Vandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning
|
|
|
- Simon Kristensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tissø Forum Vandindvinding Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning Kl Kl fælles Kl Kl Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU. Intro til Tissø II v. Pernille Ingildsen, Kalundborg Forsyning Herefter rundvisning Introduktion til og status på modellering af Tissø området v/dhi og Kalundborg Forsyning. Herefter spørgsmål og drøftelse Introduktion til Idekatalog v/kalundborg Kommune Tak for i aften
2 Tissø Forum, Kalundborg Forsyning, Indsigt i det foreløbige arbejde med ny styring af Tissø stemmeværk Torsten V. Jacobsen og Claus B. Pedersen, DHI
3 Tissø Forum Kalundborg Forsyning, Velkomst 2. Udgangspunkt, kriterier og ny styring 3. Hvorfor en model? lokal/fuld model 4. Data og kalibrering 5. Spørgsmål 6. Nye styringer 7. Fremadrettet arbejde 8. Spørgsmål
4 - udgangspunkt Kan styring af nuværende stemmeværk løse problemerne? Hvilken rolle spiller indvindingen? Stemmeværket kan følge sigtepunkskurven, men hvad med højvande/lavvande? Højvande ( > 2.0 m) : - Ukontrolleret vandføring - Dræn- og afvandingsproblem - Oversvømmelse - Reserve til senere på året Normal sæsonvarierende søvandstand Lavvande ( < 1.0 m) : - Ukontrolleret vandføring - Minimumumsflow, N. Halleby Å - Indvinding - Potentiel konflikt
5 Formål At undersøge mulige styringer for Tissø stemmeværk og teste hvilken der er mest robust og bedst tilgodeser (prioriterede) interesser/kriterier. Forslag til en forbedret, praktisk mulig regulering af stemmeværket
6 Styringskriterier seneste version Hensyn Målsætning/krav Kriterie 1 Indvinding Nuværende 3,5 mill. m3/år Øges til 5,0-7,0 mill m3/år Kriterie 2 Kriterie 3 Fugle, yngleperiode Fisk, gydning, opvækst og opgang Hmax : 1.60 m, April-Juli, tørlagte fugleøer (krav) Hmin: 1,90 m, November-Marts, oversvømmede øer (krav) Hmax: 1,6 m, Juli-November, (ønske) Qmin: 0,5 m3/s (krav hele året), Qmin: Sep-Jan, 0,7 m3/s (krav) Qmin: Sep-Jan, 1,5 m3/s (krav) Kriterie 4 Flora Hmin-Hmax, Uændrede vandstandsforhold, sæsonvariation (ønske) Kriterie 5 Tørlagt landbrugsjord, Tissø bredejere Hmax: 2,0 m, Marts-Maj (krav) Hmax: 2,0 m Maj-marts (ønske) Kriterie 6 Undgå oversvømmelse af roklub Hmax: 2,0 m,. hele året (krav)
7 DHIs fremgangsmåde og løsning Styringsrum i stedet for sigtepunktskurver principskitser Øvre kravkurve maksimal acceptabel vandstand over året Nedre kravkurve minimal acceptabel vandstand over året Erfaringsmæssig fornuftig takt i sænkning af Tissø vandstand igennem sommeren En styring der sigter mod maksimal søvandstand (tæt på øvre kravkurve) giver størst sikkerhed m.h.t indvinding og minimum vandføring til Nedre Halleby Å
8 DHIs fremgangsmåde og løsning Styringsrum og styringsinterval Ureguleret vandstand Øvre kravkurve maksimal acceptabel vandstand over året Begrænset styringsinterval Nedre kravkurve minimal acceptabel vandstand over året Ureguleret vandstand Erfaringsmæssig fornuftig takt i sænkning af Tissø vandstand igennem sommeren En styring der sigter mod maksimal søvandstand (tæt på øvre kravkurve) giver størst Det sikkerhed eksisterende m.h.t stemmeværks indvinding og fysiske minimum begrænsning vandføring til Nedre Halleby Å
9 Modelværktøj Hvorfor en hydraulisk model af opland, sø, vandløb og stemmeværk? Kan opstilles og kalibreres til at simulere vandstande og vandføringer i sø og vandløb Kan inkludere stemmeværket og beskrive dets funktion/styring Kan simulere lange perioder (klimaændring og klimavariation) Kan køre med forskellige styringer Kan hjælpe med at teste performance En forsimplet, men nyttig model af det virkelige sø-vandløbssystem Kalibrering skal sikre god overensstemmelse imellem model og målinger Modelanalyse kan afdække muligheder og begrænsninger før ændringer af stemmeværket iværksættes.
