Endovaskulær Terapi. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019

Transkript

1 Endovaskulær Terapi 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019

2 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Rapporten vil blive klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for Dansk Apopleksiregister. Formandskabet for Dansk Apopleksiregister udgøres af overlæge Dorte Damgaard, Neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital og udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet - Glostrup. Kontaktperson for Dansk Apopleksiregister i RKKP er kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, Tlf.: og anning@rkkp.dk 2

3 Indholdsfortegnelse 1. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER INDLEDNING DESKRIPTIVE TABELLER PATIENTKARAKTERISTIKA KAR/PROCEDURE LOGISTIK KOMPLIKATIONER UNDER PROCEDURE OUTCOME 3 MDR STYREGRUPPEN FOR DANSK APOPLEKSIREGISTER ARBEJDSGRUPPE VEDR. ENDOVASKULÆR TERAPI REFERENCER... 21

4 1. Konklusioner og anbefalinger Endovaskulær terapi (EVT) kan tilbydes udvalgte patienter med akut iskæmisk stroke (AIS). EVT er en højt specialiseret behandling, der aktuelt varetages 4 steder i landet, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Kvaliteten og sikkerheden af EVT behandlingen monitoreres i regi af Dansk Apopleksiregister og den aktuelle opgørelse af aktivitet, resultater og sikkerhed af EVT udført i 2018 er således et tillæg til årsrapporten fra Dansk Apopleksiregister, herunder særligt indikator 4-6. ANALYSERNE I DENNE RAPPORT OMFATTER UDELUKKENDE PATIENTER, HVOR DER BÅDE ER INDBERETTET ET BASISSKEMA OG ET SEPARAT EVT-SKEMA Følgende kan konkluderes vedr. EVT i Danmark i 2018: Infrastrukturen er udbygget, og der er fungerende vagthold og beredskab på fire centre. Det nyeste center i Aalborg tilbyder EVT i dagtid på 4 ud af 5 hverdage. På øvrige tidspunkter samarbejdes med centret i Aarhus. Behandlingsmodaliteten er i fortsat i en meget positiv udvikling, og antallet af EVT procedurer er fortsat stigende; antal EVT behandlede patienter indberettet til DAP var 49% højere i 2018 end i 2017 og 97% højere end i Stigningen i EVT vurderes til dels at være udtryk for begyndende implementering af EVT til patienter med ukendt debut eller debut indenfor sent tidsvindue (6-24 timer) i henhold til nationale og internationale guidelines. Der bemærkes imidlertid også en stigende variation i tilbuddet af EVT mellem centrenes optageområder. Aktiviteten i forhold til antal patienter med akut iskæmisk apopleksi fordelt på de respektive optageområder var i København (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Odense (Region Syd) samt Aarhus og Aalborg (Region Midt og Nord) henholdsvis 4,5%, 6,0% og 7,4%. Region Sjælland har som den eneste region ikke indført systematisk udredning af patienter med ukendt debut og/eller udvidet tidsvindue med henblik på EVT. Styregruppen anbefaler at der nationalt og regionalt arbejdes for et mere ensartet tilbud af EVT som er en meget effektiv behandling som reducerer omfanget af handicaps ved iskæmisk apopleksi. Behandlingen udføres til tiden og med lav komplikationsrate. Andelen af patienter med favorabelt resultat er i Danmark umiddelbart på linje med internationale resultater (5). Udfaldet af EVT og herunder overlevelsen var generelt bedre end forventet i forhold til tilsvarende tidligere ikke EVT behandlede AIS patienter med storkarsokklusion. Fokus må fastholdes på yderligere at mindske tiden, der går fra symptomdebut til EVT proceduren påbegyndes. Patientforløbene strækker sig oftest over 2 sygehusmatrikler og flere specialer, og det er nødvendigt med løbende optimering af arbejdsgangene for at minimere enhver forsinkelse i alle led. Der er løbende behov for at sikre en god og tidstro registrerings- og rapporteringspraksis. Det er i den forbindelse vigtigt at få sikret at patienter behandlet med EVT også får indberettet de øvrige skemaer som anvendes i Dansk Apopleksiregister, herunder basis-, trombolyse- og 3 mdrs. follow-up skema, da disse skemaer indeholder centrale data i forhold til også at vurdere kvaliteten af EVT behandlingen. Ansvaret for at de nødvendige data indberettes er således ikke alene et ansvar for EVT centrene, men omfatter også de afdelinger, som evt. er i kontakt med patienten tidligere eller senere i behandlingsforløbet. De positive resultater underbygges endvidere af indikator nr. 4-6 i hovedrapporten for Dansk Apopleksiregister. Maj 2019 Dorte Damgaard Peter Vögele Overlæge Udviklingsergoterapeut Formandskab for styregruppen for Dansk Apopleksiregister 4

5 2. Indledning Hermed foreligger rapport vedrørende aktivitet, resultater og sikkerhed af endovaskulær terapi (EVT) udført i Danmark i perioden 1. januar-31. december EVT udføres på fire centre (Aalborg, Aarhus, Odense og København) i henhold til den tidligere udarbejdede redegørelse for EVT ved akut iskæmisk stroke (AIS) (1), som der henvises til hvad angår indikationer, udvælgelse af patienter og baggrunden for denne behandling. ANALYSERNE I DENNE RAPPORT OMFATTER UDELUKKENDE PATIENTER, HVOR DER BÅDE ER INDBERETTET ET DAP BASISSKEMA OG ET SEPARAT EVT-SKEMA. Evidensen for effekten af EVT ved akut iskæmisk stroke (AIS) har indtil 2015 været sparsom (2), men i praksis har behandlingen været tilbudt gennem flere år i både ind- og udland. Der blev i 2013 publiceret tre randomiserede studier, hvor man undersøgte EVT overfor en standard behandling uden at det var muligt at påvise en effekt i de individuelle studier (3-5). Studierne har efterfølgende modtaget en del metodologisk kritik, og de har derfor kun haft mindre implikationer for den kliniske praksis. Siden november 2014 er der dog blevet præsenteret resultater fra 5 randomiserede studier (7-8), som entydigt viser en markant EVT effekt som tillæg til i.v. trombolyse med et number needed to treat på 3,2-7 i forhold til selvhjulpenhed. Det største af studierne er et nationalt studie fra Holland, som ikke var behæftet med de samme metodologiske svagheder som de tidligere studier (6). Studiet viste et forbedret funktionsniveau for patienter behandlet med EVT sammenlignet med patienter behandlet med vanlig medicinsk behandling. I 2018 blev studier publiceret, hvor tidsvinduet for EVT behandling dokumenteret kan udvides fra 6 til 24 timer, og patienter med ukendt debut (wake-up stroke) bør evalueres for trombolyse / trombektomi (ref. DAWN, DEFUSE-3, WAKE-UP). Gevinsten ved EVT hos patienter med ukendt debut eller ankomst i sen tidsvindue selekteret på baggrund af billeddiagnostik er også yderst effektiv og eneste behandling da disse patienter som oftest ikke kan behandles med trombolyse. Skæringsdatoen for indberetning af patienter til den aktuelle opgørelse var d. 15. februar Tre måneders follow-up er kun opgjort for patienter behandlet senest d. 30. september EVT-rapporten er et supplement til Årsrapport 2018 fra Dansk Apopleksiregister, herunder særligt: Indikator 2a: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der revaskulariseres. Standard: Mindst 20% Indikator 2b: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der revaskulariseres på tværs af kommuner. Standard: Mindst 15% Indikator 4: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som får fortaget lyskepunktur, hvor behandlingen er påbegyndt højest 3 timer efter ankomst på første sygehus. Standard: Mindst 90% Indikator 5: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som behandles med EVT, der ved afslutning af behandlingen opnår TICI reperfusionsgrad >=2B. Standard: Mindst 70% Indikator 6: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som behandles med EVT, der 3 mdr. efter indgreb har opnået en mrs-score på < 3. Standard: Mindst 30% 5

