Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
|
|
- Emma Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober Baggrund Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt har indledt et samarbejde om en indsatsplanlægning i dele af Ringsted, Suså, Holmegård og Rønnede kommuner og hele Haslev kommune. Arbejdet er indledt med en kortlægning af grundvandsdannende områder. På et møde den 28. marts 2001 på Vestsjællands Amt i Sorø med deltagelse af Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og GEUS blev det besluttet at GEUS skulle foretage en sammenligning af grundvandsdannelse udfra Suså model (INGA) og DK-model (National Vandressource Model). Formålet var at reducere områdets størrelse, så det blev overkommeligt at detailundersøge delområder, hvor begge modeller viste stor grundvandsdannelse. Aktiviteten er sat i gang ud fra en hypotese om, at området på den måde kunne skilles i tre delområder: Sikkerhed for væsentlig grundvandsdannelse, Muligvis grundvandsdannelse af betydning, Ingen grundvandsdannelse Aktiviteten har haft følgende hovedpunkter: At sammenligne grundvandsdannende områder på polygonniveau udfra de to modeller Præsentation af XY plot på polygon niveau (Suså <> DK-model) Præsentation af kort der viser områder med stor og lille grundvandsdannelse simuleret udfra de to forskellige modeller Kortfattet redegørelse af resultater (2-3 sider + figurer) 2. Metodik Suså indsatsområdet er vist i bilag A og består af et område omkring Haslev på Sydøstsjælland, som er beliggende indenfor såvel Vestsjællands som Storstrøms Amter. Området er dækket af polygonnet fra to Suså modeller (Nord og Syd), som også er vist på Bilag A. Grundvandsdannelsen for de enkelte polygoner er baseret på kørsler med Suså modellerne for henholdsvis 1987 (Suså Nord, vist med rødt polygonnet) og 1990 (Suså Syd, vist med grønt Report-suså-fin-okt27.doc 1
2 polygonnet). Map Info datasæt fra Suså modellerne er leveret på elektronisk format til GEUS af Storstrøms Amt, og herefter indlæst i ArcView. Suså modellerne består af hhv. Suså Nord og Suså Syd, som støder sammen i indsatsområdet omkring Haslev. Antagelserne vedr. randbetingelser introducere nogen særlige problemer. Opdelingen på Nord og Syd medfører en antagelse om at der ikke sker nogen syd-nordgående strømning mellem Suså Syd og Suså Nord, selvom dette jf. det simuleret trykniveaubillede med DK-modellen for de dybere magasiner (bl.a. kalken) og potentialebilledet fra Vestsjællands amt, ser ud til at være tilfældet Suså området er desuden dækket af DK-modellen for Sjælland, som består af 3 delmodeller (Nord, Vest og Syd). Faktisk er området beliggende netop hvor de 3 delmodeller støder op til hinanden (DK model vest og nord har i øvrigt et overlap af hensyn til randbetingelser). DK-modellen for Sjælland er grovkalibreret i 1998 og rapporteret i /1/. I 2001 er modellen automatisk kalibreret for både nord og de øvrige områder, en kalibrering som er nærmere beskrevet i /2,3/, og som har givet anledning til en finkalibrering af bl.a. hydrauliske ledningsevner for moræneler og sand, ligesom at der er benyttet nye klimadata fra DMI. Indsatsområdet er delt mellem tre delmodeller i DK-modellen. Det giver, ligesom tilfældet er med Suså modellen (Nord og Syd), usikkerhed på beregningerne i indsatsområdet grundet randeffekter mellem delmodellerne. De tre delmodeller er derfor sammenfattet i en sub-model (lokalt udsnit af DK-model for Sjælland), som dækker samme område som de to modeller for Suså (nord og syd). Submodellen