Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca tons bær og frugt.

Transkript

1 Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft, som dels afsættes til industrikunder og dels indgår i egne detail produkter. Disse produkter sælges under varemærket Naked Fruit. Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca tons bær og frugt. Vær opmærksom på Det er et ønske fra Orskov Foods at det samlede antal rundvisninger med klasser begrænses til ca. 2 om året. I forbindelse med rundvisning på Orskov Food skal der gennemgås og underskrives en hygiejne-erklæring, som skal efterleves under besøget (er vedlagt som bilag) Alle elever skal under besøget være iført kittel og hårnet. Laver eleverne en Google billed-søgning på produktet Naked fruit, som er produkt navnet på Orskov Foods most og juice, vil der bl.a. fremkomme nogle meget pornografiske billeder.

2 Undervisningsforløb om varedeklarationer og konservering Udarbejdet af Christian Uggerby, 4kløverskolen Introduktion. Undervisningsforløbet er især knyttet til faget fysik/kemi men med store muligheder for tværfaglige forløb med bl.a. fagene biologi og geografi. Som en del af forløbet kan der aftales en rundvisning på Orskov Foods fabrik i Ørbæk, afhængig af tidspunktet på året er der forskellige dele af produktionen, der lægges vægt på. Som eksempel kan nævnes perioden september til slut oktober, hvor der indleveres æbler fra private haver. I denne periode kunne hovedvægten ligge på produktionen af Orskov Foods juice og most serie med navnet: Naked Fruit Kernen i dette forløb er Varedeklarationer og konservering Mål for undervisningen Eleverne skal: Arbejde med læsning af faglige tekster på relevante hjemmesider. Kunne redegøre for indholdet af en varedeklaration. Kunne redegøre for energiindholdet i Kulhydrat, Protein og Fedt. Få et indblik i Orskov Foods produktion og historie. Kende til og kunne forklare centrale begreber i forhold til produktion af fødevarer. Kunne anvende biologiske og kemiske begreber til beskrivelse af produktionen. Kunne gennemføre enkelte forsøg, der viser delelementer af produktionen. Rammerne Forløbet er tilpasset klasses fysikundervisning og kan med fordel inddrages som en del af et emne om spiselig kemi. Varighed 3 4 dobbeltlektioner plus eventuelt besøg på Orskov Foods produktionsanlæg i Ørbæk. Forenklede fælles mål i forløbet Der bliver i dette forløb bl.a. arbejdet med følgende punkter i forenklede fælles mål (FFM) i fagene Fysik/kemi, Biologi og Geografi. Fysik/kemi Energiomsætning Partikler, bølger og stråling Stof og stofkredsløb Jorden og universet

3 Biologi Mikrobiologi Anvendelse af naturgrundlaget Geografi Demografi og Erhverv Jordkloden og dens klima Naturgrundlag og levevilkår Centrale faglige begreber I dette forløb er de centrale begreber: Varedeklaration, kulhydrat, protein, fedt, pasteurisering og konservering. Elevernes forudsætninger Eleverne skal kende til de relevante grundstoffer og opbygningen af enkle molekyler. Det vil også være til stor hjælp for eleverne, hvis de kender til reaktionsligninger. Derudover vil gode laboratorievaner være et must.

4 1. og 2. lektion Emnet introduceres og målene gennemgås med eleverne. Emnet indledes med en snak om hvad en varedeklaration er og skal indeholde. Der kigges evt. på forskellige varedeklarationer. Der følges op med en snak om energi-indholdet i henholdsvis kulhydrat, protein og fedt. (Øvelse 1A) Eleverne arbejder med udregning af energi-indholdet af kulhydrat, protein og fedt i forskellige varedeklarationer. (Øvelse 1B) Der snakkes om anbefalet energi indtag. /danske-naeringsstofsanbefalinger/#headeraaaa Der afsluttes med et kig på Fødevarestyrelsen kampagne 6 om dagen og 4. lektion Indledes med en snak om hvad E-numre er. Der laves en opgave om E-numre. (Øvelse 2) Dette leder frem til en snak om hvad konservering er og hvilke konserveringsmåder, der er. Produktionslinjen på Orskov Food bruges til at binde de efterfølgende forsøg op på. Der laves et forsøg med påvisning af stivelse. (Øvelse 3) Der startes op på et forsøg om indfrysning af frugt og grønt. (Øvelse 4) 5. og 6. lektion Forsøget om indfrysning af frugt og grønt fortsættes. Der laves et forsøg med pasteurisering. (Øvelse 5) Der laves en introduktion til et evt. besøg på Orskov Foods fabrik i Ørbæk. 7. og 8. lektion Rundvisning på Orskov Foods fabrik i Ørbæk med indsamling af information. 9. og 10. lektion Opsamling på alle forsøgene med tilknytning til Orskov Food o Snak om de enkelte forsøg med en perspektivering til produktionslinjen på Orskov Food i Ørbæk.

5 Øvelse 1A Udregning af energiprocenter Energiprocenter Den energi, vi får fra maden, kommer fra fedt, kulhydrat, protein og alkohol. Hvor mange procent af madens samlede energiindhold, der kommer fra hver af de enkelte næringsstoffer, fedt, protein, kulhydrat og alkohol angives ved en energiprocent, E%. Energiprocenter fortæller, om man spiser sundt Energiprocenterne kan bruges til at vurdere, om maden er sund lever op til de anbefalinger, der gælder for en sund kostsammensætning. Det anbefales, at i sund kost bør højst 30 % af energien komme fra fedt % bør komme fra kulhydrat og % fra protein. Hvor meget energi er der i fedt, protein og kulhydrat? 1g fedt = 37 kj 1g protein = 17 kj 1g Kulhydrat = 17 kj Beregning af energiprocenter Når man vi finde energiprocenten (E%) i forskellige fødevarer kan det gøres på følgende måde. 1. Find først ud af hvor meget energi (kj) der er i 100g af fødevaren 2. Find herefter ud af hvor mange gram fedt, protein og kulhydrat der er i produktet. 3. Udregn nu hvor meget energi (kj) man får fra henholdsvis fedt, protein og kulhydrat hvis man spiser 100g af produktet 4. Udregn nu hvor mange procent henholdsvis fedt, protein og kulhydrat udgøre af den samlede mængde energi. Eksempel - Makrel i tomat 100g giver 720 kj Fedt = 12g Protein = 13g Kulhydrat = 3,5g 12 x 37 = 444 kj 13 x 17 = 221 kj 3,5 x 17 = 59,5 kj Fedt: 444/720 x 100% = 61,7% Protein: 221/720 x 100% = 30,7% Kulhydrat: 59,5/720 x 100% = 8,3%

6 Øvelse 1B Udregning af energiprocenterne i 3 fødevarer Du skal beregne energiprocenterne i 3 fødevarer ud fra deres varedeklaration. Fødevarer 1 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Fødevarer 2 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Fødevarer 3 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Hvilke(n) af dine 3 fødevarer vil du betegne som sund?

7 Andre E 290 E 280 E 270 E 260 E 250 E 249 E 230 E 228 E 224 E 210 E 200 Øvelse 2 E-numre Undersøg forskellige grupper af fødevarer for konserveringsmidler Hyppigt anvendte konserveringsmidler har nummer E 200, E 210, E 224, E 228, E 230, E 249, E 250, E 260, E 270, E 280 og E 290 Besøg din lokale dagligvarebutik for at undersøge hvilke konserveringsmidler der er brugt i følgende fødevarer: Sæt kryds i skemaet Juice Sodavand Kødpølse, pølser Mayonaise, Dressing Brød Kager Marmelade, Syltetøj Ost Hvorfor tilsætter man konserveringsmiddel til fødevarer?

8 Øvelse 3 Påvisning af stivelse og glukose Sådan påviser du stivelse og glukose Stivelse: Hæld 5 ml stivelsesopløsning i et reagensglas og tilsæt 2 dråber iod-opløsning Tegning fra Ny Prisma 8 Kopimappe Bliver prøven blå-sort har du påvist stivelse Glukose: Hæld 5 ml glukoseopløsning i et reagensglas og tilsæt 5 ml benedicts opløsning. Sæt blandingen i et vandbad og opvarm det i nogle minutter. Du har påvist glukose, hvis der kommer et rødt bundfald Tegning fra Ny Prisma 8 Kopimappe Prøv nu at påvise stivelse og glukose af forskellige fødevarer: Skriv hvilken fødevarer du har valgt og sæt kryds ved henholdsvis stivelse og glukose hvis du påviser det Fødvarer Stivelse Glukose

9 Øvelse 4 Indfrysning af fødevarer Du skal i dette forsøg se på hvad der sker når man indfryser en fødevarer. Forsøget sættes i gang i dag og færdiggøres næste gang du har fysik/kemi. 1 - Tag en gulerod og læg den i fryseren. Hvad tror du der sker med guleroden? (Svares der på første dag) Hvad er der sket med guleroden når du har tøet den op? (Svares der på anden dag) Hvorfor er dette sket? Billede fra colourbox.dk

10 Øvelse 5 - Pasteurisering Du skal i dette forsøg se hvordan varme kan påvirke holdbarheden af en fødevarer: Du skal lave 2 ens blandinger. Forsøget kan gennemføres med friskpresset æblemost. Blandingen: I en 500 ml kolbe hældes 200 ml vand op. Derefter tilsættes du 25 g sukker og g frisk gær. Rør rundt indtil gær og sukker er opløst. Stil nu den første blanding et lunt sted. Den anden blanding varmes op til mellem 75 o C og 80 o C i 2 minutter. Herefter stilles den anden blanding ved siden af den første. Iagttagelser: Beskriv blandingernes udseende og lugt. Hvad er der sket med blandingerne efter 20 minutter? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter 1 time? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter en dag? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter en uge? Blanding 1: Blanding 2:

11 Hvad har varmen gjort ved den anden blanding?

12 Øvelse 6 Produktion på Orskov Food Denne øvelse knytter sig til et besøg på Orskov Food i Ørbæk. Du skal ved hjælp af tegninger, billeder og tekst lave en beskrivelse af den proces, som frugten kommer igennem ved Orskov Food I Ørbæk. Billede fra Orskovfoods.com Billede fra colourbox.dk Billede fra Orskovfoods.com

13 Ekstraopgave nr. 1 Fotosyntese a) Sæt kryds ved den afstemte reaktionsligning. H 2 O + CO 2 C 6 H 12 O 6 + O 2 4H 2 O + 2CO 2 C 6 H 12 O 6 + 2O 2 Billede fra colourbox.dk 6H 2 O + 6CO 2 C 6 H 12 O 6 + 6O 2 b) Beskriv med egne ord, hvad der sker ifølge den afstamte reaktionsligning. c) Du skal indsætte de manglende ord på de rigtige pladser. Ord der skal sættes ind. sikarene næringssalte livsfunktioner stivelse rodhårene vedkarene fotosyntese ledningsstrenge transpiration druesukker forbrænding Planter har transportsystemer. Vand og opløste Optages gennem. Transporten finder sted gennem som består af sikar og vedkar. Vand og næringssalte transporteres gennem. Vandtab fra bladene kaldes og er årsag til, at vandet trækkes fra rødderne og op gennem planten. Gennem transporteres opløst fra bladene, hvor det er dannet ved, til resten af planten. Sukkeret indeholder energi til plantens forskellige. Processen,

14 hvor sukker omdannes til energi, kaldes ånding eller. Sukker kan også omdannes til, som oplagres i forrådsorganer.

15 Ekstraopgave nr. 2 Klimazoner og Erhvervsfordeling a) Du skal farve klimabælterne på kortet. Tropisk = rød Subtropisk = gul Tempereret = grøn Polar = blå Billede fra Tjek på geografien - kopimappe b) Indtegn på kortet hvor Orskov Foods fabrikker ligger placeret. c) Hvilke klimazoner ligger Orskov Foods fabrikker i? Man deler erhverv op i tre kategorier. Primærerhverv, som f.eks. frugtavl, minedrift og fiskeri. Sekundærerhverv, som f.eks. forarbejdning af fødevarer, håndværkere og industri. Tertiæreerhverv, som f.eks. læger, butiksassistent og lærer. d) Hvilken af de tre kategorier er der flest af i Danmark? e) Hvilken af de tre kategorier hører Orskov Food til?