deres autorisation anerkendt i Danmark
|
|
- Marcus Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden for at præsentere dele af mit indlæg på den fagdag som DSR afholdt den 2. februar 2012 om klinisk etiske komiteer ved det danske hospitalsvæsen. Mit tema var de i over- og underskrift antydede, men især etablering af klinisk etiske komitéer ligger mig på sinde. Lægeløftet er et løfte som etableredes i Danmark ca Inspireret dels af praksis for autoriserede positioner i datidens laugssamfund, dels inspireret af den oldgræske Hippokratiske ed for læger. Det danske lægeløfte lyder den dag i dag som for snart 200 år siden: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser. Det skal bemærkes, at der er tale om et sammenhængende løfte der indeholder en række delelementer. Det er vigtigt, fordi man ikke med henvisning til disse enkeltelementer kan insistere på, at man ved fx at skulle efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelse (fx lovgivningskrav, eller arbejdsgiverkrav) skulle komme til at overtræde andre elementer i løftet. Hvis fordringerne skulle overtræde andre dele af lægeløftet, ja så er de ikke gyldige fodringer. Et andet interessant forhold, er at man ikke kan blive autoriseret læge efter embedseksamen i Danmark uden at man aflægger lægeløftet. 1 Det fik i 2007 Lægeforeningen til, i anledning af Lægeforeningens 150 års jubilæum, dels at undersøge om lægeløftet mon trængte til revision, dels efterfølgende at udsende en såkaldt Sundhedspolitisk erklæring. Konklusionen på arbejdet med revision af lægeløftet resulterede i den konklusion, at Lægeløftet fortsat repræsenterede de værdier der er nødvendige i det lægelige arbejde. Men der blev også rettet et fokus mod, at Lægeløftets aflæggelse er et krav fra samfundets side til mennesker med beståede eksaminer for at kunne autorisere dem som læger. Lægeforeningen fandt, at det var en naturlig del af lægegerningen, men også at samfundet, når det stillede et så ultimativt krav, også sikrede sig at de der skulle afgive dette løfte, fik de bedst tænkelige muligheder for rent faktisk at kunne holde løftet. Resultatet blev den Sundhedspolitiske erklæring begrundet i Lægeløftet (tabel 1). 1 Det er interessant at den eneste undtagelse fra dette, er læger der er autoriserede/har eksamen fra andre lande og søger deres autorisation anerkendt i Danmark
2 Tabel 1. Lægeforeningens sundhedspolitiske erklæring 2007 Patientens ret Begrundet i lægeløftet efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber til samfundets og mine medmenneskers gavn Alle har ret til lægehjælp Alle har ret til sikker behandling af høj faglig standard Høj faglighed i patientbehandlingen forudsætter investering i forskning og videreuddannelse af lægen, hvorved der skabes mulighed for faglig udvikling. Alle har ret til lægefaglig rådgivning Lægen har ved lægeløftet forpligtet sig til at yde lægefaglig rådgivning. Denne rådgivning bør samfundet forpligte sig på at opsøge, når sundhedsopgaver skal løses. Alle har ret til information og til at afgive samtykke til behandling eller afstå fra at give samtykke Det er ikke muligt at gavne patienten, hvis man handler imod dennes kompetente vilje. Alle har ret til behandling uden skelen til deres sociale status. Samfundet og dermed patienterne, har krav på et socialt retfærdigt sundhedsvæsen. Det betyder, at lige behov for behandling stilles lige. Læger forpligtiger sig til at medvirke til, at samfundets ressourcer til lægebehandling udnyttes bedst muligt. Alle har ret til lægens fortrolighed Patienten har ret til lægens fortrolighed. Lægen bør ikke ubeføjet åbenbare, hvad lægen i sin egenskab af læge har erfaret. Samfundet bør anerkende fortrolighedsforholdet som et afgørende samfundshensyn som kun kan tilsidesættes med meget tungtvejende begrundelser. Alle har ret til et gennemsigtigt og vidensdelende sundhedsvæsen. Et gennemsigtigt og vidensdelende sundhedsvæsen forudsætter åbenhed og troværdighed i læge-patientforholdet, i lægens forhold til kolleger og i lægens forhold til samfundet. Patienter har ret til adgang til kvalitetsdata og information om forebyggelse og behandling. at søge sine kundskaber fremdeles udvidet flid og omhu til samfundet og medmenneskers gavn til mine medmenneskers gavn samvittighedsfuld omsorg uden persons anseelse til samfundets og mine medmenneskers gavn.. jeg vil ikke ubeføjet åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret.... gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser De bærende etiske værdier for lægestanden der således er afledt af lægeløftet og ovenstående rettigheder er: Hjælpepligt, Faglighed, Selvbestemmelse, Retfærdighed og Troværdighed Det er Lægeforeningens målsætning, at disse etiske værdier skal blive og forblive fremherskende i virket som læge, og at samfundet, herunder det politiske system, vil understøtte disse grundsætninger.
3 Som det fremgår flere gange er et af hovedbegreberne at gavne. Det er jo, skulle man mene, ikke specielt kontroversielt og måske for en almindelig sprogforståelse ret enkelt. Men ved nærmere eftersyn i et medicinsk, historisk og politisk perspektiv, er det ikke nødvendigvis så lige til. For hvad vil det sige at gavne patienten? Kan der fremstilles entydige, altid gældende udsagn og hvad der gavner? Og ikke mindst hvem er det egentligt ser bestemmer om noget er gavnligt? Hvad stiller man op hvis patienten fx ikke kan sige noget om hvad der i patientens forståelse er gavnligt? Og hvad stiller man op, når man som læge, sygeplejerske eller anden sundhedsperson bliver i tvivl om, hvad det er der gavner den konkrete patient på den bedste måde? Disse forhold kan sammenfattende forstås som elementer i den kliniske situation. Elementer som alle indeholder andre forhold end de rent sundhedsfaglige betragtninger. Karakteristisk er, at der er tale om forhold der må karakteriseres som etiske. Mange af de etiske elementer der i tidens løb alene har været beskrevet i fagetiske regler er efterhånden skrevet ind i lovgivningen. Det gælder forhold om fx tavshedspligt og informeret samtykke. På den måde er overordnede etiske værdier gradvist blevet fællesgods for ansatte i sundhedsvæsenet. Det er selvfølgelig en stor hjælp men der resterer en opgave som ikke (alene) kan løses, hverken med lovgivning eller fagetiske regler. Bl.a. derfor samarbejdede DSR og Lægeforeningen frem til 2006 i en arbejdsgruppe, der i fællesskab anbefalede, at der blev etableret en forsøgsordning med etablering af klinisk etiske komitéer ved de danske hospitaler. Det blev så ikke til noget i første omgang, af grunde som jeg skal spare læseren for. Men efterfølgende dukkede der klinisk etiske komitéer, eller tilsvarende, op flere steder i ladet og i skrivende stund er der klinisk etiske komitéer 11 steder i Danmark 2 og flere på vej. Hvad skal vi så forvente af klinisk etiske komitéer? Den 7. juni 2012, stiftedes Dansk Selskab for Klinisk Etik 3, og i min perspektiverende tale for arbejdet med den kliniske etik reflekterede jeg bl.a. over det på følgende måde: Det er afgørende at slå fast, at den klinisk etiske praksis begynder og ender i den kliniske situation. Hos patienten og sammen med patienten. Men ved etablering af strukturer som klinisk etiske komitéer, gives der forhåbentligt en række muligheder for, at organisationerne kan støtte det kliniske arbejde, også når det måtte blive svært. For det kan det selvfølgeligt blive. Ja man fristes til at sige, at det nødvendigvis må og skal være svært, når dilemmaerne møder op i den kliniske hverdag. Men med de kliniske etiske komitéer og det klinisk etiske arbejde, skabes der mange perspektivrige muligheder for, at man ikke længere kommer til at 2 Frederiksberg Hospital, Aalborg Sygehus, Herlev Hospital, Psykiatrien i Region Syddanmark, Glostrup Hospital, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, Region Hovedstadens Psykiatri, Hillerød, Helsingør, Rigshospitalet (børn), Frederikssund Hospital og Århus Universitetshospital [Gentofte Sygehus, Bispebjerg og Somatiske sygehuse i Region Syddanmark under etablering?] 3 Dansk Selskab for Klinisk Etik er et tværfagligt selskab åbent for alle med interesse for klinisk etiske spørgsmål. Se venligst:
4 stå helt så alene med sine etiske overvejelser; med sin frygt for at træffe forkerte valg eller for ikke at kunne tænke sagsforholdene igennem så alle relevante, herunder også etiske, aspekter er tænkt igennem. Det er bl.a. her, at arbejdet i og omkring de klinisk etiske komitéer kommer ind i billedet. Men det kommer ikke, så at sige af sig selv, ved at etablere en klinisk etisk komité. Der skal ydes en, tror jeg, ganske betydelig indsats, for at få det til at blive en naturlig del af sundhedsvæsenets organisation. Velmenende engagement er godt, men næppe tilstrækkeligt. For at der ikke blot skal blive tale om deltagende refleksion i et særligt forum, som man mener skal beskæftige sig med klinisk etiske spørgsmål, må der leveres en organisation, en ledelsemæssig opbakning og ikke mindst en indsats for at uddanne komitéernes medlemmer. Komitéernes medlemmer må lade sig uddanne og efteruddanne i de særlige måder, som man betjener sig af i den etiske refleksion og ikke mindst i den etiske argumentation. Det skal være muligt at spørge ind til og eftersøge de relevante grunde til, at vi med de etiske overvejelser vil mene noget. Akkurat som når vi vil favne vores faglighed i sundhedsvæsenets virke. Hvis man skal betjene professionelle inden for alle de mange grupper der har deres daglige gang i sundhedsvæsenet, må det mindste man kan forlange af de klinisk etiske komitéer, at de også er professionelle. Både i organisation og kompetencer. Man må ikke forveksle ordet professionel med elitær det professionelle skal blot forstås således, at det fordres, at der i komitéerne skal kunne bedrives et ordentligt og seriøst stykke arbejde bedrives et ordentligt etisk håndværk så at sige. Begrundelserne for en behandling, det vi kalder indikationerne, skal være i orden. Vi begrunder i den videnskabeligt baserede medicinske og anden faglige praksis, så godt vi nu kan, indsatserne på disse gode argumenter. Det bør blive et af de væsentligste perspektiver i det klinisk etiske arbejde. Netop det, at den etiske argumentation fører os til grunde til at handle som vi gør, styrker behovet for den kliniske etiske refleksion. Den refleksion som giver de etiske dimensioner en transparens, en gennemsigtighed og gennemskuelighed, der rækker ud over de mavefornemmelser som vi alle har og som måske intuitiv styrer vore handlinger. Især, hvis vi ikke på en struktureret måde husker, at vore egne perspektiver på de etiske dilemmaer, ikke nødvendigvis er den eneste måde at se verden på. Vi træffer valg. Det gør vi hver eneste dag. Nogle mener, at det, at vi kan vælge er udtryk for frihed. Sådan så den franske filosof Jean Paul Sartre ikke på det. Han gjorde det klart, at valget tværtimod er udtryk for en tvangssituation. Vi kan ikke undslippe når vi står over for at skulle vælge det ene eller det andet i en given situation. Men forhåbentligt kan de klinisk etiske komitéer bidrage til at kvalificere, hvorfor vi så vælger som vi gør.
5 Hovedopgaven for komitéerne bliver således at drøfte etiske spørgsmål, ikke med det formål at angive en rigtig eller "sand" løsning, men med det formål at sørge for en åben, kvalificeret og bred drøftelse af det etiske problem. På den baggrund træffer de involverede sundhedspersoner de endelige beslutninger. Komitéen skal rådgive personalet på forespørgsel. De skal være synlige i klinikken, medvirke ved udarbejdelse af vejledninger på udvalgte områder og undervise i identifikation og håndtering af etiske problemstillinger. Gennem de kliniske etiske komitéers arbejde skulle der gerne på sigt ske en udvikling mod en øget kompetence i medicinsk etiske og omsorgsetiske overvejelser i det daglige kliniske arbejde. Komitéernes fornemmeste opgave er at kunne identificere, analysere og om muligt give forslag til overvejelser, der bidrager til at løse etiske problemstillinger relateret til patientbehandling. Arbejdet kan forhåbentligt føre til at samtale og refleksion om etiske problemer og dilemmaer fremmes fx også gennem undervisning i klinikken (både konkret på opfordring og gennem uddannelsestilbud af mere almen etisk karakter). Man kunne håbe, at dette arbejde bidrager til, at patienters og pårørendes møde med sundhedsvæsenet bliver bedst muligt. Det er tanken at de klinisk etiske komitéer skal sammensættes så de også kan fungere som katalysator for den række af fagetiske tilkendegivelser der er repræsenteret gennem alle de faggrupper der arbejder på sygehusene. Således har for eksempel sygeplejersker, læger, psykologer, bioanalytikere, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter deres egne etiske regler. Selv om det ikke er meningen, at man som enkeltperson i en klinisk etisk komité skal repræsentere en bestemt afdeling eller faggruppe, er den brede sammensætning der er tradition for i komitéerne, også en mulighed for, at de fagetiske regler så at sige kan blandes og medvirke til at skabe en forståelse der trækker på de historisk-etiske traditioner der naturligt findes inden for engageret personales faglige fællesskaber. Det bliver spændende at følge etableringen og udviklingen af de klinisk etiske komitéer overalt i landet, og jeg håber du, kære læser, får lyst til at deltage i arbejdet.
