatsat for at reducere især den regionale indvinding, som finder sted i Lejreområdet. Dette er blevet gjort for at tilgodese de væsentlige naturinteresser og værdier, der er i området. Kildepladserne til Værket ved Lejre, som ejes af HOFOR, yder nu langt mindre vand end tidligere: Ved Hule Mølle Kildeplads er der indgået en aftale om en maksimal indvinding på 1, 8 mio.m 3 vand om året mod de tidligere indvundne 3, 5 mio. m 3 om året. Ved Ramsø Kildeplads er indvindingen reduceret fra 2,8 mio. til 1,4 mio. m 3 vand om året. Ledreborg Kildeplads ligger stille på grund af tekniske problemer. (HOFOR ønsker dog senere at indvinde i størrelsesordenen 0,8 mio. m 3 om året ved denne kildeplads, men den har tidligere ydet betydeligt mere). Ved Asser Mølle Kildeplads og Gevninge Kildeplads er indvindingen også reduceret, henholdsvis på grund af en nærhed til et renseanlæg og på grund af saltvandsproblemer. HOFOR indvinder derfor nu under halvdelen af, hvad der er tilladelse til på de 7 kildepladser, som hører under Værket ved Lejre. Ved Borrevejle Kildeplads indvinder Roskilde Forsyning nu kun 1 mio. m 3 om året mod tidligere op til en halv gang mere. Forsyningens største kildeplads (Ørbækkildepladsen) yder en del mere, men her er naturinteresserne mindre. Alle almene vandværker, som der er ca. 60 af i Lejre Kommune, har reduceret indvindingen i takt med at der er blevet sat af vandmålere op ved de enkelte aftagere, så der nu bliver afregnet efter forbrug, og de stigende statslige afgifter på vand. I Lejre Kommune er der endvidere ca. 200 ejendomme, der forsynes med vand fra egne indvindingsanlæg. Betydningen af den reducerede vandindvinding De nævnte reduktioner i vandindvindingen har medført, at der er en generel stigning i grundvandspejlet i kommunen. Stigningen er dog størst nær de områder, hvor den største reduktion af indvindingen har fundet sted. Foruden effekter i naturen kan den ændrede vandindvinding have medført, at grundvandsskellene har flyttet sig, men dette eksisterer der ikke nogen kortlægning af. Grundvandssituationen ved Kirke Hvalsø Naturstyrelsen har endnu ikke gennemført kortlægningen af grundvandsressourcerne i området ved Kirke Hvalsø. Beskrivelsen af forholdene må derfor gives på informationer, der er i ældre materialer og i Naturstyrelsens nationale grundvandsressourcemodel. Potentialebilledet i det primære grundvandsmagasin (kalkmagasinet 2003) er vist i figur 2. Udsnittet viser Hvalsø-området. Det er udtegnet på baggrund af få pejledata, men antyder en lokal sænkning af trykniveauet under Hvalsø By. I kortudsnittets østlige del antydes en højderyk, der markerer en grænse mellem oplandet til Ledreborg Å-systemet/Langvad Å-systemet samt HOFORS indvindinger mod øst og mod vest Elverdamsåen samt Hvalsø Vandværks indvinding under byen. Side 3 af 9

