KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af XXX

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2018) 2526 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af XXX om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Ved forordning (EU) nr. 1143/2014 om invasive ikkehjemmehørende arter (i det følgende benævnt IAS-forordningen) fastsættes rammer for at tackle de virkninger, som invasive ikkehjemmehørende arter har på biodiversiteten og relaterede økosystemtjenester og giver Kommissionen beføjelse til at vedtage, ajourføre og revidere en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne (i det følgende benævnt IASudvalget). Det er en forudsætning for at overveje optagelse af en art på listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, at der findes en grundig risikovurdering af denne art underbygget med solide videnskabelige data, som omfatter alle de elementer, der er nævnt i IAS-forordningens artikel 5, stk. 1. IAS-forordningens artikel 5, stk. 1, indeholder alle de elementer, der er nødvendige for at udarbejde en risikovurdering, der kan understøtte beslutningsprocessen. Det anerkendes i IAS-forordningen, at det kan være nyttigt at præcisere elementerne yderligere, herunder ved at fastlægge en metodologi for risikovurderingen. Herudover kan den videnskabelige praksis inden for risikovurdering udvikle sig, og sådanne udviklinger vil skulle integreres i den praktiske udarbejdelse af risikovurderinger til brug med henblik på IAS-forordningen. I henhold til IAS-forordningens artikel 5, stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere, hvilken type bevis, der er acceptabel med henblik på invasive ikkehjemmehørende arters evne til at etablere og sprede sig, og give en detaljeret beskrivelse af risikovurderingers elementer, herunder den metodologi, som skal anvendes til at foretage risikovurderingerne, under hensyntagen til relevante nationale og internationale standarder og behovet for at prioritere indsatsen over for invasive ikkehjemmehørende arter, som forbindes med eller kan forårsage en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten eller relaterede økosystemtjenester samt på menneskers sundhed eller økonomien, idet en sådan skadelig indvirkning anses for at være en skærpende omstændighed. Følgende skal tages i betragtning. En metodologi er et sæt metoder, som anvendes inden for et bestemt undersøgelses- eller aktivitetsområde. Denne delegerede forordning har ikke til formål at udvikle en ny risikovurderingsmetode, -protokol eller -model til erstatning for de eksisterende og videnskabeligt valide undersøgelser på området. Tværtimod bør enhver metode, protokol eller model, der anvendes til at foretage en risikovurdering, anses for at være acceptabel som et nyttigt redskab i forbindelse med IAS-forordningen, så længe de fælles elementer, der præciseres yderligere i denne delegerede forordning, behandles korrekt. Risikovurdering og risikostyring bør være klart adskilt: En risikovurdering er evalueringen af sandsynligheden for, at en organisme introduceres og spredes og en vurdering af de potentielle konsekvenser, dvs. den evaluerer de involverede risici. Risikostyring er derimod evalueringen og udvælgelsen af muligheder og foranstaltninger til at begrænse eller undgå sådanne risici. Tilsammen udgør risikovurdering og risikostyring den proces, der kendes som risikoanalyse. Risikovurdering anses derfor, sammen med evaluering og udvælgelse af håndteringsmulighederne, for at være en del af det værktøj, som forsyner IAS-udvalget med oplysninger og gør det i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med risikostyring.

