Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
|
|
- Aage Skaarup
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning KKR Hovedstaden Maj 2019 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
2 INDHOLD Resumé... 3 Indledning... 5 Udvikling i udgifter per plads per dag og overheadprocent Udvikling i udgifter per plads per dag og Overheadprocent Forhold som påvirker muligheden for at opgøre prisudviklingen Bilag Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
3 RESUMÉ I Styringsaftalen i Rammeaftale 2019 og i tidligere års rammeaftaler har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden indgået en flerårig strategi for prisudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Ifølge aftalen må udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2020 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en seksårig periode i forhold til pris- og lønniveauet i Med taksterne for 2019 kan det nu vurderes, hvor driftsherrerne er ift. den indgåede takstaftale. I nærværende analyse fremgår det, at driftsherrerne indtil nu samlet set har overholdt aftalen om at reducere udgifterne per plads. 1 Betragtes resultaterne af Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde fra februar 2019 fremgår det imidlertid, at de kommunale udgifter til det specialiserede socialområde er stigende i hovedstadsregionen, også når man korrigerer for den stigende befolkning. Analyser 2 viser umiddelbart, at årsagen til stigningen i de samlede kommunale udgifter per indbygger på det specialiserede voksenområde i en længere årrække ikke skal findes i prisudviklingen på det takstbelagte område. Muligheden for en dækkende opgørelse af prisudviklingen på det takstbelagte område svækkes af løbende ændringer i tilbud og takstopgørelsesmetoder, der skyldes, at området er under løbende udvikling. I praksis kan takstaftalen derfor kun bringes i spil for den del af det takstbelagte område, hvor der ikke er sket så store ændringer, at det er umuligt at lave sammenligning fra startår til slutår og en hel del tilbud må undtages analysen. Årsagerne til de stigende udgifter kan også findes andre steder end i prisudviklingen på det takstbelagte område, for eksempel i kommunernes serviceniveauer og visitationspraksis. Eksempelvis vil flere borgere med støttebehov eller tildeling af yderligere støtte eller flytning til et bedre egnet (og dyrere) tilbud øge udgifterne, uden at dette er udtryk for stigende priser. Årsagerne kan også findes på områder, som ikke er omfattet af aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud. Det gælder primært anvendelsen af tillægstakster på det takstbelagte område, kommunernes egne tilbud, hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner og private tilbud (se afdækning af tillægsydelser). En ny vejledning om serviceloven fra foråret 2017 præciserer, at selvejende institutioner heller ikke kan være omfattet af rammeaftalerne. I notat om prisudviklingen for blev det desuden påvist, at udgifterne til de private tilbud er steget med 24 pct. fra 2013 til Endelig kan årsagerne også findes i udviklingen inden for de øvrige paragrafområder i Serviceloven, herunder BPA, hjælpemidler og kontaktperson- og ledsagerordninger. Takstanalysegruppen vurderer, at af de grunde, som er nævnt ovenfor, udgør udgifterne til de tilbud, som indgår i opgørelsen af prisudviklingen på det takstbelagte område, kun ca. 50 procent af de samlede udgifter til det specialiserede socialområde. 3 Værdien af takstaftaler som styringsredskab skal ses i lyset af dette. 1 Analysen er eksklusiv Københavns Kommune. 2 socialområde og specialundervisning og socialområde og specialundervisning socialområde og specialundervisning Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 3
4 I nærværende notat opsummeres hovedpointer og konklusioner af en analyse af udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden samt en opgørelse af den anvendte overheadprocent i takstberegningen for På baggrund af analysen kan det konkluderes, at kommunerne og Region Hovedstaden samlet set har reduceret udgifter per plads per dag med 0,6 procent i perioden 2018 til kommuner og Region Hovedstaden har reduceret udgifter per plads per dag i deres takstbelagte tilbud med 0,5 procent eller mere fra 2018 til To kommuner har reduceret udgifter per plads per dag med mindre end 0,5 procent, mens syv kommuner har hævet udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med mellem 0,4 og 2,2 procent. 4 Dette skal ses i lyset af, at flere kommuner har mere end levet op til takstaftalen på baggrund af den samlede reduktion fra 2014 til 2018 og at takstaftalen går frem til På tværs af regionen kan der udledes en række generelle udviklingstendenser, der driver udgifterne i de takstbelagte tilbud og som bidrager til forklaringer på, hvorfor nogle driftsherrer ikke endnu er kommet i mål med reduktionen. Tendenserne er følgende: Stigende kompleksitet i målgrupperne og længere levetid i målgrupperne i de tværkommunale tilbud som følge af hjemtagning og inklusion af borgere med lettere problemstillinger. Dette medfører, at borgerne i de tværkommunale tilbud i dag generelt har et stort støttebehov og behov for høj personalenormering med deraf følgende prisstigninger. Mennesker med udviklingshæmning lever, som resten af befolkningen længere, hvilket stiller nye krav til sundhedsfaglige indsatser samt ændring af de fysiske rammer i tilbuddene som imødekommer aldringsprocessen og aldersrelaterede sygdomme. Det kan desuden give behov for ny personalesammensætning og ombygning af tilbud. Behov for omlægninger og moderniseringer af tilbud for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud med tidssvarende og målrettede fysiske rammer, som er tilpasset den seneste udvikling i behov og efterspørgsel. Dette medfører typisk reduktion i antal pladser, samtidig med at det kan være vanskeligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger i tilbuddene. Nogle driftsherrer på voksenområdet vurderer, at taksterne skal tilpasses for at leve op til krav fra Socialtilsynet. Der er udarbejdet en minisurvey af driftherrernes oplevelse af driftstilsyn i Analysen af data fra spørgeskemaet viser, at nogle driftsherrer på voksenområdet oplever, at Socialtilsynet stiller krav til en højere normering i botilbuddene, hvilket medfører takststigninger. Driftsherrerne vurderer, at udgifterne til tillægstakster stiger. Der bliver derfor udarbejdet en afdækning af tillægstakster på både børne/ungeområdet og voksenområdet i foråret Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. Ved udgangen af 2018 betyder det, at resultatet skal opgøres på grundlag af taksterne for 2019 og dermed opgøres i nærværende notat. Opgørelsen af kommunernes anvendte overheadprocenter viser, at kommunerne i gennemsnit har anvendt en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen for 2019 og samlet set er målet dermed nået kommuner har anvendt en overheadprocent på 6 eller lavere, mens syv kommuner har anvendt en overheadprocent på over 6. Overheadprocenten beregnes som vægtet gennemsnit. Region 4 Dragør og Tårnby Kommuner samt Ishøj og Vallensbæk Kommuner har afleveret fælles indberetning. De fælles indberetninger er talt som hver én kommune. Summen af kommuner er derfor kun Analysen er eksklusiv Københavns Kommune. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 4
5 Hovedstaden beregner overhead konkret og indgår derfor ikke i aftalen om at reducere overheadprocenten. Kommunerne i hovedstadsregionen har indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning siden Region Hovedstaden har først deltaget i aftalerne fra En gennemgang af analyserne af udviklingen i denne periode viser, at kommunerne samlet set har overholdt aftalerne og har formået at reducere priserne i de takstbelagte tilbud siden INDLEDNING Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. I Styringsaftalen i Rammeaftale indgik kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden følgende flerårige aftale for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i Ifølge Styringsaftalen skal der foretages årlige analyser af takstudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. Takstanalysegruppen anbefaler, at KKR Hovedstaden udvikler en ny model for at følge med i udgiftsudviklingen. Analysen omfatter tilbud til både børn/unge og voksne inden for nedenstående områder, hvor der er salg af pladser eller ydelser til andre kommuner: Det specialiserede socialområde Specialundervisningsområdet Specialtandpleje Misbrugsbehandling efter Sundhedsloven Tilbud, som alene benyttes til kommunens egne borgere, indgår ikke i analysen. På specialundervisningsområdet er der ofte tilbud under folkeskoleloven, som i langt overvejende grad bruges af egne borgere. Der kan være forskel på, i hvilken grad kommunerne har valgt at medtage disse tilbud i indberetningen. Udviklingen i priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning måles som udviklingen i de budgetterede udgifter pr. plads og pr. dag for hvert tilbud. I målingen af udgifter pr. plads og pr. dag medtages alene de dele af takstberegningen, som driftsherre har mulighed for at påvirke, det vil sige de direkte og indirekte udgifter og indtægter i tilbuddene samt den anvendte belægningsforudsætning i takstberegningen. På denne måde påvirkes udviklingen ikke af eksempelvis konjunktursvingninger eller efterreguleringer af tidligere års over- og underskud. Driftsherrernes overholdelse af aftalen måles således ikke på udviklingen i selve taksterne og der kan dermed være forskel på udviklingen i de takster, som afregnes og udviklingen i udgifter per plads per dag. 6 I Styringsaftale indgik kommunerne i hovedstadsregionen, som i Styringsaftale 2017, desuden en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale 6 For en mere detaljeret beskrivelse af metoden til beregning af udgifter per plads per dag og takster henvises til bilag 1 om metode. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 5
6 tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. Ved udgangen af 2018 betyder det, at resultatet skal opgøres på grundlag af taksterne for Nærværende notat opsummerer hovedpointer og konklusioner af en analyse af udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden samt en opgørelse af den anvendte overheadprocent i takstberegningen for Analysen er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning på baggrund af takstoplysninger indberettet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden for 2018 og Notatets bilag indeholder de anvendte metoder i indhentningen af data og de enkelte analysedele samt en tabel over udviklingen i de enkelte takstberegningselementer. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 6
7 UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG OVERHEADPROCENT I følgende afsnit præsenteres henholdsvis resultaterne af analysen i udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden og samt opgørelsen af den anvendte overheadprocent i 2018 og 2019 inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning. 1.1 UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG Udviklingen i perioden er målt som driftsherres realiserede udvikling i perioden lagt sammen med den realiserede udvikling i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018 som vist i tabel 1. Kommunerne og Region Hovedstaden har samlet set reduceret udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med 0,6 procent i perioden Tabel 1: Gennemsnitlig procentvis udvikling i udgifter per plads per dag Driftsherre Udvikling Udvikling Vægtet gennemsnit alle driftsherrer -4,4% -0,6% Albertslund Kommune -2,7% -0,7% Allerød Kommune -4,1% -0,9% Ballerup Kommune -2,0% 0,4% Bornholms Regionskommune -2,2% -1,8% Brøndby Kommune -3,0% -0,8% Egedal