Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær

Transkript

1 Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland

2 Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved energigennemgangen De tunge besparelser De lette besparelser

3 Kort om Energitjenesten Call-center Gratis, uvildig rådgivning via hjemmeside Via telefon (hele landet) lokale centre Fælles sekretariat i Aarhus Landsdækkende aktiviteter Fra 2005 til 2014 støttet af Energisparepuljen => Energifonden

4 Landsbyens Energi Reduktion af CO2 Energiforsyning: 60% VE i % VE i 2050 Energibesparelser: Offentlige Virksomheder Private - 45% i 2050

5 Landsbyens Energi Strategi for landsbyer og områder uden fjernvarme Pilotprojekt i Holtet og Halkær Vise, hvordan borgerne kan inddrages Vise, hvilke muligheder der er Omstilling til VE hos private Fælles varmeanlæg? Størrelsen af besparelsespotentialet Vise, hvilke aktiviteter og værktøjer, kommunen skal tilbyde / stille til rådighed

6 Landsbyens Energi Aktiviteter i projektet Spørgeundersøgelse Fokus på energiforbrug i boliger m.v. (aflæsning af målere) Energigennemgang af boliger m.v. Individuel rådgivning Tema- og inspirationsmøder (valgfri emner) Work-shop / aktivitetsweek-end (?) Erfaringsudveksling (andre byer, kommuner?)

7 Landsbyens Energi Tidsplan for projektet

8 Landsbyens Energi Energigennemgang Tilbud til alle i Halkær Varighed: 1½-2 timer Boligen gennemgås sammen med ejer(e) Forberedelse: Hav det seneste års varme- og elregning klar til besøget.

9 Landsbyens Energi Energigennemgang Vi gennemgår: Isolering, vinduer, Varmeanlæg, indeklima Termografi, hvis muligt og relevant Snak om energirigtig adfærd?

10 Landsbyens Energi

11 Landsbyens Energi De tunge energibesparelser..

12 Udskiftning af vinduer / Indeklima - komfort Anbefaling: Energitilskud (Eref): > -17kWh / m2 om året (energimærke B) krav 2015 > 0 kwh / m2 om året (energimærke A) krav 2020 Færre kuldebroer, Mindre linietab Bedre U-værdi Bedre varmeøkonomi Find flere eksempler på

13 Udskiftning af vinduer / Indeklima - komfort 8 10 kwh # 1 l. olie 9 11 kwh # 1 m3 naturgas (højest for nye kedler) Find flere eksempler på

14 Udskiftning af ruder / Indeklima - komfort Mindre kuldenedfald bedre varmekomfort. Eksempel på besparelse: Find flere eksempler på

15 Efterisolering af loft / Indeklima - komfort

16 Udvendig efterisolering af ydermur Skader på ydervæg (fuger, revner m.v.) udbedres inden udvendig efterisolering Husk at forlænge udluftningsventiler m.v.

17 Udvendig efterisolering af ydermur Fordele: Mindre varmetab Varme overflader Mindre træk Mindre linietab (vinduer) Ny facade!

18 Efterisolering / Indeklima - skimmel Efterisolerede vægge gemmer ofte på ubehagelige overraskelser.

19 Tæthed og besparelser /(skærpelse i nybyggeri) Klasse 2015 Klasse 2020 Luftskifte / tæthed 1,0 l/s pr. m 2 0,5 l/s pr. m 2

20 Kan en bygning blive for tæt Nej en bygning kan ikke blive for tæt! En ny og tæt bygning kræver et tilstrækkeligt luftskifte mekanisk og/eller naturligt. Ved renovering af klimaskærmen i eksisterende bygninger skal luftskiftes også sikres I et hus med en tæt klimaskærm kan Luftskiftet reguleres efter behov En utæt klimaskærm kan føre til byggeskader

21 Utætheder giver varmetab Huse bygget før 2006 er blevet målt med utætheder op til 4 l /s / m2 Infiltration ( i opvarmningsperioden) for samme hus med 3 tæthedsniveauer. Forbedring af tæthed giver en årlig besparelse på 4,4 kwh/ m2

22 Tæthed ventilation og vgv Enfamiliehuse: Ingen krav om mekanisk ventilation. Dog: bad og køkken (vaskerum / bryggers). Varmegenvinding: Krav om genvinding: 80% for Klasse 2015 (som i 2010) 85% for Klasse 2020

23 Økonomi ved varmegenvinding

24 Tæthed / indeklima - naturlig ventilation Enfamiliehuse: Ingen krav om mekanisk ventilation. Dog: bad og køkken (vaskerum / bryggers). Ved udskiftning af vinduer, hvor huset bliver mere tæt, skal man være varsomme. Husk spalteventiler eller anden form for automatisk udluftning. Alternativet er regelmæssig, manuel udluftning.

25 Landsbyens Energi De lette energibesparelser

26 Landsbyens Energi Aflæsning af el, vand og varme Skema kan hentes på hjemmeside eller sendes via mail.

27 Rumtemperatur - indeklima Kilde: Sbi, SEIH projekt (Smart Energi i hjemmet)

28 Sådan bruger vi varmen Samme temperatur på alle termostater I rum, der er i åben forbindelse Ingen træk God varme gr. C (god komfort) (+ 1 grad => 7% mere forbrug)

29 Rumtemperatur - indeklima Hvis der er problemer med at holde varmen, og der ofte skal skrues meget op for radiatorerne, kan årsagen være: 1. For lille varmeflade (for små radiatorer eller for få) 2. For hurtigt flow (vandgennemstrømning) i radiatorerne Gennemstrømning af vand i radiatorerne kan indstilles ved hjælp af regulatoren. Alternativt kan der monteres returtermostater. Kontakt rådgiver eller VVS er for at finde den rigtige løsning.

30 Rumtemperatur - indeklima Elektroniske termostater contra mekaniske. Elektroniske termostater (f.eks. Danfoss Living): Kan styres individuelt. Effektiv rumopvarmning (indstiller selv mest effektive drift) 21% besparelse i forhold til en gammeldags termostat. Termostat fra før slidt! Fra mekanisk til elektronisk: ca. 7% besparelse Automatisk sænkning af temperatur (17 grader C) 3 4% ekstra besparelse Pas på! Sænkning ved åbne vinduer virker ikke altid!

31 Efterisolering af rør Min. 40 mm isolering på varmerør Særligt fokus på varmerør udenfor klimaskærm

32 Tætning af døre og vinduer Nye tætningslister gør underværker.

33 Elbesparelser her bruger vi strømmen Ca kwh/person Ca kwh/ familie i eget hus Kan sænkes! TV Wii / spil Sattelit Radio (Dab) Pc, printer

34 Sådan bruger vi strømmen Belysning Vask / tørring Køleskab Fryser Underholdning Brug det mest energieffektive Sluk, når det ikke bruges Sluk også for stand-by: ofte mere end 350 kwh / året! Køleskab + 5 gr. C Fryser - 18 gr. C Luk døren / lågen!! Vask ved lav temperatur: 40 gr. C Koldt vands vask Fyld maskinen

35 LED- lyskilder Kig efter: Varm hvid 2700 K 90 RA Eksempel: 2,2 W erstatter 20 W 90 RA Pris: ca. 110 kr. LED rør virker ikke i armaturer med elektronisk spole

36 Sådan bruger vi vandet 110 l. pr. person / døgn Vand bruges til madlavning, bad, tøjvask, opvask og toiletskyl. Det giver et vandforbrug på m3 vand om året pr. person Det kan sagtens gøres mindre mindre! Undgå vandspild Hold øje med løbende toiletter Isæt vandbegrænsere / perlatorer Brug sparebruser Luk hanen!

37 Her spildes vandet En vandhane, der drypper lidt - 7 m3 ekstra om året. En hurtigdryppende vandhane - 30 m3 ekstra om året. Et toilet, der løber så lidt, at det er svært at ane, bruger ca. 100 m3 vand ekstra årligt. Hvis det er synligt, at toilettet løber, bruger det m3 vand ekstra om året. Med en pris på 39,19 Kr. pr. m3 betyder det en merudgift til vand på ,676 kr. / året.

38 Landsbyens Energi

39 Landsbyens Energi Bestilling af energigennemgang Skemaer (udleveres i dag) På mail: mbr@energitjenesten.dk Telefon: Via hjemmesiden:

40 Landsbyens Energi Hjemmesiden: Billeder!

41 Landsbyens Energi Hjemmesiden:

42 Landsbyens Energi Hjemmesiden:

43 Landsbyens Energi Hjemmesiden:

44 Landsbyens Energi Face-book

45 Mere information Læs mere på Face-book: Landsbyens-energi Kontakt: Marianne Bender Mail: mobil:

46 Landsbyens Energi