4 Figur 2. Hydrologi Grundvandspotentiale i kalken Side 4 af 9

5 I Naturstyrelsens grundvandsmodel (2009) er der ikke et grundvandsskel i området. Vandet vest for Elverdamsdalen strømmer ifølge denne model mod nordøst, se figur 2. Arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser Arealudlæg i OSD kræver en god planmæssig begrundelse. For anlæg, der er opført på Tilladelseslisten (jf. Naturstyrelsen 2012), skal der gøres rede for en eventuel betydning for befæstelse og dermed grundvandsdannelse. Til denne kategori hører det planlagte parkeringsareal. Da 80 % af Lejre Kommune er dækket af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), og da hele Hvalsø ligger indenfor OSD, er det ikke muligt for Lejre Kommune at udlægge et areal til parkering, der skal kunne betjene borgerne i Hvalsø, uden for OSD. Arealudlæg i NitratFølsomme Indvindingsområder Naturstyrelsen har endnu i store dele af Lejre Kommune ikke fået gennemført en ny kortlægning i forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, herunder i Hvalsø området. Derfor skal arealudlægget betragtes som NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), jf. Naturstyrelsens statslige udmelding fra Parkeringspladser er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra Det betyder, at parkeringspladsen kan placeres i et NFI-område, hvis der er en vægtig planmæssig begrundelse for placeringen. Derudover skal den potentielle risiko for, at parkeringspladsen kan forurene grundvandet, samt muligheder for at afværge forurening, vurderes og beskrives. På baggrund af den aktuelle status for grundvandskortlægningen skal 91,3 % af Lejre Kommune betragtes som NFI-områder. Da samtlige af kommunens større byer ligger inden for NFI-områder, herunder Hvalsø, er det ikke muligt for Lejre Kommune at udlægge et parkeringsareal udenfor NFI, som kan betjene kunderne til det nye butikscenter i Hvalsø. Hvalsø en stationsby og med sine ca indbyggere den største by i kommunen. I kommuneplanen er Hvalsø udpeget som centerby, og det er i Hvalsø, at den største fremtidige boligudbygning er planlagt. Lejre Kommune har fået foretaget en detailhandelsanalyse af Hvalsø Bymidte, der viser at der er et grundlag for udbygning af detailhandlen i Hvalsø bymidte. Det er ikke muligt at understøtte denne udvikling, hvis det ikke er muligt at etablere et parkeringsareal i tilknytning til det nye butikscenter i Hvalsø. Arealudlæg i kortlagte indvindingsoplande De tidligere beregnede indvindingsoplande, som er tilgængelige på miljøportalen, formodes at være forældede og kan derfor ikke anvendes. Grundvandsdannelsen Etableringen af et parkeringsareal vil reducere grundvandsdannelsen på stedet. På nuværende tidspunkt udgør arealet en del af Den grønne Kile i Hvalsø By. Det samlede befæstede parkeringsareal vil udgøre m 2. Da rammeområdet ikke på nuværende tidspunkt er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, skal området betragtes som NFI, jf. Naturstyrelses vejledning. Det betyder, at regnvand, der falder på parkeringspladsen skal opsamles og håndteres/renses før udledning til naturen eller til regnvandssystemet. Hydrogeologi Jordlagenes opbygning og grundvandets strømningsveje er vist på principskitsen nedenfor. Hvalsø ligger i den sydligste del, som er markeret med S. Side 5 af 9

6 Figur 3. Principskitse for grundvandets strømningsveje i Lejre Vest kortlægningsområde. Med pile er strømningsveje/grundvandsdannelse vist.(naturstyrelsen 2009) De øvre jordlag i området består af moræneler. Overordnet set er der i området 5-20 m moræneler, hvorunder der træffes et sand-og gruslag, der kan være op til m tykt. Dette kaldes Kvartært sand 2 (KS 2) i principskitsen og Sand 2 i Naturstyrelsens model. Lokalt kaldes denne aflejring for Torkilstrupformationen og den nyttiggøres lokalt øst for byen til råstofindvinding. Sand 2 er vandførende. Region Sjællands nyeste undersøgelser udført i forbindelse med forurening fra lossepladser viser øst for byen en grundvandsstrømning i nordlig retning. I Naturstyrelsen model er det antydet, at Hvalsø By ligger på et grundvandskel for Sand 2, og at der derfor kan ske strømning ud under byen i alle retninger (de mange kildevæld langs Elverdamsdalen fødes af vand fra Sand 2). Under Sand 2 følger et lag moræneler, der kan være m tykt. Herunder følger der et 2-5 m sand- og gruslag (KS3/Sand 3), derefter atter ler. Samlet set betyder det, at det primære kalkmagasin under byen er beskyttet af ca m ler, hvoraf noget er Kertemindemergel, der er vandstandsende. Den terrænnære grundvandsdannelse er i Naturstyrelsens model sat til mm om året. Grundvandsdannelse er sat lavt på grund af den store befæstelsesgrad i Hvalsø By. Grundvandsdannelsen til Sand 2 under byen er ved rammeområde 6.06 sat til mm om året. Den nedadgående grundvandsdannelse til Sand 3 er sat til samme størrelsesorden, mens grundvandsdannelsen til kalken er sat til 0-50 mm om året. Den manglende terrænnære grundvandsdannelse vil, hvis m 2 befæstes og det antages at grundvandsdannelsen er 0,1 m om året, være 500 m 3. Hvis grundvandsdannelsen til kalkmagasinet udgør en fjerdedel heraf, vil det svare til, at en families vandforbrug om året ikke bliver dannet. Side 6 af 9