er opstillet på baggrund af den slutkalibrerede DK-model med en cellestørrelse på 500 x 500 m og med topografi fra top-10-dk. Den tværgående og yderligere detaljerede model benævnes i det følgende for DK-Suså-500 modellen. DK-Suså-500 modellen er dermed væsentligt forbedret med hensyn til randbetingelser i nærheden af indsatsområdet, i forhold til både den oprindelige DK-model og Suså modellerne. I randzonen udenfor indsatsområdet er modellen dog visse steder påvirket af de nye randbetingelser der er introduceret (typisk no-flow mod land og fastholdt tryk mod kysten), og er derfor mere usikker end f.eks. DK-model Vest i eksempelvis det vestlige område. Etableringen af den tværgående DK-Suså-500 model er mulig fordi DK-modellen for Sjælland i forvejen er tilrettelagt så geologi, beregning af nettonedbør mm., håndteres i database MIKE SHE i filformater der dækker hele Sjælland. Der kræves derfor kun en begrænset ændring af udvalgte modelsetup filer. Følgende filer er i denne forbindelse etableret: En ny afgrænsning af modelområdet og vurdering af randbetingelser (catchment og boundary filer som er digitaliseret i ArcView og konverteret til MIKE SHE som T2-filer i 500x500 m grids, se figur 1) Udskiftning af topografi og drænniveau filer (nuværen 1x1 km filer er erstattet med 0.25 x 0.25 km filer genereret udfra top10-dk) Redigering af vandløbssetup fil (rdf-fil) med udgangspunkt i setup for Sjælland Vest, og med import og redigering af vandløbspunkter, tværprofiler, placering af Q-stationer mm. på baggrund af setup s for Syd og Nord Øvrige filer er anvendt uden ændringer. Report-suså-fin-okt27.doc 2
3 Figur 1 Randbetingelser for DK-Suså 500 model. Blå: No-flow randbetingelse. Rød: Fastholdt trykniveau. På baggrund af en testkørsel med DK-Suså-500 modellen er der for perioden foretaget en sammenligning af performance indikatorer for den nye tværgående DK-Suså-500 model, med resultater for den tilsvarende periode med DK-modellen (Syd, Vest og Nord). Følgende størrelser er benyttet til sammenligningen /3/: RMS værdi (indikator som angiver afvigelse i forhold til trykniveau i grundvand, trykniveau for 1995) R 2 værdi (indikator som angiver afvigelse i forhold til daglig vandføring, perioden ) F-Bal værdi (indikator som angiver afvigelse i forhold til gennemsnitlig afstrømning / vandbalance, perioden ) På baggrund af testresultatet er der foretaget en vurdering af DK-Suså-500 modellen, incl. anbefalinger af behov for yderligere forbedringer af denne model (fx randbetingelse) i det videre arbejde. Herefter er der udtrukket simuleret grundvandsdannelse til det øvre regionale sandmagasin (beregningslag 3) med DK-Suså-500 modellen for 1995, som på baggrund af tidsserier for trykniveau bl..a. for Stevns området, vurderes at have forhold som er sammenlignelige med en gennemsnitssituation for en længere årrække. Der anvendes ved sammenligningen med Suså modellen, grundvandsdannelse til beregningslag 3 i DK-modellen, idet dette lag svarer til toppen af Report-suså-fin-okt27.doc 3
4 det primære magasin i Suså modellen (alle primære magasiner er i Suså modellen slået sammen til et beregningslag jf. beskrivelse nedenfor). I figur 2 er vist et par eksempler på udtræk af grundvandsdannelse til lag 3 med DK-Suså 500 model. Figur 2. Udtræk af simuleret grundvandsdannelse til beregningslag 3 med DK-Suså 500 model. Til venstre er vist udtræk for perioden 11/6-10/ og til højre 11/2-12/ Det fremgår at der kun er små tidslige variationer i grundvandsdannelsen til lag 3 (det øvre regionale magasin) De udtrukne grundvandsdannelser (gennemsnit for året 1995) er herefter er indlæst i ArcView. Ved hjælp af ArcView er der foretaget dataanlyse og udtræk af XY plot (Bilag D) og analyser af arealdistribueret grundvandsdannelse til kalken (E-F-G) på polygonniveau. 3. Forskelle på diskretisering af Suså model og DK-model koncepter Principperne bag henholdsvis Suså model og DK-model er nærmere beskrevet i /4/ og /1/. Suså modellen er en distribueret dynamisk hydrologisk model som for grundvandsdelens vedkommende er horisontalt diskretiseret i et polygonnet med 112 polygoner (Nord) med varierende maskevidde, og som vertikalt er opdelt på et øvre sekundært (frit) magasin, over et nedre primært magasin (i kalken, artesisk). De to magasiner er adskilte af et lavpermeabelt morænelerslag. Det totale modelområdet for Suså Nord er ca km 2, se Bilag A. Kun for det primære magasin er der mulighed for simulering af horisontal strømning mellem polygonerne. Det øvre sekundære magasin har vandspejl et par meter under terræn, og styrer vandudvekslingen mod vandløb, dræn mv. Det øvre sekundære magasin er yderligere distribueret Report-suså-fin-okt27.doc 4
5 indenfor hver polygon udfra topografi og består i alt af 448 elementer (altså en underinddeling med 4 elementer indenfor hver polygon. Udvekslingen mellem det øvre sekundære magasin og det nedre primære magasin er bestemt af trykniveauforskelle og lækagekoefficienter på subpolygonniveau (448 elementer / Hypsografisk kurve ), dvs. baseret på det frie vandspejlsniveau (fastlagt udfra en lumped beskrivelse på subpolygonniveau) og middelvandspejlet fra det primære magasin (defineret udfra de 112 polygoner). Gennemsnitlig maskevidde for primært magasin (kalk) er således ca. 9 km 2, altså væsentligt grovere end DK-Suså-500 modellen (0.25 km 2 ). På sub-polygon niveau som er bestemmende for grundvandsdannelsen til det primære magasin er maskevidden i Suså modellen ca. 2.5 km 2, altså stadig en faktor 10 grovere end DK-modellen. Omkring Suså indsatsområdet (Bilag A og Bilag E, F og G) er polygonnettet dog generelt finere end i randområderne. DK-modellen er vertikalt opdelt på 9 beregningslag, hvor Suså modellen lidt tilnærmet kan karakteriseres som en 3-lags model. Det betyder at DK-modellen giver mulighed for en horisontal strømning i fx smeltevandssand og opsprækket moræneler, således at en sammenligning af fx Suså modellen med grundvandsdannelsen til lag 9 i DK-modellen (kalken), som har været forsøgt tidligere men uden noget godt resultat, ikke er fagligt forsvarlig. Suså modellen slår grundvandssystemet sammen til et lag, hvor DK-Suså-500 modellen arbejder med en opdeling på vekslende vandførende og lavpermeable lag. For at muliggøre vurdering af betydning af evt. horisontal strømning i kvartære sandlag specielt forekommende i den vestlige del af DK-Suså-500 modelområdet, er det valgt i Bilag B at foretage udtræk af trykniveau fra beregningslag 1, beregningslag 3 og beregningslag 9, og i Bilag C at sammenligne disse tal med målte potentiale billeder repræsenterende det dybe magasin. Sammenligningen skal benyttes som grundlag for det videre kortlægningsarbejde, og det er derfor væsentligt i første omgang at fokusere på områder hvor de to modeller, eller blot en af modeller viser at der er en stor grundvandsdannelse, mere end at evt. systematiske forskelle som følge af bl.a. diskretisering i grundvandsdannelsens størrelse er interessant. 4. Resultater af testkørsel med DK-Suså-500 modellen i forhold til DK-model Syd, Vest og Nord Der er anvendt et system til karakterisering af samlet pålidelighed udfra RMS, R 2 og F bal som beskrevet i /3/. Herved tildeles hvert enkelt modellag et antal stjerner mellem 1 (meget dårlig) og 5 (fremragende) for RMS værdi, ligesom hver enkelt vandføringsstation tildeles et antal stjerner for hhv. R 2 og F bal værdi /3/. Hvor det for flow indikatorerne er muligt præcist at relatere resultater til tilsvarende resultat med hhv. Sjælland Vest, Syd og Nord modellen, er det for RMS værdier ikke muligt umiddelbart at foretage denne sammenligning. Der er derfor blot foretaget et udtræk af RMS indikatorer for DK- Suså-500, som så er sammenstillet med det samlede resultat for de 3 DK-modeller for Sjælland. Som acceptkriterium er valgt at den tværgående DK-Suså-500 model skal have mindst lige så god performance som grundmodellen (dvs. DK-model for Vest, Syd og Nord) når det gælder flow kriterier. RMS indikatoren skal have mindst 3 stjerner for DK-Suså-500 som svarer til en god Report-suså-fin-okt27.doc 5
6 model (det bemærkes at den største del af området er dækket af Sjælland Vest modellen som resulterede i 2 kvalitetsmærker (se nedenfor i tabel 1), en pæn del er dækket af Sjælland Syd som resulterede i 3 mærker (tabel 1), mens en mindre del er dækket af Sjælland Nord, som resulterede i 4 mærker /3/). Skærpelsen af kravet til RMS i forhold til DK-modellen for Sjælland skal dermed ses som et udtryk for at der med en cellestørrelse på 500 m bør kunne opnås et bedre resultat, idet de fejl som er afhængige af gridstørrelsen er minimeret (fx topografisk udjævning indenfor griddet, heterogenitet osv.). I tabel 1 og tabel 2 er resultater af testkørslen med udtræk for 1995, sammenstillet med resultater af Sjællands modellen jf. modelversion 2001b, med udtræk af gennemsnitligt trykniveau for perioden /3/. Kriterierne er defineret på følgende måde: (1) Et mål for afvigelse mellem simuleret og observeret trykniveau: 1 RMS H H N N s, j o, j j 2, 0; (2) Et mål for evnen til at simulere gennemsnitlig afstrømning for en vandføringsstation: Qo Qi FBal 100,(%) Q o (3) Et mål for evnen til at simulere tidslige variationer i afstrømnings hydrograf for en vandføringsstation: hvor R 2 i 2 2 oi, o si, oi, i 2 Qoi, Qo i Q Q ( Q Q ) 1 i i Q Q Q si, oi, oi, Q H s, j : simuleret trykniveau for pejleboring j (m) H oj, : observeret trykniveau for pejleboring j (m) Q si, : simuleret daglig vandføring (l/s) Q oi, : observeret daglig vandføring (l/s) Q o : Q i : o 2 2, ;1 gennemsnitlig målt afstrømning i testperiode, (l/s) gennemsnitlig simuleret afstrømning i testperiode, (l/s) TABEL 1. Resultat for RMS af testkørsel med DK-Suså-500 sammenlignet med DK-model. Antallet af observationer indenfor DK-Suså-500 modeloplandet er følgende (fra lag 1 til lag 9): 12, 12, 6, 6, 0, 8, 1, 6, 42). RMS kvalitet Beregningslag DK-Suså-500 Sjælland Vest Sjælland Syd Sjælland Nord 1 Opsprækket ler, lokalt sand 2 Moræneler 3 Øvre regionale sandmagasin 4 Moræneler 5 Regionale sandmagasin - 6 Moræneler 7 Nedre regionale sandmagasin 8 Moræneler 9 Kalk og kridt Samlet resultat RMS (vægtet middel/n obs = 93) Report-suså-fin-okt27.doc 6
7 Det fremgår af tabel 1 at de opstillede krav til performance for DK-Suså-500 er opfyldte (vægtede RMS værdi for DK-Suså-500 = 6.2 m, sammenlignet med vægtede værdier for Sjælland Vest = 6.9 m, Sjælland Syd = 8.5 m og Sjælland Nord = 5.6 m). Selvom man ikke umiddelbart kan sammenligne DK-Suså-500 modellens kvantitative kriterier (RMS) med DK-modellerne, da de ikke repræsenterer det samme område, så er resultatet dog tilfredsstillende, idet der ikke er forsøgt nogen yderligere kalibrering af DK-Suså-500 modellen, hvilket ikke har været tilstræbt. I Bilag B er vist simuleret trykniveau med DK-Suså-500 modellen med angivelse af observationer for lag 1, 3 og 9. Selvom enkelte observationer viser større afvigelser giver det generelle trykniveaubillede rimelig overensstemmelse med observationer. I indsatsområdet er der kun observationer fra lag 1 og 3 i DK-modellen i den sydlige, højtliggende del. Her er overensstemmelsen generelt god. I lag 9 (kalken) er der en hel del observationer fra den nordlige del af indsatsområdet, også med en generelt fornuftig overensstemmelse. Der er dog enkelte observationer som afviger, og i forbindelse med kortlægningen af Suså indsatsområdet, er der derfor antageligt behov for at analysere pejledata nærmere, og udbygge grundlaget med flere pejleobservationer af god kvalitet. I tabel 2 og 3 er resultater af kalibreringen for afstrømning vist for 8 faste vandføringsstationer med R 2 og F bal værdier. TABEL 2. Resultat for R 2 af testkørsel med DK-Suså-500 sammenlignet med DK-model R 2 kvalitet Vandføringsstation R 2 dk-suså-500 Kvalitet dk-suså-500 R 2 DK-model Kvalitet DK-model Flads å (68 km 2 ) Vivede Mølleå (27 km 2 ) Suså, Næsby bro (601 km 2 ) Suså, S.F.Holløse M.(754 km 2 ) Suså, Vetterslev bro (258 km 2 ) Suså, Tvedebro (112 km 2 ) Slimminge å, (56 km 2 ) Tryggev. å, Østerbro (68 km 2 ) Samlet resultat TABEL 3. Resultat for F bal af testkørsel med DK-Suså-500 sammenlignet med DK-model F bal kvalitet Vandføringsstation F bal (%) dk-suså-500 Kvalitet dk-suså-500 F bal (%) DK-model Kvalitet DK-model Flads å (68 km 2 ) Vivede Mølleå (27 km 2 ) Suså, Næsby bro (601 km 2 ) Suså, S.F.Holløse M.(754 km 2 ) Suså, Vetterslev bro (258 km 2 ) Suså, Tvedebro (112 km 2 ) Slimminge å, (56 km 2 ) Tryggev. å, Østerbro (68 km 2 ) Samlet resultat (gennemsnit af 8 st.) -4-3 Report-suså-fin-okt27.doc 7
8 Det fremgår af tabel 2 og 3 af DK-Suså-500 modellen er mere homogen og generelt har en lidt bedre kvalitet i forhold til DK-modellen, idet såvel R 2 som F bal for de enkelte stationer alle opfylder et krav om minimum 3 kvalitetsmærker, og med enkelte stationer med 4-5 kvalitetsmærker. Randbetingelserne til Suså indsatsområdet er derfor med den tværgående model generelt forbedrede. Det meget dårlige resultat for Slimminge å (58.08) skyldes dog at dette vandløb er skåret midt over i DK-modellen, den tværgående model har hele Køge å med og resultater bliver også langt bedre her. Der er en lidt dårligere vandbalance og R 2 kvalitet for specielt de nedre stationer indenfor Suså oplandet, som indikerer at randbetingelserne mod nordvest i DK-Suså-500 (placering af nul flow rand) ikke er fuldt ud korrekt, eller at der foregår en udstrømning mod vest gennem de dybere magasiner. DK-modellen for Vestsjælland kan bedre beskrive dette flow og forholdene i denne rand. Disse forhold har dog ikke nogen betydning for indsatsområdet som ligger i relativ stor afstand fra dette randbetingelsespåvirkede område. I Bilag B er vist simuleret trykniveau sammenlignet med observation fra DK-model validering for beregningslag 1, 3 og 9. Der foreligger potentialebillede fra Vestsjællands amt som i Bilag C er sammenstillet med resultaterne af DK-Suså-500 modellen for 1995, for beregningslag 3 og 9. Observationerne i bilag C tyder på at modellen giver mindst ligeså gode resultater som DKmodellerne (som angivet i tabel 1), men er for spredte til at indikere områder hvor modellen afviger i forhold til observationer. Potentialebilledet i Bilag C fra Vestsjællands Amt giver nogen overordnede sammenfald i strømningsretninger, vandskel mv., men på grund af store forskelle mellem øvre og dybere magasiner, er det ikke muligt umiddelbart at vurdere DK-Suså-500 modellen på baggrund af dette potentialebillede. Det vil være nødvendigt at udtrække de tilgrundliggende observationer på boringsniveau / filterdybde, hvis en egentlig validering skal foretages. Bemærk at de røde prikker (niveaukurver) på Bilag C repræsentere amtsgrænser. 5. Resultater af sammenligning Resultater fra DK-modellen med XY-plot er vis i Bilag D for henholdsvis Suså Nord, Suså Syd og området som helhed. Det fremgår af Bilag D at sammenhængen på polygonniveau udviser nogen spredning. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til det primære magasin (beregningslag 3 i DK-Suså-500) er: - Suså model: 51 mm/år - DK-model: 46 mm/år Det er bemærkelsesværdigt at der tilsyneladende simuleres væsentligt større grundvandsdannelser med Suså Syd modellen (59 mm/år) i forhold til Suså Nord (43 mm/år), med reference til DKmodellen, som giver omtrent samme grundvandsdannelse for nord (47 mm/år) og syd (46 mm/år), se Bilag D. Spredningen på polygon resultater kan tilskrives en række forhold: - forskelle i geologisk model (Suså / DK-model) - forskelle i nettonedbør Report-suså-fin-okt27.doc 8
9 - forskelle i hydrauliske parameterværdier (vertikal ledningsevne for moræneler og transmissivitetsfordeling for kalk) - de omtalte forskelle i diskretisering (horisontalt og vertikalt, som har stor betydning) I DK-modellen er moræneleren opdelt på opsprækket moræneler (øverste 3.5 m) med en relativ høj vertikal ledningsevne, og en dybere liggende ikke opsprækket moræneler. Derudover er der introduceret sandvinduer i moræneleren i enkelte områder, samt desuden forekomst af vandførende lag af smeltevandssand som kan give horisontal vandstrømning i øvre lag i DK-model (se tabel 1). Forskelle i hydrauliske parametre DK-model Suså model Opsprækket moræneler (øverste 3.5 m) 2 e-7 m/s Ikke indeholdt (vertikal hydraulisk ledningsevne) Ikke opsprækket moræneler (vertikal hydraulisk ledningsevne) 2 e-9 m/s 5 e-9 m/s Smeltevandssand (horisontal hydraulisk ledningsevne) 2 e-4 m/s Ikke indeholdt Kalk Distribueret A Distribueret B Tabel 1 Forskelle i parameterværdier mellem Suså model og DK-model /2,3,4/. Generelt er det overordnede billede udfra resultater med henholdsvis Suså model og DK-model ensartet for en stor del af de to modelområder (se Bilag E, F og G). 6. Diskussion af resultater for Suså indsatsområdet Bilag F viser at for ca. 1/3 af polygonerne indenfor indsatsområdet gælder at begge modeller er enige om at der er en høj grundvandsdannelse til det primære magasin, for ca. 1/3 af polygonerne er begge modeller enige om en lav grundvandsdannelse og for den resterende 1/3 af polygonerne er DK-Suså 500 og Suså modeller uenige om grundvandsdannelsens størrelse. Der er nogen generelle forskelle mellem grundvandsdannelsens størrelse for nordlige og sydlige del af området (jf. Bilag D). Suså Syd modellen giver en gennemsnitlig grundvandsdannelse på 59 mm/år som dermed er noget større end Suså Nord på 43 mm/år. Her giver DK-Suså 500 modellen næsten den samme grundvandsdannelse for de to delområder (hhv. 47 og 46 mm/år). Opdelingen på Suså Nord og Suså Syd ser ud til at introducere såvel nogen problemer med hensyn til randbetingelses effekter idet Suså Nord og Suså Syd skærer lige gennem indsatsområdet. Disse problemer har DK-Suså 500 modellen ikke, og billedet af grundvandsdannelsen i Bilag E virker derfor også mere harmonisk i DK-model Suså 500 i forhold til Suså modellerne i området nord og syd for den linie der opdeler Suså modellerne. Generelt viser sammenligningen i indsatsområdet samme tendenser for Suså og DK-modellen. Der er nogen områder hvor modellerne er uenige, som der skal arbejdes videre med i kortlægning og modellering af Suså området, idet årsagen kan være forskelle i geologisk tolkning. En anden forklaring kan være forskelle i oppumpninger i de to modeller. Sammenligningen på polygonniveau er dog ret grov (Bilag E-G). Det vurderes at DK-Suså 500 modellen udgør en mere tidssvarende, og mere detaljeret referenceramme for det videre arbejde (jf. figur 2), i forhold til Suså modellen. Report-suså-fin-okt27.doc 9
10 REFERENCER /1/ Henriksen, H.J., Troldborg, L., Knudby, C.J., Dahl, M., Nyegaard, P., Jakobsen, P.R., og Rasmussen, P. (1998): National vandressourcemodel Sjælland, Lolland, Falster og Møn. GEUS rapport 1998/109 ( /2/ Henriksen, H.J. (2001) Den udnyttelige drikkevandsressource regional og tidslig variation vurderet udfra DK-modellen. ATV møde. Rent drikkevand kvalitet og mængder. Radisson SAS. H.C. Andersen hotel. 22. maj /3/ Henriksen, H.J. (2001) Fra boringsdatabasen JUPITER til DK-grundvandsmodellen. GEOLOGI. Nyt fra GEUS. Nr. 3. November /4/ Refsgaard, J.C. and Stang. O. (1981) An integrated groundwater / surface water hydrological model. Danish Committee for Hydrology. Report Suså H. 13. Report-suså-fin-okt27.doc 10
11 BILAG A Polygonnet for Suså nord og Suså syd Skitsemæssig afgrænsning af indsatsområde omkring Haslev Report-suså-fin-okt27.doc 11
12 BILAG B Simuleret trykniveau for beregningslag 1, 3 og 9 for 1995 på bassis af DK-Suså-500 modellen (trykniveau observationer fra DK-model validering) Beregningslag 1 øvre sek. magasin Report-suså-fin-okt27.doc 12
13 (bilag B fortsat simuleret trykniveau for 1995 med DK-model Suså-500) Beregningslag 3 øvre reg. magasin Report-suså-fin-okt27.doc 13
14 (bilag B fortsat simuleret trykniveau for 1995 med DK-model Suså-500) Beregningslag 9 kalk Report-suså-fin-okt27.doc 14
15 BILAG C Simuleret trykniveau for beregningslag 3 og 9 for 1995 på bassis af DK-Suså-500 modellen (trykniveau billede fra Vestsjællands Amt) amtsgrænse Beregningslag 3 Trykniveau 25 m DNN Trykniveau 30 m DNN Beregningslag 9 Report-suså-fin-okt27.doc 15
16 BILAG D Simuleret grundvandsdannelse til for 1995 (mm/år) på bassis af DK-Suså-500 modellen (beregningslag 3) Grundvandsdannelse -Suså Nord model (mm/år) Grundvandsdannelse - Suså Syd model (mm/år) Grundvandsdannelse på polygonniveau (Suså Nord) Grundvandsdannelse - DK-Suså-500 (mm/år) Grundvandsdannelse på polygonniveau (Suså Syd) Grundvandsdannelse - DK-Suså-500 (mm/år) Suså Nord DK-Suså-500 = 47 mm/år Suså = 43 mm/år Suså Syd DK-Suså-500 = 46 mm/år Suså = 59 mm/år Report-suså-fin-okt27.doc 16
17 (Bilag D- fortsat) DK-Suså-500 = 46 mm/år Suså = 51 mm/år Grundvandsdannelse - Suså Nord+Syd model (mm/år) Grundvandsdannelse på polygonniveau (Suså Nord og Suså Syd) Grundvandsdannelse - DK-Suså-500 (mm/år) Både Suså Nord og Suså Syd Grundvandsdannelse 1995 (mm/år) Report-suså-fin-okt27.doc 17
18 BILAG E Simuleret grundvandsdannelse i 5 klasser til beregningslag 3 for 1995 (mm/år) med DK-Suså-500 og til primært magasin med Suså model (mm/år) Simuleret grundvandsdannelse med DK-model-500 (mm/år) (bilag E fortsat simuleret grundvandsdannelse) Report-suså-fin-okt27.doc 18
19 Simuleret grundvandsdannelse til primært magasin med Suså model (mm/år). Suså indsatsområdet er vist med blå konturlinie. Report-suså-fin-okt27.doc 19
20 BILAG F Simuleret grundvandsdannelse i 3 klasser: Begge høj, uenige og begge lav Figuren viser polygoner hvor de to modeller (DK-model 500 og Suså model) begge giver høj grundvandsdannelse (begge høje), lav grundvandsdannelse (begge lave) samt polygoner hvor der er uenighed. Suså indsatsområdet er vist med blå kontur. Report-suså-fin-okt27.doc 20
21 BILAG G Simuleret grundvandsdannelse i 2 klasser: Høj og Lav Simuleret grundvandsdannelse med DK-model 500 i mm/år. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til beregningslag 3 udgør 46 mm/år, dvs. polygoner hhv. mindre end eller større end gennemsnittet er vist som lav og høj. Med blå kontur er vist afgrænsningen af Suså indsatsområdet. Report-suså-fin-okt27.doc 21
22 Simuleret grundvandsdannelse med Suså model til primært magasin i mm/år. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse udgør 51 mm/år, dvs. polygoner hhv. mindre end eller større end gennemsnittet er vist som lav og høj. Med blå kontur er vist afgrænsningen af Suså indsatsområdet. Report-suså-fin-okt27.doc 22
Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereDK-model2009 - Opdatering 2005-2009
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereFØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE
STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereNational Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mere3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima
Læs mereKapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereGrundvandsmodel for Lindved Indsatsområde
Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereModellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereAFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Læs mereDK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/81 DK-model2009 Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen & Britt S.
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereStatus for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereNational vandsressource model
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereKLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereNOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereDK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereLyngby-Taarbæk Forsyning
Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereEfter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.
NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereKvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen
OVERFØRSEL AF MODELDATA TIL MODELDATABASE SIDE 1 Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen 1. Generelle oplysninger I nærværende kvalitetsdokumentation gives en kortfattet beskrivelse af den regionale
Læs mereDISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG
Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mereBILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn
BILAG 1 Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn Indvindingsdata Område 1 (Sjælland) og 2 (Lolland, Falster og Møn) Introduktion Fra
Læs mereSimuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard
Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord
Læs mereNational Vandressource Model
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereBilag 5. Grundvandsmodelnotat
Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mere