RAPPORTER. Nr TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK. fra tekstilernes verden

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK

2 Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af Lauget optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Lauget ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af laugets formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Laugets kursusvirksomhed varetages af Laugets Vævekurser, der er en selvstændig organisation under FORA. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Forsiden I gang med æblegrenen på syrammen. Den skal siden klippes af stivlærredet og applikeres på messehaglens stof, se mere om processen side 4. Foto: Lotte Kaspersen. Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkommer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. maj 2015 Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Anne Mette Heie Kjær(se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Berthe Bramsen, berthebramsen@gmail.com Annoncepriser 1/1 side kr. 850 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 525 (kr. 850 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 210 (kr. 420 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 160 (kr. 265 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer. Bedes betalt til konto: Bestyrelsesmøde afholdes 11. marts 2015 Tema - Unikke håndværk Vor Frelsers Kirke i København har bestilt et fantastisk stykke kirketekstil i form af en messehagel, hvor designeren og Kirkelig Kunst i et samarbejde har anbefalet, at dekorationen på messehaglen udføres som et ophøjet guldbroderi. En metode som ikke er blevet udført her til lands i mange år. Brodøse Lizzi Damgaard fra Kirkelig Kunst har kastet sig over opgaven med stor begejstring og entusiasme og har forsket i de gamle broderier, for at forstå håndværket og håndværkets udfordringer. Efterfølgende har hun måttet sy en masse prøver, før det bedste resultat endelig så dagens lys. Det projekt beskrives i en artikel i dette nummer, og der er flere artikler om andre unikke udsmykninger og håndværk - så fald ned i en behagelig lænestol - der er læsestof til et par timer. Hvis forårssolen trækker i stedet for den behagelige lænestol, så er der foredrag kombineret med udflugt til Nekselø med seniorforsker Minna Kragelund og væver Gitte Kalshøj. Se mere herunder. Forårshilsner fra redaktøren Gina Hedegaard Nielsen Nekselø - vævernes ø Seniorforsker Minna Kragelund og væver Gitte Karlshøj holder fælles foredrag på: Holbæk Museum onsdag 15. april 2015 kl Tilmelding og betaling skal ske i Museumsbutikken tlf senest tirsdag den 14. april Medlemmer gratis adgang - ikke medlemmer kr. 25. Nekselø vævernes ø I over 30 år arbejdede flere hundrede vævere på Nekselø i Sejerøbugten. Kunsthåndværkeren Mette Westergaard, der fik stor betydning for udviklingen af dansk design, flyttede hver sommer til ca sit værksted, sine elever og ansatte til lystgården Strandbjerggård på Nekselø. Her blev en del af Mette Westergaards store produktion til stoffer til ØK-skibe, Christiansborg og Hirschsprungs Samling, blot for at nævne enkelte fra hendes kundekreds. Seniorforsker Minna Kragelund fortæller om Mette Westergaards liv på Nekselø, og væver Gitte Karlshøj går tættere på Mette Westergaards vævninger, der gav hende international anerkendelse bl.a. på verdensudstillinger. I juli måned vil der blive mulighed for 7 ture til Nekselø, hvor man kan komme med på en gåtur forbi lystgården, høre om livet dengang og besøge det nyetablerede væveværksted på Øgården, hvor medlemmer af Foreningen Vævere i Vestsjælland hver dag i tre uger demonstrerer nogle af de teknikker, som Mette Westergaard udviklede og brugte i det meste af sit liv. Der vil blive orientering om turene ved foredraget den Når datoer og tilmelding vedr. turene til Nekselø er endeligt fastsat, kommer det på museets hjemmeside. Turene er et samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Holbæk Museumsforening, VisitOdsherred og Foreningen Vævere i Vestsjælland. Tilmelding: VisitOdsherred Info: info@vaevere-vestsjaelland.dk Venlig hilsen Holbæk Museumsforening