10 DHIs fremgangsmåde og løsning lokal/fuld model
11 Modelværktøj 2001 model opdateres og udbygges Beskriver H og Q - Tilstrømning, Åmose Å - Nedbør-afstrømningsmodel - Øvre og Nedre Halleby Å - Tissø - Stemmeværk - Storebælt havvandstand - Udbygges med oversvømmelseskort langs Nedre Hallby Å
12 Modelopstilling og kalibrering Data anvendt ved model kalibrering Tværsnitsopmålinger af Nedre Halleby Å 2015 Vandstande for og hhv. op- og nedstrøms stemmeværk Vandføring for station Målte positioner af automatisk port Design tegning af omløb ved stemmeværk Tidligere hydraulisk og hydrologisk model af Tissø, Nedre Halleby Å samt opland
13 Den Hydraulsike Model Tre faste slug ca bredde med overløb i 1.47 meter opstrøms Tissø En automatisk port. Opereres med 6 cm ad gangen hver 6 time afhængig af søvandstanden Et 60 meter langt sideoverløb med 4 udsparringer
14 Kalibrering Vandstande opstrøms og nedstrøms stemmeværk, hhv og Vandføring nedstrøms stemmeværk Målte positioner af den automatiske port Tidsvarierende Manning tal Årlig variation af Manning Tal Oct Dec Jan Apr Jun Aug Oct Dec Jan
15 Kalibrering
16 Kalibrering
17 Kalibrering God overensstemmelse mellem beregnet og målte vandstande God overensstemmelse mellem beregnet og målt vandføring God overensstemmelse mellem evaluering af kriterier baseret på beregninger og målinger Færdig kalibreret klar til anvendelse
18 Spørgsmål?
19 Styringsmodel Styringsmodel 1 : Indvinding prioriteres højest efterfulgt af øvrige interesser
20 Styringsmodel Styringsmodel 2 : Indvinding prioriteres højest efterfulgt af øvrige interesser
21 Performance evaluering - aftestning af mulige styringsmodeller Styringernes performance måles i : % tid med manglende opfyldelse af de enkelte kriterier Forventes at stige ved : Trinvis step 1), 2) og 3) aftestning v.hj.a modellen Ved stigende indvindingsmængde Ved restriktiv øvre vandstands-kravkurve Indskrænket styringsinterval
22 Kriterier evalueret , vandstand varighedskurve Tissø H (m) % tid
23 Performance evaluering - aftestning af mulige styringsmodeller Vandføringen i Halleby Å og vandstanden i Tissø varierer over år og årstider : 1) Klimavariabilitet tørre og våde år. Indeholdt i historisk observerede klima og hydrometri data (seneste år og meget gerne inklusiv 2018) 2) Klimaændringer fremskrivning af forventede ændringer, f.eks 2050 eller ) Sekvenser af efterfølgende tørre eller våde vintre/somre Hvor godt fungerer styringsmodellen i dag (1)? Hvor godt fungerer styringsmodellen i en fremtid med klimaændringer (2)? Hvor robust er styringen i forhold til flerårige tørre/våde år (3)?
24 Måling af effektivitet- aftestning af mulige styringer Niveau 1 : Historisk Opstrøms rand, vandføring Bromølle, 55.01, Nedbør-afstrømningsmodel (NAM), oplandet fra Bromølle til Storebælt + Tissø - Nedbør, potentiel fordampning, temperatur - DMI grid ( )
25 Måling af effektivitet- aftestning af mulige styringer Niveau 2 : Historisk tidsserier fremskrevet med klimaændring Måned Nedbør (faktor) Temperatur (C) Pot. Evap. (faktor) Januar 1,36 3,9 1,20 Februar 1,12 3,4 1,17 Marts 1,19 3,5 1,00 April 1,11 2,9 1,05 Maj 1,10 2,1 1,05 Juni 1,19 2,3 1,13 Juli 1,05 2,2 1,11 August 0,95 2,8 1,27 September 1,00 2,8 1,13 Oktober 1,14 3,0 1,05 November 1,14 3,3 1,07 December 1,27 3,2 1,19 Delta faktorer, emissionsscenarie A1B, år 2070, middel af klimamodeller (
26 Måling af effektivitet- aftestning af mulige styringer Niveau 3 : Klimaændring og klimavariabilitet Års middel afstrømning ved Bromølle ( ) : Længste flerårige periode med vandføring på eller under normalen : To år med laveste vandføring : længste flerårige periode med afstrømning på eller over normalen : kritisk klimavariabilitet, skærpet aftestningsgrundlag
27 Fremadrettet arbejde Model udbygges for Nedre Halleby Å Oversvømmelseskort tilføjes Styring med evt. inddragelse af nedstrøms forhold
28 Fremadrettet arbejde Styring af eksisterende stemmeværk (evaluering i forhold til kriterier) - Effekt af ændret styring af stemmeværk - Effekt af forbedret styring af port/omløb for at sikre minimumsvandføringer - Effekt af at ændre stemmeværk/omløb - Effekt ved klimaændringer - Effekt ved klimaændring og klimavariabilitet Under overvejelse: Mulige fysiske ændringer vedrørende Nedre Halleby Å (ide katalog) - Effekt af ændret kapacitet af Nedre Halleby Å - Effekt af ændringer ved Flasken og Sukkerkanalen lukket eller åben - Analyse i forhold til Storebælt vandstand og stormflod oversvømmelse - M.fl. Resultater tilgængelige ved Tissø Forum møde den 4.april
29 Spørgsmål?
30 Forslag til Idekatalog fra Tissø Forums workshop 5. december 2018 Højvandslukker i Sukkerkanalen Udløb til Storebælt sikres Evt. pumpeløsning Automatiske stemmeværk Sukkerkanalen montering af kontraklapper Jordbank/jordfordeling Afsaltningsanlæg Evaluering af tilladelse ca. hvert 10. år Reetablere de gamle søer til at håndtere våde perioder fx Møllesøen Vådgøre Store Åmosen Delvist gensvinge Nedre Halleby Å mere bredareal og dermed mindre oversvømmelse
Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog
Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog Program den 4. april 2019 Kl. 16.00 Kl. 16.15 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Kl. 18.00 Kl. 18.45 Kl. 19.00 Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU Styringsmodel præsentation
Tissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018
Program for opstartsmøde 8. november 2018 Kl. 16.00 Velkomst ved Jakob Bech Jensen Kl. 16.40 Fælles drøftelse af interesser og forventninger Kl. 17.45 Opsamling og næste skridt Kl. 18.00 Tak for i dag
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.
Halleby-aa.dk Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. udført af medlemmer af Halleby å Sammenslutningen. Kontaktpersoner: Knud Nielsen tlf. 20461760 Anders Werth tlf.
Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI
Vandløb og klimatilpasning Torsten Jacobsen, projektleder, DHI Indhold : 1. Terminologi vedr. oversvømmelse hvad er vigtigt og hvad kaldes det? 2. Problemet i sammenhæng vandløb, opland, mark og dræn 3.
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Vandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith [email protected] Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.
MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen [email protected] Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10
BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
CC C2C Gudenå Randers
CC C2C Gudenå 21.06.2019 Randers Præsenteret af Torsten V. Jacobsen, DHI på vegne af : Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner, Skanderborg Forsyning CC C2C Gudenå
NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE
Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt
OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2
KLIKOVAND OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET
JUNI 2019 KLIKOVAND OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Fra robusthedsanalyse til afløbstal fra bassiner april 2019
Fra robusthedsanalyse til afløbstal fra bassiner april 2019 Projektleder Preben Boock Klagenævnets grundlag Klagenævnets afløbstal for afløb fra bassiner Medianmaksimum i vandløb Medianmaksimum må ikke
Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune
Notat Dato: 22.11.2017 Opgave: Vandindvindingstilladelser i Ringsted Kommune Afsender: Modtager: Ringsted kommune Vandressourcer & Miljø Jens Rasmussen Direkte tlf. 2795 4675 E-mail [email protected] Kompenserende
Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
klimatilpasning Steen Ravn Christensen
Kommunernes og forsyningsselskabernes udfordringer med klimatilpasning 17.06.2014 - Steen Ravn Christensen Fordele ved klima ændringer Varmere klima: dejligt for de fleste Fordel for landbruget, formodentlig
Historiske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE
Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Q/Holm SE Nr
Q/Holm SE Nr. 10 47 53 41 Fynsgade 4 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 54 03 21 41 83 46 [email protected] 22. Juli 2008 Kalundborg Kommune Projekt: Opmåling af Nedre Halleby Å, m. Tilløb Delrapport 1 af 3, Hovedløbet
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, [email protected] Sandra Roost Sanne
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 2: 2019 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Opsummering... 3 1.3 Matrikler... 4 2. BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 5 2.1 Tilstand... 6
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold
Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: [email protected] EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
IDA-miljø Vandet på landet
IDA-miljø Vandet på landet X Robuste løsninger for klimatilpasning af byer i det åbne land med eksempler fra Greve og Solrød 27. november 2014 Indhold Baggrund 2 x nedbør Målinger vandføring nedbør og
brug af in-situ sensorer i afløbssystemet
URBANWATER Weather Radar Applications Forbedring af regnestimatet fra vejrradarer ved brug af in-situ sensorer i afløbssystemet Malte Ahm - [email protected] Præsentation til EVA temadag 13. marts 2013 EVA
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
