Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 xx. august 2016 EM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i Det blev ved behandlingen EM2015/122 (FM2015/122) besluttet, at Naalakkersuisut skulle udarbejde et ændringsforslag til råstoffondloven, således, at fysiske aktiver ikke medregnes i råstofindtægtsdefinitionen for råstoffonden. Det fremlagte ændringsforslag svarer i det væsentlige til pkt. 4 i det forslag, der blev 1. behandlet på forårssamlingen Efterfølgende blev 2. og 3. behandlingen af forslaget udsat til efterårssamlingen Grundet udskrivelse af valg, bortfaldt forslaget. 2. Hovedpunkter i forslaget 1) Gældende ret Den gældende lovgivning på området er landstingslov nr. 6 af 5. december 2008 om Grønlands Råstoffond. Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov, at formålet med fonden er at sikre, at indtægterne fra råstofsektoren anvendes med henblik på en stabil og bæredygtig udvikling af den grønlandske økonomi, uafhængig af de enkelte års indtægter. Etablering af fonden har endvidere til formål at sikre, at anvendelsen af Grønlands indtægter fra råstofindustrien underbygger overordnede, langsigtede hensyn til den grønlandske økonomi, som også vil komme fremtidige generationer til gode. Det fremgår videre af bemærkningerne, at formålet med etableringen af fonden er at forebygge en uforholdsmæssig stigning i det generelle løn- og omkostningsniveau. Det har samtidig været et princip, at Selvstyrelovens og Råstoffondlovens definition af råstofindtægter har været identisk. Hvis en indtægt tæller med i forhold til Selvstyrelovens indtægtsdefinition, så tæller den også med i forhold til Råstoffondlovens indtægtsdefinition. Den gældende indtægtsdefinition indebærer, at fra det tidspunkt Råstoffonden er trådt i kraft, vil modtagelse af fysiske aktiver eller lignende, skulle medregnes som en indtægt i fonden. I praksis vil modtagelse af et fysisk aktiv således indebære, at der skal overføres et beløb fra Landskassen til Råstoffonden, som svarer til værdien af det fysiske aktiv. 2) Forslaget EM 2016/xx AN sagsnr

2 Forslaget indeholder en ændring af indtægtsdefinitionen i råstoffondsloven. Forslaget medfører en fravigelse af det hidtidige princip om, at Selvstyrelovens og Råstoffondslovens definition af råstofindtægter er identiske. Ændring af definitionen af råstofindtægten blev oprindeligt drøftet af Inatsisartut som punkt 85 på efterårssamlingen Beslutningsforslaget blev genfremsat som punkt 122 på forårssamlingen 2015, og endeligt vedtaget på efterårssamlingen Forslaget indebærer, at Selvstyrets indtægter ved erhvervelse af fysiske aktiver eller rettigheder hertil ikke anses som råstofindtægter i råstoffondslovens forstand, når de aktiver, som giver anledning til indtægterne, er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed. Bestemmelsen omfatter alle former for indtægter, som knytter sig til erhvervelse af fysiske aktiver, herunder modtagelse af gaver og køb til favørpriser. Selvstyrets sparede udgifter ved erhvervelse af fysiske aktiver eller rettigheder til sådanne aktiver anses således ikke som råstofindtægter, der skal indgå i råstoffonden. Også erhvervelse af rettigheder til hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af fysiske aktiver omfattes. Eksempelvis vil værdien af Selvstyrets erhvervelse af en ret til vederlagsfri brug af en havn, som en licenshaver har opført, ikke skulle indgå i Råstoffonden. Med bestemmelsen vil indtægter vedrørende fysiske aktiver, der ikke er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed, fortsat blive anset for råstofindtægter, selv om aktiverne erhverves i tilknytning til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland. Et eksempel, hvor en indtægt skal indgå i råstoffonden, kunne være en aftale mellem en licenshaver og Selvstyret om, at licenshaver uden direkte sammenhæng til den virksomhed, som udøves i henhold til licensen, opfører en havn, en lufthavn, nogle boliger, en daginstitution eller lignende og overdrage disse til Selvstyret vederlagsfrit. Formålet med dette er at mindske incitamentet til fx via Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) at kræve, at råstofselskaber skal finansiere presserende anlægsønsker frem for at betale eksempelvis royalties. Da fysiske aktiver stadig vil være en råstofindtægt i henhold til selvstyreloven, vil værdien af fysiske aktiver stadigt skulle indtægtsføres på det regnskab over råstofindtægter, som Selvstyret hvert år udarbejder og sender til staten. I henhold til selvstyreloven vil det årlige bloktilskud blive reduceret med halvdelen af indtægten over de første 75 millioner kr., hvorfor dette beløb kan overføres til Landskassen for at dække den manglende indtægt som følge af reduktionen i bloktilskuddet. For at sikre at fysiske aktiviteter gavner samfundet og de fremtidige generationer bedst muligt, planlægger Naalakkersuisut at fremsætte yderligere ændringsforslag til råstoffondloven 2

