Faglige kommentarer. Christian 2. og det Stockholmske Blodbad
|
|
- Merete Bertelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Christian 2. og det Stockholmske Blodbad Faglige kommentarer Centralisering af magten I tallet samledes mere magt omkring fyrsterne, der i mange lande opbyggede en stærk centralmagt. Det var også tilfældet i Danmark, hvor både kong Hans (konge ) og Christian 2. (konge ) med støtte fra et voksende velhavende borgerskab, der oplevede sig som i opposition til adelen, ignorerede flere af håndfæstningens bestemmelser. Noget tilsvarende skete i Sverige, hvor Sten Sture den Ældre (rigsforstander og ) efter sejren ved Brunkeberg formåede at skabe en stærk centralmagt. Han blev bakket op af dele af adelen, mænd fra bjergværksområdet i Dalarne og borgerne i Stockholm og også mange bønder støttede ham. Historikerne taler om det såkaldte Stureparti. Der var dog også dele af rigsrådet, som ønskede at bevare unionen, der var repræsenteret af ærkebiskop Jacob Ulfsson og Erik Trolle. De støttede kong Hans, som i flere omgange forsøgte at genetablere Kalmarunionen. Unionspartiets indflydelse voksede, da Sten Sture døde i I 1509 blev der indgået en fredsaftale, hvor kong Hans blev anerkendt som unionskonge, og svenskerne forpligtigede sig til at betale en afgift til ham. Mod blodbadet Efter kong Hans død i 1513 overtog Christian 2. tronen. I Sverige blev Sten Sture (den Yngre) rigsforstander ( ), og han var som sin farfar og navnebror modstander af unionen. Snart kom det til åben strid mellem ham og den ny ærkebiskop Gustav Trolle, der var tilhænger af unionen. Sture fik Trolle arresteret og fængslet og hans borg Stäket nedbrudt. Christian 2. forsøgte uden held og endda med støtte fra paven at hjælpe den fængslede ærkebiskop. I januar 1520 angreb Christian 2. Sverige med en styrke, der bestod af lejetropper og adelshæren. Denne gang gik det godt for hæren. I en slag ved Bogesund blev Sten Sture hårdt såret og døde. Gustav Trolle blev genindsat som ærkebiskop, og Sturepartiet gik mere eller mindre i opløsning. I marts 1520 blev Christian 2. anerkendt som Sveriges konge, og han lovede til gengæld at respektere landets love. Hen på efteråret ankom Christian 2. selv med sin flåde til Stockholm. Efter at have lovet amnesti til modstanderne i Sturepartiet fik Christian 2. og hans hær adgang til byen. Han sammenkaldte de svenske rigsråder til et møde. Det lykkedes ham oven i købet at tvinge det svenske rigsråd til at anerkende ham som arvekonge, og at valgkongedømmet dermed var afskaffet. Det betød reelt, at rigsrådets magt herunder retten til at udarbejde en håndfæstning var sat ud af kraft. Under kroningsceremonien den 4. november blev en række danske adelsmænd, men ikke svenske, slået til riddere. I de følgende dage fortsatte festlighederne. Den 7. november samlede Christian 2. rigsrådet og betydningsfulde adelige og borgerlige til møde på Stockholms Slot og så blev portene lukket. Ærkebiskop Gustav Trolle anklagede nu en række fremtrædende medlemmer af Sturepartiet for kætteri, bl.a. fordi de havde afsat og fængslet ham. Christian 2. nedsatte et udvalg, der skulle undersøge og afgøre sagen. Med en umådelig hast blev henved 100 adelige, biskopper og borgere dømt til døden for kætteri. 1
