FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

Transkript

1 MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september læs mere på Denne FAQ gengiver svarene på ofte stillede spørgsmål og supplerer den opdaterede undervisningsvejledning til læreplanen for engelsk A. På sidste side er der links til centrale dokumenter i fbm eksamen. God eksamen! Claus Zedlitz Fagkonsulent i engelsk, UVM UNDERVISNINGSBESKRIVELSEN Iflg. uddannelsesbekendtgørelsens 114 udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse ved fagets afslutning. Beskrivelsen skal anvende ministeriets skabelon ( 114, stk. 3), se link på sidste side. Formålet med undervisningsbeskrivelsen er tosidigt. Dels er den et godt redskab til planlægning af egen undervisning og giver overblik over progressionen over 3 år, dels indgår den i eksamensøjemed som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver ( 114, stk. 2). Den giver med andre ord censor et billede af, om undervisningen er foregået i overensstemmelse med læreplanens krav om eksempelvis faglige mål, kernestof/supplerende stof og emnelæsning. I forbindelse med mundtlig eksamen giver den endvidere censor et indtryk af, hvordan det ukendte tekstmateriale hænger sammen med læste emner. Det giver god mening, at punktet Særlige Fokuspunkter udfyldes i form af en beskrivelse af formålet med et emne (kan evt. flyttes frem som indledning til emnet), hvor man trækker de overordnede linjer og genstandsområder op for forløbet. Eksaminanderne vil også kunne drage fordel af denne oversigt i deres forberedelse af den mundtlige eksamen. Endvidere suppleres med vigtigste faglige mål, der er arbejdet med, så censor kan se, hvordan de faglige mål har været samlet i spil i undervisningen. Side 1

2 Emne: US Area Study >> Gun Control Særlige fokuspunkter Emnet er et delemne i forhold til overordnet portræt af det amerikanske samfund. Væsentligt indhold Våbendebatten i USA er blevet undersøgt og diskuteret. Fokus på lovgivning, diskussion af Bill of Rights /2nd amendment, amerikanske kulturtræk, statistik, interesseorganisationers rolle, school shootings, sociale forhold, mediernes rolle og aktuelle kampagner, fx PAX. Væsentlige faglige mål Terminologi, afsender-modtager forhold, sproglig analyse, varierede former for autentisk engelsk, tekstanalyse af sagprosatekster, perspektivering af tekster, viden om US historie/kultur/samfund, redegøre for og samtale om US samfund. Eksempel på udfyldelse af særlige fokuspunkter i undervisningsbeskrivelsen Det er almindelig god praksis at detaljere samtlige kilder med fuldstændig kildeangivelse (Forfatter, år, forlag). Det er ikke meningen, at censor skal have kopi af kernestof/supplerende stof, men det vil være naturligt at fremsende tekster, som censor ønsker at orientere sig i efter behov. Se afsnit om censors rolle for vejledning i, hvordan man som censor agerer, hvis undervisningsbeskrivelsen synes ufuldstændig eller ikke lever op til læreplanens krav. MUNDTLIG EKSAMEN I det følgende behandles en række ofte forekommende spørgsmål vedrørende mundtlig eksamen, herunder det ukendte prøvemateriales tematisk sammenhæng med kernestof, ukendt tekstmateriale, formalia, eksamensinstrukser, procedure og prøveformer. Hvad betyder det, at det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til et af de studerede emner? I læreplanen er der krav om, at det ukendte prøvemateriale i begge prøveformer skal have tilknytning til et af de studerede emner, hvormed menes en tydelig tematisk sammenhæng med et eller flere af de emner, man har arbejdet med i undervisningen. Dette hænger sammen med, at eleven bl.a. bedømmes på evne til at udfolde og foretage relevante perspektiveringer, hvilket som udgangspunkt vil sige til væsentlig viden og kernestof fra undervisningen. Det er ikke intentionen, at eleven skal overhøres i tekster fra undervisningen. Fokus er på eksaminandens forståelse og analyse af det ukendte tekstmateriale, hvorefter der kan drages paralleller og perspektiveres til væsentlige aspekter inden for emnet. Dygtige elever vil kunne tegne bredere perspektiver og også inddrage viden fra andre fag (fx kulturforståelse, 2. fremmedsprog, dansk, afsætning, IØ) men de svagere elever vil nyde godt af, at det ukendte tekstmateriale er tematiseret i fh til noget velkendt, dvs kernestof. Skal det ukendte tekstmateriale dække samtlige læste emner i undervisningen? Der er ikke tale om, at samtlige emner fra undervisningen skal være repræsenteret i det ukendte prøvemateriale. Det afgørende er, at det ukendte prøvemateriale dækker de faglige mål og kernestoffet samlet set, så der vil være en række minimumskrav. For eksempel skal der være tekster om både USA og UK foruden andre dele af sprogområdet, lige såvel som både skønlitterære og sagprosatekster skal Side 2