Kommune -11,2% -5,4% Fredensborg Kommune -7,9% 0,6% Frederiksberg Kommune -11,3% -3,7% Frederikssund Kommune -5,1% -0,1% Furesø Kommune -0,5% 0,4% Gentofte Kommune -2,4% 0,0% Gladsaxe Kommune -1,4% -0,9% Glostrup Kommune -5,0% 0,3% Gribskov Kommune -5,9% 2,2% Halsnæs Kommune 0,4% -2,3% Helsingør Kommune -3,3% -0,5% Herlev Kommune -7,9% 0,5% Hillerød Kommune -5,5% -1,2% Hvidovre Kommune -3,4% -0,5% Høje-Taastrup kommune 1,3% -3,8% Hørsholm Kommune -4,4% -2,4% Ishøj og Vallensbæk kommuner -3,2% -2,2% Københavns Kommune -5,7% Lyngby-Taarbæk Kommune -2,0% -2,1% Rudersdal Kommune -0,5% -0,6% Rødovre Kommune -0,3% -0,6% Tårnby og Dragør kommuner -0,5% 1,6% Region Hovedstaden -3,7% 0,2% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2018 og 2019 samt Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Note: Udvikling i udgifter per plads per dag er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. På baggrund af analysen kan det konkluderes, at 18 kommuner har reduceret udgifter per plads per dag i deres takstbelagte tilbud med 0,5 procent eller mere fra 2018 til En kommune har reduceret udgifter per plads per dag med mindre end 0,5 procent, mens otte kommuner og Region Hovedstaden har hævet udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med mellem 0 og 2,2 procent. Dette skal ses i lyset af, at flere kommuner har mere end levet op til takstaftalen på baggrund af reduktioner frem mod 2018 og at takstaftalen går frem til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 7
8 I Diagram 1 er den gennemsnitlige udvikling i udgifter per plads per dag fordelt på henholdsvis det specialiserede voksenområde, det specialiserede børne- og unge område samt specialundervisningsområdet. På specialundervisningsområdet er der ofte tilbud under folkeskoleloven, som i langt overvejende grad bruges af egne borgere. Der kan være forskel på, i hvilken grad kommunerne har valgt at medtage disse tilbud i indberetningen. Det kan overordnet konkluderes, at udgifter per plads per dag er reduceret med 0,5 på voksenområdet, 0,2 procent på børne- og ungeområdet og 1,0 procent på specialundervisningsområdet. Udviklingen i udgifter per plads per dag drives primært af voksenområdet. Diagram 1: Udvikling i udgifter per plads per dag fordelt på områder. 0,0% -0,2% -0,2% -0,4% -0,6% -0,8% -0,6% -0,5% -1,0% -1,2% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2018 og 2019 Kommunerne i hovedstadsregionen har i regi af Styringsaftalen indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud siden På baggrund af de tidligere års analyser af prisudviklingen kan det konkluderes, at kommunerne på nær i 2012, hvor der er en mindre afvigelse, samlet set har overholdt de indgåede aftaler 7. Således har kommunerne samlet set formået at nedbringe priserne i de takstbelagte tilbud siden Tabel 2 opsamler resultaterne af analyserne fra de foregående år. Tabel 2: Realisering af aftaler om takstudvikling Periode Aftale om udvikling i de takstbelagte tilbud Realiseret udvikling i takst/udgifter per dag (Gennemsnit for alle driftsherrer) -1,0% Hovedtotal Børn og unge Total Specialundervisning Total Voksen Total pct. efter p/l (takst pr. dag) -2,4 pct Maksimalt stige med p/l (takst pr. dag) 0,3 pct Maksimalt stige med p/l (takst pr. dag) -0,4 pct pct. efter p/l (takst pr. dag) -1,1 pct pct. efter p/l (udgifter pr. dag) -1,6 pct pct. efter p/l (udgifter pr. dag) -2,8 pct ,5 pct. efter p/l (udgifter pr. dag) -0,6 pct. Kilde: Analyser af takstudvikling , og , KKR Hovedstaden. Note: Den realiserede udvikling er opgjort på baggrund af de anvendte metoder de pågældende år. 8 TENDENSER DER PÅVIRKER UDVIKLINGEN I UDGIFTER PER PLADS PER DAG 7 Region Hovedstaden deltager først i aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud fra For en mere detaljeret beskrivelse af forskellene i metoden til beregning af prisudviklingen henvises til bilag 1 om metode. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 8
9 På baggrund af samtlige driftsherrers bemærkninger til de indberettede takstoplysninger kan der i år som i de forrige år identificeres en række generelle tendenser på tværs af kommunerne og regionen, som presser driftsherrernes muligheder for at leve op til aftalen om udvikling i udgifter per plads per dag. Stigende kompleksitet i målgrupperne i de tværkommunale tilbud Flere driftsherrer oplever, at det i højere grad end tidligere er borgere med mere komplekse problemstillinger, der visiteres til de tværkommunale tilbud på både voksenområdet og børne- og ungeområdet. Den stigende kompleksitet skyldes blandt andet kommunernes hjemtagnings- og inklusionsstrategier, som betyder, at kommunerne i højere grad visiterer borgere med lettere problemstillinger til egne, lokale tilbud. Borgerne i de tværkommunale tilbud bliver dermed mere komplekse og med et større støttebehov, hvilket medfører udgiftsstigninger som følge af behov for øget personalenormering m.v. Længere levetid for mennesker med handicap Kommunerne i hovedstadsregionen oplever, at mennesker med handicap ligesom resten af befolkningen lever længere end tidligere. Dette stiller blandt andet nye sundhedsfaglige krav samt behov for indretning af de fysiske rammer, som kan imødekomme aldringsprocessen og aldersrelaterede sygdomme. Behov for omlægning og modernisering af de tværkommunale tilbud Blandt andet som følge af den øgede kompleksitet og den længere levetid hos borgerne på de tværkommunale tilbud, har flere driftsherrer i hovedstadsregionen igangsat omlægninger og modernisering af tværkommunale tilbud på det specialiserede socialområde. Dette vurderes nødvendigt for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud med tidssvarende og målrettede fysiske rammer, som er tilpassede den seneste udvikling i behov og efterspørgsel. Omlægning og modernisering af tilbud medfører i flere tilfælde stigning i udgifter per plads per dag på grund