2 Der var således tale om en ny sag og ikke, at Christian 2. brød sit løfte om amnesti. Men camoufleret som en kætterisag havde Christian 2. udraderet Sturepartiet og skaffet sig af med sine modstandere. Blodbadet og dets konsekvenser De fleste dødsdømte blev i de følgende dage henrettet med sværd på Stortorv i Stockholm, og ligene efterfølgende brændt. Selv Sten Stures lig blev gravet op og kaste på bålet. Men der blev også henrettet folk andre steder i Sverige-Finland. Og under Christian 2. s kroningsrejse, den såkaldte Eriksgata blev adskillige personer mishandlet og dræbt. Historikere har siden diskuteret massakrens baggrund. Nogle mener, at det var Christian 2. selv, der havde udtænkt planen. Andre at det var ærkebiskop Gustav Trolle, der var initiativtager, og kongen blot var hans redskab. En tredje teori er at planen var udtænkt af Mor Sigbrit, kongens elskerinde Dyvekes mor, der efter Dyvekes død i 1517 øgede sin indflydelse på kongens beslutning. I knapt tre år kunne Christian 2. smykke sig med titlen unionskonge. Men blodbadet stoppede ikke den svenske unionsmodstand. Tværtimod blev det starten på Kalmarunionens endelige opløsning. Hadet mod Christian 2. voksede og forenede Sture- og Unionspartiet. Flere og flere sluttede op bag Gustav Vasa, der iværksatte et oprør for at få Sverige ud af unionen. I 1521 blev Gustav Vasa valgt som rigsforstander, og med støtte fra hansestæderne begyndte han året efter erobringen af en række vigtige slotte og borge i Sverige. I 1523 blev Gustav Vasa udråbt til svensk konge. I det danske rigsråd var utilfredsheden med Christian 2. markant først og fremmest, fordi han gang på gang overtrådte håndfæstningen og tilsidesatte rådets anbefalinger. I 1523 afsatte et flertal i rigsrådet Christian 2., og hans farbror hertug Frederik (1.) blev indsat som konge ( ). Året efter fraskrev Frederik 1. alle krav på den svenske trone. Kalmarunionen havde reelt været opløst, nu blev den det også formelt. Triggere - I gang med emnet Hvad stiller Christian 2. op med Sverige? Eleverne skal forestille sig, at de er Christian 2. og hans rådgivere. Året er De drøfter, om de kan få Sverige med i Kalmarunionen igen, og få svenskerne til at anerkende Christian 2. som deres konge. I Sverige er mange adelige og biskopper med ærkebiskop Gustav Trolle tilhænger af unionen. Men de er i mindretal i det svenske rigsråd, og rigsforstanderen Sten Sture og hans tilhængere har reelt meldt sig ud af unionen. Og nu har Sten Sture oven i købet fængslet ærkebiskoppen. Eleverne deles i grupper med 5 i hver. Hver elev får en rolle. Evt. kan flere elever deles om en rolle Christian 2. er ordstyrer. Han ønsker også at blive konge i Sverige og genoprette unionen. Nu ønsker han at høre rådgivernes forslag til, hvad han skal gøre. Mor Sigbrit er Christian 2. s afdøde elskerindes mor. Hun har stor indflydelse på kongens beslutninger. Mor Sigbrit mener, at kongen skal betale for en større lejehær, der sammen med hæren af adelsmænd, skal erobre Sverige. Når det er sket, skal Christian 2. tvinge det svenske rigsråd til at indføre arvekongedømme. Så vil rigsrådet og dermed unionsmodstanderne miste deres magt. 2
3 Biskoppen i Odense, Jens Andersen Beldenak, mener også, at Sverige skal erobres med magt. Måske kan man få Sten Sture og hans folk anklaget og dømt for kætteri, fordi de har fængslet ærkebiskop Gustav Trolle. Povl Laxmand adelsmand og medlem af rigsrådet mener, at adelsmændene adskillige gange forgæves har deltaget i kampe for at tvinge Sverige til endeligt at blive unionen. Det har kostet adelsmændene enorme summer, og mange er blevet dræbt i kampene. Derfor synes Povl Laxmand, at Christian 2. skal opgive kravet om at blive svensk konge. Valdemar Mule adelsmand og medlem af rigsrådet mener også, at det er en dårlig ide, at Christian 2. med magt gør sig til konge af Sverige. I stedet foreslår han, at Christian 2. forhandler med Sten Sture om en løsning, hvor Christian 2. anerkendes som svensk konge. Til gengæld får det svenske rigsråd mere magt. Grupperne får minutter til at drøfte sagen. Det er vigtigt, at de enkelte personer argumenterer for deres synspunkt. Efter drøftelsen konkluderer Christian 2. Konklusionerne præsenteres på klassen. Læreren udfordrer og problematiserer konklusionerne i form af spørgsmål, der kan bruges som afsæt til udarbejdelse af enkle historiske problemstillinger, som eleverne søger at belyse ved hjælp af kilder. Stikket af blodbadet Stikket fra 1676, der er en kopi fra et forsvundet billede fra 1520 erne (Blodbadet i Stockholm) kan bruges som trigger til i grupper at formulere spørgsmål, som kan undersøges nærmere. Læreren kan fortælle, at billedet er en billedfortælling (en komprimeret tegneserie) I midten af billedet er Stockholm på Stadsholmen, som Christian 2. belejrede i I forgrunden ses slottet og midt på Stadsholmen er Storkyrkan, hvor kongen senere krones af fem biskopper. Til venstre er Södermalm. Repræsentanter fra det svenske rigsråd overgiver sig til Christian 2. og hans tropper, og der indgås en aftale om Stockholms overgivelse. Christian 2. knæler for biskoppen som tegn på, at Gud er taget i ed på aftalen. Til højre i billedet hyldes Christian 2. som kongen på Bunkeberg. Repræsentanter fra de forskellige stænder er med. I forgrunden ses en gruppe bønder. Men hvad foregår der på de nederste 8 billeder? Det drøfter eleverne i grupper. Deres bud er en slags hypoteser. Eleverne stiller spørgsmål, der er rettet mod at undersøge om hypoteserne holder. Spørgsmålene bearbejdes til problemstillinger, som eleverne søger at belyse ved hjælp af kilder. Forslag til undervisningsforløb Kilderne til Det Stockholmske Blodbad Skal det hovedvægten i forløbet lægges på elevernes arbejde med temaets kilder, må det tage afsæt i spørgsmål, der udformes som historiske problemstillinger. Spørgsmålene kan f.eks. udspringe af elevernes arbejde med en trigger. 3
4 Kilderne som supplement til læremiddel Det Stockholmske Blodbad beskrives i de fleste læremidler, der behandler perioderne. Kilderne kan bruges til at uddybe og måske nuancere læremidlets fremstilling, og man kan gøre brug af de forslag til spørgsmål og opgaver, der er udarbejdet til de enkelte kilder. Forenklede Fælles Mål Herunder er forslag til kompetenceområder, -mål, færdigheds- og vidensmål og udspil til læringsmål til klasse. De skal selvfølgelig justeres, så de passer til de konkrete elever og det forløb, der arbejdes med. Kompetenceområder og -mål Færdigheds- og vidensmål Til inspiration: Færdighedsmål omsat til læringsmål Kronologi og sammenhæng Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Kildearbejde Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer Eleven har viden om kildekritiske begreber Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie Eleven har viden om særtræk Eleven kan diskutere om Det Stockholmske Blodbad kan karakteriseres som et brud Eleven kan fortælle om konflikter mellem magten i Danmark og Sverige i begyndelsen af 1500-tallet Eleven kan gøre rede for årsager og konsekvenser af magtspillet mellem kongemagt og rigsråd i Sverige og Danmark i begyndelsen af middelalderen Eleven kan formulere relevante spørgsmål rettet mod forudsætninger, forløb og følger af Det Stockholmske Blodbad Eleven kan demonstrere færdigheder i at anvende kilder til at få viden om Christian 2. og Det Stockholmske Blodbad Eleven kan bruge de tilgængelige kilder til at belyse problemstillinger Eleven kan gøre rede for ophavssituationens og mandens betydning for 4
5 og rum ved fortalt historie udarbejdelse af historie Eleven kan give forklare, hvilken betydning fortællinger om Det Stockholmske Blodbad har i dansk og svensk historie Opgave Stikket af Det Stockholmske Blodbad Læreren kopierer arket med de 8 billeder og 8 tilhørende tekster, som klippes fra hinanden. I grupper sætter eleverne billederne sammen med de rigtige tekster. udarbejder eleverne tekster til billederne, som Christian 2. måske ville have formuleret dem. Evaluering Klassedrøftelse en anden løsning Hvad kunne der være sket på kort og på langt sigt, hvis Christian 2. ikke havde gennemtrumfet, at han blev arvekonge i Sverige og ikke havde gennemført Det Stockholmske Blodbad? Overvej f.eks.: Ville Christian 2. ikke være blevet afsat som konge? Ville unionen gå i opløsning alligevel? Ville Danmark, Norge og Sverige være én stat i dag? 5
