12 Miljøgodkendelse af kvægproduktion

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af kvægproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20/12/2006. Godkendelse af kvægproduktion på virksomheden Skovbrynet 1, 8544 Mørke Virksomhedens navn: Adresse: Skovkildegård Skovbrynet 1, 8544 Mørke xx.xx.2014 CVR nr.: CHR nr.: Matrikel nr.: 5a Thermestrup By, Hvilsager m.fl. Virksomhedens ejer: Niels Minke Nielsen Journal nr. 11/216 Kontaktperson Mille Rasch Lundbergsvej Ebeltoft Telefon Telefax Natur.miljoe@syddjurs.dk Ansøger: Niels Minke Nielsen Konsulent: Mette Rasmussen, Djursland Landboforening Tilsynsmyndighed: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Syddjurs Kommune Natur og Miljø Klagefrist udløber den xx.xx.2014 Søgsmålsfristen udløber den xx.xx Mille Rasch Biolog Morten Hundahl Afdelingchef 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE 7 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING 9 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 9 Husdyrhold og staldanlæg 11 Drift herunder BAT 12 BAT-konceptet Staldindretning Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi Foder Opbevaring og behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Energi og vandforbrug Management Kommunens samlede BAT-vurdering Gener fra anlæg 28 Lugt Fluer og skadedyr Støj Støv Transport Forurening fra anlæg 33 Ammoniak og natur Påvirkning fra driften af arealerne 35 Påvirkning af natur Nitrat til grundvand Nitrat til overfladevand Fosfor til overfladevand Alternative løsninger og 0-alternativet 45 Husdyrbrugets ophør 46 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING 47 OFFENTLIGGØRELSE 47 KLAGEVEJLEDNING 47 LOVGRUNDLAG 49 BILAG 50 2

3 Bilagsoversigt Bilag 1: Parter og høringsberettigede Bilag 2: Situationsplan over ejendommen Bilag 3A: BAT-beregning for ammoniakemission Bilag 3B: BAT-beregning for ammoniakemission, fleksibel løsning Bilag 4: Beliggenhed af ejede/forpagtede udbringningsarealer og aftalearealer Bilag 5: Bruttoarealkort ejede/forpagtede arealer Bilag 6: Naturarealer beskyttet af 3 omkring punktkilden, ammoniakberegningspunkter Bilag 7: 3 natur og udbringningsarealer Bilag 8: Nærmeste Natura 2000-områder Bilag 9: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Bilag 10A: Bilag IV-arter nær anlægget Bilag 10B: Bilag IV-arter - udbringningsarealer Bilag 11: Mulige naturområder ved udbringningsarealer Bilag 12: Placering af markstak Bilag 13: Primær rute ved gylleudbringning LÆSEVEJLEDNING Miljøgodkendelsen indledes med et Ikke-teknisk resumé, der er en opsummering af de væsentligste vurderinger vedrørende produktionens miljøpåvirkninger. Herefter følger en oversigt over de vilkår, der er stillet til den ansøgte bedrift. Overholdelse af kommunens vilkår er en forudsætning for, at den ønskede produktion kan gennemføres i henhold til miljøgodkendelsen. I afsnittet Syddjurs Kommunes afgørelse, beskrives ansøgningen om miljøgodkendelsen kort og sagsbehandlingen af denne. Herefter er der en Miljøteknisk redegørelse og vurdering, hvori miljøredegørelsen er ansøgers beskrivelse af produktion og drift, som for hvert afsnit følges af Syddjurs Kommunes vurdering heraf og af de vilkår kommunen stiller til pågældende del af bedriften. Afslutningsvis beskrives Syddjurs Kommunes samlede vurdering samt Offentliggørelse. Bagerst forefindes en Klagevejledning samt en oversigt over det Lovgrundlag der ligger til grund for afgørelsen. 3

4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgning om miljøgodkendelse Niels Minke Nielsen har den fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Skovbrynet 1, 8544 Mørke. På ejendommen foreligger et fastsat dyrehold til produktion af 90 malkekøer af tung race, 80 kvier (6-27 mdr., tung race) 24 småkalve (0-6 mdr.), 53 tyrekalve samt 1 avlstyr og slagtesvin svarende til 231,7 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til en årsproduktion på 160 malkekøer af tung race, 137 kvier (6 mdr. - kælvning (27 mdr.), tung race) 39 småkalve (0-6 mdr.), 87 tyrekalve (40-90 kg) samt 1 avlstyr svarende til sammenlagt 305 DE. Ændringen er således på 73,3 DE. Der søges om en fleksibel løsning, således at der kan vælges mellem ovenstående ansøgte dyrehold og et dyrehold bestående af 151 småkalve (0-6 mdr.) samt 530 kvier (6 mdr. 27 mdr.) svarende til 305,8 DE. Her vil ændringen være 74,1 DE i forhold til nudrift. Beregninger er foretaget på den reelle ansøgte drift og ikke den fleksible løsning, da forureningen herfra er størst og dermed vil være worst case. Da størrelsen af det ansøgte husdyrhold overstiger 250 DE, er dyreholdet forpligtet af reglerne om godkendelse efter 12 i husdyrgodkendelsesloven. Beliggenhed og planmæssige forhold Virksomheden er beliggende i landzonen på Skovbrynet 1 ved Termestrup i Mørke. Ejendommen er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Udvidelsen sker ved nedlæggelse af den eksisterende slagtesvinestald samt eksisterende stald til småkalve og kvier og den mindste gyllebeholder. Der vil blive opført en ny stald til køer, kvier og småkalve parallelt med den eksisterende stald på den side der ligger længst fra Termestrup. Desuden vil der blive bygget en ny gyllebeholder og en ny møddingsplads. Alle nye bygninger etableres ved det eksisterende byggeri, hvorfor ejendommen fremstår som en enhed. Staldindretning og drift Kvægstalden indrettes som sengestald med spalter (kanal og linespil). Det samme gælder for kviestalden. Småkalvedelen indrettes med dybstrøelse i hele arealet. Kvierne er udegående indenfor udbringningsarealet 5 måneder om året og udenfor udbringningsarealet 1 måned om året. Malkekøerne er udegående 1 måned om året udenfor udbringningsarealet. Tyrene frasælges ved ca. 4 uger. Der fodres med grovfoder i form af majs- og græsensilage. Der udarbejdes foderplaner for optimal fodring af kvægene. BAT (bedste tilgængelige teknik) Kommunen har beregnet et BAT-niveau for den pågældende ansøgning, som ejendommen overholder. Der er implementeret tiltag bl.a. i form af valg af bedste staldsystem samt overdækning af gyllebeholdere. Endvidere har ejendommen en høj grad af management. Der er sat vilkår til BAT-niveau og virkemidler. 4