af midlertidig reduktion i antal pladser. Samtidig kan det i forbindelse med modernisering og nednormering være vanskeligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger i tilbuddene. Socialtilsynets krav til de tværkommunale tilbud Endelig opleves det, at Socialtilsyn Hovedstaden stiller krav til tilbuddene i forhold til normering og takststruktur, hvilket kan have indflydelse på prisudviklingen i tilbuddene. Der er i sommeren 2017 udsendt et spørgeskema til kommunale og regionale driftsherrer i hovedstadsregionen på børne-, unge- og voksenområdet. Analysen af data fra spørgeskemaet viser, at nogle driftsherrer på voksenområdet oplever, at Socialtilsynet stiller krav til en højere normering i botilbuddene, ligesom det også erfares, at Socialtilsynet stiller krav til, at tillægs- og særtakster indarbejdes i budgettaksterne. Efterlevelse af disse krav vil ofte medføre takststigninger. Samtidig oplever størstedelen af driftsherrerne dog, at driftstilsynene bidrager til øget faglig kvalitet i tilbuddene. 1.2 OVERHEADPROCENT 2019 I Styringsaftale 2019 til 2020 har kommunerne i hovedstadsregionen, som i Styringsaftale 2017, indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. Ved udgangen af 2018 betyder det, at resultatet skal vurderes på grundlag af taksterne for Overheadprocenten beregnes som vægtet gennemsnit. Analysen viser, at kommunerne anvender en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen for Tabel 3 viser en opgørelse af den gennemsnitlige overheadprocent, der er anvendt i kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i takstberegningen for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 9
10 Tabel 3: Gennemsnitlig overheadprocent 2018 og 2019 (vægtet gennemsnit) Driftsherre Gennemsnitlig overheadprocent 2018 Gennemsnitlig overhedprocent 2019 Gennemsnit alle kommuner 6,2% 6,2% Albertslund Kommune 6,0% 6,0% Allerød Kommune 6,1% 6,1% Ballerup Kommune 7,0% 6,9% Bornholms Regionskommune 6,0% 6,0% Brøndby Kommune 6,0% 6,0% Egedal Kommune 6,0% 6,0% Fredensborg Kommune 6,0% 6,0% Frederiksberg Kommune 6,0% 6,0% Frederikssund Kommune 6,0% 6,0% Furesø Kommune 8,7% 6,0% Gentofte Kommune 7,0% 7,0% Gladsaxe Kommune 6,2% 6,2% Glostrup Kommune 6,1% 6,0% Gribskov Kommune 6,0% 6,1% Halsnæs Kommune 6,5% 6,0% Helsingør Kommune 7,1% 6,0% Herlev Kommune 5,5% 6,0% Hillerød Kommune 6,0% 5,8% Hvidovre Kommune 6,0% 6,0% Høje-Taastrup kommune 5,5% 5,8% Hørsholm Kommune 7,0% 7,0% Ishøj og Vallensbæk kommuner 6,0% 6,0% Københavns Kommune 6,0% Lyngby-Taarbæk Kommune 7,1% 6,0% Rudersdal Kommune 6,0% 6,0% Rødovre Kommune 6,0% 6,0% Tårnby og Dragør kommuner 4,2% 4,3% Region Hovedstaden 4,3% 4,4% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2018 og Note: Den samlede gennemsnitlige overheadprocent er beregnet eksklusiv Region Hovedstaden, da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret. Metode for beregning af overheadprocent er beskrevet i bilag FORHOLD SOM PÅVIRKER MULIGHEDEN FOR AT OPGØRE PRISUDVIKLINGEN Driftsherrernes måde at tilrettelægge opgaverne på er under konstant udvikling. Det gælder både indretningen af tilbud og opgørelsen af takster. Disse ændringer giver anledning til udfordringer i forhold til at foretage en dækkende opgørelse af udviklingen i udgifter per plads per dag (prisudviklingen), som man skal være opmærksom på ved tolkningen af resultatet. Lukning af tilbud, nye tilbud og ændring af tilbud Med henblik på at tilpasse tilbuddene til behovet i målgruppen sker der en løbende ændring af tilbudsviften, herunder lukninger af tilbud, åbning af nye tilbud, og omlægninger af tilbud. Det er i sagens natur ikke muligt at sammenligne tilbud, som ikke eksisterede i hele sammenligningsperioden. 7 procent af udgiftsgrundlaget i 2019 vedrører nye tilbud, som ikke fandtes i Samtidig er tilbud svarende til 11 procent af udgiftsgrundlaget for 2018 udgået i Det betyder, at analysen af prisudviklingen kun omfatter en delmængde af de tilbud, som har været anvendt i perioden. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 10
11 I tilfælde af omlægninger af tilbud er der tilstræbt størst mulig sammenlignelighed. I tilfælde af opsplitning eller sammenlægning at tilbud er der foretaget omfordeling af 2018-udgifterne, sådan at der opnås sammenlignelighed fra 2018 til I tilfælde af ændringer af tilbud, er der ud fra en konkret vurdering anvendt det princip, at hvis der er tale om omlægning, kan taksten ikke friholdes fra analysen. I stedet kan driftsherren forklare årsagen til en takstændring. 9 Kun hvor det er vurderet, at der er tale om så store ændringer, at tilbuddet er usammenligneligt, er tilbud udeladt af sammenligningen. Denne vurdering er foretaget af driftsherren ved indberetningen af taksterne. KKR Hovedstadens permante takstanalysegruppe og Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserde socialområde og specialundervisning har gennemgået indberetningerne og har i en række tilfælde været i dialog med driftsherren herom med udgangspunkt i retningslinjerne i vejldningen for indberetning af takster. Takstdifferentiering Den stigende kompleksitet hos målgrupperne på de tværkommunale botilbud på voksenområdet medfører behov for at indføre flere takstniveauer for på denne måde at imødekomme en større spredning i borgernes støttebehov inden for de samme tilbud. Indførsel af flere takstniveauer i samme tilbud (takstdifferentiering) vil medføre udgiftsstigninger for de borgere, som flyttes til takstniveauer med et højere støtteniveau end i den oprindelige gennemsnitstakst. For de berørte kommuner kan disse udgiftsstigninger opleves betydelige på kort sigt. Omvendt vil der ske udgiftsfald for de borgere, som flyttes til takstniveauer med lavere støttebehov end i den oprindelige gennemsnitstakst. En gevinst ved at anvende flere takstniveauer er, at der opnås en større gennemsigtighed og sammenhæng mellem støtteniveau og pris, samtidig med at anvendelsen af tillægstakster minimeres. Samtidig kan anvendelse af takstniveauer også understøtte fokus på progression for borgeren. I forhold til analysen af udgifter per plads per dag skal det imidlertid bemærkes, at anvendelse af flere takstniveauer typisk betyder, at udgiftsstigninger relateret til et ændret støttebehov, som medfører flytning til et højere takstniveau, ikke længere vil blive synliggjort i opgørelsen af udviklingen i udgifter per plads per dag. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke sker en prisstigning i de enkelte takstniveauer, men blot en ændret placering på et højere takstniveau. Tillægstakster Analysen af prisudviklingen omfatter ikke tillægstakster, men i nogle tilfælde vælger driftsherren at ændre sine takster, så tillægstakster indbygges i den ny takst. Dette kan bl.a. ske efter påbud fra Socialtilsynet, eller det kan ske i forbindelse med takstdifferentiering. I disse tilfælde kan analysen af prisudviklingen komme til at vise prisstigninger, som ikke vil give sig udslag i stigende udgifter for køberkommunerne. Der kan være tilfælde, hvor der pga. tillægstakster ikke er fuld sammenlignelighed mellem årene. Der foretages en afdækning af brug af tillægstakster på både børneområdet og voksenområdet i foråret I tabel 4 opgøres på baggrund af de tidligere års analyser af prisudviklingen på det takstbelagte område den gennemsnitlige prisudvikling i botilbud og botilbudslignende tilbud ( 85, 107 og 108) på det specialiserede voksenområde. Heraf fremgår det, at kommunerne i hovedstadsregionen, på nær i 2012, samlet set har reduceret priserne i de takstbelagte botilbud på det specialiserede voksenområde. 9 Den forklarende årsag vil indgå i socialområde og specialundervisning Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 11
12 Tabel 4: Realisering af aftaler om takstudvikling i botilbud på det specialiseret voksenområde Periode Opgørelsesmetode Realiseret udvikling Takst per dag -4,3% Takst per dag 0,9% Takst per dag -0,4% Takst per dag -2,3% Udgifter per dag -1,9% Udgifter per dag -3,2% Udgifter per dag -0,6% Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling , KKR Hovedstaden. Note: Botilbud omfatter takster efter Servicelovens 85, 107 og 108. Den realiserede udvikling er opgjort på baggrund af de anvendte metoder de pågældende år. 10 BILAG Bilag 1 gennemgår metoden for indhentning af takstoplysninger, beregning af udgifter per plads per dag og overheadprocent samt metoderne anvendt i analyserne af den kommunale udgiftsudviklingen. 10 For en mere detaljeret beskrivelse af forskellene i metoden til beregning af prisudviklingen henvises til bilag 1 om metode. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 12
13 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG 1: METODE I dette bilag gennemgås metoden for indhentning af takstoplysninger, beregning af udgifter per plads per dag og overheadprocent samt metoderne anvendt i analyserne af den kommunale udgiftsudvikling. INDHENTNING AF TAKSTOPLYSNINGER Analysen af udviklingen på de taksbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Analysen er udarbejdet på baggrund af takstoplysninger indberettet af kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden for 2014 til Driftsherrerne har indberettet takstoplysninger for det specialiserede socialområde og specialundervisningen for egne tilbud. Da formålet med analysen er at vurdere udviklingen på området i forhold til det mellemkommunale køb og salg, har de kommunale driftsherrer ikke skulle indberette takstoplysninger for tilbud, som er interne tilbud og hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner. Der kan dog være forskel på, i hvilken grad kommunerne har indberettet oplysninger vedrørende tilbud, som enten helt eller i overvejende grad benyttes internt i kommunen. I alt omfatter analysen 827 takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor sammenligning mellem 2018 og 2019 er mulig. BEREGNING AF UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG UDVIKLING HERI Udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden måles som driftsherres realiserede udvikling i perioden. Ifølge Styringsaftale 2019 til 2020 skal udviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning måles eksklusiv beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter per plads per dag. Formålet hermed er at isolere målingen af takstudviklingen på omkostningselementer, som driftsherrer og tilbud har bedst mulighed for at påvirke, nemlig de direkte og indirekte omkostninger. Samtidig betyder friholdelsen af forrentninger og afskrivninger samt efterreguleringer, at konjunktursvingninger, eventuelle nødvendige investeringer i ombygninger og lignende samt efterreguleringer af tidligere års over- og underskud ikke får indflydelse på udviklingen. Driftsherrernes overholdelse af aftalen måles således kun på en andel af de omkostningselementer, der indgår i taksterne, som afregnes over for kommunerne. Således kan der godt være forskel på udviklingen i de takster som afregnes og udviklingen i udgifter per plads per dag. Nedenstående figur viser, hvilke elementer af takstberegningen der indgår i henholdsvis beregningen af udgifter per plads per dag og beregningen af takst per dag. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 13