6 [3. Stockholmske Blodbad og Christian 2 - spørgsmål til kilder] Flere forsøg på at genoprette unionen Hvilke våben har landsknægtene? Hvordan kæmper soldaterne? Vurder kildens brugbarhed, hvis man vil vide, hvordan krige blev udkæmpet omkring Begrund. [Blodbadet i Stockholm] Kilden er en gengivelse af det oprindelige billede, der blev fremstillet kort tid efter begivenheden. Hvis man vil vide, hvad der skete under Det Stockholmske Blodbad, hvor god er kilden så? Begrund din vurdering. Nævn eksempler på troværdige oplysninger, der kan udledes af kilden. Nævn eksempler på oplysninger fra kilden, som er tvivlsomme, mindre troværdige eller endda utroværdige. En beskrivelse af blodbadet Hvem er ifølge kilden ansvarlig for blodbadet? Hvad var ifølge kilden motivet til blodbadet? Hvilket forhold har ophavsmanden (Olaus Petri) til personer, der var bødler eller ofre i blodbadet? Hvilken betydning kan det have for kildens troværdighed? [Christian 2. forklarer blodbadet] Hvad anklager kilden Sten Sture og hans tilhængere for? Hvorfor er forbrydelsen så alvorlig? Hvem har ifølge kilden taget initiativet til at retssagen og dommen? Hvilken rolle spiller Christian 2. selv ifølge kilden? Hvad ville ophavsmanden (Christian 2.) mon opnå med teksten? Fyringen af Christian 2. Hvilke begrundelser bruger rigsrådet for at afsætte Christian 2. Hvad fortæller det om tiden, at Gud indgår i argumentationen? [Billeder af to konger] Hvilke befolkningsgrupper er repræsenteret på maleriet af Gustav Vasa? Hvordan kan man se, folk er glade for Gustav Vasa? Det svenske flag kendes tilbage fra 1500-tallet. Men det blev først landets officielle flag i Hvorfor har ophavsmanden (kunstneren) mon placeret det svenske flag over Gustav Vasa? Billedet er malet i første halvdel af 1800-tallet. Er det en gengivelse af hvad der faktisk skete? Begrund. Hvilken holdning har ophavsmanden (kunstneren) til situationen og Gustav Vasa? Hvordan kan I se det? Se billedet af Christian 2., der sammen med dronning Elisabeth og deres børn forlader landet. Til venstre på kajen står adelsmændene. De ser tilfredse ud. Hvorfor? Til højre på kajen står borgerne. En del ser ud til at være kede af det. Hvorfor? Billedet er malet i Er det en gengivelse af, hvad der faktisk skete? Begrund. Hvad på billedet mener I kan være mest realistisk? Hvorfor? 6
7 Hvilken holdning har ophavsmanden (kunstneren) til situationen? Hvordan kan I se det? Sammenlign måden som Gustav Vasa og Christian 2. er fremstillet på. Hvordan ser man, at den ene er vinder, og den anden er taber? [Var blodbadet ærkebiskoppens skyld?] Hvad er kildens begrundelse for, at man intet godt kunne forvente af Gustav Trolle? Kan kilden bruges som et bevis for, at det faktisk var Gustav Trolle, der var ansvarlig for Det Stockholmske Blodbad? Begrund. [Christian 2. i fængsel] Hvem har kilden mest sympati med, Christian 2. eller Frederik 1.? Begrund. Hvilket indtryk giver kilden af, hvordan Christian 2. var fængslet på Sønderborg Slot? En myte fortæller, at Christian 2. var fængslet i et usselt tårnrum på Sønderborg Slot. Her gik han hvileløst rundt om et bord. Hvordan kan man se, at kunstneren i sit maleri er inspireret af denne myte? Hvordan kan finde ud af, om historien om Christian 2. og bordet er en myte eller faktisk var noget, der skete? Dansk historiebog fortæller om Christian 2. Hvem var ifølge kilden ansvarlig for Det Stockholmske Blodbad? Hvad var ifølge kilden motivet til blodbadet? Hvilket indtryk giver kilden af Christian 2.? [Svensk historiebog fortæller om Christian 2. Hvilket indtryk giver kilden af Christian 2.? Giv eksempler. En kildes tendens er dens sympati eller antipati mod personer og deres handlinger. Karakteriser kildens tendens med brug af eksempler. Hvad betyder kildens tendens for dens brugbarhed til oplysninger om Det Stockholmske Blodbad? Hvad er ifølge kilden grunden til, at Kalmarunionen gik i opløsning efter Margrete 1. s død? Hvad var ifølge kilden Christian 2. s motiv til Det Stockholmske Blodbad? 7
Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereFaglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge
Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Faglige kommentarer Et nyt angreb planlægges I løbet af 1700-tallet mistede Sverige sine besiddelser i Centraleuropa og Rusland. I løbet af århundredet
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereKarl Gustav-krigene. [lærervejledning Karl Gustav-krigene]
[lærervejledning Karl Gustav-krigene] Karl Gustav-krigene Mod et nyt opgør I 1648 blev Den Westfalske Fred indgået som et endeligt punktum på 30-årskrigen, og Sveriges position som Nordens dominerende
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereLærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereFaglige kommentarer. Den store nordiske krig
Den store nordiske krig Faglige kommentarer En kort optakt I dag lever Danmark langt fra op til løftet om at bruge 2 % af BNP på militæret. Det forholdt sig ganske anderledes i begyndelsen af 1700-tallet.
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereUndervisningsforløb MIDDELALDEREN
Undervisningsforløb MIDDELALDEREN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Middelalderen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereUndervisningsforløb KRIGEN 1864
Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereUndervisningsforløb REFORMATIONEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereLæremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard
Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereUndervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA
Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereHistorie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Læs mereKorte opgaver til afsnittet Fra kongemord til kongeflugt
Korte opgaver til afsnittet Fra kongemord til kongeflugt Hvorfor foretrak både købmænd og andre rejsende at rejse med skib frem for at rejse over land? I begyndelsen af middelalderen var Danmark fortsat
Læs mereUDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN
UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereHistorie 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Nordisk 33 samarbejde i middelalderen 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 12 Kronologi og sammenhæng globale (fase 2) Læringsmål
Læs mereÅrsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereUndervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN
Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereUndervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden)
Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at
Læs mereHistorie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Læs mereDu kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Du kan forklare, hvorfor de historiske perioder skifter.
Årsplan for historie 6. kl. 2015-16 Fællesmål Læringsmål Tegn på læring Kronologi og sammenhæng Du kan sammenligne væsentlige træk ved perioder Fra middelaldertænkning til renæssancetænkning Principper
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereLæringsforløb REFORMATIONEN
Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs mereMyte: Vi reddede jøderne
Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk
Læs mere