3 være repræsenteret. Emnerne skal omfatte tekster om såvel kulturelle, erhvervsrelaterede, økonomiske og samfundsmæssige problemstillinger eller forhold. Udvælgelsen af de ukendte tekster skal samlet set skabe mulighed for at nå rundt om alle de faglige mål, der knytter sig til fagets mundtlige side. Det enkelte materiale skal give eleven mulighed for at demonstrere målopfyldelse i forhold til en række af de faglige mål og ikke kun enkelte mål. Det kan derfor også være en god idé at lade flere tekster indgå i det enkelte prøvespørgsmål, således at emnet peges i flere retninger. For eksempel kunne man lade en tekst om USA s sundhedsvæsen supplere af et tekstuddrag eller videoklip af Obama s tale om emnet. Gælder de samme krav, hvis der blot er tale om en eksaminand? Ovenstående gælder uanset om en eksamensbegivenhed dækker blot en eksaminand, eller flere eksaminander. Der er ikke tale om et fast defineret antal eksamensspørgsmål/ukendte tekster, men eksaminator skal nøje sammensætte det ukendte tekstmateriale, så det samlet giver eksaminanden mulighed for at dække de faglige mål og kernestof samlet. Eksaminator må ikke udelade dele af kernestof og faglige mål i eksamensmaterialet. Hvilke krav stilles til formalia i fb med mundtlig eksamen? Normalsidetal Der er forskellige definitioner på, hvordan normalsidetallet opgøres. Som udgangspunkt gælder 1300 anslag uden mellemrum, men en pragmatisk indfaldsvinkel til at vurdere det rette omfang i fht bekendtgørelsens krav tager også højde for, at der er stor forskel på skønlitteratur og sagprosa med hensyn til sværhedsgrad. Ved tvivl kan man vurdere, hvor lang tid det ville tage en gennemsnitselev at læse og forstå materialet og justere det ukendte tekstmateriales længde i henhold til dette. Glossering Som udgangspunkt glosseres det ukendte tekstmateriale ikke, da det vil ændre teksternes sværhedsgrad. Man kan vælge at glossere enkelte ord eller vendinger, som man må forvente, at eleven ikke vil kunne slå op i standardordbøger (i stil med glossering anvendt i de skriftlige eksamensopgaver). Tekst/lyd/video Læreplanen taler om elektronisk baseret materiale som en del af kernestoffet (afsnit 2.2). I stil med den skriftlige digitale eksamen gælder det udvidede tekstbegreb og ukendt tekstmateriale kan således også omfatte video-/lydsekvenser, fx interviews eller nyhedsklip. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til en normalside. Nyhedsklip med komprimerede budskaber er typisk kortere end klip fra spillefilm. Kilder Kilder angives for de ukendte tekster. Det tilstræbes, at teksterne er skrevet af native speakers og tekster i oversættelse, eller som er skrevet af danskere, bør derfor undgås jf læreplanens faglige mål om at elever skal forstå autentisk engelsk. Side 3