14 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Udgifter per plads per dag beregnes på følgende måde: Direkte + indirekte omkostninger - indtægter fra beboerbetaling mv. Antal pladser x belægningsprocent / antal dage i året Udgifter per plads per dag Beregningen af omkostningselementerne er baseret på budgettet for det år, taksten gælder. Det vil sige at målingen af udviklingen i udgifter per plads per dag er baseret på tilbuddenes budgetter og ikke på regnskaberne. Udviklingen i udgifter per plads per dag per driftsherre beregnes som et gennemsnit af alle driftsherrens takster vægtet med udgiftsgrundlaget for det seneste sammenligningsår. Udgiftsgrundlaget beregnes som takstgrundlaget eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer. Ovenstående forhold betyder, at man som brugerkommune godt kan opleve forskelle mellem en driftsherres efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per plads per dag og udviklingen i en specifik takst. Selvom driftsherre samlet set har reduceret udgifter per plads per dag, kan taksten per dag for et konkret tilbud eksempelvis godt være steget. Udgifter per plads per dag for 2018 er fremskrevet til 2019-priser før beregning af udviklingen mellem årene. Som fremskrivningsfaktor er anvendt de pris- og lønskøn som er anvendt i Økonomiaftalerne for 2018 for henholdsvis kommuner og regioner. De anvendte skøn fremgår i tabellen nedenfor: Kommuner 3,84% 1,02% Region Hovedstaden 3,34% 1,01% Note: P/L for Region Hovedstaden er oplyst af Region Hovedstaden HÅNDTERING AF SKUDÅR I BEREGNING AF UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG 2016 var skudår, hvilket betyder, at flere kommuner beregnede taksten per dag med udgangspunkt i 366 takstdage i året mod normalt 365 takstdage. For at sikre sammenlignelighed mellem 2014 og 2016 samt 2016 og 2018 har takstanalysegruppen besluttet, at der i beregningen af udgifter per plads per dag i 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 14
15 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning anvendes 365 takstdage for alle tilbud. Denne regnemetode blev udmeldt til kommunerne og Region Hovedstaden den 13. november 2015 i forbindelse med udsendelse af indberetningsskemaer. Nogle driftsherrer havde på dette tidspunkt allerede beregnet og vedtaget takster for 2016 med udgangspunkt i 366 takstdage på baggrund af et tidligere udsendt indberetningsskema. For at sikre sammenlignelighed mellem driftsherrerne er udgifter per plads per dag for 2016 for disse driftsherrer blevet omregnet fra 366 til 365 takstdage. Ved omregningen stiger de berørte driftsherrers vægtede gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. plads pr. dag med ca. 0,27 procentpoint i Derved reduceres den opgjorte udvikling for tilsvarende, mens den opgjorte udvikling for omvendt forøges tilsvarende, sådan at den samlede virkning på opgørelsen for er nul. I beregningen af takst per dag er anvendt det antal takstdage, som den enkelte driftsherre har indberettet. FEJL I HÅNDTERINGEN AF SKUDÅR I INDBERETNINGSSKEMAET FOR 2018 I forbindelse med opgørelsen af kommunernes samlede prisudvikling for blev det konstateret, at der var en fejl i takstindberetningsskemaet for Fejlen bestod i, at der for alle kommuner blev fratrukket en takstdag i beregningen af udgifter per plads per dag i 2016, dvs. også for kommuner som kun havde anvendt 365 takstdage i Derved hæves disse kommuners udgifter per plads per dag fejlagtigt i 2016, hvorved reduktionen for overvurderes kunstigt med 0,27 procentpoint i takstindberetningsskemaet. SAMMENLIGNING AF UDVIKLING I TAKSTBELAGTE TILBUD I PERIODEN I perioden 2010 til 2019 er der ikke anvendt samme metode til måling af prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det er derfor ikke muligt at foretage en samlet måling af udviklingen i denne periode. Tabel 2 og 4 i notatet viser således alene udviklingen opgjort på de enkelte år. I perioden blev prisudviklingen i de takstbelagte tilbud målt som den gennemsnitlige udvikling i takst per dag. Det vil sige, at modsat indgår de beregnede omkostninger samt efterreguleringer af over- og underskud i disse analyser af prisudviklingen. I perioden er den samlede realiserede udvikling i takst per dag desuden opgjort som et simpelt gennemsnit af udviklingen i de enkelte kommuner. I perioden er den samlede realiserede udvikling opgjort som et vægtet gennemsnit på tværs af alle driftsherrer. Endelig deltager Region Hovedstaden først i aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud i perioden Region Hovedstadens tilbud indgår derfor først i analysen af prisudviklingen i de takstbelagte tilbud for perioden BEREGNING AF OVERHEADPROCENT Ifølge Styringsaftale 2019 til 2020 er den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger, som i Styringsaftale 2017, 7 procent af de direkte omkostninger. Overheadprocenten er beregnet som de indirekte omkostningers procentvise andel af de direkte omkostninger (inklusiv reparation og vedligeholdelse), herunder som vægtet gennemsnit. I Styringsaftale 2019 til 2020 har kommunerne i hovedstadsregionen, som i Styringsaftale 2017, indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2018, hvilket skal forstås som taksterne Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 15
16 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning for Nærværende notat indeholder således også en opgørelse af kommunernes anvendte overheadprocent i takstberegningen for 2018 og Den gennemsnitlige overheadprocent for den enkelte driftsherre er beregnet som summen af de indirekte omkostningers andel af summen af de direkte omkostninger for alle driftsherrens takster, der indgår i analysen. Selvom en driftsherre således i gennemsnit har en overheadprocent på 7, kan overheadprocenten inden for de enkelte takster godt afvige herfra. Antallet og størrelsen af afvigelser er dog meget begrænset. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 16
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2018 KKR Hovedstaden April 2018 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017 KKR Hovedstaden Marts 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Kommunerne i hovedstadsregionen April 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede
Læs mereAnalyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016 KKR Hovedstaden Marts 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUdvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1.