6 3. Deskriptive tabeller Der foretages EVT behandling for AIS på fire centre i Danmark: Rigshospitalet (RH), Odense Universitetshospital (OUH), Aarhus Universitetshospital (AUH) og Aalborg Universitetshospital (AU). I 2018 blev der i alt foretaget EVT på 608 AIS patienter, som blev indberettet til DAP. Dette antal omfatter både patienter med tromber i det anteriore og det posteriore kredsløb. Patienter med tromber i det posteriore kredsløb har ofte en konstellation af symptomer fra hjernestammen og occipitallapperne. Billedet ligner oftest ikke en almindelig apopleksi fra det forreste gebet og erkendes derfor ofte initialt ikke. Dette kan medvirke til at forlænge tiden til korrekt diagnose og patienterne er pga. disse udfordringer heller ikke altid medtaget i internationale opgørelser. allet af behandlede patienter var ca. 49% højere sammenlignet med 2017 og 97% højere sammenlignet med Aktiviteten i forhold til antal patienter med AIS fordelt på de respektive optageområder var i København, Odense samt Aarhus og Aalborg henholdsvis 4,5%, 6,0% og 7,4%. Andelen af AIS patienter, der modtog trombolyse og som blev udvalgt til EVT var i København, Odense samt Aarhus og Aalborg henholdsvis 23,2%, 29,7%, 34,9% og 40,0%. Aalborg Universitetshospital er begyndt at udføre trombektomi i 2018, men kun i dagtimerne i hverdagene, og der er derfor stadig patienter fra Region Nordjylland, som sendes til trombektomi i Region Midtjylland. al patienter med EVT skema I alt al % al % al % al Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Andel af patienter med iskæmisk apopleksi i optageområdet, som trombektomeres Andel % Rigshospitalet* 222/4891 4,5 Odense Universitetshospital** 128/2131 6,0 Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler*** 258/3478 7,4 Landsresultat# 608/ ,8 *Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland **Optageområde: Region Syddanmark ***Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland #Nævner omfatter 65 patienter bosat udenfor DK Andel af patienter med iskæmisk apopleksi og trombolyse i optageområdet, som trombektomeres Andel % Rigshospitalet* 222/957 23,2 Odense Universitetshospital** 128/431 29,7 Aarhus og Aalborg Universitetshospital*** 258/645 40,0 Landsresultat# 608/ ,7 *Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland **Optageområde: Region Syddanmark ***Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland #Nævner omfatter 16 patienter bosat udenfor DK 6

7 4. Patientkarakteristika Patientgrundlaget med hensyn til køn og alder ved debut var sammenlignelig mellem centrene. Patienternes NIHSS (apopleksiens sværhedsgrad) var højere på RH og AUH (16) end på OUH og AU (11). Der henvises til de efterfølgende tabeller. Køn Kvinde Mand I alt al % al % al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Alder Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk

8 Alder Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al Aarhus, Neurologisk NHISS før Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 126 Aarhus, Neurologisk # 224 Aalborg, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark # 308 Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk # 129 NHISS efter 24 timer Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet # 220 Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet # 143 Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet # 135 8

9 NHISS efter 24 timer Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk # 129 9

10 5. Kar/Procedure EVT udføres kun, hvis der er en aflukning af et stort kar. Alvorligst er aflukning af arteria basilaris (basilar artery = BA) og arteria carotis interna (internal carotid artery = ICA), specielt toppen af ICA, der aflukker både arteria cerebri anterior (ACA) og arteria cerebri media (MCA), den såkaldte ICA-T okklusion. Den vigtigste prædiktor for patientens prognose er, om der ved EVT opnås rekanalisering. Graden af denne udtrykkes ved hjælp af TICI skalaen, der inddeler rekanalisering i grad 0, 1, 2a, 2b og 3. Succesfuld rekanalisering defineres som TICI 2b og 3. Rekanaliseringsraten på RH, OUH, AUH og AU var henholdsvis 81%, 77%, 86% og 94%. Tromber konstateret i CCA ICA ICA-T MCA 1 MCA 2 ACA VA BA al % al % al % al % al % al % al % al % PCA /Andet al % Ingen oplysnin ger al % I alt* al 2018 Danmark Aarhus, Neurologisk Rigshospitalet # Odense, Neurologisk # # Aalborg, Neurologisk # 3 # Danmark # Aarhus, Neurologisk # Rigshospitalet # # 1 # # Odense, Neurologisk # 3 # # Danmark Aarhus, Neurologisk # Rigshospitalet # # Odense, Neurologisk # 5 # # * Bemærk, at der kan være indberettet tromber flere forskellige steder hos den samme patient, og summen af antallene i de enkelte kolonner kan derfor være større end antal patientforløb i kolonnonen "I alt". 10

11 Succesfuld rekanalisering Ja Nej Uoplyst I alt al % al % al % al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk # 3 # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Test for forskel mellem afdelinger i 2018: p< 0,10 (Chi 2 ) 11

12 6. Logistik Hurtig reetablering af blodforsyning, det vil sige rekanalisering i forhold til AIS debut er afgørende for prognosen. Derfor er der fokus på de mulige forsinkelser ( delays ) i patientforløbet. Den tid, der samlet udtrykker forsinkelsen til EVT start, er tiden fra symptomdebut til lyske (arterie) punktur. Inden da skal apopleksien erkendes, patienten indlægges, scannes, behandles med intravenøs trombolyse, og ofte skal patienten dernæst transporteres til et EVT center. Det er vigtigt at erkende, hvor det største delay ligger. For de patienter som blev rekanaliserede (TICI 2b), blev dette opnået med en median tid på 270 minutter, hvilket var 7 minutter langsommere end i Det bør bemærkes, at 24 patienter mangler registrering af klokkeslæt eller har større fejl i tidsregistreringen, hvilket giver sig udslag i tidsdifferencer som enten er negative eller >24 timer. Data fra disse patienter er angivet som Uoplyst i nedenstående opgørelse. Det er vigtigt, at være opmærksom på at EVT centrene kun har mulighed for at påvirke sidste del af forsinkelsen, herunder særligt tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur og tid fra lyskepunktur til rekanalisering. Tid fra symptomdebut til ankomst 1. hospital (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 127 Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 76 Aarhus, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 41 Aarhus, Neurologisk Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet

13 Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst angiorum (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Tid fra ankomst til angiorum til lyskepunktur (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet # 143 Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk

14 Hvis succesfuld rekanalisering (TCI score 2b) Tid fra lyskepunktur til rekanalisering (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 36 Aarhus, Neurologisk # 100 Tid fra symptomdebut til rekanalisering (min) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 47 Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk #

15 7. Komplikationer under procedure Ny emboli/okklusion Ja Nej Uoplyst I alt al % al % al % al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # Aarhus, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # Aarhus, Neurologisk # I den tidlige litteratur beskrives en procedurerelateret symptomatisk blødningsfrekvens på ca. 10% i denne patientpopulation, mens der i 2018 kun var 1% af patienterne der oplevede dette i Danmark (vs. 5% i 2015). Disse komplikationer er acceptable i forhold til indgrebets karakter. Perforation af kar Ja Nej Uoplyst I alt al % al % al % al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk Danmark Rigshospitalet # Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk

16 Perforation af kar Ja Nej Uoplyst I alt al % al % al % al 2016 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # Aarhus, Neurologisk Blandt patienterne med perforation af kar, er det specificeret om der var tale om intracerebral hæmorrhagi eller subarachnoidal hæmorrhagi: Intercerebral hæmorrhagi Ja Nej I alt al % al % al 2018 Danmark # Rigshospitalet Odense, Neurologisk 0 0 # 100 # Aarhus, Neurologisk # 33 # Danmark # Rigshospitalet 0 0 # 100 # Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk # Danmark # Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 50 # 50 # Aarhus, Neurologisk Subarchnoidal hæmorrhagi Ja Nej I alt al % al % al 2018 Danmark 6 75 # 25 8 Rigshospitalet # 67 # 33 3 Odense, Neurologisk # 50 # 50 # Aarhus, Neurologisk Danmark 4 80 # 20 5 Rigshospitalet 0 0 # 100 # Odense, Neurologisk

17 Subarchnoidal hæmorrhagi Ja Nej I alt al % al % al Aarhus, Neurologisk Danmark 3 60 # 40 5 Rigshospitalet Odense, Neurologisk 0 0 # 100 # Aarhus, Neurologisk

18 8. Outcome 3 mdr. De følgende resultater er baseret på oplysninger fra 3 mdrs. opfølgningsskema. Bemærk at data kun er opgjort hos patienter behandlet senest d. 30. september 2018, dvs. hos patienter, hvor det har været muligt at gennemføre og indberette 3 mdrs. kontrol inden skæringsdatoen for indberetning af data til den aktuelle rapport. Det vigtigste effektmål i de fleste apopleksiundersøgelser er en klinisk vurdering af patientens funktionsniveau tre måneder efter apopleksien. Som parameter bruges modified Rankin score (mrs) som går fra 0 (ingen symptomer) til 6 (død). Generelt anses en mrs 0-2 som et godt resultat efter EVT og ensbetydende med, at patienten er selvhjulpen trods eventuelle mindre deficit. Der bemærkes at komplethed af mrs data ved 3 mdr. er faldet sammenlignet med tidligere år. Det bemærkes endvidere at dødeligheden efter 3 mdr. var lavere for RH og OUH når der anvendes oplysninger fra CPR-registeret, som er komplette for alle med dansk bopæl. Dette understreger behovet for løbende at sikre komplet indberetning af valide data vedr. mrs, men i det konkrete tilfælde vil en evt. misklassifikation kun have påvirket resultaterne for indikator 6 i DAP årsrapporten i en konservativ retning. Dødeligheden indenfor tre måneder efter EVT var for henholdsvis RH, OUH, AUH og AU 21%, 13%, 23% og 12%, når CPR-registeret blev anvendt. Sværhedsgraden af patienternes apopleksi var væsentlig større på RH og AUH end på OUH og AU. Denne forskel forklarer formentlig forskellen i mortalitet i I det største af de randomiserede studier havde man ca. 40% med godt resultat (mrs 0-2) og 20% døde ved 3 måneders opfølgning (6). 3 måneders Modified Rankin Score Ikke tilgængelig info Ingen symptomer overhovedet Ingen synlig funktionsnedsættelse Nogen funktionsnedsættelse Moderat funktionsnedsættelse al % al % al % al % al % 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk # Aalborg, Neurologisk # # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk # Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk 8 19 # Aarhus, Neurologisk måneders Modified Rankin Score Moderat alvorlig funktionsnedsættelse Svær funktionsnedsættelse Død Levende, ukendt Ranking score I alt al % al % al % al % al 2018 Danmark Rigshospitalet # Odense, Neurologisk 8 9 # # 2 94 Aarhus, Neurologisk # Aalborg, Neurologisk # #

19 3 måneders Modified Rankin Score Moderat alvorlig funktionsnedsættelse Svær funktionsnedsættelse Død Levende, ukendt Ranking score I alt al % al % al % al % al 2017 Danmark # Rigshospitalet # Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark # Rigshospitalet # Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Død inden 90 dage fra indlæggelsesdato beregnet ud fra register data Ja Nej Ukendt status I alt al % al % al % al 2018 Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk # 1 94 Aarhus, Neurologisk Aalborg, Neurologisk # # Danmark Rigshospitalet # Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk Danmark Rigshospitalet Odense, Neurologisk Aarhus, Neurologisk

20 9. Styregruppen for Dansk Apopleksiregister Formandskab Overlæge, ph.d. Dorte Damgaard, Aarhus Universitetshospital Udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Rigshospitalet, Glostrup Øvrige medlemmer Afsnitsledende sygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen, Aalborg Universitetshospital Afdelingssygeplejerske Lene Koldborg, Herlev og Gentofte Hospital Afdelingslæge Charlotte Milholdt Madsen, Odense Universitetshospital Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Axel Brandes, Odense Universitetshospital Overlæge, ph.d., dr.med. Peter Krogh Brynningsen, Aarhus Universitetshospital Læge Ronni Mikkelsen, Aarhus Universitetshospital Specialeansvarlig fysioterapeut Maria Jeppesen, Næstved Sygehus Udviklingsfysioterapeut, MR, Ulla Milther Sørensen, Regionshospitalet Horsens Overlæge, professor, dr.med. Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Troels Wienecke, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Overlæge Boris Modrau, Aalborg Universitetshospital Dataansvarlig myndighed: Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, RKKP Dokumentalist: Professor, overlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Klinisk institut Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet Klinisk epidemiolog: cand.scient.san.publ., ph.d. Camilla Plambeck Hansen, RKKP Datamanager: Biostatistiker, ph.d. Heidi Holmager Hundborg, RKKP RKKP-kontaktperson: Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, RKKP Arbejdsgruppe vedr. endovaskulær terapi Overlæge, dr.med. Klaus Hansen, Rigshospitalet Afdelingslæge Charlotte Madsen, Odense Universitetshospital Overlæge Anabel Diaz, Odense Universitetshospital Overlæge Karsten Bülow, Odense Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Claus Z. Simonsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Leif Sørensen, Aarhus Universitetshospital 20

21 Referencer 1. National retningslinje for trombektomi/ endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: baggrund, selektion, behandling og opfølgning udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af: Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Neuroradiologisk Selskab 2. Percutaneous vascular interventions for acute ischemic stroke. Cochrane Database Syst Rev Oct 6;(10):CD Ciccone A, Valvassori L, Nichelatti M, Sgoifo A, Ponzio M, Sterzi R et al. Endovascular Treatment for Acute Ischemic Stroke. N Engl J Med 2013;368: Kidwell CS, Jahan R, Gombein J, Alger JR, Nenov V, Ajani Z et al. A trial of imaging selection and endovascular treatment for ischemic stroke. N Engl J Med 2013;368: Broderick JP, Palesch YY, Demchuck AM, Yeatts SD, Khatri P, Hill MD et al. Endovascular Therapy after Intravenous t-pa versus t-pa Alone for Stroke. N Engl J Med 2013;368: Berkhemer OA, Fransen PS, Beumer D, van den Berg LA, Lingsma HF, Yoo AJ et al. A randomized trial of intraarterial treatment for acute ischemic stroke. N Engl J Med. 2015;372: Goyal M, Demchuk AM, Menon BK, Eesa M, Rempel JL, Thornton J et al. Randomized Assessment of Rapid Endovascular Treatment of Ischemic Stroke.N Engl J Med. 2015;372(11): Campbell BC, Mitchell PJ, Kleinig TJ, Dewey HM, Churilov L, Yassi N et al. Endovascular Therapy for Ischemic Stroke with Perfusion-Imaging Selection. N Engl J Med. 2015;372(11):