Tillæg 1 til Spildevandsplan Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

Transkript

1 Miljø og Teknik Januar Tillæg 1 til Spildevandsplan Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. 1

2 Indholdsfortegnelse A. Indledning... 3 B. Lovgrundlag... 3 C. Baggrund for tillægget... 3 D. Plan for området... 3 E. Begrundelse for retningslinier... 4 F. Videre myndighedsbehandling... 6 G. Vandplaner... 6 I. Miljøvurdering... 7 J. Procedure for vedtagelse og klagemulighed... 7 K. Bilag Side Foto på forsiden: Det grønne område bag skolerne ned mod søen. JRS,

3 A. Indledning Tillæg 1 til Svendborg Kommunes Spildevandsplan har til formål at tilpasse området til de faktiske forhold, samt inddrage alle byggefelterne i vedtagne lokalplaner. Området ved skolerne ændres fra separatkloakeret til spildevandskloakeret, hvilket er den faktiske kloakeringsform. Samtidig udvides området, så det også omfatter det nye skoleprojekt og en bygning, der ligger delvis udenfor det separatkloakerede område. Skoleområdet ved Skovsbovej og A P Møllers Vej er ikke helt udbygget endnu i forhold til lokalplanerne og Svendborg Fjernvarme afleder overfladevand både til søen og til en fælleskloak i A P Møllers Vej. Svendborg Fjernvarme ændres også til spildevandskloakering. Tillægget er udarbejdet af Svendborg Kommune, Miljø og Teknik. B. Lovgrundlag Tillægget til Spildevandsplanen er udarbejdet jf. Miljøbeskyttelsesloven 32, Spildevandsbekendtgørelsen 5 (Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 med senere ændringer). C. Baggrund for tillægget I forbindelse med et konkret projekt i området har vi konstateret, at området i en række gældende spildevandsplaner har været betegnet som separatkloakeret, se figur 1, hvilket ikke er korrekt. Området er spildevandskloakeret, og overfladevandet ledes ned til søen i det grønne område ned mod jernbanen. Ordet separatkloakering blev tidligere benyttet både i områder, hvor der er udlagt en regnvandsledning og en husspildevandsledning og i områder, hvor der kun er lagt en huspildevandsledning, og hvor ejendommene selv står for regnvandet. I dag benyttes ordet separatkloakering kun om områder, hvor der er to kloakledninger til henholdsvis regnvand og husspildevand, og hvor disse ledninger er ejet af forsyningsselskabet. Endvidere dækker den nuværende spildevandsplan ikke hele det bebyggede område og heller ikke alle byggefelterne i de to vedtagne lokalplaner. Endvidere er p-pladsen ved Sydfyns Erhvervsskole på Skovsbovej i nuværende spildevandsplan angivet som fælleskloakeret, hvilket ikke svarer til virkeligheden, idet overfladevandet fra p-pladsen også ledes ned til søen. Figur 2 viser området, som fremover skal stå som spildevandskloakeret. Ændringen betyder ikke noget for skolernes nuværende afledninger af overfladevand ned til søen. Ved nybyggerier/udvidelse eller større renoveringer skal der tages hensyn til naturbeskyttelsen for søen og dens omgivelser i form af forsinkelse og bundfældning af partikler i overfladevandet. D. Plan for området 1. Hele området på fig. 2 ændres til spildevandskloakering. 2. I området skal overfladevandet ved nybyggerier eller større renoveringer enten nedsives eller ledes til søen. 3

4 Overfladevandet skal forinden forsinkes til maksimalt 1 l/s/ha, samt der skal ske en bundfældning af partikler. 3. Forsinkelsesbassin og ledningsføring af overfladevandet er tekniske anlæg. 4. Dimensionering af de tekniske anlæg følger retningsliner i Spildevandsplan E. Begrundelse for retningslinier Nuværende afledninger Rambøll har i 2007 i et notat beskrevet de nuværende afledninger af overfladevand efter en gennemgang af byggesagsarkivet. Svendborg Gymnasium, Simac, Svendborg Erhvervsskole og Banedanmark afleder overfladevand fra i alt m² befæstet areal ned til søen. Der er usikkerhed om, hvor Svendborg Gymnasium helt præcist udleder til, om det er søen eller selve Christinedalsbækken lige efter jernbanen. Udover afledninger fra bygninger og befæstede arealer, ser det ud til, at der afledes fra ubefæstede arealer på i alt m², som i notatet er sat med en afledningskoefficient på 0,1, hvilket betyder, at der kommer overfladevand fra et areal, der svarer til m². Projektet planlægger en bygning på knap 3000 m² og et befæstiget areal på 2000 m² til p-pladser mm. Svendborg Fjernvarmecentral afleder en del at sit overfladevand fra arealer med risiko for oliespild til Vand og Affalds fælleskloak i A P Møllers Vej. Udledning af overfladevand til fælleskloakken skal reguleres via virksomhedens spildevandstilladelse. Ved en evt. udbygning af Svendborg Fjernvarme skal overfladevandet som udgangspunkt ledes ned til søen. Tag og overfladevand fra skolerne og fjernvarmen Vurdering af søens naturforhold: Overfladevandet ledes i dag ned til søen i det lavtliggende grønne område ved jernbanen. Oprindeligt var området et moseområde med gamle tørvegrave (søer). I forbindelse med byggeri af skolerne i 1960 erne og 1970 erne, blev det lavtliggende område brugt til udledning af overfladevandet fra tage og befæstede arealer. Der blev på det tidspunkt ikke, i forbindelse med byggetilladelserne, stillet krav om forsinkelse og bundfældning af overfladevandets partikelindhold. Svendborg Kommune besigtigede naturområdet den 4. september 2013, se foto på næste side. 4

5 Foto af søen syd for Sosu-skolen, set fra nordøst. 4. september På besigtigelsen kunne det konstateres, at søen er ret næringbelastet. Der blev set store mængder små skaller og bugsvømmere i det ret grumsede vand, og flere arter guldsmede over søen, men ingen deciderede vandplanter, undtaget en plantet cremefarvet åkande. Overfladevand fra tage og befæstede arealer indeholder store mængder næringsstoffer, som danner fødegrundlag for mikroskopiske alger, der gør vandet uklart og søen til et dårligere levested for vandplanter og rovfisk. Der blev ikke set bilag IV-arter på besigtigelsen, men det kan ikke udelukkes, at søen kan være leve-og ynglested for springfrø og stor vandsalamander, der begge findes i lokalområdet. Naturområdet blev beskyttet i naturbeskyttelsesloven i 1978, da området er større end 5000 m 2, og med sikkerhed havde et veletableret dyre- og planteliv. I følge 3 i naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændring af tilstanden af beskyttede naturtyper, herunder søer større end 100 m 2. Kommunen kan dog, i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen, jf. 65, stk. 3. Det følger af lovens bemærkninger: at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. Forbuddet mod tilstandsændringer er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller være tale om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. For at varetage områdets naturværdier og undgå, at projektet indebærer forringelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, vurderer Svendborg Kommune, at overfladevandet skal forsinkes til den såkaldte naturlige afstrømning, hvilket er maksimalt 1 l/s/ha samtidig med, at der skal ske en bundfældning, inden overfladevandet udledes i naturområdet. 5

6 Nedsivning af overfladevand fra nybyggerier/befæstede arealer vil også kunne tillades. Bygherren skal dog sikre, at jorden er egnet. Med ændringen af spildevandsplanen er det ikke Svendborg Kommunes hensigt at stille nye krav om forsinkelse og bundfældning af overfladevand for de eksisterende tilledninger til søen. Christinedalsbækken modtager i dag også overfladevand fra omkringliggende boligområder, der er separatkloakerede, via Vand og Affalds regnvandssystem. Vandløbet er rørlagt på nogle strækninger. Disse rør er ikke dimensionerede til de vandmængder, der modtages. Derfor kan Svendborg Kommune på et tidspunkt indgå i dialog med skolerne om tiltag til fx forsinkelse af overfladevand. I forbindelse med et muligt kommende renoveringsprojekt af søområdet kan overvejelser om ændring af udløbsforhold til vandløbet indgå. Recipienter: Søen i det grønne område ejes af Svendborg Kommune. Christinedalsbækken er et offentligt vandløb. Miljøfremmede stoffer: Ved p-pladser med mere end 20 biler og tiledning af overfladevand til søen skal der etableres en olieudskiller. Evt. kan et bassin med dykket udløb fungere som olieudskiller. Retningslinier i Spildevandsplan skal følges. Ved forsinkelse og bundfældning af overfladevandet fra tage og befæstede arealer samt olieudskiller fra større p-pladser vurderes det, at søen beskyttes tilstrækkeligtmod spild af olie og benzin samt partikler fra nybyggerier og nyanlagte befæstede arealer. Dimensionering af tekniske anlæg- sikkerhedsfaktorer: Forsinkelsesbassin og interne ledningsføring af overfladevand er tekniske anlæg. Anlæg skal dimensioneres efter retningslinierne i Spildevandsplan Konklusion på tiltag for regnvand: Svendborg Kommune vurderer, at med de fastlagte retningslinier om forsinkelse af overfladevand og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer fra planområdet sikres det, at tilførslen af overfladevand til søen ikke vil medføre en forringet naturkvalitet. Anlægsfaser Under anlægsfaserne ønsker Svendborg Kommune, at der tages højde for beskyttelse af vandløbet ved at undgå udledning af opslemmet materiale og miljøfremmede stoffer. I konkrete tilladelser til udledning kan der blive givet vilkår til anlægsfaser. F. Videre myndighedsbehandling Der skal søges om tilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens 28 til konkrete projekter om nedsivning/regnvandsbassin med udledning til recipient. G. Vandplaner I forslaget til Vandplanen er bestemmelser om, at påvirkningen af recipienter ikke må øges. Med funktionskravene til afledning af overfladevandet fra det mulige regnvandsbassin, vurderes det, at der ikke sker en øget påvirkning af recipienterne og dermed ikke af Det sydfynske Øhav. 6

7 I. Miljøvurdering Svendborg Kommune har gennemført miljøscreening på Lokalplanforslag nr. 546 (jf. Lov nr. 316 af 5. maj lov om miljøvurdering af planer og programmer), og der er udført VVM vurdering på de overordnede veje i Tankefuld. Svendborg Kommune har ligeledes gennemført en miljøscreening af nærværende tillæg 11 til spildevandsplan Screeningen har ikke udløst observationspunkter. På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at spildevandsplanen ikke vil få en væsentlig negativ indflydelse på omgivelserne. J. Procedure for vedtagelse og klagemulighed Tillægget blev offentliggjort i 8 uger fra den , hvor udkastet blev behandlet af Svendborg Byråd. Eventuelle indsigelser skulle fremsendes til Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge eller på mail til mt@svendborg.dk. Der er ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger til udkastet. Afgørelsen kan ikke ankes til anden administrativ myndighed. Eventuelle søgsmål til prøvelse af afgørelsen, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen af det vedtagne spildevandstillæg. Ligeledes kan beslutningen om, at der ikke skal miljøvurderes ikke påklages til anden administrativ myndighed, idet klageadgangen følger klageadgangen for plantillægget. Der kan rejses en retssag senest 6 mdr. efter offentliggørelsen af afgørelsen

8 K. Bilag 1. Tillæg 11 til Spildevandsplan Figur 1: Med klar rød farve nuværende område udlagt som separatkloakeret (minus de grønne arealer. Figur 2: Fremtidig spildevandskloakeret område. 8