3 Figur 1. Rikke Saltos forlæg til guldbroderiet på messehaglens ryg Ophøjet guldbroderi Af brodøse Lizzi Damgaard, Selskabet for Kirkelig Kunst, februar Fotos: Lizzi Damgaard Efter godt 20 år på Selskabet for Kirkelig Kunst systue som brodøse, faldt der for et par år siden en stor appelsin ned i min turban. Det er ikke første gang, jeg har følt mig heldig og privilegeret, men alligevel er den historie, jeg her skal fortælle jer, noget helt særligt for mig. For tre år siden kom designer Rikke Salto ind på systuen med en tegning. En opgave, hun havde fået til en københavnsk kirke (figur 1).Hendes tegning forestillede grene fra et vildt æbletræ og skulle sidde på ryggen af en grøn messehagel. Som altid, når en kunstner kommer ind med en tegning på systuen, taler vi om, hvilket udtryk kunstneren ønsker, og det er så op til mig at finde den bedste måde at udføre pågældende opgave på. Figur 2. Prøvebroderi med sølvtråd på løst filt Rikke Salto ønskede et sølvbroderi (figur 2) og jeg udførte den første prøve med gamle sølvtråde, let hævet fra bundstoffet med et stykke blødt filt. Efter at have set prøven holdt op i det store kirkerum viste det sig, at sølvtråden ikke havde den ønskede effekt. Næste prøve blev derfor med guldtråd, lidt mere ophøjet, men stadig med den lidt for bløde og løse filtkvalitet (figur 3). Men nu var vi på vej. Guldet kunne ses tydeligere i kirkerummet og vi kunne vise prøven for menighedsrådet. De var med på ideen på trods af de mange timers arbejde, der skulle lægges i broderiet. Jeg begyndte dog at blive lidt bekymret, for kunne jeg magte denne opgave? havde jeg den fornødne erfaring? Det måtte flere prøver til, og jeg søgte fondsstøtte til et 14-dages refugieophold på Klitgården i Skagen. Fjorten dage med arbejde fra morgen til aften. Inden jeg drog afsted havde jeg fundet frem til en bedre filtkvalitet fra Tyskland. Det skulle være en kvalitet, der ikke blev trykket sammen, når alle de små sting, der holder guldtråden på plads, blev syet igennem lagene (figur 4). Mange timers broderi, og en del klogere på denne gamle, glemte teknik, kunne jeg se, at jeg ikke vidste nok. Jeg søgte hjælp på vores museer. På Rosenborg Slot findes nede i skatkammeret to fantastiske kroningssadler, som har tilhørt Chr. d. IV og hans søn. Sadlerne er rigt dekorerede med ægte perler og ophøjet guldbroderi. Der stod jeg så i en times tid og trykkede næsen flad mod glasruden i det dunkle rum. Jeg kunne jo se den fine overflade, Figur 3. Prøve på gren broderet med guldtråd Figur 4. Guldtrådenes retning ændres, og afprøves her på bedre filt men ikke hvad der var under broderiet. Hvordan havde de broderet det? Hvordan havde de stivet broderiet af? Og hvordan havde de samlet alle delene?. Så tog jeg til Kunstindustrimuseet, hvor jeg fik lov at sidde med en bibel også fra Chr. IV s tid med et let ophøjet broderi på omslaget (figur 5). Her kunne jeg komme tættere på, og lyset var bedre. Jeg kunne tage mange billeder og jeg fandt ud af ved at følge guldtrådenes forløb at de gamle mestre prøvede at undgå endehæftninger og spild af den kostbare metaltråd. De var eksperter i at lægge metaltråden sådan, at de kunne sy motiverne ud i ét, og dække de steder, hvor det ikke var meningen, at der skulle være metaltråd, med et par små silkesting bagefter (figur 6). Men også her var broderiet så velbevaret, at jeg hverken kunne se bagsiden eller hvad broderiet var bygget op af. Figur 5. Christian d. IV s bibel er dekoreret med ophøjet guldbroderi og silkebroderi på grøn silkevelour Figur 6. På Christian d. IV s bibel kan man studere, hvorledes skygger er skabt ved at dække metaltråden med silketråd 4 5