3 vedr. fysiske aktiver. Naalakkersuisut mener, at der er behov for at opstille nærmere betingelser for, i hvilke situationer det skal være muligt for Grønlands Selvstyre at modtage fysiske aktiver via fx IBA-aftaler, når disse ikke længere medtages i indtægtsdefinitionen for råstoffonden. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I landstingslov nr. 6 af 5. december 2008 om Grønlands Råstoffond foretages følgende ændringer: Stk. 3. Ved råstofindtægter forstås hjemmestyrets indtægter ved forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland, som angivet i lovgivningen om hjemmestyrets ret til sådanne indtægter. Råstofindtægter omfatter også hjemmestyrets indtægter ved dets deltagelse i råstofvirksomhed, herunder indtægter, der tilfalder hjemmestyret som selskabsdeltager i et selskab anvendt til deltagelsen, og hjemmestyrets indtægter ved overdragelse af ejerandele i selskabet. 1. I 3, stk. 3 indsættes som 3. pkt.: Råstofindtægter omfatter ikke Selvstyrets indtægter ved erhvervelse af fysiske aktiver eller rettigheder hertil, herunder erhvervelse af oliespildsbekæmpelsesudstyr, bygninger og andre anlæg m.v., når aktiverne eller rettighederne er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed. 2 Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget indeholder potentielt økonomiske konsekvenser for det offentlige, da forslaget skaber mulighed for at bruge en del af råstofindtægterne med det samme i stedet for at spare indtægterne op i Råstoffonden. Denne risiko er dog søgt begrænset, idet indtægter eller værdien 3

4 heraf fra erhvervelse af fysiske aktiver fortsat vil tilfalde Råstoffonden, når aktiverne ikke er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed. Bruges bestemmelsen til at opnå kortsigtede økonomiske gevinster for Selvstyret og kommuner i form af gennemførsel af bygge- og anlægsarbejder uden om de almindelige finanslovsprioriteringer, vil dette kunne svække den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Dette vil samtidig kunne bidrage til at skabe overophedning af økonomien i perioder, hvor der er en stor privat aktivitet i forbindelse med opbygning og indkøring af mineaktiviteter m.v., og hvor der ud fra overordnede styringshensyn tværtimod kan være behov for aktivitetsdæmpende initiativer. Endeligt kan forslaget indebære, at den langsigtede opsparing til fremtidige generationer bliver svækket. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have negative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet, naturen eller folkesundheden. 6. Konsekvenser for borgerne Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for borgerne. 7. Andre væsentlige konsekvenser Forslaget påvirker ikke forholdet til Rigsfællesskabet, men kan begrænse opsparingen i råstoffonden og derved forringe muligheden for øget selvstyre. 8. Høring af myndigheder og organisationer Forslaget har i perioden xx. maj 2016 til xx. juni 2016 været i høring hos følgende: KANUKOKA, Kommuneqarfik Sermersooq, Formandens Departement, Råstofdepartementet, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Bank Nordik, Grønlandsbanken, SIK, GE og Nusuka. Forslaget har desuden været i offentlig høring på Selvstyrets høringsportal. Der er modtaget høringssvar fra følgende: XXXX, YYYYY I det følgende behandles høringssvarene og de forslag til ændringer, der er indkommet under høringen. Det bemærkes, at høringssvarene, som er anført i kursiv, kun er gengivet i hovedtræk på baggrund af en foretaget væsentlighedsvurdering. 4

5 Alle høringssvar er i deres helhed medsendt til det behandlende udvalg i Inatsisartut. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Bestemmelsen skal sikre, at Selvstyrets indtægter ved erhvervelse af fysiske aktiver eller rettigheder hertil ikke længere indgår som en indtægt i Råstoffonden, når aktiverne eller rettighederne er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed, da disse indtægter ikke nødvendigvis giver et økonomisk afkast. Modtagelsen af fysiske aktiver, som en lagerhal, infrastruktur eller oliespildsbekæmpelsesudstyr, vil derfor ikke længere være omfattet af råstoffondslovens indtægtsdefinition, hvorfor værdien heraf ikke vil skulle tilgå fonden, forudsat disse er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed. Bestemmelsen omfatter alle former for indtægter, som knytter sig til erhvervelse af fysiske aktiver, herunder modtagelse af gaver og køb til favørpriser. Selvstyrets sparede udgifter ved erhvervelse af fysiske aktiver eller rettigheder til sådanne aktiver anses således ikke som råstofindtægter, der skal indgå i råstoffonden. Også erhvervelse af rettigheder til hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af fysiske aktiver omfattes. Eksempelvis vil værdien af Selvstyrets erhvervelse af en ret til vederlagsfri brug af en havn, som en licenshaver har opført, ikke skulle indgå i Råstoffonden. Med bestemmelsen vil indtægter vedrørende fysiske aktiver, der ikke er erhvervet i tilknytning til råstofvirksomhed, fortsat blive anset for råstofindtægter, selv om aktiverne erhverves i tilknytning til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland. Et eksempel, hvor en indtægt skal indgå i råstoffonden, kunne være en aftale mellem en licenshaver og Selvstyret om, at licenshaver uden direkte sammenhæng til den virksomhed, som udøves i henhold til licensen opfører en havn, en lufthavn, nogle boliger, en daginstitution eller lignende og overdrage disse til Selvstyret vederlagsfrit. Formålet med dette er, at mindske incitamentet til fx via IBA-aftaler at kræve, at råstofselskaber skal finansiere presserende anlægsønsker frem for at betale eksempelvis royalties. Til 2 Det foreslås, at Inatsisartutloven træder i kraft 1. januar