Region Midtjylland. Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Principper for iværksættelse af eksperimentel behandling Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 12 Lægeløftet 30. november 2005 Det danske lægeløfte lyder således:
Læs mereLægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd
Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer
Læs mereLægeforeningens etiske regler
Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereHvorfor de 7 lægeroller?
De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereVærdigrundlag Afdeling Q
Information til personale Værdigrundlag Afdeling Q - udarbejdet af afdelingens ledere og medarbejdere Infektionsmedicinsk Afdeling Q Den bærende værdi i Infektionsmedicinsk Afdeling Q er: Professionalisme
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereSOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling
SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereBioanalytikernes fagetiske univers danske bioanalytikere
Baggrundsbilag 4 til dagsordenens pkt. 5. Fagetisk Nævns medlemmer Bente Callesen Inge Nue Kirsten Kjær Lene Gredal Lotte Gaardbo, formand for nævnet Mette Thomsen Aase Thesbjerg Else Marie Klærke, konsulent
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereEtisk kodeks Maj 2016
Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereSpørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?
Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereDu har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.
Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede
Læs mereRetslægerådet & medicinsk etik
Retslægerådet & medicinsk etik Lars Uhrenholt, lektor, ph.d. Institut for Retsmedicin, HEALTH, AU Indhold Lægeløftet Etik og etiske regler for læger Etisk Råd Komitésystemet i Danmark Retslægerådet Den
Læs mereVejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereSundhedslovens Kapitel 9
Sundhedslovens Kapitel 9 Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereTelemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereHospitals- og psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereVejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring)
16. marts 2006 Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 1 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 om Terapiassistenter (fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereRegion Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011
Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har viden, metode og teknologi, der hjælper virksomheden med at reducere sygefravær og skabe produktivt nærvær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereJob E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut.
Job E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut. Ansvarlig for Evalueringen Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse 1.0 Hvor mange ansættelser har du haft
Læs mereAdgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer
Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Problemstilling Målgruppe Formål Definition af begreber Beskrivelse - Generelle betingelser for indhentelse af oplysninger
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune
J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereStatus for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal
Læs mere1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse
1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0
Læs mereMedicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik
Læs mereBekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999
Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af
Læs meregenoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner
ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereTilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning
Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning på medarbejders privatadresse Policenr. for ægtefælle/samlever: Medarbejder Policenr. for medarbejdere: Postnr. By
Læs mereRetslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave
Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 685 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 685 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereBekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
BEK nr 978 af 01/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-6611-111
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereDanske Fysioterapeuter Region Hovedstaden
Referat: Regionsbestyrelsesmøde d. 9/12-08 kl. 9:30 16:45 Sted: Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K mødelokale A19 referent: tha@fysio.dk 1. Indledning og godkendelse af dagsorden Der
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereHold dig ajour med dit fag
Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereFINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS
FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af et praktisk forløb i en virksomhed og et parallelt
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereMammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.
Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Plastikkirurgen vil ved forundersøgelsen spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. Projektet har til formål, at
Læs mereVersion 1.0 Maj 2016 VEJLEDNING. til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud
VEJLEDNING til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud Vejledningen til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud (Donationskodekset) vil blive opdateret løbende i
Læs mereUdvikling i sygefravær i regionerne
Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereForord Forord Hvem er bogen for?
Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereH E L B R E D S E R K L Æ R I N G
Gruppelivsaftale nr. 74020 H E L B R E D S E R K L Æ R I N G Du skal selv udfylde erklæringen og besvare alle spørgsmål omhyggeligt. Du må ikke fortie noget - heller ikke selv om du tror, det er uden betydning
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008
Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereDEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5
1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mere