4 Så kom turen til Nationalmuseet, hvor jeg fik hentet to gamle messehagler frem. De havde fine, ophøjede broderier med lidt slitage hist og her, så jeg kunne se under metaltråden. Der var et stykke lærred lige under guldtrådene. Det har jeg set flere gange, men jeg ville gerne have mulighed for at grave ned under dette for at se dét, som de har brugt til at fylde ud med (figur 7). riet var lavet over, bad jeg konservatorerne tage en prøve af indholdet ud af de store skruehuller på bagsiden, hvor krucifikset havde været skruet fast på trækorset. Ikke fordi resultatet overraskede mig, men jeg blev bekræftet i, hvad indholdet bestod af. Underlaget var uld formentlig kartet uld og limen, der var brugt til at fiksere og afstive broderiet med, var en vegetabilsk, kogt klister. Figur 7. Forneden på en messehagel ses Adams kranium broderet i ophøjet guldbroderi bemærk de slidte partier, hvor lærredet over fyldet træder frem. Når man ikke har en læremester, man kan spørge til råds, og ikke har en bog, hvor teknikken er beskrevet, bliver man nød til at pille noget fra hinanden for at lære teknikken på denne måde. Men det må man jo ikke med museumsgenstande. Nogle gange kan man være heldig, når man mindst venter det. Jeg fik et telefonopkald fra Holmens kirke, der lå inde med et krucifiks. Det var vist nok broderet, mente de, og de ville gerne have mig til at hjælpe med at beskrive det, da de var ved at gennemgå alt deres inventar. Hurtigt op på cyklen og dér var det, jeg havde ledt efter: det mest fantastiske, 5 cm høje guldbroderi, der ikke længere var monteret på stof. Det var nu skruet op på et trækors, og det var ikke kommet på museum (figur 8). Jeg nærstuderede broderiet især fødderne, hvor der var slidt hul, så det underliggende stof kunne ses og jeg kunne studere broderiets bagside. Jeg fik lov til at sende krucifikset til Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede, og bad dem om at lave en analyse af den lim, der var brugt på bagsiden af broderiet. For at finde ud af, hvilket fyldmateriale, brode- Nu var jeg kommet langt, og der var gået to år fra jeg blev involveret i projektet. Kirken havde skaffet fondspenge til opgaven, og jeg havde besluttet mig for at få fremstillet den bedste kvalitet guldtråd, som jeg kendte, til broderiet. Men inden jeg begyndte på opgaven, var vi en lille delegation, der rejse til England for at opsøge alle, som vi kunne finde, der havde erfaringer med guldbroderi. Vi besøgte tekstilkonservator Karen Finch og restaureringsafdelingen på Royal School of Needlework samt andre brodøser. Overalt blev jeg bekræftet i mine opdagelser, og jeg følte mig fortrøstningsfuld til at gå i gang med det store arbejde. Der var dog lige et spørgsmål tilbage om stoffet, der lå mellem ulden og guldet. Det har jeg aldrig selv afprøvet, men altid set brugt i de gamle broderier. Men her kom den 92-årige Karen Finch mig til hjælp. Som konservator ved hun jo noget om kemi, og hun mente, at man har lagt dette stykke lærred over ulden, som en membran, der skulle beskytte metaltråden mod den svovl, der er i ulden. Og lige pludselig gav det hele mening. Vores besøg hos Karen Finch var på mange måder en stor oplevelse, og hun kom med nogle guldkorn, som jeg gerne vil dele med jer. Hun sagde blandt andet, at det ofte er sådan, at dét, som man tager for givet, ikke bliver skrevet ned, og når først denne grundlæggende viden er gået tabt, så kan det være meget svært at genopfinde et håndværk. Et andet mantra, som hun havde, var, at vi skal dele vores viden. Vi må ikke holde den for os selv! Nu kunne jeg gå i gang. Mit bundstof til broderiet var et stykke stivlærred af 100 % hør. Min filt var den meget faste uldfilt fra Tyskland, som jeg nu havde skaffet i en gulorange farve. Jeg havde Figur 8. Krucifikset udført i ophøjet guldbroderi er et mesterstykke, der kan ses i Holmens Kirke i en montre sammen med altersølvet. fået den fine guldtråd hjem fra Frankrig, og fundet et stykke bomuld i den rette farve, som jeg kunne lime over filten som membran for svovlen. Den fine hvedestivelse, der skulle koges til hvedeklister, var en type, der anvendes inden for bagerfaget. Den fandt jeg på et tip fra en af mine kursister på Broderiskolen, der havde lært at bruge den på et kursus i japansk silkebroderi i USA. Så med alle redskaber og materialer i hus, kunne jeg gå i gang. Jeg er nu godt i gang med den anden gren af det store guldbroderi (figur 9). Det skrider hurtigere frem end jeg havde forventet, og fornøjelsen er meget stor! På det færdige motiv, skal der udover de tre guldgrene også være kulørte blomster og blade i silkebroderi, og til at udføre disse har jeg fået hjælp af brodeuse Berthe Bramsen, der er specialiseret i silkebroderi. Der skal desuden broderes en bi af chenillegarn og et guldæble med røde or nué-kinder (endnu en særlig guldbroderiteknik). Messehaglen forventes færdig i begyndelsen af 2016, og jeg vil løbende lægge billeder op af processen på Selskabet for Kirkelig Kunsts Facebookside, hvor I er velkomne til at følge med. Guldbroderi: en fællesbetegnelse, der dækker over flere teknikker, som er udført med guldeller sølvtråd. Tråden tåler ikke at blive trukket igennem bundstoffet og lægges derfor oven på stoffet og syes fast med en vokset sytråd. Ophøjet guldbroderi: en teknik, hvor guldtrådene syes oven på 1-3 lag fast filt og/eller voksede bomuldssnore. Med et stykke bomulds- eller hørlærred limet på med kogt hvedemelsklister eller anden vegetabilsk lim. Ægte guldtråd: Rundt om en silkesjæl er der viklet en meget fin spån af ægte sølv belagt med ægte guld. Syramme: anvendes til at opspænde stoffet så man kan have begge hænder fri til broderiarbejdet, og så stoffet ikke rynker efter broderingen. Bundstoffet et stykke stivlærred til guldbroderiet spændes op heri. Det skal være stramt som et trommeskind. Stivlærred: stift, lærredsvævet hørstof, der bruges til mellemfor i tøj af bløde tekstiler, hvor man ønsker en afstivning af det færdige arbejde. 6 7

5 Dansk Tekstillaug c/o Anne Mette H. Kjær, Nødebo Skovvænge 29, 3480 Fredensborg B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle. designkirsten@gmail.com Tlf.: Næstformand Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland mai_britt_bille@hotmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær Anne Mette Heie Kjær, væver, Kbh. anne-mettehk@mail.dk Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Berthe Bramsen, broderi, Carl Bernhards Vej 4, 1 tv., 1817 Frd. C berthebramsen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Rikke Ruff, broderi, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested. rikke-ruff@sol.dk Tlf.: Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg. kirstenklie@hotmail.com Tlf.: Grafisk design: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 Udsendelse via Københavns Postcenter ISSN: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Berthe Bramsen, broderi, Kbh, Stine Oppfeldt, væver, Sjælland, Suppleanter til bestyrelsen:v Berit Rosqvist, væver, Kbh, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed lemskab kr. 290 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer.