TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
|
|
- Charlotte Clemmensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen
2 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor/hvor meget?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
3 Egnethed: Hvad skal patologen bruge? Krav: > 9 portalrum taget uden relation til kapsel. 20 mm lang og 1,6 mm i diameter. Ovenstående krav giver 1/ del af leveren. Symptomer, blodprøver og medicin. Se på biopsien først, så du ikke bliver biased.
4 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
5 Arkitektur Kollagen farvninger: Massons trichrom (MT) Sirius rød Elastin: Orcein Kollagen III (reticulin): Sølv imprægnering fx Gordon-Sweets
6 Arkitektur - normal PV:: portalvene CV: centralvene A: a. hepatica
7 Forstyrret arkitektur p.gr.a. fibrose Fibrose typer: 1: portal og/eller periportal peger på kronisk hepatitis 2: centrilobulær og/eller perisinusoidal peger på steatohepatitis Husk at gradere fibrosen: dette gennemgås senere.
8 Normal PR i Sirius rød: Bemærk hvor små de er.
9 Normal PR i MTT: bemærk hvor små de er
10 Pico sirius rød Forstyrret arkitektur p.gr.a Fibrose: Hvilke type er det? Massons trichrom
11 Forstyrret arkitektur p.gr.a Fibrose: Hvilke type er det? Pico sirius MT
12 Forstyrret arkitektur p.gr.a Fibrose: Hvilke type er det?
13 Forstyrret arkitektur i HCC vs cirrhose: reticulin: Hvad er hvad?
14 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
15 Portalrum: Normal: 3 strukturer og interfasen HE
16 Portalrum: galdeveje HE: Inflammation. Neutrofile og eosinofili ses i HE. Plasmaceller ses i MUM-1. Granulomer ses i HE/CD68. CK7 eller CK19: For få: ductopeni (> 50% portalrum uden galdeveje) For mange: ductulær reaktion. Orcein for periportale granula: kronisk kolestase (galdeveje evt. normale) MT: sklerosering
17 Portalrum: galdeveje med Inflammation Hepatitis type: intense kronisk inflammation svulne epithelceller stratificering med lille lumen PBC type: atrofi af epithelet epitheloid/granulomatøs inflammation
18 Portalrum: galdeveje med Inflammation PSC type: tæt hyaliniseret kollagen (sklerosering) sparsom kronisk inflammation atrofi af duktepithel LDO type: galdegangsproliferation neutrofile granulocytter ødem i PR (ses ej)
19 Dette er rigtig godt at huske Kolangitis : Defineres som leukocytinfiltration i galdevejsepitelet SLUT. Specifikke årsager: 1. Akut hepatitis med kolangitis: Kolangitis har ingen klinisk konsekvens (Ballooning ect.). 2. Kronisk hepatitis med kolangitis: kan forklare en BF forhøjelse tydende på medikamentel induceret kolangitis eller Overlap Syndrome (PBC/PSC). Let grad ses ofte ved ren kronisk hepatitis. 3. kolangitis alene på HE: A. tidlig PBC (BF, AMA, IgM, orcein?). B. tidlig small duct PSC (BF, ANCA, IBD, orcein?). D. tidlig LDO (NG; ødem i PR, ductulærproliferation, UL?) C. medikamentel induceret kolangitis (BF, medicinering).
20 Portalrum: galdeveje den lumske. Kombination af normal PR-histologi på alle farvninger undtagen Orcein. Orcein: granula i periportale hepatocytter tyder på kronisk galdevejssygdom
21 Portalrum: ductupeni vs ductulær reaktion Den er væk...stadigvæk (CK7) Tænk: PBC, PSC eller vanishing bile duct syndrome (medicaminae)
22 Portalrum: ductupeni vs duktulær reaktion CK7 Tænk: kronisk kolestase (PBC, PSC; LDO ). Her kan der også være orcein positive granula
23 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
24 Interfaseaktivitet: to hoved typer Piecemeal necrosis (hedder nu interfase hepatitis): indikerer hepatitis Biliær piecemeal necrosis ( hedder nu biliær interfase aktivitet): indikerer primær galdevejssygdom
25 Interfase hepatitis MUM1 Typisk: 1: lymfocytter og plasmaceller. Evt eosinofile. 2: spillover vs regulær interfase hepatitis 3: Ingen kronisk kolestase (ingen orcein granula) 4: ledsages af zone 1 fibrose.