4 Hvad skal instruksen indeholde? Det ukendte tekstmateriale suppleres af en kort instruks på engelsk, der giver eleven et fokus i behandlingen af de ukendte tekster. Eksisterende undervisningsvejledning giver fin inspiration til formulering af instrukser, men vær opmærksom på bedømmelseskriteriet om, at eleven skal have mulighed for at demonstrere evne til udvælgelse af informationer, og vise evne til at udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer. Eksaminator skal derfor sørge for, at spørgsmål i instruks ikke bliver for omfangsrige og styrende. Det er vigtigt at give plads til elevens selvstændige behandling af det ukendte tekstmateriale og fokus er på elevens analyse og perspektivering. Det giver derfor ikke mening, at man beder eleven om at perspektivere til navngivne tekster fra kernestoffet, da der ikke længere er tale om pensum. Man kan derimod bede eleven perspektivere til emner fra undervisningen, hvor eleven evt. vælger selv at inddrage specifikke tekster. Se eksempler på instrukser i undervisningsvejledningen link på sidste side Procedure ved trækning af ukendte tekster Ifølge Eksamensbekendtgørelsens afsnit 4 skal det samlede prøvemateriale foreligge fra starten af prøven, dvs. alle trækningsmuligheder skal være til stede ved eksaminationens påbegyndelse første dag og altså også, hvis eksaminationen strækker sig over flere dage. Hvert enkelt eksamensspørgsmål kan ifølge læreplanens afsnit 4.2 gå igen tre gange og sidste elev skal have mindst fire mulige valg. Et eksamensspørgsmål kan således gå igen over flere dage og det er ikke tilladt at justere eksamensspørgsmålene efter første eksamensdag, jf. ovenstående bestemmelse fra Eksamensbekendtgørelsen. Prøvematerialet sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Det er en god ide at fremsende prøvematerialet hurtigt til censor, hvis der skulle opstå behov for justeringer eller det giver anledning til kommentarer fra censor. Censor skal være til stede ved trækning af ukendte tekster. PRØVEFORMER Prøveformerne A (med en times forberedelse) og B (med 24 timers forberedelse + 30 minutter) står udførligt beskrevet i undervisningsvejledningen til faget engelsk A (se link til sidst). CENSORS ROLLE Censors rolle står præcist formuleret i Eksamensbekendtgørelsens 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til per-sonligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Side 4

5 Censorer varetager eksaminandens tarv og konstaterer man som censor, at eksaminationsgrundlaget jf ovenstående - ikke er opfyldt har man indberetningspligt (jf stk. 4) og skal kontakte skolens leder herom. Imidlertid kan mange problemer løses pragmatisk. Modtager man som censor eksempelvis en utilstrækkelig undervisningsbeskrivelse vil det være naturligt at bede eksaminator fremsende yderligere detaljer før man i yderste tilfælde må kontakte skolens leder og gøre opmærksom på problemet. Censorer har tidligere oplevet, at det ukendte tekstmateriale ikke opfylder kravene formuleret i afsnit 4.2 i læreplanen. Her vil det være naturligt at kontakte læreren med konkrete forslag til, hvad der mangler og hvordan man kan løse problemet. Fagkonsulenten rådgiver gerne om ovenstående. RELEVANTE LINKS I FHT EKSAMEN Uddannelsesbekendtgørelsen for hhx (BEK nr 777 af 26/06/2013) Læreplan for engelsk A (ændret februar 2014 ) Skabelon til undervisningsbeskrivelser Eksamensbekendtgørelsen Kontakt Claus Zedlitz Fagkonsulent i engelsk Kontor for Gymnasiale Uddannelser Departementet Undervisningsministeriet Mobil: Mail: claus.zedlitz@uvm.dk Side 5