5 Gødningshåndtering Gylle fra produktionen opbevares i den eksisterende samt ny gyllebeholder. Opbevaringskapaciteten er over 9 måneder. Som hovedregel køres størstedelen af dybstrøelsen direkte ud og pløjes ned. Det resterende opbevares på møddingpladsen eller lægges i markstak efter gældende regler. 60,78 DE kvæggylle svarende til 5.647,76 kg N og 921,25 kg P samt 18,97 DE gødning i form af dybstrøelse svarende til 247,73 kg P og 1.767,74 kg N udbringes på egne arealer. Derudover afsættes der 46,72 DE svarende til 716,88 kg P og 3.825,46 kg N ved afgræsning indenfor udbringningsarealet. Forurening og gener fra anlæg Ammoniak Fordampningen af ammoniak fra stalde og gyllebeholdere er beregnet til årligt at være 1.727,21 kg kvælstof, hvilket er 1.834,86 kg mindre end i nudriften. For den fleksible løsning er tallene 1.222,87 kg N/år i ansøgt drift, hvilket er 1.707,25 kg N/år mindre end i nudriften. Syddjurs Kommune har vurderet, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter omfattet af husdyrlovens 23 stk. 2, og at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. BAT-krav til ammoniakfordampning fra staldanlægget overholdes ved valg af staldsystem samt overdækning af gyllebeholderne, og ved at 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud og pløjes ned. Lugt De beregnede lugtgener fra det samlede anlæg ligger under de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning af henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse. Det betyder, at anlægget på ejendommen kan drives uden, at den daglige drift giver anledning til væsentlig lugtgener for omgivelserne. Transport Antallet af transporter stiger, men på baggrund af ansøgers beskrivelse af transport og de stillede vilkår, vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og dermed ikke medføre væsentlige gener. Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne udgør 86,45 ha ejede og forpagtede arealer samt 142,26 ha aftalearealer. Derudover er der xx ha til afgræsning udenfor udbringningsarealerne. Der er i forbindelse med ansøgningen vurderet, om der skal fremsendes en 16-ansøgning om arealgodkendelse til udspredning af 174 DE gylle svarende til kg N og kg P på aftalearealer tilhørende Randersvej 50, Mørke, da disse ligger i oplandet til Randers Fjord. Da den samlede udvaskning fra aftalearealerne udgør under 1 %, og da dyretrykket i oplandet til Randers Fjord er faldende, er det kommunens vurdering, at der ikke skal udarbejdes en ansøgning om godkendelse for aftalearealerne på baggrund af udvaskningen til Randers Fjord. Der er ingen ejede eller forpagtede udbringningsarealer, der er beliggende umiddelbart op til eller skråner ned mod beskyttede terrestriske naturområder. Syddjurs Kommune vurderer, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Det er kommunens vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nitrat til grundvand Der er ingen ejede eller forpagtede arealer, der er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. 5

6 Nitrat til overfladevand De ejede og forpagtede arealer overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, idet udvaskningen af nitrat fra det ansøgte projekt under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet ikke vurderes at kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande (vandløb, søer og marine overfladevande) eller på Natura 2000-områder hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Fosfor til overfladevand Enkelte arealer skråner ned mod Termestrup Å, der munder ud i Skørring Å, der igen afvander til Alling Å og videre til Randers Fjord. Terrænet ned til vandløb for de resterende udspredningsarealer hælder ikke i en sådan grad, at der er risiko for negativ påvirkning af vandløbene ved direkte afstrømning. Godkendelse - samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. HER INDSÆTTES EN SAMLET OVERSIGT OVER VILKÅR 6

7 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på Skovbrynet 1, 8544 Mørke. Godkendelsen meddeles i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lovbek. nr af 20/12/2006) herefter kaldet husdyrgodkendelsesloven samt på baggrund af de stillede vilkår. Godkendelsen omfatter en fleksibel løsning hvor der frit kan vælges mellem to scenarier. Godkendelsen er samtidig en accept efter 35 og 36 om ændring og udvidelse af dyrehold og anlæg for eksisterende husdyrbrug - i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., nr. 915 af 27/06/ herefter kaldet husdyrgødningsbekendtgørelsen. Omfang Miljøgodkendelsen omfatter husdyrbruget samt samtlige arealer, som drives under samme CVR-nummer: Ved et husdyrbrug forstås ifølge husdyrgodkendelsesloven 3 en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Tidligere meddelte lokaliseringsgodkendelser, miljøgodkendelser eller VVM-afgørelser efter hhv. daværende gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, miljøbeskyttelseslov og planlovens samlebekendtgørelse bortfalder ved meddelelsen af denne godkendelse. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyrehold, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Udnyttelsesfrist Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelsen er 3 år. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug. Hvis dele af miljøgodkendelsen ikke er udnyttet ved udløbet af udnyttelsesfristen, bortfalder den ikkeudnyttede del af miljøgodkendelsen. Med udnyttet menes, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. Kontinuitetsbrud Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, medmindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, brand og sygdom i besætningen, betragtes som kontinuitetsbrud. 7

8 Revurdering og retsbeskyttelse Godkendelsen skal, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 08/ herefter kaldet godkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2022/2023. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen, det vil sige indtil den xx.xx Syddjurs Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jf. husdyrgodkendelseslovens 41 stk. 2 under følgende forudsætninger: hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Andre love Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Skovbrynet 1, 8544 Mørke med CVR nr Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer version 3 eller version 5 genereret den , og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 8

9 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING I denne miljøtekniske redegørelse har ansøger redegjort for, hvorledes driften på ejendommen varetages. Redegørelsen er fremsendt dels via it-ansøgningssystemet dels ved fremsendelse af supplerende oplysninger til kommunen. Redegørelserne kan eventuelt være lettere redigeret af kommunen. På baggrund af redegørelsen og eventuelle supplerende oplysninger har kommunen foretaget en vurdering af de beskrevne forhold og stillet vilkår hertil. Vurderingen og vilkårene fremgår af de specifikke afsnit. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Beliggenhed og planmæssige forhold - ansøgers redegørelse Ansøgningen vedrører en eksisterende kvægbedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Ejendommen er beliggende mellem Termestrup by og Termestrup enge langs Skørring å Der er tale om et eksisterende malkekvæganlæg, som er beliggende umiddelbart uden for landsbyen Termestrup. Området er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper. Staldanlægget er beliggende 80 meter fra nærmeste nabobolig, der også er nærmeste samlede bebyggelse. I forbindelse med udvidelsen vil eksisterende svinestald og eksisterende stald til kalve og opdræt blive revet ned. Der vil blive opført en ny kvægstald parallelt med den eksisterende kostald. En del af den nye kvægstald vil være placeret samme sted som nogle af de stalde, der nedrives. Der opføres en gyllebeholder på m 3, der placeres i tilknytning til eksisterende gyllebeholder. Den mindste eksisterende gyllebeholder nedrives. Der etableres desuden en ny møddingsplads. Husdyrbruget er placeret i landzone. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt er beliggende omkring 100 meter nordøst for den nye staldbygning.. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Termestrup, der er ligeledes er beliggende ca. 100 meter nordøst for den nye staldbygning. Der er omkring 2,5 km til Mørke, der er nærmeste byzone. I øvrigt skal der i henhold til lovens 1 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg Min m Almene vandforsyningsanlæg Min m Vandløb, herunder dræn og søer Min m Offentlig vej og privat fællesvej Min m Levnedsmiddelvirksomhed Min m Beboelse på samme ejendom Min m Naboskel Min m Staldanlægget er beliggende udenfor bygge- og beskyttelseslinier. Desuden er der ingen særlige interesser i området såsom værdifulde kulturmiljøer og fredninger. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20/

10 Beliggenhed og planmæssige forhold - kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen skal vurdere projektet i forhold til husdyrgodkendelseslovens 6 om forbudszoner for etablering, udvidelse og ændring af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE, der medfører forøget forurening. Ved nybyggeri skal der endvidere vurderes i forhold til afstandskravene i 8 (afstande til vandforsyning, vandløb, offentlig og privat fællesvej, beboelse og naboskel m.v), samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. samt placeringen i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Afstandskrav i hht. 6 og 8 Der skal i forbindelse med udvidelsen etableres en ny stald samt en ny gyllebeholder. Afstandskravene i 6 og 8 er overholdt. Bygge- og beskyttelseslinjer Nybyggeriet er ikke beliggende indenfor bygge- eller beskyttelseslinjer. Landskabsvurdering Ejendommen er beliggende i landzonen mellem Termestrup Enge og Termestrup, der ligger i kanten af Mørke Moræneplateau på overgangen til Rosenholm smeltevandssø. Ejendommen ligger i et område, der er karakteriseret som område med familielandbrug samt udflytningsområde. Dog er ejendommen beliggende lige på grænsen til ådalslandskab og område med større moderne landbrug. Området nord for Mørke er en lav bølget slette stærkt præget af vinderosion og forsumpning. Den centrale del af området er stærkt præget af morænesand og grus, mens kanterne mod sydvest og øst er præget af smeltevandssand. Der er derfor god grund til at tale om et område, der er stærkt præget af smeltevand. Kun den nordligste del af området er præget af moræneler. Landskabet nord og nordvest for Mørke rummer bl.a. lokaliteterne Heden og Termestrup Hede. Begge navne antyder mindre god landbrugsjord. Området er præget af mindre gårde, hvoraf de fleste i dag tjener som fritidsbrug. Områdets mellemstore landbrugsejendomme findes i dag syd for Randersvej. Staldbygningerne ligger lige på grænsen til og størstedelen af arealerne indenfor landskabskarakterområdet Termestrup Enge. Termestrup Enge er et homogent landskabsrum, hvis anvendelse, historisk såvel som aktuelt, afspejler naturgrundlaget. Rosenholm Å udgør rygraden af området. De mange åbne afvandingskanaler, som alle løber til Rosenholm Å indikerer, at der her er tale om et område, der typisk har ligget hen som engområde til græsning og høslet som primæranvendelse. Dog har man i nyere tid opdyrket de mindst vandlidende områder mod syd og sydvest. Områdets status af eng bekræftes også af de høje målebordsblade fra 1870erne, der også afslører at der tidligere er gravet en del tørv på husstandsbasis. Områdeudpegninger Området er karakteriseret som område med særlige landskabsinteresser. Da udvidelsen af bygningerne sker i tilknytning til det eksisterende anlæg, vil det ansøgte ikke medføre visuelle ændringer af områdets karakter eller på oplevelsen af landskabet. Fredninger Anlægget ligger udenfor fredninger og fredede områder. 10

11 Vilkår vedr. beliggenhed og planmæssige forhold: 4. Der skal etableres beplantning omkring den nye gyllebeholder mod nord. Beplantningen skal være egnstypisk. 5. Stalden skal placeres som angivet på bilag 2. Farve og materialevalg skal være neutralt og stil med det eksisterende byggeri. Husdyrhold og staldanlæg Husdyrhold og staldanlæg - ansøgers redegørelse På ejendommen er et fastsat dyrehold på slagtesvin, 90 malkekøer, 24 småkalve, 80 opdræt, 53 tyrekalve og 1 avlstyr svarende til 234,02 dyreenheder. Dette ændres til 160 malkekøer, 39 småkalve, 137 opdræt, 87 tyrekalve og 1 avlstyr svarende til 306 dyreenheder. Tabel 1 viser ansøgers redegørelse for husdyrholdets sammensætning og fordeling i ejendommens tre stalde før og efter udvidelsen: Tabel 1. Antal dyr (stk./årsproduktion) Fleksibel løsning antal dyr Vægt/alder DE Stald dyretype Malkekøer Nudrift Ansøgt 94 0 Kvier Nudrift mdr. Ansøgt 0 0 Avlstyr Nudrift 1 1 Ansøgt Tyrekalve Nudrift 0 0 Ansøgt kg Malkekøer Nudrift 0 0 Ansøgt 66 0 Småkalve Nudrift 0 0 Ansøgt mdr. Kvier Nudrift 0 0 Ansøgt mdr kvier Nudrift mdr. Ansøgt 0 0 Småkalve Nudrift mdr. Ansøgt 0 0 Tyrekalve Nudrift kg Ansøgt Slagtesvin Nudrift kg Ansøgt 0 0 Den eksisterende kostald (1.1.1 ST-62715) er indrettet som sengestald med spalter og bagskyl. Desuden er der nogle få bokse, der er indrettet med dybstrøelse. Disse bliver brugt i forbindelse med kælvninger og hvis der er syge dyr. Stalden forbliver uændret i forbindelse med udvidelsen og forventes at kunne holde de næste 15 år, hvorefter stalden enten nedlægges eller renoveres. Ved renovering af staldene vil BAT teknologier blive inddraget i overvejelserne, så denne stald så vidt muligt også lever op til kravene om BAT teknologi. ST er ny kvægstald der opføres i forbindelse med udvidelsen. Stalden til køer og kvier indrettes som sengestald med spalter og linespil og med skraber ovenpå spalterne. Dette staldsystem har samme ammo- 11

12 niakfordampning som præfabrikererede drænede gulve og opfylder krav om anvendelse af BAT. Kalvene skal være i bokse med dybstrøelse. Ansøger ønsker at have en fleksibilitet i miljøgodkendelsen, således at dyreholdet kan ændres til udelukkende at bestå af kalve og kvieopdræt. Ved valg af fleksibel løsning skal der ligeledes etableres en ny stald til kvierne som angivet på bilag 2. Husdyrhold og staldanlæg - kommunens bemærkninger og vurdering Det er størrelsen og sammensætningen af et husdyrhold, der er afgørende for produktionens miljømæssige belastning, hvorfor der stilles vilkår om, at den angivne årsproduktion og sammensætning af dyrehold overholdes. Der ønskes en fleksibilitet i godkendelsen, således at der kan vælges mellem en produktion bestående af 160 malkekøer med opdræt og frasalg af tyrekalve og en produktion bestående af småkalve og kvier. Uanset ansøgers valg af løsning vil normerne for ind- og udgangsalder for hundyrene på godkendelsestidspunktet gælde. Desuden vil tyrekalvene blive frasolgt ved 90 kg. Dog søges der om en højere mælkeydelse end normen. Den ansøges om en mælkeydelse på l mælk årligt per ko. Malkekøerne skal være udegående 1 måned om året indenfor udbringningsarealet. Kvierne skal minimum være udegående 1 måned om året uden for udbringningsarealet og 5 måneder indenfor udbringningsarealet. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 6. Kvægbruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 160 malkekøer, 137 kvier (6-27 mdr.), 39 småkalve (0-6 mdr.) og 87 tyrekalve (40-90 kg) svarende til 305 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. 7. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægt/alders-intervaller som angivet i tabel 1. Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres: - Der skal være en mælkeydelse per ko på gennemsnitligt l mælk. - Malkekøerne skal være udegående mindst 1 måned om året indenfor udbringningsarealet - Kvierne skal være udegående mindst 1 måned om året udenfor udbringningsarealet og mindst 5 måneder indenfor udbringningsarealet Drift herunder BAT BAT-konceptet Ved godkendelse efter husdyrbrugslovens 12 skal kommunen sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening fra det ansøgte projekt ved anvendelse af BAT (Best Available Technique / Bedste tilgængelige teknik). BAT sikrer, at den samlede, miljømæssige belastning af omgivelserne minimeres, hvorfor BAT også skal anvendes i tilfælde hvor mindre omkostningskrævende foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsen. Derfor skal der tages stilling til fravalg af BAT ud fra proportionalitetsprincippet. Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen af, hvad der er BAT, blandt andet anskues i forhold til virksomhedens størrelse, og om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. 12

