DOMSTOLENS DOM 4. oktober 1991 *

Transkript

1 SOCIETY FOR THE PROTECTION OF UNBORN CHILDREN IRELAND DOMSTOLENS DOM 4. oktober 1991 * I sag C-159/90, angående en anmodning, som High Court, Dublin, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd Stephen Grogan m.fl., mod at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EØF-Traktatens artikel 59-66, har DOMSTOLEN sammensat af præsidenten, O. Due, afdelingsformændene G. F. Mancini, T. F. O'Higgins, J. C. Moitinho de Almeida, G. C. Rodríguez Iglesias og M. Diez de Velasco samt dommerne Sir Gordon Slynn, C. N. Kakouris, R. Joliét, F. A. Schockweiler, F. Grévisse, M. Zuleeg og P. J. G. Kapteyn, generaladvokat: W. Van Gerven justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Louterman, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd ved solicitors Collins, Crowley og Co. ved James O'Reilly, SC, og barrister-at-law Anthony M. Collins * Processprog: engelsk. I

2 DOM AF SAG C-159/90 Grogan mil. ved solicitors Taylor & Buchalter ved Mary Robinson, SC, og barrister-at-law Seamus Woulfe den irske regering ved Chief State Solicitor Louis J. Dockery som befuldmægtiget, bistået af Dermot Gleeson, SC, og barrister-at-law Aindrias O'Caoimh Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Karen Banks, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget på grundlag af retsmøderapporten, efter at Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd ved James O'Reilly, SC, og barrister-at-law Shane Murphy, Grogan mil. ved John Rodgers, SC, og barrister-at-law Seamus Woulfe, den irske regering og Kommissionen har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den 6. marts 1991, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 11. juni 1991, afsagt følgende Dom i Ved kendelse af 5. marts 1990, indgået til Domstolen den 23. maj s.a., har High Court, Dublin, henhold til EØF-Traktatens artikel 177 forelagt tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af fællesskabsretten, herunder navnlig EØF- Traktatens artikel Spørgsmålene er blevet rejst under en retssag mellem Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd (herefter benævnt»spuc«) og Stephen Grogan og fjorten andre repræsentanter for irske studenterorganisationer vedrørende udbre- I

3 SOCIETY FOR THE PROTECTION OF UNBORN CHILDREN IRELAND delsen i Irland af konkrete oplysninger om navn og adresse på klinikker i en anden medlemsstat, hvor der foretages lægelig afbrydelse af svangerskaber. 3 Abort har altid været forbudt i Irland, oprindeligt ifølge common law, derefter ved lov. De gældende relevante bestemmelser er artikel 58 og 59 i Offences Against the Person Act 1861, der er gentaget i Health (Family Planning) Act Ved en forfatningsændring, der blev godkendt ved folkeafstemning, blev der i 1983 i den irske forfatnings artikel 40, stk. 3, indsat et tredje afsnit med følgende ordlyd:»staten anerkender et ufødt barns ret til liv og forpligter sig til under hensyn til moderens ligeværdige ret til liv at respektere og så vidt muligt forsvare og opretholde denne ret i lovgivningen.«s Det er fastslået af de irske domstole (High Court's dom af og Supreme Court's dom af , The Attorney General at the relation of the Society for the Protection of Unborn Children Ireland Ltd mod Open Door Counselling Ltd og Dublin Wellwoman Centre Ltd, Irish Reports 1988, s. 593), at artikel 40, stk. 3, tredje afsnit, i den irske forfatning indeholder et forbud mod virksomhed, der består i at bistå gravide kvinder, der befinder sig på irsk område, med at rejse til udlandet for dér at få foretaget lægelig afbrydelse af et svangerskab, navnlig ved at oplyse dem om navn, adresse og telefonnummer på én eller flere klinikker i en anden medlemsstat, hvor svangerskabsafbrydelse foretages. 6 Sagsøgeren i hovedsagen, SPUC, er et irsk selskab, der er oprettet navnlig med henblik på at forhindre afkriminalisering af abort og for at sikre, beskytte og støtte menneskeligt liv fra undfangelsestidspunktet. De sagsøgte i hovedsagen, Grogan mil., var i 1989/1990 bestyrelsesmedlemmer i studenterorganisationer, der udgav studenterpublikationer. Disse indeholdt oplysninger om muligheden for lovligt at I

4 DOM AF SAG C-159/90 få foretaget svangerskabsafbrydelse i Det Forenede Kongerige samt navn, adresse og telefonnummer på visse klinikker, der foretager dette indgreb i Det Forenede Kongerige. Det er ubestridt, at studenterorganisationerne ikke havde forbindelse til klinikker i en anden medlemsstat. 7 I september 1989 anmodede SPUC de sagsøgte i hovedsagen om i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer i de respektive organisationer at give tilsagn om ikke i det akademiske år 1989/1990 at offentliggøre oplysninger af den ovenfor beskrevne karakter. De sagsøgte svarede ikke, og SPUC anlagde derfor sag ved High Court for at få kendt udbredelsen af sådanne oplysninger ulovlig og begærede nedlæggelse af forbud mod udbredelsen heraf. 8 High Court bestemte ved dom af 11. oktober 1989, at der skulle forelægges Domstolen nogle præjudicielle spørgsmål i henhold til EØF-Traktatens artikel 177, inden retten tog stilling til det af sagsøgeren begærede forbud. Denne dom blev anket til Supreme Court, som den 19. december 1989 nedlagde forbuddet, men ikke omgjorde High Court's afgørelse om præjudiciel forelæggelse for Domstolen. I øvrigt har begge parter fået tilladelse til at indgive begæring til High Court med henblik på at få ændret Supreme Court's afgørelse i lyset af Domstolens præjudicielle afgørelse. 9 High Court fandt, således som den allerede havde anført i dommen af 11. oktober 1989, at sagen rejste spørgsmål om fortolkning af fællesskabsretten, hvorfor den besluttede at udsætte sagen og forelægge følgende præjudicielle spørgsmål for Domstolen:»1) Er organisering eller faktisk udførelse af abort eller lægelig afbrydelse af svangerskab omfattet af definitionen af 'tjenesteydelser' i EØF-Traktatens artikel 60? 2) Kan en medlemsstat i mangel af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemstaternes lovgivning om organisering eller faktisk udførelse af abort eller lægelig afbrydelse af svangerskab forbyde udbredelse af konkrete I

5 SOCIETY FOR THE PROTECTION OF UNBORN CHILDREN IRELAND oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på én eller flere klinikker i en anden medlemsstat, hvor svangerskabsafbrydelse foretages? 3) Har en person i medlemsstat A i henhold til fællesskabslovgivningen ret til at udbrede oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på én eller flere klinikker i medlemsstat B, hvor svangerskabsafbrydelse foretages, når foretagelse af abort er forbudt ifølge både forfatningen og straffeloven i medlemsstat A, men er lovlig under visse betingelser i medlemsstat B?«10 Hvad nærmere angår de faktiske omstændigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forløb samt de skriftlige indlæg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmøderapporten. Disse omstændigheder omtales derfor kun i det følgende i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af Domstolens argumentation. Domstolens kompetence n Kommissionen har i sine skriftlige indlæg anført, at det er uklart, om forelæggelseskendelsen er blevet afsagt i forbindelse med behandlingen af hovedpåstanden i forbindelse med behandlingen af begæringen om nedlæggelse af forbud mod udbredelsen af oplysningerne. i2 Hertil bemærkes, hvilket Domstolen har fastslået i dommen af 21. april 1988 (sag 338/85, Pardini, Smi. s. 2041, præmis 11), at en national retsinstans kun kan forelægge præjudicielle spørgsmål i henhold til Traktatens artikel 177, såfremt der for den verserer en sag, hvorunder den skal træffe en afgørelse, hvor den præjudicielle dom skal lægges til grund. Derimod er Domstolen ikke kompetent til at besvare en præjudiciel anmodning, såfremt retsforhandlingerne ved den forelæggende retsinstans allerede er afsluttet på det tidspunkt, hvor anmodningen indgives. 1 3 Vedrørende denne sag bemærkes, at selv om High Court har forelagt de præjud cielle spørgsmål som led i behandlingen af begæringen om nedlæggelse af forbud, har Supreme Court udtrykkeligt givet High Court tilladelse til at ændre det ned- I

6 DOM AF SAG C-159/90 lagte forbud i lyset af Domstolens præjudicielle afgørelse. Såfremt spørgsmålene derimod er stillet som et led i behandlingen af hovedpåstanden, skal High Court træffe den endelige afgørelse i sagen. I begge tilfælde vil den forelæggende ret således træffe en afgørelse, hvor Domstolens præjudicielle dom bliver lagt til grund. High Court er derfor berettiget til i henhold til Traktatens artikel 177 at forelægge præjudicielle spørgsmål for Domstolen, som er kompetent til at besvare dem. u SPUC har gjort gældende, at sagen ikke indeholder spørgsmål om fællesskabsretten, hvorfor Domstolen bør afvise at besvare de forelagte spørgsmål. For det første har de sagsøgte i hovedsagen ikke udbredt de pågældende oplysninger som led i en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor det er udelukket at anvende Traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser, som er de bestemmelser, der ønskes fortolket. For det andet finder informationsvirksomheden udelukkende sted i Irland, og andre medlemsstater er ikke involveret, hvorfor disse bestemmelser i Traktaten ikke finder anvendelse. is Hertil bemærkes blot, at de af SPUC påberåbte omstændigheder vedrører selve besvarelsen af de spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet. Derfor er disse omstændigheder, som muligvis skal tillægges betydning ved besvarelsen af disse spørgsmål, uden betydning ved vurderingen af Domstolens kompetence til at træffe en præjudiciel afgørelse O'f dom af , sag 180/83, Moser, Sml. s. 2539). De forelagte spørgsmål kan derfor behandles. Første spørgsmål i6 Med det første spørgsmål ønsker den nationale ret i det væsentlige fastslået, om lægelig afbrydelse af svangerskab, der udføres lovligt i den stat, hvor den foretages, er en tjenesteydelse som omhandlet i EØF-Traktatens artikel Som tjenesteydelser betragtes henhold til stk. 1 i den nævnte bestemmelse de ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer. I artikel 60, stk. 2, litra d), anføres udtrykkeligt, at de liberale erhvervs virksomhed er omfattet af begrebet tjenesteydelse. I

7 SOCIETY FOR THE PROTECTION OF UNBORN CHILDREN IRELAND is Det bemærkes, at afbrydelse af svangerskab, således som dette lovligt foretages i flere medlemsstater, er en lægelig virksomhed, der normalt foretages mod betaling, og som kan udføres inden for rammerne af et liberalt erhverv. Under alle omstændigheder har Domstolen i dommen af 31. januar 1984 (forenede sager 286/82 og 26/83, Luisi og Carbone, Smi. s. 377, præmis 16) fastslået, at lægelig virksomhed henhører under anvendelsesområdet for Traktatens artikel 60. i9 SPUC har imidlertid anført, at lægelig afbrydelse af svangerskab ikke kan anses for en tjenesteydelse, fordi det i højeste grad er umoralsk, og fordi det medfører tilintetgørelse af en anden persons liv, nemlig det ufødte barns liv. 20 Sådanne argumenter kan, uanset den vægt de måtte have fra et moralsk synspunkt, ikke påvirke besvarelsen af det første spørgsmål. Det er nemlig ikke Domstolens opgave at sætte sin vurdering i stedet for lovgivers vurdering i de medlemsstater, hvor den pågældende handling lovligt kan udføres. 2i Det første spørgsmål, som den nationale ret har forelagt, må derfor besvares med, at lægelig afbrydelse af svangerskab, der udføres lovligt i den stat, hvor den foretages, er en tjenesteydelse som omhandlet i Traktatens artikel 60. Andet og tredje spørgsmål 22 På grundlag af sagens faktiske omstændigheder lægger Domstolen til grund, at den nationale ret med det andet og det tredje spørgsmål i det væsentlige ønsker oplyst, om det er i strid med fællesskabsretten, at en medlemsstat, hvor lægelig afbrydelse af svangerskab er forbudt, forbyder studenterorganisationer at udbrede oplysninger med navn, adresse og telefonnummer på klinikker i andre medlemsstater, hvor svangerskabsafbrydelse lovligt kan finde sted, når de pågældende klinikker på ingen måde er involveret i udbredelsen af de nævnte oplysninger. I

8 DOM AF SAG C-159/90 23 Selv om den forelæggende rets spørgsmål henviser til fællesskabsretten i dens helhed, finder Domstolen, at gennemgangen bør dreje sig om forskrifterne i EØF- Traktatens artikel 59 ff., der vedrører fri udveksling af tjenesteydelser, samt om argumentationen vedrørende grundrettighederne, som er blevet indgående behandlet i de indlæg, der er indgivet for Domstolen. 24 Hvad først angår Traktatens artikel 59, som forbyder enhver restriktion for fri udveksling af tjenesteydelser, fremgår det af hovedsagens faktiske omstændigheder, at forbindelsen mellem den virksomhed, der udføres af studenterorganisationerne, ved Grogan og de andre bestyrelsesmedlemmer, og de svangerskabsafbrydelser, der foretages på klinikker i en anden medlemsstat, er for spinkel til, at forbuddet mod udbredelsen af oplysninger kan anses for en restriktion som omhandlet i Traktatens artikel En situation, hvor studenterorganisationerne, der udbreder de oplysninger, der er hovedsagens genstand, ikke samarbejder med de klinikker, hvis adresser de offentliggør, adskiller sig fra den situation, som gav anledning til dommen af 7. marts 1990 (sag C-362/88, GB-INNO-BM, Sml. I, s. 667), hvori Domstolen fastslog, at et forbud mod distribution af reklame kan udgøre en hindring for de frie varebevægelser og derfor kan påtales i henhold til EØF-Traktatens artikel 30, 31 og De oplysninger, som de præjudicielle spørgsmål vedrører, udbredes ikke på vegne af en erhvervsdrivende i en anden medlemsstat. Oplysningerne udbredes derimod i kraft af ytrings- og oplysningsfriheden, og det sker uafhængigt af den virksomhed, der udøves af klinikkerne i en anden medlemsstat. 27 Det følger under alle omstændigheder heraf, at et forbud mod at udbrede oplysningerne under de omstændigheder, der foreligger i hovedsagen, ikke kan anses for en restriktion som omhandlet i Traktatens artikel For det andet skal der tages stilling til det af de sagsøgte i hovedsagen anførte argument om, at det pågældende forbud fordi det er indeholdt i en forfatnings- I

9 SOCIETY FOR THE PROTECTION OF UNBORN CHILDREN IRELAND ændring, der blev vedtaget i 1983 er i strid med EØF-Traktatens artikel 62, hvorefter medlemsstaterne ikke må indføre nye begrænsninger i den frihed til udveksling af tjenesteydelser, der faktisk er opnået ved Traktatens ikrafttræden. 9 I denne sammenhæng er det tilstrækkeligt at bemærke, at artikel 62, der udfylder artikel 59, ikke kan anvendes som hjemmel til at forbyde restriktioner, der ikke henhører under den sidstnævnte bestemmelses anvendelsesområde. 30 Endelig har de sagsøgte i hovedsagen for det tredje anført, at grundrettighederne, specielt ytrings- og oplysningsfriheden, som navnlig fremgår af artikel 10, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, er til hinder for, at der nedlægges et forbud som omhandlet i hovedsagen. 3i Hertil bemærkes, således som det følger navnlig af dommen af 18. juni 1991 (sag C-260/89, Elleniki Radiophonia Tiléorassi, Sml. I, s. 2925, præmis 42), at når en national retsforskrift falder inden for anvendelsesområdet for fællesskabsretten, skal Domstolen i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse give alle de oplysninger med hensyn til fortolkningen, som kræves for at den nationale ret kan vurdere, om en sådan retsforskrift er i overensstemmelse med de grundrettigheder, som Domstolen skal beskytte, således som de navnlig fremgår af den europæiske menneskerettighedskonvention. Domstolen har derimod ikke denne kompetence med hensyn til nationale retsforskrifter, som ikke omfattes af fællesskabsretten. På grundlag af hovedsagens faktiske omstændigheder og under hensyn til det ovenfor anførte vedrørende rækkevidden af Traktatens artikel 59 og 62, er dette tilfældet, for så vidt angår det forbud, som er sagens genstand for den nationale ret. 32 Det andet og det tredje spørgsmål, som den nationale ret har forelagt, må derfor besvares med, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat, hvor lægelig afbrydelse af svangerskab er forbudt, forbyder studenterorganisationer at udbrede oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på klinikker i en anden medlemsstat, hvor svangerskabsafbrydelse lovligt kan foretages, når de pågældende klinikker på ingen måde er involveret i udbredelsen af de nævnte oplysninger. I-4741

10 DOM AF SAG C-159/90 Sagens omkostninger 33 De udgifter, der er afholdt af den irske regering og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af High Court, Dublin, ved kendelse af 5. marts 1990, for ret: 1) Lægelig afbrydelse af svangerskab, der udføres lovligt i den stat, hvor den foretages, er en tjenesteydelse som omhandlet i EØF-Traktatens artikel 60. 2) Fællesskabsretten er ikke til hinder for, at en medlemsstat, hvor lægelig afbrydelse af svangerskab er forbudt, forbyder studenterorganisationer at udbrede oplysninger om navn, adresse og telefonnummer på klinikker i en anden medlemsstat, hvor svangerskabsafbrydelse lovligt kan foretages, når de pågældende klinikker på ingen måde er involveret i udbredelsen af de nævnte oplysninger. Due Mancini O'Higgins Moitinh Rodríguez Iglesias Diez de Velasco Slynn Kakouris Joliét Schockweiler Grévisse Zuleeg Kapteyn Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 4. oktober J.-G. Giraud Justitssekretær O. Due Præsident I