Rejsebeskrivelse fra turen til Færøerne fra den til

Transkript

1 Rejsebeskrivelse fra turen til Færøerne fra den til For et par år siden var der nogle medlemmer fra klubben der spurgte om jeg kunne tilrettelægge en rejse til Færøerne på motorcykel. Udfordringen blev taget op og her er så en beskrivelse af turen. Da tiden oprandt for sidste frist for tilmelding var vi kun tre par hvoraf de to var fra klubben og det sidste par var i familie det ene par men pyt vi tre par skulle nok få en god tur ud af det. Billetterne var i hus omkring juletid 2013, et halv år før tiden, så nu begyndte den svære ventetid. Endelig oprandt den og MC-erne blev pakket meget omhyggelig dagen før for vi kunne jo ikke lige vende hjem efter glemte ting. Nu vi skulle den lange vej op til Hirtshals blev det bestem at de fra klubben der ville, kunne køre med op til Østerild Testcenter og med en pause på rastepladsen efter Struer hvor rundstykkerne blev spist i frisk vind inden vi fortsatte nord på. Ved testcentret hilste vi af med den andre så kunne vi to par køre op til Saltum hvor vi skulle have frokost sammen med det sidste par, Carl og Else, der har et dejligt sommerhus deroppe. Frokosten blev overstået og turen op til Hirtshals ligeså, vi skulle være der 1½ time før afgang det vil sige kl idet planlagt afgang fra Hirtshals mod Færøerne var kl Det var med spænding vi imødeså ombord kørslen, skulle vi være på nederste dæk eller skulle vi op af rampen som vi havde hørt kunne være særdeles glat. Det blev rampen som dog viste sig fra sin gode side så vi kom op i god behold og fik MC-erne surret godt fast, som vi selv skulle gøre og det var vores eget ansvar at det blev gjort ordentlig. Efter en længere tur op af trapper til vi fandt vore kahytter blev vi godt forpustet, alle ved hvor tungt det er at gå i MC-tøj, med begge hænder fyldt med bagage for ikke at gå 2 gange, så dejligt at få MC-tøjet skiftet ud. Efter tøjskift og udpakning mødtes vi på soldækket for at nyde udsejlingen og Aksel havde medbragt en håndbajer så der blev skålet på en god rejse + ferie. Sejlturen derop nød vi i godt vejr, hvor der blev sejlet tæt på Norges Sydvest-kyst, forbi platforme, tæt forbi Shetlandsøernes Nordkyst og ud i det store Atlanterhav. Vi fejrede dog lige Aksels fødselsdag ombord med en god middag i et af skibets 3 restauranter. Mandag morgen den 2/ kl lage vi til kaj i Thorshavn i øsende regnvejr. Så er det man lige tænker, er det det vejer vi skal have i de 4 dage vi er på øerne. Nå, men vi kunne ikke gøre noget ved det så efter en længere rundtur i byen og en tur op på fjeldet i regn og tåge kunne vi kl køre ind på en servicestation og få noget tiltrængt morgenmad og lidt varme i kroppen inden turen fortsatte. Vi kørte op over fjeldet og over til Gamlarætt der er en færgehavn udsprængt i fjeldet, på det sydlige Streymoy i nærheden af Kirkjubøur på Færøerne. Den 27. november 1992 blev den nye havn indviet samtidig med den nye havn på Hestur. Havnen i Gamlarætt, der kostede 130 mill. kr. afkorter rutesejladsen mellem Sandoy og Streymoy med 5 sømil. Tidligere udgik ruten fra Tórshavn. Herefter kørte vi over til Kirkjubøur der skulle have bestået af 50 huse, men de fleste af disse blev skyllet væk af en storm, der rasede engang omkring 1500-tallet. Bispesædet er siden 1557 kendt som Kongsgården, hvor familien Patursson bor i 17. generation. Gården er Færøernes største, og Patursson-familien en af Færøernes berømteste. Mange betydelige personligheder i kultur og politik er