13 Ansøger er selv ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. For husdyrbrug omfattet af grænserne i 12 i husdyrbrugsloven skal redegørelsen indeholde følgende punkter: Staldindretning Foder Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Management Energi- og vandforbrug Andre alternativer/0-alternativet Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknologier, der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres for, hvornår disse staldafsnit renoveres, således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fravalg af oplagte teknologier. Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af BAT på staldanlæg, har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan efterleves på hhv. nye og eksisterende anlæg under hensyntagen til, hvilket omkostningsniveau der kan betragtes som proportionelt i forhold til den opnåede miljøgevinst. Kommunen er forpligtet til at foretage en vurdering af en bedrifts staldindretning på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning. Staldindretning - ansøgers redegørelse Udvidelsen sker i forbindelse med etablering af ny staldbygning. Under de enkelte staldafsnit redegøres for evt. fravalg af BAT. Stald (bilag 2) er fra Malkekvægsstalden er indrettet som sengestald med spalter, kanal og linespil, og der er et dyrehold på 94 malkekøer og en 1 avlstyr. Stalden forbliver uændret i forbindelse med udvidelsen og forventes at kunne holde de næste 15 år, hvorefter stalden enten nedlægges eller renoveres. Ved renovering af staldene vil BAT teknologier blive inddraget i overvejelserne, så denne stald så vidt muligt også lever op til kravet om BAT teknologi. Stald er en ny kvægstald, der opføres i forbindelse med udvidelsen. Til køer og kvier indrettes stalden som sengestald med spalter og linespil og skraber ovenpå spalterne. Dette staldsystem har samme ammoniakfordampning som præfabrikererede drænede gulve og opfylder krav om anvendelse af BAT. Kalvene skal være i bokse med dybstrøelse. Der etableres fast overdækning på begge gyllebeholdere for reduktion af ammoniakfordampningen herfra. Teknologier som luftrensning er fravalgt, da der er naturlig ventilation i staldene, hvorfor det ikke er muligt at etablere luftrensning. Gyllekøling er fravalgt i den eksisterende stald, da det ikke vil være rentabelt at skulle brække gulvet op for at etablere køling her. Gyllekøling er fravalgt i den ny og gamle stald, da der ikke vil være mulighed for at udnytte den indvundne varme til andet end til egen bolig. Der installeres ikke forsuringsanlæg i den eksisterende stald, hvor der ikke er sikkerhed for, at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. Med det aktuelle produktionsanlæg (ny som eksisterende stald), er det ikke muligt at installere forsuring i alle staldafsnit på grund af forskelige staldtyper. Erfaringer med forsuringsanlæg fra andre ejendomme har vist, at der er en risiko for forværring af lugtgener på ejendomme, hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Derudover overholder produktionen det vejledende BAT niveau, og det er derfor heller ikke økonomisk proportionalt at investere i et gylleforsurings anlæg i den ny stald. 13

14 Staldindretning - kommunens bemærkninger og vurdering Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger, finder Syddjurs Kommune det ikke proportionelt at kræve anvendelse af yderligere staldteknologi end det beskrevne i de eksisterende anlæg. Syddjurs Kommune finder således ikke anledning til at skærpe i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om proportionalitet, og vurderer, at ansøgers fravalg af yderligere teknikker til forureningsbegrænsning fra staldanlæg med begrundelse i proportionalitetsbetragtningen er acceptabel. Dog skal der ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene, indtænkes miljømæssige forbedringer, så der til enhver tid leves op til BAT. Vilkår vedr. staldindretning: 7. Der skal etableres skrabere på gangarealerne i såvel den ny som den eksisterende stald. Der skal skrabes hver 4. time hele døgnet i perioder, hvor dyrene går inde i stalden. 8. Stalden skal indrettes som sengestald med spaltegulv og kanal og linespil. - Stalden til køer og kvier indrettes som sengestald med spalter og linespil. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi Ansøgers redegørelse IT-ansøgningssystemet har beregnet en samlet emission fra stald og lager for det ansøgte projekt på 1727,21 kg N/år, hvilket er en reduktion på 1.834,86 kg i forhold til nudrift. For valg af den fleksible løsning er den samlede emission fra stald og lager på 1.222,87 kg N/år, hvilket er en reduktion på 1.707,25 kg N/år i forhold til nudriften. Det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager er opfyldt for begge former for produktioner. Det vejledende BAT-niveau for den ansøgte produktion er på 1712 kg N jf. MST s vejledende BAT standardvilkår. Emissionen ved ansøgt drift er på 1727,21 kg N. I forhold til det vejledende BAT-niveau ligger det ansøgte emissions niveau 15,21 kg N over. Det ansøgte emissionsniveau for den nye stald ligger 115,73 kg N under det vejledende BAT-niveau, mens den eksisterende stald ligger 61 kg N over det vejledende BATniveau. Det vil ikke kunne svare sig proportionelt at investere i staldteknologier for at reducere ammoniak emissionen med kun 15 kg N. Derfor antages det, at BAT niveauet at være opfyldt. Det vejledende BAT-niveau for den fleksible produktion er på 1.357,48 kg N jf. MST s vejledende BAT standardvilkår. Emissionen ved ansøgt drift er på 1.222,87 kg N. I forhold til det vejledende BAT-niveau ligger det ansøgte emissionsniveau 134,61 kg N over det beregnede BAT-niveau. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - kommunens vurdering Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af et opnåeligt emissionsniveau for eksisterende anlæg har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan opnås med et omkostningsniveau, der ikke overstiger ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommunen vurderer, at denne proportionalitetsbetragtning er acceptabel og fastsætter derfor det tilladelige emissionsniveau i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning. Kommunen har beregnet et BAT-niveau for ammoniak fra det samlede anlæg på 1712 kg N/år for det ansøgte projekt samt 1.357,48 kg N/år for den fleksible løsning. De beregnede BAT-niveauer for de enkelte staldanlæg for begge produktioner fremgår af bilag 3A+B. Til beregningen af emissionsniveauet er der for småkalvene samt tyrekalvene gjort brug af den værdi for emission, som anvendes i IT-ansøgningssystemet, da Miljøstyrelsen ikke har udarbejdet vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for dette staldsystem. 14

15 Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er i IT-ansøgningssystemet beregnet til 1.727,21 kg N/år for det ansøgte projekt samt 1.222,87 kg N per år for den fleksible løsning med de nuværende stalde og etablering af ny stald og de ønskede ammoniakreducerende tiltag, hvilket vil sige, at Miljøstyrelsens vejledende emissionskrav er opfyldt, idet den ansøgte emission årligt ligger hhv. 15,21 kg N over og 134 kg N under kommunens BAT-niveau. Førstnævnte overskridelse af BAT-niveauet på ca. 15 kg N per år vurderes at være af bagatelagtig karakter. Syddjurs Kommune stiller vilkår til de teknikker, der er en forudsætning for opnåelsen af emissionsniveauet. I det ansøgte projekt, har ansøger valgt at anvende ammoniakreducerende teknologi i form af skrabning af gangarealerne i så vel den ny som den eksisterende kostald. Der er sat vilkår om, at der skal skrabes hver 4. time døgnet rundt for at opnå en effekt på 33 %. Ved valg af den ansøgte produktion på 160 malkekøer med opdræt og frasalg af tyrekalve køres en stor andel af dybstrøelse direkte ud, se særskilt afsnit Opbevaring og behandling af husdyrgødning. For at de valgte staldsystemer skal kunne opretholde den beregnede ammoniakfordampning, kræves det endvidere, at gulve og stier renholdes løbende, hvorfor der er sat vilkår hertil. Syddjurs Kommune vurderer, at anlægget som beskrevet og med de stillede vilkår forebygger og begrænser forureningen mest muligt, under betragtning af proportionalitetsprincippet. Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 8. Staldafsnit skal rengøres efter hvert hold, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Stierne skal kontrolleres og renholdes, så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gyllekanalerne. 9. Ved valg af den ansøgte produktion på 160 malkekøer (tung race), 137 kvier, 39 småkalve samt 87 tyrekalve (40-90 kg) skal 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud og pløjes ned. 10. Der skal etableres fast overdækning på begge gyllebeholdere. Foder - ansøgers redegørelse I forbindelse med fodring, anvendes der følgende teknologier for at sikre en optimal udnyttelse af foderet og dermed minimere mængden af overskydende næringsstoffer fra produktion: Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Der tages årligt 2 analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der foretages en-dagsfoderkontrol (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Foder - kommunens bemærkninger og vurdering BAT for foderteknologi Syddjurs Kommune har i forbindelse med fodring til kvæg vurderet, at BAT er tilstrækkelig, idet der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent. Fosfor- og råproteinindhold i malkekvægfoder Ansøger har i ansøgningssystemet angivet, at malkekøerne fodres efter normen på ansøgningstidspunktet, dvs. at der benyttes 6593 FE/dyr, 173 g råprotein og 4,43 g P pr. FE. Syddjurs Kommune stiller ikke vilkår til fodring, da fodring efter de retningsgivende normer vurderes som værende BAT. 15

16 Samlet vurdering af foder Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til foder, og at der ikke er grundlag for at kræve yderligere foderoptimering for at leve op til lovens krav til miljøpåvirkning. Vilkår til fodring: 11. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Opbevaring af gødning Den årlige husdyrgødningsproduktion fra det ansøgte dyrehold på ejendommen Skovbrynet 1 er beregnet til tons gylle og 160 tons dybstrøelse. Ved valg af den fleksible løsning er produktionen af gylle beregnet til 3.858,4 tons gylle og 286 tons dybstrøelse. Gyllen opbevares i en eksisterende samt en nyopført gyllebeholdere begge på m 3. Begge beholdere er placeret syd for staldanlægget og i tilknytning hertil. Den ny gyllebeholder etableres lige vest for den eksisterende. Den samlede kapacitet er på m 3. Der vil blive etableret fast overdækning på begge gyllebeholdere. Ved opbevaring af husdyrgødning, anvendes der følgende teknologier på ejendommen: Der er tilstrækkelig lagringskapacitet på ejendommen til, at gylle fra produktionen kan udbringes i perioder, hvor der er optimale vækstbetingelser for den voksende afgrøde. Gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger. Beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Tanken er overdækket og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene Tanken er tilmeld de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak Dybstrøelse opbevares i på møddingsplads med opsamling jf. regler for opbevaring eller i markstak efter gældende forskrifter. Ved valg af produktion bestående af 160 malkekøer med opdræt og frasalg af tyrekalve skal 65 % af dybstrøelsen køres direkte ud i mark og nedpløjes. Til opbevaring af den resterende del er der møddingsplads, og der vil ligeledes være markstak på ejendommen i henhold til gældende regler for opbevaring i markstak og på møddingplads. Markstakken placeres som angivet på bilag

17 Behandling af husdyrgødning Gyllen ledes via gyllekanaler til begge gylletanke, som er beliggende umiddelbart syd for staldanlægget. Der føres logbog over flydelag. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring af gødning På bedriften er der en eksisterende gyllebeholder. Gylletanken på m 3 er fra 1993 er tilmeldt beholderkontrol, og havde senest kontrol i Derudover ansøges der om en ny gylletank på m 3. Der er ligeledes en eksisterende gyllebeholder fra 1984 på 500 m 3, der nedlægges i forbindelse med udvidelsen. I overensstemmelse med BREF-dokumentet, stilles der vilkår om, at tankene skal tømmes og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion af gyllebeholder er det ikke intentionen, at beholderne skal fritlægges helt for inspektion men blot, at de årligt efterses for revner mm. Der stilles endvidere vilkår om, at der først må ske omrøring af gyllebeholdere, kort tid før beholderen skal tømmes ved f.eks. udspredning. Ammoniaktabet fra lagre af flydende gødning er i IT-systemet beregnet til 425,63 kg N/år. Ved overdækning kan dette reduceres til det halve jf. Teknologiblad for fast overdækning. Idet de eksisterende anlæg overholder Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi, er der ikke proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger i at overdække én eller begge beholderne. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere som ikke har fast overdækning. En stor andel af dybstrøelsen fra småkalvene, tyrekalvene og enkelte af malkekøerne bringes direkte ud. Dette reducere ammoniakfordampningen, og er en forudsætning for opnåelse af det beregnede BAT niveau. Der stilles derfor vilkår om at dybstrøelsen køres direkte ud. Den resterende dybstrøelse lægges i markstak, som angivet på bilag 12. Generelle krav vedrørende opbevaring af husdyrgødning i markstak skal overholdes. Det skal herunder nævnes at gødningen før udlægning i markstak skal være af kompostlignende materiale, hvilket betyder at gødningen som minimum skal have ligget i stalden eller på en møddingplads i 4 måneder før det placeres i markstak. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug kunne dokumentere, at der er adgang til en opbevaringskapacitet svarende til mindst 7 måneders gødningsproduktion, hvis dyrene er udegående i sommerperioden, ellers er der krav om 9 måneders kapacitet. Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt en erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som viser, at det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra 12 måneder. Der opbevares og anvendes ikke husdyrgødning fra andre ejendomme. Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til opbevaring af husdyrgødning, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Gyllebeholderne er opført, så de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge vil være tætte og beskyttet mod tæring. Gyllebeholderne er underlagt generelle lovkrav med hensyn til 10 års beholderkontrol, opbevaringskapacitet og overdækning (flydelag og tilhørende føring af logbog). Gødning bringes direkte ud eller ligges i markstak efter gældende regler eller opbevares på møddingpladsen. Såfremt den skal benyttes gælder, at der skal være hældning mod afløbet, og at bunden på møddingpladsen til hver en tid skal være uigennemtrængelig for fugt og indrettes således, at der ikke kan tilledes overfladevand fra omkringliggende arealer. 17