26 Biliær interfase aktivitet - progression Fase 1: Periportal hepatocytter med cholat stase: hydrop degeneration orcein positive granulae Feathery degeneration bilirubinpigment (senere end orcein) evt Mallory legemer hepatocyt metaplasi (CK7+) Fase 2: Ductulær reaktion: øget antal små galdegange (CK7+) ledsages af kronisk inflammation (Ved neutrophile + ødem: tænk LDO) Fase 3: Fibrose: en bræmme af lys/løs collagen, hvorved PR bliver større PR-PR septae sekundær biliær cirrhose
27 Biliær interfase aktivitet: Fase 1: Feathery degeneration Fase 1: periportal hydrop degeneration cholat stase ses først i orcein cholat stase ses senere i HE inflammation og evt Mallory
28 Biliær interfase aktivitet : Fase 2: ductulær reaktion CK19 CK7 Fase 2: øget antal galdegange via: proliferation metaplasi
29 Biliær interfase aktivitet : Fase 3: Fibrose Tidlig fase 3 Sen fase 3
30 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
31 Parechym (hepatocytterne) Akut hepatit: ballooning apoptotiske legemer
32 Parechym (hepatocytterne) Akut hepatit: fokal zone 3 nkerose Steatohepatit; ballooning Mallory neutrofile
33 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid-hvor?, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
34 Special farvninger: Orcein: Svær at lave, men meget vigtig (PBC, PSC eller LDO).
35 Special farvninger: PAS-diastase Globuli: cirrhose vs α-1 antitrypsin mangel Ceroid-holdige macrofager: necroinflammatorisk aktivitet
36 Special farvninger: Jern Kuffer celler Hepatocytter og galdevje Hemosiderose vs hemokromatose/hcv: Graderes: 0: negtiv 1+: ses nemt ved x400 skimtes ved x250 2+: ses ved x100 3+: ses ved x25 4+: ses x10/uden LM
37 Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Skal graderes. Portalrum: 1: galdeveje (normale, ductupeni, marginal proliferation, sklerosering, inflammation). 2: kar (trombose, vaskulitis, sklerosering). 3: stroma (ødem, inflammation (celletyper, granulomer)). Interfasen: interfase hepatitis (type bestemmes og graderes). Parenchym: steatose, steatohepatitis, ballooning, nekrose, apoptose, cholestase, inflammation, granulomer. Specialfarvning: Jern (siderose-hvor?). Orceingranula/grundglasceller, PAS-diastase (ceroid-hvor?, globuli), Alcian (ødem i portalrum), RETPS (fibrose), Masson-Tri (fibrose, megamitochondrier), CK7 (galdegangsproliferation, ductupeni). Evt. Mallory farvning. Konklusion: diagnose sammenholdt med klinik. Dysplasi/malignitet.
38 konklusion Histologisk diagnose Aktivitetsgrad Fibrosestadie Sammenholde leverbiopsifund med anamnese, blodprøver og evt. billede diagnostik for at komme med en ætiologi (se de enkelte temaer). leverkonference
39 Appendix Farvning HE PAS PAS +diastase Struktur Struktur, elementer, inflammation Glykogen (huller ved mgl. hepatocytter) Aktiverede makrofager, 1 -antitrypsin, galdeganges basalmembran (glykoproteiner) Massons trichrom (MT) Kollagen, mitokondrier, fibrin (VOD, blokerede vener) Sirius-rød Orcein Reticulin (sølvimprægnering, fx Gordon & Sweets) Cytokeratin 7 (el. 19) FE van Gieson Kollagen Elastin, kobberassoc.protein, hepatitis B-surfaceantigen Kollagen type III (reticulin) Galdeepitelceller Jern Kollagen, galde
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret,
Læs mereBeskrivelse af leverbiopsien
Beskrivelse af leverbiopsien Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret, fibrose (peri-cellulær/sinoisidal, portal/periportal, septae, cirrhose). Portalrum: 1: galdeveje
Læs mereHistologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit
Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen
Læs mereLeverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015
Leverbiopsien diagnostiske metoder Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Leverbioptering Perkutan Suction-biopsi fx Menghini Skære-biopsi
Læs mereHepatitis TS kursus Alastair Hansen
Hepatitis TS kursus 2018 Alastair Hansen Klassifikation af medicinske leversygdomme Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Krav til hepatitis diagnostik
Læs mereHepatitis TS kursus. Alastair Hansen
Hepatitis TS kursus Alastair Hansen Klassifikation af medicinske leversygdomme Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Krav til hepatitis diagnostik
Læs mereSteatose, steatohepatitis og cirrhose
Steatose, steatohepatitis og cirrhose Sygdoms faser: Steatose Steatohepatitis normal Cirrhose Klinisk-patologisk fremgangsmåde efter ætiologi: A: Non-alkoholisk steatose (NAFL) Non-alkoholisk steatohepatitis
Læs mereUndersøgelsesmetoder
Undersøgelsesmetoder Kurt Iversen The Gnomes The Gnomes/Dame Sheila Sherlock Undersøgelsesmetoder Makroskopi Mikroskopi Histologi/cytologi Immunhistokemi Elektronmikroskopi Makro. Diagnose? Diagnose? Mikronodulær
Læs mereKlassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO
Klassifikation af medicinske leversygdomme AH BV Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen
Læs mereHepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel
Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen Patologi-besvarelsen (gælder alle -itiser ) for leverbiopsi. Konklusion: 1. Terapirelevant histologisk diagnose (aktivitet/kronicitet)= Første del.
Læs mereKroniske kolestatiske sygdomme. Leverens, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus, Patologisk anatomi og cytologi, 2018
Kroniske kolestatiske sygdomme Leverens, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus, Patologisk anatomi og cytologi, 2018 Kolestase Årsag Obstruktiv Non-obstruktiv Obstruktiv (mekanisk)
Læs mereSTEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE
Rigshospitalet P a to logiafdel ingen STEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE Gro Linno Willemoe 19. Marts 2018 1 FASER 19-03-2018 2 FASER 19-03-2018 3 CIRRHOSE Biliær cirrhose 19-03-2018 4 CIRRHOSENS ÅRSAG
Læs mereLeverbiopsiens vigtigste elementer
Leverbiopsiens vigtigste elementer Tjekliste i diagnostik af ikkeneoplastiske leversygdomme 1. Arkitektur - Bevaret lobulær opbygning - Lobulær fibrøs opsplitning (let, mod., svær) - Lobulært kollaps -
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereKolestatiske sygdomme. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015
Kolestatiske sygdomme Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Kolestase - definition Biokemisk kolestase: Defekt i mekanismerne for galdesekretion,
Læs mereGaldevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs merePrimær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis
Primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme med galdegangstab (vanishing bile duct-syndromer)
Læs mereGaldeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet
Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereRigshospitalet LEVERTUMORER. Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018
Rigshospitalet P a to logiafdel ingen LEVERTUMORER Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018 1 KLASSIFIKATION BENIGNE: Fokal nodulær hyperplasi (FHN) Hepatocellulært adenom Von Meyenburgs kompleks (galdegangshamartom)
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereMetabolisk leversygdom. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Metabolisk leversygdom Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Metaboliske leversygdomme Hereditære Porfyrinstofskiftet Porfyria cutanea tarda Erytropoietisk
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereSygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017
Læs mereCYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut
CYTOLOGISK TEKNIK Sebastian Frische, Anatomisk Institut VÆV BESTÅR AF: Vand Proteiner (i cytoplasma, i organeller, i membraner) Lipider (lipiddråber, membraner) Kulhydrater (glykogengranula, glykosyleringer)
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereAlmen patologi præparater
Almen patologi præparater Adaptive forandringer 6, 36, 37, 14, 25 Celledød / Infarkt 3, 50, 22, 23, 41 Akut inflammation 16, 17, 32, 46, 47 Kronisk inflammation og heling 29, 61, 93, 4, 5 Granulomatøs
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereColons non-neoplastiske sygdomme
Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereVigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv:
Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Den normale knoglemarv: I det ekstrauterine liv foregår hæmatopoiesen i den røde knoglemarv (KM). Fordelingen af rød KM (hæmatopoietisk)
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs mereForandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi
Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt
Læs mereEBUS-TBNA: MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening
EBUS-TBNA: CYTOBIOANALYTIKERNES DELTAGELSE VED ROSE OG PRESCREENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts 2017 Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening INTRODUKTION
Læs mereFag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur Biomedicin 1,5 ECTS
Biomedicin 1,5 ECTS Patofysiologi og patoanatomi: Eksemplarisk udvalgte analyser. Biologi Fysiologi og anatomi 2,5 ECTS Histologi Analyser og analyseprincipper 4 ECTS Patofysiologi og patoanatomi (5,75
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereAbsces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum.