3 Som følge heraf skal en risikovurdering være evidensbaseret, grundig og solid, og den skal fremlægge fakta og videnskabelig dokumentation. Den bør derfor baseres på de bedste foreliggende oplysninger, om muligt fra fagfællebedømte videnskabelige kilder. Hvis der ikke findes sådanne videnskabelige kilder, eller for at supplere disse videnskabelige kilder, kan der også anvendes grå litteratur, ekspertudtalelser samt andre kilder, hvis de forsynes med korrekte henvisninger og ledsages af en vurdering af usikkerheden. Denne delegerede forordning giver vejledning om udarbejdelse og evaluering af risikovurderinger og fastsætter det detalje- og kvalitetsniveau, som en risikovurdering bør nå. Den tager sigte på at lette arbejdet for Kommissionen, medlemsstaterne og det videnskabelige forum samt på at understøtte Kommissionen og IAS-udvalget med henblik på bedre beslutningstagning. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Denne delegerede forordning er udarbejdet på grundlag af en række undersøgelser og den bedste tilgængelige videnskabelige litteratur. Herudover har det videnskabelige forum 1, den ekspertgruppe, der er nedsat ved IASforordningen med mandat til at yde videnskabelig rådgivning i forbindelse med forordningens gennemførelse, været stærkt involveret i udarbejdelsen af den delegerede forordning. Det videnskabelige forum består af repræsentanter fra det videnskabelige samfund, udpeget af medlemsstaterne, med et mandat i henhold til artikel 28 i IAS-forordningen. Forummet drøftede udarbejdelsen af denne delegerede forordning ved fire møder: den 4. april 2016 og den 21. juni 2016 blev risikovurderingsmetodologien drøftet, og den 6. oktober 2016 og den 9. februar 2017 blev et udkast til den delegerede forordning drøftet. Offentligheden kunne tage stilling til udkastet til den delegerede forordning fra den til den Der indkom i alt 69 bidrag 2. Bidragene, og hvordan de blev taget i betragtning, er sammenfattet i det følgende. Nogle respondenter roste den foreslåede tilgang. Andre var mere kritiske, men selv om der blev taget nogle relevante punkter op, var der andre bemærkninger, som ikke vedrørte den delegerede forordning, men derimod refererede mere bredt til forskellige aspekter af EU's politik vedrørende invasive ikkehjemmehørende arter, og som derfor ikke blev behandlet yderligere. Disse bemærkninger vedrørte bl.a. risikostyring, processen for sammenstillingen af listen over arter, som er problematiske på EU-plan, beslutningsprocessen for IAS-udvalget, sammensætningen af det videnskabelige forum, kvaliteten af de eksisterende risikovurderinger og omkostningseffektiviteten af at opføre arter på EU-listen. Ifølge IAS-forordningen kræves en risikovurdering for at beskrive en arts kendte anvendelser og fordele. Det giver konteksten til at kunne vurdere den risiko, som en art udgør. Det er f.eks. nyttigt at vide, om en art forhandles og at få en ide om omfanget af handlen for at forstå risikoen for introduktion, betydningen af visse spredningsveje og spredningspresset (propagule pressure). En fuldstændig økonomisk analyse af fordelene ved en art eller af de direkte og indirekte økonomiske og finansielle konsekvenser for virksomheder, herunder antallet af relaterede job, hvis en art listeføres, som foreslået af nogle interessenter, er dog ikke nødvendig for at vurdere risikoen for introduktion, etablering og spredning af en art. Nogle interessenter foreslog at vurdere sandsynligheden for introduktion og spredning og fordelingen af arter specifikt for lokaliteter af EU-betydning og særligt beskyttede områder, 1 2 Offentliggjort i Kommissionens register over ekspertgrupper og andre lignende enheder, kodenr. E