Læs mereAnalyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
Analyse af udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs merespecialundervisning 2014
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen marts 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
V E J L E D N I N G T I L I N D B E R E T N I N G A F T A K S T O P L Y S N I N G E R P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E O G S P E C I A L U N D E R V S I N I N G S - O M R Å
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
V E J L E D N I N G T I L I N D B E R E T N I N G A F T A K S T O P L Y S N I N G E R P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E O G S P E C I A L U N D E R V S I N I N G S - O M R Å
Læs mereUdgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Februar 2019 INDHOLD 1. Indlending... 3 1.1 Udviklingen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde... 3 1.2 Udvikling
Læs mereRammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold
Læs mereRammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold
Læs mereRammeaftale
KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2019-2020 Udviklingsstrategi og Styringsaftale Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Indhold
Læs mereTil Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde
Baggrundsnotat Til Kommunalbestyrelsens budgetkonference i august 2018 vedrørende økonomiske udfordringer på det specialiserede voksenområde Dato: 17.07.2018 Center for Børn og Voksne Stabsteam horsholm.dk
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Udviklingen i København i 217 Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 217 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 217 Figur 1. Befolkningstillvækst i København, 199-217.
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.1 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Sundhed...2 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Sundhed...2 3.4 Godkendelse af model
Læs mereOrientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012
13. november 2012 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012 I løbet af 3. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.900 til 557.920. I løbet af 3. kvartal 2012 blev der født 2.425
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI & PERSONALE Dato: 6. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: 2012-3302 Dok. nr.:
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 3. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-3.
Læs mereSocialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden Hovedkonklusioner fra årsrapport 2015 samt takster for 2017 Magistraten den 6. juni 2016 Disposition Årsrapport 2015 og takster 2017 Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2015 Årsrapporten
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2012
19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereAnalyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014
Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2013
19. februar 214 Befolkning og bevægelser i København i 213 I løbet af 213 steg folketallet i København fra 559.44 til 569.557. Der blev i 213 født 8.915 børn og der døde 4.121 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereSkema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. BELÆGNING
Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Edda Heinskou
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2014
April 215 Befolkning og bevægelser i København i 214 I løbet af 214 steg folketallet i København fra 569.557 til 58.148. Der blev i 214 født 9.187 børn og der døde 3.796 personer, fødselsoverskuddet blev
Læs mereStyring og udvikling af det specialiserede socialområde
Styring og udvikling af det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Januar 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1. Indledninng...3 2. Arbejdsgruppens analyser
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.3 Status på arbejdet omkring infrastrukturinvesteringer...2 Bilag 1: Infrastruktur Hovedstaden - opfølgning og kommunikationsplatform...2 3.6
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereUdviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet
Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal
Læs mereStyring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011
Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015
August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2008
20. marts 2009 Befolkning og bevægelser i København i I løbet af steg folketallet i København med 9.241 personer til 518.574. Der blev i født 8.554 børn og der døde 4.712 personer, fødselsoverskuddet blev
Læs mereBallerup Benchmark R juni Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Ballerup Benchmark R2017 18. juni 2018 Sagsbeh.:KBL J.nr.: 00.01.00-P05-6-18 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen
Lægedækningsundersøgelse for 2019 Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING
KOMMUNAL MEDFINANSIERING KKR Hovedstaden den 10. september 2018, Morten Mandøe, KL Adgang til data afgørende Deling af data på tværs af den offentlige sektor har stor betydning for indsatsen med at styrke
Læs mereBallerup Benchmark R2016 version 2
Ballerup Benchmark R2016 version 2 11. september 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Email: kllu01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-5-17 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri-
Læs mereAfdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen
Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Januar 18 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2. Opsamling... 3 3. Metode... 4 4. Data... 5 5. Resultater... 5 5.1
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012
21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard
Ballerup Benchmark R2016 29. juni 2017 Sagsbeh.:Klaus Birch Lundgaard Email: kllu01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-5-17 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 1. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-1.