18 Syddjurs Kommune mener ikke der er belæg for at stille skærpede krav til opbevaringsmåden og opbevaringskapaciteten af husdyrgødningen. Behandling af husdyrgødning For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener for omgivelserne begrænses. F.eks. må gylle (i overensstemmelse med BREF-dokumentet) først omrøres umiddelbart før udbringning, hvormed eventuelle lugtgener reduceres. Syddjurs Kommune vurderer, at behandling af gylle med den beskrevne drift og de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlig gener for omkringboende, og at bedriften lever op til krav om BAT. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 12. Andelen af dybstrøelse, der ikke bringes direkte ud, skal placeres i markstak i henhold til gældende regler. Dybstrøelsen skal minimum ligge 3-4 måneder på stald eller møddingsplads, inden det lægges i markstak. 13. Den ny gyllebeholder samt møddingsplads skal placeres som angivet på bilag Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 15. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 16. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Udbringning af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Til ejendommen hører 86,42 hektar ejede og forpagtede udbringningsarealer. Disse arealer vil modtage 126,46 DE gylle og dybstrøelsen (i alt ,96 kg N og 1.885,86 kg P). Der afsættes årligt 174 DE flydende gødning til en gylleaftale på Randersvej 50, Mørke. Gyllen indeholder kg N og kg P og udbringes på et areal på 156,76 ha. Der tilføres ikke gødning til stejlt hældende marker, samt ved vandløbsbrinker. Gødskning sker så tæt som muligt, før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der tilføres ikke gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Så vidt muligt udbringes gyllen på hverdage i dagtimerne. Udbringning af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Beliggenheden af egne/forpagtede udbringningsarealer fremgår af bilag 4. Her udbringes i henhold til ansøgningen gylle svarende til 126,46 dyreenheder med et samlet indhold på ,96 kg kvælstof og 1.885,86 kg fosfor. Disse tal indgår i vurderingen af produktionen, og der stilles derfor vilkår om, at dette er det maksimalt tilladeligt udbragt på de ejede og forpagtede arealer. Harmonitrykket er beregnet til 1,7 DE/ha, hvilket er svarende til det maksimalt tilladte. Det fremgår af ansøgningen at, der afsættes i alt 174 DE med et indhold af kg N og kg P til aftalearealer. Aftalearealerne i ansøgningen er vurderet af kommunen. Arealerne er ikke omfattet af nitrat og fosforklasser og ligger ikke indenfor NFIO. Alle arealerne afvander til Grund fjord. Dyretrykket her er faldende og samlet set er bidraget fra aftalearealerne mindre end 1 %. Arealerne er ikke skrånende mod vandløb. På denne baggrund er det vurderet, at der ikke skal udarbejdes en 16 arealgodkendelse til modtagelse af de 174 DE gylle på Randersvej

19 Der stilles vilkår om, at det til enhver tid skal kunne dokumenteres, at der afsættes de angivne 174 DE gødning til arealer, som er godkendt til denne modtagelse af kommunen. Enhver udskiftning af gylleaftaler i forhold til de nævnte i denne miljøgodkendelse skal forinden anmeldes til kommunen, idet kommunen skal vurdere, om der skal udarbejdes arealgodkendelse til nye arealer. Ved udbringning af husdyrgødning er det i hht. BREF-dokumentet BAT at afstemme den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov, at udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst, at man anvender BAT med hensyn til de maskiner, man anvender til udbringning, og om nødvendigt nedpløjer husdyrgødning, at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning, samt at tage højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, og eventuelle skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse og landbrugsmæssig praksis, inklusive eventuelle sædskifter. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en årlig gødningsplan. Der stilles ligeledes vilkår om, at gødning, så vidt det er muligt, skal udbringes i dagtimerne, hvor der er mindre sandsynlighed for, at folk er hjemme, samt at undgå udbringning i weekender og helligdage. Kommunen er opmærksom på, at gødning ofte udbringes i en relativ kort og koncentreret periode, og at der i spidsperioder kan forekomme kørsel tidlig morgen og sen aften. Det er endvidere godt landmandskab at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne. Ejendommen er underlagt de generelle lovkrav med hensyn til udbringning af gylle. I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med BREF-dokumentet, må der f.eks. ikke køres gylle på stærkt skrånende arealer, og der må ikke køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Syddjurs Kommune finder ansøgers beskrivelse af udbringning af husdyrgødning som værende tilfredsstillende og i overensstemmelse med BAT. Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 17. Der må højst udbringes ,96 kg kvælstof og 1.885,86 kg fosfor på de udbringningsarealer der fremgår af bilagene 4. Dette svarer til max 1,7 DE per ha. 18. Det skal kunne dokumenteres, at der afsættes i alt kg N og kg P svarende til 174 DE gødning beregnet efter den på ansøgningstidspunktet gældende husdyrgødningsbekendtgørelse til aftalearealer, som er accepteret til denne modtagelse af kommunen. 19. Kvierne skal afgræsse udenfor udbringningsarealerne minimum 1 måned om året og minimum 5 måneder indenfor udbringningsarealet. 20. Der skal afsættes 3.825,46 kg N og 716,88 kg P ved afgræsning, indenfor udbringningsarealerne. 21. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 22. Der må ikke anvendes andet organisk materiale på udbringningsarealerne. 23. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. 19

20 Energi og vandforbrug - ansøgers redegørelse El På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der er automatisk styret belysning Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende Der er et årligt forbrug af el på ejendommen før og efter udvidelsen på: (Faktisk) Nudrift Efter udvidelse Elforbrug kwh kwh Vand På ejendommen minimeres vandforbruget ved: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Mælk for køles med brøndvand Vandforbruget registreres / tjekkes løbende. Der er et forventet vandforbrug før og efter udvidelsen på: Beregnet vandforbrug Nudrift Antal Forbrug pr. dag m 3 pr. år Malkekøer Kalve 0-2 mdr Kvier 2 - kælv Goldkøer Sum 4367 Tyrekalve gns. til 440kg Ansøgt Antal Forbrug pr. dag m 3 pr. år Malkekøer Kalve 0-2 mdr Kvier 2 - kælv Goldkøer Sum 7561 Tyrekalve gns. til 440kg Vandforbruget er beregnet ud fra normværdier. Normtal for det private vandforbrug er 170 m 3. Olie 20