7 Forureningsrisiko Der er i og omkring Hvalsø registreret en række forurenede lokaliteter. Den største er Stengårdens kontrollerede Losseplads øst for byen. Tidligere tiders aktivitet i byen og forureningen fra lokaliteterne betyder, at grundvandet i det øverste grundvandsmagasin (Sand 2) under Hvalsø By generelt er af ringe kvalitet. Parkeringsarealet udgør en potentiel forureningsrisiko, hvorfor arealet skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Overfladevandet fra parkeringspladsen kan efter gennemledning i en olieudskiller indeholde klorid fra vejsaltning samt måske blødgøringsmidler fra dæk og undervognsbehandlinger fra de biler, der benytter parkeringspladsen. Regnvandet vil efter olieudskilleren blive ledt til regnvandssystemet, dvs. over i Skolesøen og derfra videre til Bygrøften. Der er i og omkring Hvalsø registreret en række forurenede lokaliteter, her Stengårdens kontrollerede Losseplads øst for byen. Se kortbilag 2. Vandforsyning i Hvalsø Parkeringsarealet ligger indenfor Hvalsø Vandværks forsyningsområde, der er et privat alment vandværk, der ligger lige syd for Hvalsø Station. Side 7 af 9

8 Hvalsø Vandværk har en samlet vandindvinding på knap m3 om året. Vandværket har tre indvindingsboringer. De to af dem (DGU. nr og ) ligger i Hvalsø By ved siden af vandværket. Boring DGU. nr ved vandværket er en boring, der er filtersat i sand og grus 27,6 33,6 m under terræn. Denne formation svarer til Sand 2 i Naturstyrelsens model det sandlag, der også omfatter Torkilstrupformationen, og som råstofgravene øst for byen udnytter. Vandkvaliteten i boringen er ikke tilfredsstillende, idet saltindholdet (kloridindholdet) gennem en årrække har været stigende fra 25 mg/l i 2000 til 130 mg/l i Endvidere indeholder boringens vand BAM, dog under drikkevandskvalitetskravet. Vandværket har boringen i funktion ½ time om ugen. Vandet hældes direkte i kloakken. Boring DGU. nr ved vandværket er en boring, hvor vandet hentes fra 89 m 102 m under terræn. Formationen er beskrevet som Paleocæn grønsand og indgår i Naturstyrelsens model Side 8 af 9

9 som kalk. Vandet, der indvindes fra boringen, har et lavt indhold af sulfat, hvilket antyder, at vandet indvindes fra et velbeskyttet magasin. Over indvindingsniveaet ligger sandsynligvis en velbeskyttende Kertemindemergel, der sikre ressourcens kvalitet. Ingen af de to boringer ved vandværket har et fredningsbælte på 10 m omkring sig. Boringerne ligger dårligt i forhold til eksterne påvirkninger: Station og perron på nordlige side og vej og fortov på den sydlige side. Boring DGU. nr ligger ved Skov Hastrup, adskillige kilometer øst for Hvalsø. Boringen har sit indtag i 47m 101 m under terræn og henter vand fra, hvad der i Naturstyrelsens model er kalkformationen. Vandet i boringen lavt indhold af sulfat, hvilket viser, at vandet hentes fra et velbeskyttet magasin. Samlet vurdering En etablering af et parkeringsareal inden for rammeområdet 6.T1 i Hvalsø By vil medføre en ubetydelig reduktion af grundvandsdannelsen i området. Vand fra parkeringspladserne kan muligvis efter behandling nedsives. Vandkvaliteten i Sand 2 magasinet er på nuværende tidspunkt stærkt påvirket af den menneskelige aktivitet i området. Side 9 af 9