ALMEN PATOLOGI DEFINITIONSLISTE Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum. Adaptation (cellulær) Reversible ændringer hvormed cellerne tilpasser sig mikromiljøet. 5 typer: 1. Atrofi:
Læs mereForord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående
Forord Patologi er af generel betydning for vores forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen og dermed afgørende for målrettet behandling af den enkelte patient. Specialet
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereIcterus = Gulsot. v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH
Icterus = Gulsot v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH Gulsot (historie) Gulsot har været observeret hos nyfødte gennem mange hundrede år Begyndelsen af 1800-tallet: Dr John Burns: To slags gulsot.
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs merePatienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.
Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag. Christian Backer Mogensen Overlæge, professor, Sygehus Sønderjylland Akut- og infektionsmedicin. Udviklingen de sidste 10 år. Vi bliver mere
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.
Læs mereCore Curriculum i anatomi (5. semester)
Core Curriculum i anatomi (5. semester) Definitioner i Patologi Patologi Organkursus 4 1. Lymfatisk væv I & II - Mikroskopi 1.1 Lymfeknuder A 1.2 Milten A 1.3 Tonsiller A 1.4 Appendix C 1.5 MALT A 1.6
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereMIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS
MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS Mikroskopi i hæmatologisk diagnostik Hvorfor udføres mikroskopi i hæmatologisk diagnostik? Den hæmatologiske diagnostik er noget vanskeligere end de øvrige mikroskopiundersøgelser.
Læs mereEn 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.
CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereMånedens case Oktober 2012
Månedens case Oktober 2012 B R O N K O A L V E O L Æ R L A V A G E ( B A L ) U D L Å N T A F : D O R T H E E J E R S B O A F D E L I N G F O R K L I N I S K P A T O L O G I, O D E N S E U N I V E R S I
Læs mere2009 Retningslinier Barretts øsophagus. PVA DECV Lars Bo Svendsen
2009 Retningslinier Barretts øsophagus PVA DECV Lars Bo Svendsen 2009 Retningslinier Barretts øsophagus 1. DECV gruppen 2. DKS / DGS guideline gruppen Diagnose Endoskopi + Histologi Makroskoskopisk synlig
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereLever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011
Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs merePræp. Væv + pato Beskrivelse Billede
Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede 3 Infarctus recens myocardii 4 Infarctus subrecens myocardii (i opheling) 5 Fibrosis myocardii Akut myocardieinfarkt,friskt. Snit af myocardium, bestående af tætliggende
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereCase 1: Normal KM LST
Case 1: Normal KM LST Åbn Infinicyt File: open: Case 1_Normal BM LST.fcs Lav populationstræ udvid med nucleated cells, leukocytes osv på CD45/SSC plottet Fjern eosinofile Gate neutrophils Hvor mange %?
Læs mereDin guide til primær biliær cholangitisa (PBC) Tidligere kaldet primær biliær cirrose.
Din guide til primær biliær cholangitisa (PBC) 1 a Tidligere kaldet primær biliær cirrose. Velkommen til din nye guide om primær biliær cholangitis (PBC) Det kan være en stor hjælp at vide så meget som
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereReversible morfologiske ændringer som følge a f cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celle r og cytoplasmatisk akkumulatio n
PATOLOGI 7-8. semeste r mc A ~ r( ~' Nr. 1. CELLEBESKADIGELSE ADAPTATIO N Atrofi Hypertrofi Hyperplasi Metaplasi DEGENERATION Cellers tilpasning til reversible ændringer i mikromiljøe t Adaptiv erhvervet
Læs mereFælles svartider. Dansk Patologiselskab Revideret 2013
Fælles svartider Dansk Patologiselskab Revideret 2013 Biopsimateriale som indgår i planlagte patientforløb 3 hele arbejdsdage DAG 0 Modtages Inden kl. 13.30 Fikseres (mindst 12 timer) Anbringes i kapsel
Læs mereColons non-neoplastiske sygdomme
Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereEn 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.
CASE 4 Side 1 af 8 En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. SYGEHISTORIE Patienten var rask indtil for ca. tre måneder siden, hvor han bemærkede en begyndende mathed
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereFag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur Biomedicin 1,5 ECTS
Biomedicin 1,5 ECTS Patofysiologi og patoanatomi: Eksemplarisk udvalgte analyser. Biologi Fysiologi og anatomi 2,5 ECTS Histologi Analyser og analyseprincipper 4 ECTS Patofysiologi og patoanatomi (5,75
Læs mere