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereSamarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde
Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde Anbefalet i KKR Hovedstaden den 13. juni 2008 Indledning Den nuværende aftale vedr. specialundervisning omfatter skoleåret 2008/09 og
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Lægedækningsundersøgelse for 2018 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012
15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereBallerup Benchmark R2018
Ballerup Benchmark R2018 Økonomi- og Adm Stab 3. juli 2019 Sagsbeh.: BHB / ELW Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden haft mulighed
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereAfdækning af tilbudsvifte på det specialiserede socialområde 2019
Afdækning af tilbudsvifte på det specialiserede KKR Hovedstaden Februar 2019 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling... 4 3. Udvikling i specialiserede tilbud i hovedstadsregionen... 5 Opsamling på udvikling
Læs mereNotat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning
Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm
Læs mereNotat. Til Styregruppen, K17 og KKR 30. januar Takstanalyse budget Det specialiserede social- og undervisningsområde i region sjælland
Til Styregruppen, K17 og KKR 30. januar 2015 Brevid: 3581715 Sagsnr.: 312512 Lolland Økonomi Kontaktperson Svend E. Olsen Økonomi Tlf.: 54676734 svol@lolland.dk Takstanalyse budget 2015 - Det specialiserede
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kort om takstmodellen. Socialtilsyn Hovedstadens foreløbige takster for 2016
NOTAT Socialtilsyn Hovedstadens foreløbige takster for 2016 27. august 2015 Sagsbehandler: agma Socialtilsyn Hovedstaden 1. Indledning De fem socialtilsyn i Danmark har beregnet de foreløbige tilsynstakster
Læs mereSocialtilsyn Region Hovedstaden. Møde i KKR Den 9. oktober 2013
Socialtilsyn Region Hovedstaden Møde i KKR Den 9. oktober 2013 Disposition 1. Kort status på etablering af Socialtilsynet 2. Takster herunder redegørelse for Socialtilsynets budget takstniveau perspektivering
Læs mereUdbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden
Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem
Læs mereManglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler
REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring
Læs mereStatus på arbejdet i Socialtilsyn Hovedstaden. KKR Hovedstaden den 12. september 2014
Status på arbejdet i Socialtilsyn Hovedstaden KKR Hovedstaden den 12. september 2014 Status Organisering og drift i Socialtilsyn Hovedstaden De første erfaringer med et fælles tilsyn, herunder samarbejdet
Læs mereUdviklingen i unge ydelsesmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni
Læs mereRammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015
Rammeaftale 2016 Hvilke tilbud i Helsingør Kommune er omfattet af Rammeaftalen? Psykiatri: 107 Lindevang 50 pl. 108 Lindevang 6 pl. (Granstien) Udviklingshæmning: 104 CFJOO 24 pl. 108 Anna Anchers Vej
Læs mereUdvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune
februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til
Læs mereAdministrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag 2020 tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Dokumentnummer 493089 Bestyrelsen Dato 28. november 2018 10 Orientering om trafikbestillingsgrundlag 2020 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen om trafikbestillingsgrundlag
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunale afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereKun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Læs mereEksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereNOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2018-2032 Center for Økonomi og Analyse team ANALYSE Økonom: Poul Ebbesen Jensen Dato: 28. marts 2018/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kort om takstmodellen. Socialtilsyn Hovedstadens takster og objektive finansiering i 2016
NOTAT Socialtilsyn Hovedstadens takster og objektive finansiering i 2016 5. oktober 2015 Sagsbehandler: agma Socialtilsyn Hovedstaden 1. Indledning De fem socialtilsyn i Danmark har beregnet tilsynstaksterne
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunal afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Læs mereVækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereIndhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indledning og formål Baggrund for notatet...
1 Indhold Indhold... 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 2 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund for notatet... 2 3. Kriterier for takst og overhead i de fem regioner...
Læs mereNOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereNOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2014-2028 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen 02.04.2014/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen
Læs mereGrundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Læs mereTakstanalyse 2011, regnskab region sjælland
Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereVækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereKortlægning af den økonomiske udvikling på voksenhandicap
NOTAT NOTAT Kortlægning af den økonomiske udvikling på voksenhandicap 2014-2018 Budgettet på voksenhandicap er opdelt i serviceudgifter og den centrale refusionsordning. Serviceudgifter er overordnet set
Læs mereOmkostnings- og takstanalyse inkl. budget Opdateret notat per 16. februar 2010
Sagsnr.: 2010-9207 Dokumentnr.: 2010-62362 Dato: 12-02-2010 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Møde i KKR Sjrelland den (4/3 Omkostnings- og takstanalyse inkl. budget 2010 - Opdateret notat per
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.1 Mandat for praksisplan...2 Bilag 1: Fordeling af nye midler Praksisplan mellem kommunerne...2 3.2 Takstaftale på det specialiserede socialområde...5
Læs mereRettidighed for alle kontant- og starthjælpsmodtagere
for alle kontant- og starthjælpsmodtagere (kontant- og starthjælpsmodtagere) Jobsamtaler november 2009 Hovedstaden og Sjælland Kontant- og starthjælpsmodtagere Første aktiveringstilbud Gentagende tilbud
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kort om takstmodellen. 3. Om socialtilsynenes tilpasning til tilsynsopgaven
NOTAT 14. august 2015 Sagsbehandler: agma Socialtilsyn Hovedstadens foreløbige takster for 2016 Socialtilsyn Hovedstaden 1. Indledning De fem socialtilsyn i Danmark har beregnet de foreløbige tilsynstakster
Læs mere