Torsdag 17. september kl Znaider & Bruckners 9. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Nikolaj Znaider PRO

Transkript

1 Torsdag 17. september kl Znaider & Bruckners 9. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Nikolaj Znaider PRO

2 Torsdagskoncert Znaider & Bruckners 9. Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/ /09 2 Torsdag 17. sep. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Anton Bruckner ( ) Symfoni nr. 9, d-mol, WAB 109 ( ) Dirigent: Nikolaj Znaider Koncertmester: Emily Ann Fowler I II III Feierlich, misterioso Scherzo. Bewegt, lebhaft. Trio. Schnell Adagio. Langsam, feierlich Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 20. september kl Varighed: ca. 65 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i foyeren med P2-værten Rie Koch, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Karen Skriver Zarganis Lydproducer: Thore Brinkmann Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Søren Bondo Østergaard Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Znaider & Bruckners 9. Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Nogle symfonier er så altomfattende, at de bedst høres for sig selv. Bruckners 9. Symfoni er en af dem. Når den er færdig, føles det som om alting er sagt. Anton Bruckner: Symfoni nr. 9 Af Jens Cornelius Det er en vanskelig sag, måske umuligt, at finde et lille stykke at spille som 'ouverture' inden symfonien. Derfor står Bruckners 9. Symfoni på programmet som det eneste værk ved denne koncert. Bruckner var mod sin vilje med til at gøre tallet 9 til et symfonisk skæbneciffer. 9. Symfoni blev hans sidste, og før ham var både Beethoven og Schubert døde efter at have komponeret deres 9. Symfoni. Få år senere overgik samme skæbne Dvořák og Mahler. Bruckner komponerede stort set kun kirkemusik og symfonier (ni + to uofficielle forsøg) Belastningen fra 9-tallet begyndte med Beethoven. For alle symfonikere i 1800-tallet var Beethovens 9. Symfoni det ultimative musikværk. Bruckner var kun én blandt mange komponister, der følte, at Beethoven kiggede med over skulderen, når en ny symfoni var på vej. Jeg tør slet ikke begynde på min 9., skrev Bruckner. Jeg har ikke modet. Beethovens 9. Symfoni var jo samtidig hans afsked med livet. Alligevel kastede Bruckner sig ud i opgaven og havde enestående mod til at se forbilledet Beethoven i øjnene. Deres 9. Symfonier er i samme toneart (d-mol). Begge begynder på magisk vis ud af intet, som hører man en mystisk skabelse af verden. Begge har placeret den hurtige sats, scherzoen, som nr. to. Og begge symfonier har en lang, langsom tredjesats af overjordisk skønhed. Bruckner holder sig som sædvanlig til det traditionelle skelet for en symfoni, men han udvider dimensionerne enormt. Hans 9. Symfoni sigter så højt, som det lader sig gøre. Førstesatsen er et godt eksempel: I en mere 'normal' symfoni ville satsen være bygget op omkring to temaer, men her er der hele tre grupper af temaer, der giver musikken proteiner til at vokse til enorm størrelse. At sætte så stor en skude i søen

4 Znaider & Bruckners 9. Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 kræver et enormt overblik og geniale evner for at komponere musik. Symfonien blev tilegnet Den kære Gud, og den stræber bestemt efter det guddommelige. Bruckners personlige univers er lige ved at sprænges, når intervallerne og akkorderne strækkes til bristepunktet. Et eksempel hører man i 3. sats, som begynder med det mest utænkelige interval af alle, den lille none. Et interval, der virker overspændt, næsten naturstridigt, og som giver satsen den mest penible begyndelse. Senere i satsen stabler Bruckner tonerne op til akkorder, der når bristepunktet af, hvad den gammeldags musikteori kan rumme. På alle måder er det her, Bruckners verden ender. At symfonien samtidig beskriver et helt liv med musik, viser Bruckner ved at citere flere af sine tidligere værker undervejs. Det giver symfonien karakter af testamente eller 'opsummering'. Bruckner hilser også sit afdøde idol Wagner ved at supplere orkestret med fire af de såkaldte Wagner-tubaer, en mellemting mellem et horn og en tuba. Wagner opfandt instrumentet til brug i sin operacyklus Nibelungens ring, og Bruckner anvendte det tidligere i sin 7. Symfoni, skrevet til minde om Wagner. Bruckner arbejdede med sin 9. Symfoni i længere tid end med noget andet værk. Han begyndte i 1887 og skrev på symfonien lige til sin død ni år senere. Da var tre satser færdige. Han efterlod sig også 181 takter af en 4. sats. Det var bestemt hans hensigt at skrive 4. sats færdig, men kræfterne var væk hos den gamle mand, der gennem livet havde døjet med depressioner og andre psykiske lidelser. Da Bruckner anede, at han ikke ville magte at fuldende 4. sats, foreslog han, at man i stedet kunne opføre hans kirkelige korværk Te Deum som finale. En kombination, der passer til symfoniens taksigelse af Gud, og som understreger forbindelsen til Beethovens 9. Symfoni, der jo slutter med korsang.