4 som er oprettet i medfør af naturdirektiverne 3. Dette er ikke nødvendigt, da anvendelsesområdet for IAS-forordningen omfatter, men ikke er begrænset til, at understøtte disse direktiver. Følgelig bør risikovurderingerne beskrive konsekvenserne for alle berørte levestedstyper, som foreslået af nogle interessenter, frem for at begrænse beskrivelsen til truede levesteder. Den delegerede retsakt er blevet justeret for at afspejle dette forslag. Hvad angår en arts evne til at formere sig og spredes, foreslog nogle interessenter, at en vurdering af den mindste levedygtige population eller en levedygtighedsanalyse for en population bør være en del af risikovurderingen. Det er metoder, som anvendes i bevarelsesbiologi til at bestemme en truet eller skrøbelig arts overlevelseschance. De er ikke særlig relevante, når det gælder om at vurdere risikoen for, at en art bliver invasiv, idet visse invasive ikkehjemmehørende arter kan etablere sig og gøre skade med en population langt under disse tærskler. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Som nævnt i indledningen er IAS-forordningens artikel 5, stk. 3, retsgrundlaget for udarbejdelsen af denne delegerede forordning. Artikel 5, stk. 3, tillægger navnlig Kommissionen beføjelse til at: 1) yderligere præcisere, hvilken type bevis, der er acceptabel i henhold til artikel 4, stk. 3, litra b) - dvs. evnen til etablering og spredning, 2) give en detaljeret beskrivelse af anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a)-h), og 3) fastlægge den metodologi, der skal anvendes ved udarbejdelsen af en risikovurdering, under hensyntagen til relevante nationale og internationale standarder. Denne delegerede forordning tager sigte på at nå disse mål. I artikel 1 fastsættes anvendelsen af de fælles elementer, der skal tages i betragtning i forbindelse med en risikovurdering, medens der i artikel 2 fastsættes en metodologi, som også indeholder en præcisering af den type bevis, der bør underbygge en risikovurdering, herunder når beviset relaterer til IAS-forordningens artikel 4, stk. 3, litra b). Endelig indeholder bilaget til denne forordning en detaljeret beskrivelse af anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a)-h), som er de elementer, der skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af en risikovurdering. 3 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af , s. 7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af , s. 7).

5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af XXX om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter 4, særlig artikel 5, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1143/2014 vedtaget en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan ("EUlisten"), som regelmæssigt skal ajourføres. Det er en forudsætning for at opføre nye arter på EU-listen, at den i artikel 5 i samme forordning omhandlede risikovurdering ("risikovurderingen") er blevet gennemført. I artikel 5, stk. 1, litra a)-h), i forordning (EU) nr. 1143/2014 er de fælles elementer fastsat, som skal tages i betragtning i risikovurderingen ("de fælles elementer"). (2) I henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1143/2014 kan medlemsstaterne anmode om, at invasive ikkehjemmehørende arter opføres på EU-listen. Sådanne anmodninger skal ledsages af en risikovurdering. Der findes og anvendes allerede en række metoder og protokoller til at foretage risikovurderingen, som overholdes inden for det videnskabelige samfund på området biologiske invasioner. Værdien og den videnskabelige soliditet af sådanne metoder og protokoller bør anerkendes. Af hensyn til en effektiv anvendelse af eksisterende viden bør enhver metode eller protokol, som omfatter de fælles elementer, accepteres ved udarbejdelsen af risikovurderingen. For at sikre, at alle beslutninger om listeføring af arter bygger på risikovurderinger af tilsvarende høj kvalitet og soliditet og for at vejlede risikoanalytikerne om, hvordan de sikrer, at de fælles elementer er taget korrekt i betragtning, er det imidlertid nødvendigt at fastsætte en detaljeret beskrivelse af de fælles elementer samt en metodologi, der skal anvendes i risikovurderingen, og som de eksisterende metoder og protokoller bør overholde. (3) Hvis risikovurderingen skal kunne underbygge beslutningstagningen på EU-niveau, bør den være relevant for Unionen som helhed, bortset fra regionerne i den yderste periferi ("risikovurderingsområdet"). (4) Med sigte på, at risikovurderingen skal tilvejebringe et robust videnskabeligt grundlag og solide beviser for at underbygge beslutningstagningen, bør alle oplysninger i den, herunder i forbindelse med en arts evne til at etablere sig og spredes i miljøet, jf. artikel 4, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1143/2014, understøttes af den bedste 4 EUT L 317 af , s

6 tilgængelige videnskabelige dokumentation. Dette aspekt bør behandles i den metodologi, der anvendes i risikovurderingen. (5) Invasive fremmede arter udgør en alvorlig miljøtrussel, men det er ikke alle arter, der er undersøgt lige grundigt. I tilfælde, hvor en art ikke forekommer i risikovurderingsområdet eller kun er til stede i ringe antal, er der måske ingen eller kun ufuldstændig viden om den pågældende art. På det tidspunkt, hvor der foreligger fuldstændige oplysninger, er arten måske allerede introduceret eller spredt i risikovurderingsområdet. Risikovurderingen bør således være i stand til at tage højde for sådanne manglende oplysninger og informationer og til at håndtere den høje grad af usikkerhed med hensyn til konsekvenserne af en introduktion eller spredning af de relevante arter. (6) For at risikovurderingen kan tilvejebringe et solidt grundlag for at understøtte beslutningstagningen, bør den gennemgå en grundig kvalitetskontrol VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Anvendelse af de fælles elementer En detaljeret beskrivelse af anvendelsen af de fælles elementer, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a)-h), i forordning (EU) nr. 1143/2014 ("de fælles elementer"), findes i bilaget til denne forordning. Artikel 2 Metodologi, der skal anvendes i risikovurderingen 1. Risikovurderingen skal indeholde de fælles elementer, der er fastsat i bilaget til denne forordning, og skal overholde den metodologi, der er fastsat i denne artikel. Risikovurderingen kan baseres på enhver protokol eller metode, forudsat at alle krav i denne forordning og i forordning (EU) nr. 1143/2014 er opfyldt. 2. Risikovurderingen skal dække Unionens område, bortset fra regionerne i den yderste periferi ("risikovurderingsområdet"). 3. Risikovurderingen skal baseres på de mest pålidelige tilgængelige videnskabelige oplysninger, herunder resultaterne af den nyeste internationale forskning, støttet af henvisninger til fagfællebedømte videnskabelige publikationer. I tilfælde, hvor der ikke findes nogen fagfællebedømte videnskabelige publikationer, eller hvor oplysningerne fra sådanne publikationer er utilstrækkelige, eller med henblik på at supplere de indsamlede oplysninger, kan den videnskabelige dokumentation også omfatte andre publikationer, ekspertudtalelser, oplysninger indsamlet af medlemsstaternes myndigheder, officielle meddelelser og oplysninger fra databaser, herunder oplysninger indsamlet gennem borgervidenskab. Alle kilder skal angives med henvisninger. 4. Den anvendte metode eller protokol skal gøre det muligt at færdiggøre risikovurderingen, også hvis der ikke er nogen oplysninger om en bestemt art, eller hvis oplysningerne om en art er utilstrækkelige. I tilfælde af en sådan mangel på oplysninger skal dette forhold udtrykkeligt fremgå af risikovurderingen, således at ingen spørgsmål i risikovurderingen er ubesvarede. 5. Hvert svar, der gives i risikovurderingen, skal omfatte en vurdering af den grad af usikkerhed eller tillid, der er knyttet til det pågældende svar, så det afspejler 6

7 muligheden for, at de oplysninger, der er nødvendige til det pågældende svar, ikke foreligger, er utilstrækkelige eller det forhold, at tilgængelig dokumentation er indbyrdes modstridende. Vurderingen af den grad af usikkerhed eller tillid, der er knyttet til et svar, skal være baseret på en veldokumenteret metode eller protokol. Risikovurderingen skal indeholde en henvisning til den veldokumenterede metode eller protokol. 6. Risikovurderingen skal indeholde en sammenfatning af dens forskellige komponenter samt en klart og konsekvent formuleret overordnet konklusion. 7. En kvalitetskontrolproces skal være en integrerende del af risikovurderingen og skal mindst omfatte en gennemgang af risikovurderingen af to fagfællebedømmere. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af kvalitetskontrolprocessen. 8. Forfatteren(-erne) af risikovurderingen og fagfællebedømmerne skal være uafhængige og have relevant videnskabelig ekspertise. 9. Forfatteren(-erne) af risikovurderingen og fagfællebedømmerne må ikke være tilknyttet den samme institution. Artikel 3 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Formand Jean-Claude JUNCKER 7