udgået fra denne slægt. Kongsgården i Kirkjubø kaldes Kirkjubøargarður på færøsk. De ældste dele af blokhusene stammer fra tallet og kaldes roykstovan. I dag er roykstovan sammen med stokkastovan et museum. Kongsgården regnes blandt verdens ældste træhuse, som stadig er beboet. I Kirkjubø så vi også Magnuskatedralen der i daglig tale af færingerne almindeligvis kaldt múrurin (muren). Domkirken blev opført omkring 1300 i biskop Erlendurs tid. Bygningen har hverken tårn, vinduesruder eller tag og er 26,5 meter lang, 10,8 meter bred og 9 meter høj, og murene er 1,5 meter tykke. Det vides ikke, om Magnuskatedralen nogensinde har været fuldført. I hvert fald er den højgotiske katedral i dag en ruin, som søges optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det barske, færøske klimas nedbrydning af murene har ført til, at ruinen er blevet overdækket med en trækonstruktion i et forsøg på at hindre fortsat erosion. Projektet, der er udført af Færøernes Nationalmuseum, er meget omstridt på Færøerne. Efter et par timer kørte vi tilbage og ind til bygden Velbastadur. Her var vi inde og se det lokalt bryghus Okkara hvor vi fik en rundvisning hvor der blev fortalt at alt udstyret på bryghuset var blevet sejlet op fra et nedlagt bryggeri i Danmark. På Okkara lavede de 14 forskellige drikke både øl og andre læskedrikke. Af formiddagens regn var vi alle blevet godt kolde så vi kørte nu ind til Hotel Thorshavn for at høre om vi kunne få vore værelser der heldigvis var klar til os. Efter et varmt bad og tøjskifte mødtes vi i hotellets restaurant til en velfortjent frokost. Om eftermiddagen lod vi motorcyklerne stå og tog på gåben rundt i

2 Thorshavn hvor vi fik set noget af den gamle bydel samt Tinganes hvor Færøernes Landsstyre regere over øerne fra. Også det gamle forsvars-anlæg Skansen blev besøgt hvorfra der skulle være en flot udsigt over havnen men tågen lå tæt så det var så som så med udsigten. Resten af eftermiddagen brugte vi hver især til forskellige gøremål og kl gik vi på jagt efter et spisested til aftensmaden og kaffen fik vi på hotellet. Dagsturen på Færøerne den 2/ blev på 110 kilometer. Tirsdag den 3/ kl kørte vi fra hotellet og med en smal vej op på Sornfelli, et 749 m højt fjeld med et flot udsigt ud over en stor del af øen. Efter nedkørslen fortsatte vi til bygden Gásadalur der ligger på vest siden af Vágoy med udsigt til Mykines. Bygden har været truet af affolkning. I 2004 åbnede der en tunnel der forbinder Gásadalur med resten af øens vejnet. Bygden er den vestligsted bygd på Færøerne der kan køres til. Efter en bytur på gåben, vendte vi snuden mod øst og kørte ind til bygden Midvágur hvor vi så et museum med effekter fra 2. verdenskrig og her fik vi lov til at låne et bord så vi kunne spise madpakken vi havde fået med fra hotellet. Efter frokosten kørte vi ind til bygden Vestmanna hvor vi gjorde ophold ved et vanddrevet turbineanlæg der laver strøm men den stod stille nok på grund af vandmangel. Oppe på MCerne igen tog vi den lange vej over fjeldet til Saksun der ligger malerisk ved en elv med huse og fire gårde, i bunden af det, der engang var en smal fjord med høje fjelde på begge sider, i enden af den lange frugtbare Saksundal. Et kraftigt uvejr blokerede imidlertid fjordmundingen med sand, således at der i dag ligger en lagune inde i fjorden ved foden af bygden. En del af filmen Barbara er optaget her i bygden. Tilbage med samme vej og over til bygden Tjørnuvík, der er den nordligste bygd på øen Streymoy, hvor der er en storslået udsigt til de 2 store klipper Risin og Kellingin. Risin og Kellingin (færøsk: Jetten og Kællingen) er to store stensøjler på henholdsvis 81 og 68 meters højde ud for den færøske ø Eysturoy. Tilbage igen og over den eneste bro over Atlanterhavet og ud til bygden Eidi, op over fjeldet i 727 meters højde og over til bygden Gjógv, der er den nordligste bygd på øen Eysturoy, hvor der er den flotteste udsigt ud over Atlanterhavet. Her tog vi en pause på Kronprinsesse Marys bænk og nød udsigten. Tilbage med fjeldvejn gennem bygderne Funningur, Funningsfjørdur og over til Elduvik hvor vi tog den sidste kop kaffe der var tilbage i kanden inden vi kørte tilbage til hotellet i Thorshavn. Dagsturen den 3/ blev på 12 timer og på 310 kilometer. Onsdag den 4/ kl kørte vi gennem 3 tunneller og over til bygden Leirvik hvor vi gjorde et lille stop og fik en kop kaffe inden vi kørte gennem den 6,3 kilometer lange tunnel og hvor vi kommer ned i 150 meters dybde, det dybeste sted i kongeriget Danmark, og hvor havet oven over er 103 meter dyb. I bunden af tunnelen gjorde vi ophold og tog billeder af det lysshow den færøske kunstner Tróndur Patursson har lavet. Herefter fortsatte vi gennem byen Klaksvík og igennem 2 tunneller, smalle, kun et spor, uden lys og meget fugtige, og til bygden Vidareidi der er den nordligste bygd der kan køres til på Færøerne. Her er der en storslået udsigt ud over Atlanterhavet og til et af Europas højeste forbjerge, Enniberg, på 754 meter. Tilbage gennem de 2 sorte tunneller, over en dæmning, gennem en tunnel og til bygden Kunoy hvor vi spiste vores frokost i dejligt solskind og med en flot udsigt til øen Kalsoy og hvor fotografen gik på skovtur. Efter frokosten kørte vi tilbage gennem tunnelen og over dæmningen til byen Klaksvík der er den næststørste by på Færøerne og ind til Husholdningsskolen hvor Else havde været på et ophold for en del år siden så hun kunne godt tænke sig at se skolen igen. Som skrevet så gjort og vi blev budt på kaffe med hjemmebagte vafler til, alt imens skolens bestyrerinde fortalte om tiden der var gået siden Else havde gæstet skolen. Efter dette gæstfrie besøg gik vi tilbage til MC-erne men inden vi nåede så langt blev vi antastet af et par ældre herre der spurgte om vi ikke ville se den lokale MC-klubs klublokale, det ville vi da gerne så vi fik en times tid til at gå med besøget både hos klubben og hjemme hos den ene af herrerne der samlede på gamle radioer hvoraf der var liv i nogle endnu. Et par hyggelig fyre som vi takkede venligt for besøget. Vi kørte nu igennem den 6,3 km. Lange tunnel igen og ind til bygden Fuglafjørdur hvor vi var inde i nogle tunneller der er sprængt ud 200 meter ind i fjeldet og bliver brugt til fryserum hvori man opbevarer fiskemel og piller der bliver brugt i fiskeindustrien, desværre var der for lidt lys til at vi kunne tage billeder derinde fra. Tilbage til bygden Leirvik hvor vi spiste en velfortjent aftensmad inden vi kørte de 70 km. til hotellet hvor undertegnede og Agnes satte de 2 andre par af ved hotellet og vi kørte derefter op på det 749 meter høje Sornfelli for at tage en video af køreturen derop og for at se ud over øerne i solnedgangen. Det var dog så hundekoldt deroppe at det blev et meget kort ophold hvorefter vi kørte ind på hotellet til de andre og fik en fyraftensbajer inden vi gik ned og købte en god kop varm kaffe. Dagsturen den 4/ blev på 12 timer og 260 kilometer. Torsdag den 5/ var vi 2 par der tog på tur idet Else og Carl gerne ville bruge tiden til lidt indkøb og slappe af ved at gå lidt rundt i Thorshavn, som varmt kan anbefales, og efter deres udsagn nød de dagen. Vi

3 andre kørte over på Eysturoy og op til bygden Oyndarfjørdur hvor vi så Rinkusteinar der er to store klipper der stikker op af vandet et par meter ude. De står ustandseligt og rokker lidt frem og tilbage. For at man ikke skal være i tvivl om at de virkelig bevæger sig har man bundet et tov fast i en af klipperne så man kan mærke og se det. Det var dog så stille vejer da vi var der at de ikke bevægede sig. Vi kørte tilbage og om til bygden Rituvik hvorfra vi kørte op over fjeldet og om til bygden Toftir. Det var meningen vi ville have gjort ophold på fjeldet idet i klart vejr kan man se rigtig langt men på grund af tågen var sigtbarheden helt nede på 5-10 meter så ingen udsigt så vi kørte ind til byen Runavik hvor vi fandt et sted hvor vi kunne spise vores madpakke og få lidt varme i kroppen. Efter frokosten kørte vi rundt om en lang fjord for at komme over til bygden Selatrad hvorfra man i gamle dage sejlede til Thorshavn, det var før vejen op over fjeldet blev lavet, idet det var den eneste forbindelse til staden. De var lidt tid til overs inden vi skulle møde Else og Carl igen så vi kørte over til bygden Gøtugjógv hvor der er bygget en meget smuk og morderne kirke der også er udsmykket på smukkeste vis af Tróndur Patursson og det er både døbefonden og talerstolen der er beklædt med farvet glas, selv de store gavlvinduer er også lavet i farvet glas. På vejen hjem slog vi lige en smut forbi statuen af Tróndur i Gøta som man har ladet hænge vandret ud fra soklen han hænger på, et underligt syn men sådan er det vel med kunst. Da vi kom hjem fandt vi Else og Carl på en hyggelig Cafe nede på havnen hvor vi satte os og hyggede med en øl i strålende solskind inden vi gik over og fandt lidt til aftensmaden. Aftensmaden var gledet ned så nu var det på tide at få bagagen spændt fast på MC-erne så vi kunne køre ned på havnen hvor vi kørte lige ombord klokken ca Efter kahytten var fundet og bagagen afleveret gik vi op på dækket for at tage afsked med Færøerne der havde givet os mange smukke oplevelser og velsignede os med godt vejr de fleste dage. Afsejlingen skete til fyrværkeri og tuden med skibsfløjte så man blev næsten helt rørt så nu ventede der os kun lige 36 timer på åbent hav men inden vi krøb til køjs fik vi den smukkeste solnedgang vi ikke havde set længe så med den på nethinden sov vi ind til den sagte brummen fra skibets motorer. Dagsturen den 5/ på Færøerne blev på 160 kilometer. Sejlturen hjem blev en stille og rolig tur uden de store oplevelser, det er jo begrænset hvor langt man kan komme i hver sin retning på et skib så vi ankom planmæssig til Hirtshals og med Else og Carl i front kørte vi ned til deres sommerhus i Saltum hvor vi fik en let frokost inden resten af truppen kørte hjemad med en lille smut ind forbi Store Vildmosen, ned over Thisted, Holstebro og til Finderup hvor vi fik en dejlig kold pilsner og en kop kaffe på plænen hos Bettina og Aksel. Ved 3-tiden var vi hjemme på Dyssevænget efter en tur på godt 1400 kilometer og rygsækken godt fyldt op af oplevelser og kameraet fyldt med 1398 billeder inkl. videoer der senere skulle revideres. Tak til Else og Carl, Bettina og Aksel, Agnes og undertegnede for godt samvær i hele uge 22. Forhåbentlig kommer vi på nye eventyr igen en anden god gang. Herunder ser i et kort over Færøerne hvor i kan finde de byer/bygder vi gæstede.

4

5