5 Znaider & Bruckners 9. Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Men korfinalen var en lappeløsning, og det vidste Bruckner godt. Hans forslag bruges stort set aldrig. I stedet plejer man at opføre symfonien i ufuldendt form ved at stoppe efter den højtidelige 3. sats. Flere musikforskere har arbejdet med at fuldende Bruckners udkast til den finale, han ikke fik skrevet færdig. Om en af disse posthume versioner en dag vil bide sig fast, må tiden vise. Stopper man efter 3. sats det gør dirigenten Nikolaj Znaider ved koncerten i aften, ligesom man gjorde det ved den allerførste opførelse i 1903 fremstår musikken som en gribende afsked med jordelivet. Det er den mest passende 'ufuldendte' slutning, man kan tænke sig.

6 Znaider & Bruckners 9. Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Nikolaj Znaider Den danske violinstjerne Nikolaj Znaider har de seneste år udviklet sin karriere gevaldigt. I dag er han ikke bare en af verdens bedste violinister, han er også blevet en dirigent med internationalt renommé. Nikolaj Znaider har efterhånden dirigeret mange berømte orkestre som fx London Symfonikerne, Det russiske Nationalorkester, Los Angeles Filharmonikerne, München Filharmonikerne og Concertgebouw Orkestret i Amsterdam. Født i København i 1975 Violinist og dirigent 1. gæstedirigent for Mariinskij Operaens Orkester Fornem solistkarriere som en af verdens mest berømte violinister Siden 2010 har han været 1. gæstedirigent i Skt. Petersborg for Mariinskij Operaens Orkester. Mariinskij Operaen er et af Europas førende operahuse, hvor Nikolaj Znaider dirigerer både orkesterkoncerter og operaforestillinger. Fra denne sæson har han også sin egen serie med symfoniske koncerter. Nikolaj Znaider har tidligere haft posten som 1. gæstedirigent for Det svenske Kammerorkester og været huskunstner (Artist in Residence) hos Dresdens Statskapel og ved Berlins Konzerthaus. Han har adskillige gange optrådt sammen med DR SymfoniOrkestret, både som solist og dirigent, og i 2013 var han Årets P2 Kunstner i DR. Znaider er uddannet i København, New York og Wien. Han har haft en verdenskarriere som violinist i snart 20 år. En af hans mentorer er pianisten og dirigenten Daniel Barenboim, med hvem han både har spillet violinkoncerter og kammermusik. Barenboim har vist Znaider vejen mod den krævende dobbeltkarriere, han har i dag. En dirigent er kun indirekte ansvarlig for klangen. Men at dirigere og spille violin er i bund og grund to sider af samme sag, siger Nikolaj Znaider. Den ideelle klang, jeg prøver at opnå som violinist, er i princippet den samme som min ideelle orkesterklang.

7 OK T OBE R S KONC E RT E R I KONC E RT SA L E N DR SYMFONIORKESTRET Sonningprisen 2015 TORSDAG 8. OKTOBER KL Ashkenazy & Tjajkovskijs 1. TORSDAG 22. OKTOBER KL OG LØRDAG 24. OKTOBER KL Elgar, Brantelid & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret 90 år FREDAG 30. OKTOBER KL OG LØRDAG 31. OKTOBER KL Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden